Viser opslag med etiketten kinesisk. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten kinesisk. Vis alle opslag

lørdag den 21. maj 2011

"Den lille kineser med paraplyen"

Sommeren er kommet til Shanghai med 28-32 grader. Med den følger den "farlige" sol, i hvertfald set fra kinesernes perspektiv. De (især kvinderne) er jo nærmest angst for solens stråler, og slår, selv i overskyet vejr, deres dyrtindkøbte UV-filter paraplyer op, der godt nok ikke kan tåle en dråbe regn, da de er lavet i smuk silkestof. Med et vejr, der de kommende tre måneder vil veksle mellem sol og regn nogen gange fra time til time, er det jo virkelig praktisk!

De er så seriøse omkring advarslerne omkring solen og kampen for den blege hud, at sikkerhedsafdelingen på Peters arbejde i sidste uge udsendte en flere sider lang sikkerhedsinstruktion omkring, hvordan medarbejderne skulle forholde sig og tage agt for solen på deres weekendudflugt sidste weekend. Til stor morskab for danskerne, der glædede sig til at komme ud og få lidt farve på kroppen.

Nå, men tilbage til paraplyen og solen. Det er åbenbart ikke kun de kinesiske kvinder, der er bekymrede for solen. I går kom jeg forbi denne skønne scene med to arbejdere i gang med at fikse noget i en kloaknedgang.
Der er jo som sagt arbejdskraft nok i Kina, så her kunne han så sidde, jeg ved ikke hvor længe, og være paraplyholder for din makker, så solen ikke skulle blive for meget. Det så bare så herligt ud, jeg kunne slet ikke stå for det.

torsdag den 30. september 2010

Kinesiske tegn i en moderne tid

Når man som kineserne har sit helt eget skriftsprog, Hanzi (Han dynastiets skriftsprog), der har mere end 2000 år på bagen, så sker der interessante ting, når den digitale udvikling ruller og det moderne liv banker på. Som en del af forståelsen af det kinesiske sprog, er det væsentligt, hvordan tegnene skrives. I Kina er kalligrafi, altså udformningen af tegnene, således en kunstform. I gamle dage lærte alle kinesere den korrekte rækkefølge at skrive tegnene i. Men i dag, hvor megen skriftlig kommunikation foregår på computeren, ja der er viden om denne rækkefølge ved at gå tabt hos den nye generation.

Når kinesiske tegn skrives på computer, bruges den fonetiske stavemåde Pinyin, som også er den måde, jeg som udlænding lærer at læse og forstå kinesisk. Pinyin er et lydsprog, hvor de kinesiske ord/tegn er stavet nøjagtig som de udtales. Dertil markeres en tone, idet et ord kan betyde op til 4 forskellige ting med de 4 forskellige toner. På computeren og SMS skriver man således ordet, og frem kommer valgmuligheder af de forskellige tegn, denne pinyin stavemåde dækker over. Og man vælger så det rigtige tegn. Den unge generatil skriver således ikke ret mange tegn i hånden længere, og derved er noget af kulturen i tegnene ved at gå tabt.
Set i det perspektiv er det fedt at opleve, hvordan den ældre generation holder fast i traditionen med at skrive tegnene. For et par dage siden gik jeg igennem Huahai Park, som er et samlingssted for mange ældre, der slapper af, kigger på mennesker, udøver Tai Chi eller laver kalligrafi. Denne mand skrev på livet løs med vand og pensel på fliserne. Efterhånden som tiden gik, så tørrede tegnene jo ud. Et bevis på at det i højere grad er processen med at skrive, end det er fastholdelsen af det skrevne, der er i fokus. Andre ældre flokkedes rundt om ham for at læse, hvad han skrev, hvilket jeg desværre ikke kunne forstå. En spændende måde at gøre traditionen levende og synlig for andre mennesker.
Ca. 10-15 meter længere bagud kunne jeg se resterne af de tegn, han havde skrevet. Han skriver dem ydermere på den gamle måde, hvor man skriver fra toppen og ned og ikke fra venstre mod højre, som mange gør nu.
Et digitalt styret navneskift
En andet eksempel på, hvordan den gamle tradition får problemer i de moderne tider, er historien om familien Shan. En slægt at omkring 200 kinesere med efternavnet Shan, der skrives med så særligt et skrifttegn, at det ikke er muligt at digitalisere. I tiden, hvor officiel registrering og offentlig myndighed i deres landsby har kunne foregå med pen og papir, har familien kunne leve med deres særlige navn. Men nu, hvor det er krav, at alt skal digitaliseres, er hele familien blevet bedt om at skifte efternavn, ellers kan de ikke registreres.
I Kina er der stor tradition i ens efternavn, det er en stor del af identiteten, hvilket efterhavn man har,  oghvad betydningen af navnet er. Så det at skulle skifte efternavn er ifølge familien et krav om, at de skal kunne skifte identitet og ændre selvopfattelse. En bizar historie, der viser udfordringerne i at leve med 4000 års historie, som skal smeltes sammen med en moderne verden.

