Kinesiske tegn i en moderne tid

Når man som kineserne har sit helt eget skriftsprog, Hanzi (Han dynastiets skriftsprog), der har mere end 2000 år på bagen, så sker der interessante ting, når den digitale udvikling ruller og det moderne liv banker på. Som en del af forståelsen af det kinesiske sprog, er det væsentligt, hvordan tegnene skrives. I Kina er kalligrafi, altså udformningen af tegnene, således en kunstform. I gamle dage lærte alle kinesere den korrekte rækkefølge at skrive tegnene i. Men i dag, hvor megen skriftlig kommunikation foregår på computeren, ja der er viden om denne rækkefølge ved at gå tabt hos den nye generation.

Når kinesiske tegn skrives på computer, bruges den fonetiske stavemåde Pinyin, som også er den måde, jeg som udlænding lærer at læse og forstå kinesisk. Pinyin er et lydsprog, hvor de kinesiske ord/tegn er stavet nøjagtig som de udtales. Dertil markeres en tone, idet et ord kan betyde op til 4 forskellige ting med de 4 forskellige toner. På computeren og SMS skriver man således ordet, og frem kommer valgmuligheder af de forskellige tegn, denne pinyin stavemåde dækker over. Og man vælger så det rigtige tegn. Den unge generatil skriver således ikke ret mange tegn i hånden længere, og derved er noget af kulturen i tegnene ved at gå tabt.

Set i det perspektiv er det fedt at opleve, hvordan den ældre generation holder fast i traditionen med at skrive tegnene. For et par dage siden gik jeg igennem Huahai Park, som er et samlingssted for mange ældre, der slapper af, kigger på mennesker, udøver Tai Chi eller laver kalligrafi. Denne mand skrev på livet løs med vand og pensel på fliserne. Efterhånden som tiden gik, så tørrede tegnene jo ud. Et bevis på at det i højere grad er processen med at skrive, end det er fastholdelsen af det skrevne, der er i fokus. Andre ældre flokkedes rundt om ham for at læse, hvad han skrev, hvilket jeg desværre ikke kunne forstå. En spændende måde at gøre traditionen levende og synlig for andre mennesker.

Ca. 10-15 meter længere bagud kunne jeg se resterne af de tegn, han havde skrevet. Han skriver dem ydermere på den gamle måde, hvor man skriver fra toppen og ned og ikke fra venstre mod højre, som mange gør nu.

Et digitalt styret navneskift

En andet eksempel på, hvordan den gamle tradition får problemer i de moderne tider, er historien om familien Shan. En slægt at omkring 200 kinesere med efternavnet Shan, der skrives med så særligt et skrifttegn, at det ikke er muligt at digitalisere. I tiden, hvor officiel registrering og offentlig myndighed i deres landsby har kunne foregå med pen og papir, har familien kunne leve med deres særlige navn. Men nu, hvor det er krav, at alt skal digitaliseres, er hele familien blevet bedt om at skifte efternavn, ellers kan de ikke registreres.

I Kina er der stor tradition i ens efternavn, det er en stor del af identiteten, hvilket efterhavn man har,  oghvad betydningen af navnet er. Så det at skulle skifte efternavn er ifølge familien et krav om, at de skal kunne skifte identitet og ændre selvopfattelse. En bizar historie, der viser udfordringerne i at leve med 4000 års historie, som skal smeltes sammen med en moderne verden.