søndag den 19. september 2010

"Bob bob" på kinesisk

Nu har jeg færdiggjort mine første 10 ugers rejse i det kinesiske sprog, og hvilken rejse. Som tidligere fortalt, gemmer der sig en masse spændende kulturforståelse i sproget og især tegnene. Nå ja, og så er der også bare ord, der er alt for sjove at gå og sige. Her kommer en cocktail af noget af det, vi griner og forundres over i øjeblikket.

Tegnenes logik
 
Her kommer en lille gætteleg i kinesiske tegn, som beviser, hvor logisk tegnene er bygget op:

Det kinesiske tegn for "menneske", ren, ser således ud 人
Hvad er så dit bud på, hvad dette tegn betyder 
大 (et menneske med spredte arme)?
........ Svar: da ("stor")

Og hvad er så større en det største? 
天 (symboliseret ved en streg højere end tegnet for "stor")
......... Svar: tian ("himlen")


Et andet eksempel på, hvordan tegnene næsten kan fungere som en tegneserie, er det kinesiske tegn for wood, mu, og tree, shu, 
木 og i flertal 林 På samme måde ser tegnet for skov, senlin, således ud 森林 Hvem kan være i tvivl om det?

Og så jeg lige runde tegnene for mand og kvinde, som gemmer på et indblik i den oprindelige måde at opfatte kønnene. Det kan være lidt svært at se, men kineserne fortæller, at tegnet for kvinde 女 viser et menneske, der sidder ned på knæene og rækker armene frem = byder sig til. Som kvinder gør og bør (hahahaha).

På den anden side er tegnet for mand 男 sammensat af tegnene for styrke 力 og mark 田 Et stærkt menneske, der arbejder i marken.

Et sprog fyldt med billeder
Det er ikke kun tegnene, der er fyldt med billeder. Forståelsen af ordene er også med til at skabe billeder, som medfører en anden visuel oplevelse af at tale sproget. Eksempelvis er ordet for "snart", mashang, sammensat at ordet "hest" (ma) og "på" (shang). Så med sætningen "jeg er snart hjemme", kan man næsten se for sig, hvor hurtigt det går på ryggen af hesten.

En generel frase på kinesisk bruges, når man vil sige negationen "dårlig/ikke godt". Der sætter man på kinesisk ordet nan, som betyder "svært", foran forskellige verber: 
nanting - direkte oversat "svært at lytte til" = lyder dårligt
nankan - "svært at se på" = ser dårligt ud/grimt
nanchi / nanhe - "svært at spise/drikke" = smager dårligt

Rent billedligt synes jeg, det er meget sjovt, at noget et så grimt, det er svært at se på, eller nogen synger så dårligt, det er svært at lytte til.

"Bob bob"
Generelt er det noget af en krøllet tunge, man skal tillægge sig, for at udtale mange af de kinesiske ord. Og nogen ord er simpelthen bare for sjove at sige. Hvis Benny fra "The Julekalender" kom til Kina ville frasen mamahuhu helt sikkert være hans foretrukne. Det betyde "so so" eller "bob bob" Mamahuhu - ja prøv selv at sige det - kan man da kun blive fan af, og så er det tillige meget anvendeligt.

På kinesisk er ordet for at være distræt 
hulihutu, og da jeg lærte det, kunne jeg da ikke lade være med at smile over den slående lighed til de danske fodboldkommentatorernes selvopfundne jubelråb "Hutlihut" fra 1992. 

lørdag den 28. august 2010

Sprogdating og fortællingen om mig

Jeg skal love for en dansker med gebrokent kinesisk er populær her i byen. Torsdag aften, lige inden jeg gik i seng, lavede jeg en profil på hjemmesiden conversationexchange.com, som er en slags sprogdating website. Hvis man har et sprog, man gerne vil træne, og taler et andet sprog, andre gerne vil træne, så kan man gennem hjemmesiden få kontakt og senere mødes og træne de respektive sprog.

På 1½ dag har jeg fået ikke mindre end 14 henvendelser fra unge kinesere, der er interesserede i at træne deres talte engelsk og agere language partner for, at jeg kan træne mit kinesiske. Det er fuldstændig overvældende! Nu må jeg ligefrem til at afholde auditionlignende møder i næste uge, for at finde en, jeg mener, kan fungere rigtig godt som min language partner. Der er dog en del lidt suspekte henvendelser fra kinesiske fyre, der sælger dem selv som "kindhearted", "openmindet" og ikke mindst "will be my guide in Shanghai nightlife", som jeg vist allerede kan takke pænt nej tak til at mødes med!

Jeg er helt vild med konceptet om, at man gennem hverdagssamtaler hjælper hinanden med at blive bedre til sprog. Samtidig kan vi lære en masse om hinandens kultur og baggrund, og begge få indgang til et andet netværk i Shanghai.

Netværk fra bunden
Ud over at dette er andet stadie i mit forsøg på at lære det kinesiske sprog, så er det også et tiltag i mit næsten daglige arbejde med at oparbejde et socialt netværk. Når man bor i en ny by, hvor man praktisk talt ikke kender en sjæl, så bliver det meget tydeligt, hvor stort et arbejde det er, at oparbejde et helt nyt netværk. Jeg har heldigvis mødt en del unge danskere her, som jeg håber på at se mere til, og så har vi også Peters kolleger. Men ellers skal alle relationer oparbejdes fra bunden. Det er en meget udfordrende og anderledes situation at stå i, i forhold til hverdagen i DK, hvor der ofte tikker  SMS'er ind med hilsner og forslag til aftaler fra venner og veninder. Man bliver pludselig opmærksom på, hvor meget man egentlig bruger sit sociale netværk til hverdag, uden nødvendigvis at lægge mærke til det.

Samtidig er det også en spændende iaagttagelse af, hvilken fortælling om sig selv, man eller andre vælger at fortælle, når nye relationer oparbejdes. Man har jo alle muligheder for at "skrive" en ny fortælling, eller lægge en anderledes strategi for, hvordan kommunikerer jeg, hvem jeg er, hvor jeg kommer fra og hvad jeg ønsker for mit liv her. Fortællingen om "expat fruen" har jeg hurtigt fundet ud af, er lidt af en kliche herude, med en masse forudindtagede opfattelser, hvordan man så lever sit liv. Det er ikke en fortælling, jeg i alle facetter kan genkende i mit eget liv og ønsker for min tilværelse herude, så den forsøger jeg i hvert fald bevidst at nuancere i min fortælling.

Men hvor tit i livet er det egentlig, vi får mulighed for at skabe en ny fortælling en fortælling fra en anden vinkel om os selv? Og hvordan ville du bruge den mulighed? Det synes jeg er ret interessant at tænke på. Kan vi overhovedet skabe en ny fortælling, og er det os selv eller vores vante omgivelser, der er med til at skabe fortællingen om os?

lørdag den 21. august 2010

Wo shuo yidian Zhongwen

= jeg taler lidt kinesisk.
Mit kinesiske vokabular er efterhånden ved at være udviklet til at håndtere smalltalk med taxichauføren, forhandling på markederne, bestilling af togbilletter og generel simpel hverdagssamtale. Nå ja, og så snakke om pandaer, som jo er kinesernes favoritdyr over alle – og i øvrigt oversat til chinglish er en bjørnkat = xiongmao.

Vi er efter 6 ugers undervisning nået igennem første lærebog, og jeg kan virkelig begynde at mærke, hvordan det er en fordel for mig, at kunne forstå og gøre mig forståelig de fleste steder. Min største udfordring lige nu er at lytte og forstå det kinesiske, for ordene og lydene er svære at skille ad, når de taler så hurtigt. Så weekendens lektier er at se kinesiske tegnefilm!
Peter er også igang med kinesisktræning nu 2 aftner om ugen herhjemme med en privatlærer. Så det er god repitition for mig at agere tutor, når han skal lave lektier. Det er vildt sjovt, at vi begynder nu kan tale lidt kinesisk sammen for at træne.

Det gik op for Peter i går, at han nu har boet i Shanghai snart 3 måneder! Det er vist er meget godt bevis på, hvor godt vi trives herude. Det er virkelig fascinerende, at man sådan kan tage hele vejen over på den anden side af kloden, gennem 6 tidszoner, og så føle sig hjemme efter ret kort tid. Der er i hvert fald ingen tvivl hos nogen af os om, at det har været den helt rigtige beslutning at rykke teltpælene op og drage på eventyr. I går var vi til Danish Friday, det første arrangement sammen med det danske samfund i Shanghai (som ellers har ligget brak pga. sommerferie), og det tyder virkelig godt. Der var mange spændende mennesker og en del på vores alder. Så det vil vi glæde os til at involvere os mere i.

Lørdagshilsner fra Shanghai J

mandag den 9. august 2010

Kærlighed uden hjerte!

Studiet af de kinesiske tegn er et studie i kulturen. Jeg er kun lige begyndt at lære en smule af tegnene. Bag hvert tegn gemmer sig en historie, som vores lærerinde ihærdigt indvier os i. Og en af de historier vil jeg nu give videre til jer.

Et tegn er sammensat af et vist ansat elementer (radicals), grundtegn/-ord som sættes sammen for at danne nye ord. Eksempelvis er tegnet for vand en radicle, der indgår i tegnene for hav, øl, bad, sved ovs. Altså alt der har noget med vand at gøre i en eller anden forstand.
Som et led i udviklingen af skriftsproget indførte man i 1950'erne de forenklede kinesiske tegn. I dag bruges både traditionelle og forenklede tegn alt efter, hvad kineserne har lært i skolen. Tegnet er det samme, det er bare forenklet, det vil sige enkelte elementer af tegnet er pillet ud for at gøre tegnet nemmere at skrive og læse.

Men, der er jo en masse mening i de enkelte delelementer af tegner. Her ligger forståelse af ordets oprindelse og betydning, og ved at fjerne delelementer af tegnene, fjerner man så at sige også noget af meningen. En ny forståelse af ordene kommer derved til at opstå og påvirke kulturen i Kina. Et eksempel på dette er tegner for "kærlighed", som jeg her har sat ind i de to udgaver:

愛  Det kinesiske tegn for kærlighed skrevet i det traditionelle skriftsprog

爱     Det kinesiske tegn for kærlighed skrevet i det nye forenklede skriftsprog

Som I måske kan se, er der i omformningen til det forenklede tegn fjernet et element af tegnet (ca. i midten), nemlig tegnet for "hjerte" 心 Rent betydningsmæssigt er hjerte jo en væsentlig del af forståelsen for, hvad ordet "kærlighed" dækker over. Således er betydningen af det traditionelle tegn, at kærlighed går gennem eller kommer fra hjertet. Når "kærlighed" i det forenklede tegn nu skrives uden ordet hjerte, får "kærlighed" den betydning, at det ikke nødvendigvis hænger sammen med hjertet - altså at man godt kan føle kærlighed og dermed elske en anden uden at hjertet er med, eksempelvis på baggrund af penge eller status.

Jeg synes det er et vildt interessant eksempel på, hvordan sproget og kultur er dialektiske størrelser, der hele tiden udvikler sig og dermed påvirker hinanden. I dette eksempel kan man diskutere, hvad det gør ved opfattelsen af kærlighed blandt de kinesere, som kun bruger de forenkelede tegn.
//Signe

onsdag den 4. august 2010

Hjem kære hjem

Med billeder på vægene og pynteting på hylderne er vores nye hjem nu endelig etableret. Med 3 håndværkere til at sætte vores billeder op (1 til at bore hullet, 1 til at samle støvet efter boringen og 1 til at pletmale alle skrammerne på vægene efter ophængning af billeder!!) er alt nu kommet på plads. Så her er de længe ventede billeder:
Hoveddøren set indefra med nyleveret vand til vandkøleren!
Indgangen til lejligheden set med hoveddøren i ryggen. Til venstre er sofahjørnet og til højre spisebord og køkken. Ligefrem er gangen til badeværelse og soveværelse til venstre, gæstebadeværelset ligefrem og gæsteværelse til højre.
Vores tildelte sofaarrangement mm. og altanen mod syd med min fødselsdagsgave og liggestol. Vi fejrer jo tigerens år her i Kina, så derfor måtte jeg da have en tiger til at sprede lidt godt humør :-)
Den anden del af stuen.
Spisebord og altanen mod nord.
Det fine køkken, hvor jeg stadig slås lidt med gasovnen!
Badeværelset
Soveværelset med vindue ud til altanen mod syd
Gæsteværelset med det flotte maleri, som vi fik af de første ovenattende gæster.

Vores nye tilværelse her i Shanghai begynder at tage form i takt med, at mit kinesiske bliver bedre og bedre. Jeg er overrasket over, hvor hurtigt man vænner sig til at bo i et helt andet land og indfinder sig i en helt anden kultur. Jeg kan tage mig selv i
ikke længere at undres over de powernappende kinesere i metroen, albuen i siden på vej op af rulletrappen, barnet på moderens arm med helt bar numse (så man nemt lige kan komme af med kropslige efterladenskaber her og der i byen) eller de ekstreme mængder "bagage" på cyklerne. Det er nu bare en del af hverdagen. 
Apropos så er her det største læs jeg har set på en trækvogn indtil nu! Læg mærke til madrassen forrest og de personlige ting forrest bag den første stol - en rullende butik/hjem.

Til gengæld blomstrer min nysgerrighed jo flere ord jeg kan fange af de kinesiske samtaler. Før var det kinesiske sprog bare en stor mængde lyde i mine øre. Men nu kan jeg virkelig høre sproget i disse lyde, og kan føre små samtaler med taxachaufføren og ekspedienter. Heldigvis er kineserne et utroligt nysgerrigt folkefærd, så de elsker at være prøveklude for min sprogtræning. Udfordringen lige pt. er, at jeg kan stille en hulens masse spørgsmål, men ikke altid forstå de svar eller modspørgsmål, jeg får tilbage! Det er en fed følelse at mærke helt konkret, hvordan man lærer mere og mere for hver dag der går. Tænk at jeg kun har studeret sproget i 3½ uge!


//Signe

torsdag den 29. juli 2010

Grammatik spaß

Det er ikke ligefrem den store nyhed, at kinesisk er et anderledes sprog. På mange måder er det utrolig logisk bygget op. Når man har lært tallene, så er man ret langt i forhold til andre ord. Eksempelvis er mandag = "dag1", tirsdag ="dag2" og så fremdeles. Ligeledes er månederne sammensat med Januar = måned1 osv.
Men der er virkelig nogle ufattelig morsomme detaljer i min rejse ind i han-folkets sprog, som jeg bliver nødt til at dele med jer. Her er et par stykker af dem, jeg har stødt på indtil nu:

Computer hedder på kinesisk, direkte oversat "elektrisk hjerne"
Mobil = håndmaskine
Rødvin = rød alkohol
Flyve et fly = køre et fly (rimelig kedeligt i længden at tøffe rundt på landingsbanen!)

Jeg begynder langsomt at forstå udfordringerne med "Chinglish" med alle de sjovt sammensatte ord, der dukker op.

Et andet sjovt element i det kinesiske sprog er deres brug af måleord (measure words), ord der bruges, når man skal sige et antal af forskellige ting. På dansk har vi en, et, et par, to stk., en flaske osv. Men på kinesisk har man særlige måleord for nærmest ALT, og det er de underligste kategorier, de har delt dem på i. Her er et par eksempler.

Der findes et særligt måleord for:

  • tynde, slanke ting som spisepinde, banan, nåle, lys, hår...
  • små, flade ting som medaljer, frimærker, bananskræl...
  • flade eller papir ting som billet, seng, CD, serviet, foto, mund (!), ansigt (det kinesiske ansigt anses jo for fladt ift resten af verden)
  • (min favorit kategori:) rimelig lange, pinde-lignende objekter som blyant, sugerør, bambus, pil, rose...
Normalt ikke lige nogen ting, man ville putte i samme kategori! Men hey, hvem sagde at grammatik ikke kunne være sjovt?

//Signe

onsdag den 21. juli 2010

Jintian xiawu wo yao xie wo de boke


Jeg har nu været 3 uger i Shanghai, og glemmer mere og mere hvordan livet i DK var, jo mere den daglige rytme tager over her. Og hvad er så en daglig rytme i Shanghai? Jeg går jo til kinesisk hver formiddag i disse uger, så det tager hele formiddagen indtil kl. 14.00 med transport, 3 timers undervisning og frokost med holdet. Vi er 6 på holdet fra ene forskellige lande, og vi har det helt vildt skægt sammen. Jeg vægtede det sociale element meget i mit valg af kinesisk kursusudbyder, og det har virkelig holdt stik. Vi går på sightseeing sammen om eftermiddagen, går i byen i weekenden og byder ind med forskellige aktiviteter. Det er super fedt. Og en rigtig fed måde at lære et sprog på så intenst. Det vildt allerede at kunne læse, forstå og oversætte sætninger og små samtaler. For hver dag bliver nye ord en fast del af vokabularet, og samtidig får jeg lige genopfrisket alle termerne i sprogforståelsen! Pyh, det er lang tid siden jeg har tænkt i grammatik og regler for sætningsstruktur - på engelsk! Så jeg får også trænet mit engelske en del. Det ender ofte i en stor gang chinglish (chinese+english). Men det går fremad, kan jeg love. (Nå ja, overskriften betyder forresten"I eftermiddag vil jeg skrive på min blog") I øjeblikket øver vi 2 kinesiske sange som lektier, da vi alle skal ud og synge karaoke på fredag! Det skal nok blive godt.

Her er vi hele kinesiskholdet. Fra venstre er det vores lærer Monica Yu, Mary Beth fra Australien, Vinya fra Fillippinerne, Charles fra NY, Bertrand fra Belgien og Nathalia fra Canada
Godt igang med at studere og lave kinesiske sætninger. Det er ikke helt let, kan I nok se!
I går var jeg på EXPO for første gang sammen med en fra holdet. Det er godt nok et imponerende område - som at vandre rundt i et arkitektonisk designlandskab. Man støder på lande, man aldrig har hørt om, og får virkelig fornemmelsen af, hvor stor og varieret vores jordklode er. Rejsetrangen bliver kun endnu større.
Der var lange køer ved de fleste pavilloner, så vi besøgte kun nogle få, hvoraf Norges var virkelig fantastisk! Den var bygget af norsk fyrretræ og oplevelsen var som at træde ind i en oase af dufte, lyde og stemningen som i de norske fjelde. Så dejligt et semi-gensyn med Norge. Her er lidt stemningsbilleder:
Den fælles asiatiske pavillon.
Koreas pavillon.
Saudi Arabiens pavillon, som er en af dem med den længste kø hernede pga. deres IMAX 3D biograf!
Og her den så; Danmarks pavillon. Det var ret vildt at se den live. Jeg glæder mig til at komme ind i den. Jeg har hørt, at vi kan snyde foran i køen, hvis vi viser vores danske pas, så det skal da prøves :-)
I baggrunden i centrum af billedet har vi den kære lille havfrue, tålmodigt siddende på sin sten.
Norges pavillon.
En meget overgearet asiatisk EXPO-parade toppede lige aftenen af!
Jeg skal helt sikkert afsted flere gange og stå i kø til nogle af de gode pavilloner. En aftenbillet fra kl. 17-24 er kun 80,- så det er jo som at tage i biografen.

Alt i alt nyder jeg virkelig at bo her. Jeg oplever en masse hver dag, men kan tage det stille og roligt, for jeg har jo masser af dage at gå på opdagelse i. Flere på mit kinesiskhold er her kun for 2-4 uger, så de har travlt med at opleve byen. Det er et spændende break, fra den normale hverdag, at bygge dagen op af undervisning og spændende tilfældigheder, der dukker op fra dag til dag. Kalenderen er ikke fyldt med noget, så alt er fleksibelt. Det er fantastisk!

//Signe