Viser opslag med etiketten natur. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten natur. Vis alle opslag

søndag den 19. juni 2011

Part two: Lijiang og Naxi minoriteten

Den sidste dag af vores forlængede weekend i Yunnan tilbragte vi i Lijiang. Vi boede i den hyggelige gamle bydel i et klassisk lille hus, hvor vores værelse emmede af dansk sommerhusstemning. Måske lige på nær den store plysbamse omfavnende et plyshjerte, der stod klar midt i dobbeltsengen til at holde os ved selskab!

Vi nød aftenen, efter dagens hårde vandring, med at slendre rundt i de indviklede gader i den gamle bydel og spise lokal mad.
Skumring over Lijiang Old Town
Egentlig var vores plan at leje cykler og cykle ud i udkantsområderne af Lijiang, som vi havde læst var federe at tilbringe en dag i end selve byen. Men til morgenmaden på en hyggelig økologisk cafe, kunne vi godt mærke, at benene og energien måske ikke lige rakte til en hel dags cykling i 30 grader og sol.

Som sendt fra himlen dukkede Li op, en kraftig og ivrig kvinde klædt i røde pangfarver, der satte sig ved vores bord og fortalte om hendes uafhængige guideservice, hvor vi kunne komme på besøg ved Naxi minoritetsbefolkningen i en lokal landsby. For ca. 250,- tog hun os på tur hele dagen inklusiv frokost og utallige fortællinger om Naxi befolkningens traditioner og livsvilkår. Det var et tilbud, vi ikke kunne sige nej til, så efter yoghurt og scrambled eggs var fordøjet, satte vi og i en lille vogn sammen med Li og kørte mod Naxi landsbyen.
Vores guide Li i den umiskendelige røde bluse og en af de lokale kvinder igang med at bringe høsten i hus. Hun vurderede læsset på ryggen til at veje omkring 40 kg.
En af de mindre "gader" i landsbyen.
Li var på mange måder en oplevelse i sig selv. Hendes mund stod praktisk talt aldrig stille, og hun var ivrig til at gøre opmærksom på, hvor hun mente vi skulle huske at tage de gode billeder. Hun fortalte vidt og bredt om livet i landsbyen, hvor hun selv var vokset op, inden hun flyttede til byen for at arbejde som guide. Vi spurgte til, hvad landsbybefolkningen tænkte om, at hun sådan bragte vesterlændinge med ud til byen, der tog billeder og kom på besøg i deres hjem. Det synes de er helt fint, sagde hun: they all know me because I bring turist here and because I am so fat! Og det var ikke eneste gang hun fik pointeret den pointe.
En typisk gård til landsbyhusene med den vandbøflen, som regnes for en del af familien, da den er så vigtig for at  kunne leve på denne måde. Når familiens vandbøffenl dør, spiser man således ikke kødet, men begraver den ude blandt markerne, så den kan give næring til markerne selv efter sin død.
Peter på rov efter den stærke og berømte Sichuan peber frisk fra busk
Høsten på vej i hus på traditionel manér med et ungt par siddende i stakken.
I landsbyen var det høsttid, så overalt kom kvinder bærende på store læs af høsten af en speciel slags frø, de laved olie af. Store vandbøffeltrukne vogne med høsten kom kørende forbi og folk hilste venligt og nysgerrigt på os, når vi kom forbi.
Den søde gamle kone i Naxi befolkningen traditionelle klædedragt.
På besøg i sove/køkken rummet.
En dejlig seng til hvile efter en lang dag i marken!
"Komfuret" hvor en dejlig kødgryde stod og simrede hele formiddagen, til familien kom hjem.
Til te hos Naxi konen.
Vi kom på besøg hos en fantastisk ældre Naxi kvinde, der gik hjemme og forberedte frokost til hendes mand, børn og svigerbørn, når de kom tilbage fra arbejdet i marken. Hun fortalte om deres liv i landsbyen og bød på te. Hun var meget ivrig for at lære os om minoriteternes traditioner og ville vise os en DVD med traditionel dans. Jeg var først meget imponeret over, at der i dette meget simple hjem var DVD og TV og at hun navigerede helt hjemmevant i teknikken. Der var virkelig en fantastisk oplevelse at besøge hende og opleve hendes gæstfrihed for os vesterlændinge. Det var tydeligt at mærke, at det åbnede nogle helt særlige døre at være med en uafhængig lokal guide ude, for i de områder af landsbyen, vi gik rundt i, var vi de eneste turister.
Mere idyllisk bliver det vist ikke. Her foran et af de nybyggede huse, som regieringen har hjulper landsbyen med at opføre.
Eftermiddagshygge for der arbejdende folk med kortspil og te.
Vi spiste frokost hos en lokal familie, der tilberedte maden til os.  Jeg fik endda lov at kigge med i køkkenet, men jeg var ikke ligefrem imponeret over fødevarehygiejnen. Men en speciel oplevelse var det.
Li fortalte historier om alle planterne, vi gik forbi, og hvad de blev brugt til. Der blev blandt andet kokkereret opiumsuppe af valmuer, marijuanaolie som var så sund en olie at lave mad med, ifølge Li. We also eat the leaved when we sit in evening and watch TV together, very nice! Ja, det tror vi da gerne. Og planten groede da også bare i grøftekanten.
Ja, et væld af planter fandtes i landsbyen.
Lijiang ligger meget tæt ved den sydlige grænse af Tibet, og lokalbefolkningens religion indeholder også ca. 80% af tibetanernes religion. Vi gik forbi en masse smukke vægmalerier med religiøse billede og symboler, hvor det var tydeligt at se den tibetanske inspiration. Landsbyen led i 1996 en forfærdelig skæbne, da byen blev offer for en 7.0 jordskælv. En del af husene og malerierne så derfor ret nye ud, da langt det meste af landsbyen var blevet genopført igen efter jordskælvet.
Religiøse vægmalerier, der prydede hele hovedvejen i en del af landsbyen.
Yunnan er den provins i Kina, hvor der bor den største koncentration af Kinas  forskellige minoriteter med 25 minoritater ud af 55 repræsenteret. Jeg havde håbet på, at vi kunne nå at få en oplevelse af denne specielle levemåde på vores lille miniferie, men med de få dage havde jeg ikke turde håbe på, at vi ville få så speciel en eftermiddag med Naxi folket. Da vi lå på allerøverste køje, med knap 1 meter til loftet, efter 4 dage i Yunnan, var det knap til at fatte, hvor mange indtryk vi havde med hjem i bagagen. Thank God for kameraet.
Hardsleeper billetterne hjem i toget bød på en nat på øverste køje ud af seks i den lille togkupe.
Nu er rygsækken så pakket på ny, og efter en uge med besøg af Ida og Wom er Ida og jeg klar til flere af disse unikke oplevelser, denne gang en anelse længere sydpå i Cambodia og Thailand. Jeg håber at kunne blogge undervejs og vise billeder, men hvis der er længere stilhed på bloggen de kommende fire uger, så har I nu forklaringen.

fredag den 10. juni 2011

Weekendtur til Nanjing

Nu hvor halvdelen af vores Kina eventyr er gået, og vi kun har et år tilbage, har vi sat os ned og lavet noget så skønt som en rejse brainstorm. Hvad vil vi gerne nå at opleve i Kina og Asien inden vi vender tilbage til livet i Danmark. Jeg kan sige så meget, at selv om vi allerede har rejst meget, så er listen stadig så lang, at vi udelukkende på den baggrund vist bliver nødt til at overveje en forlængelse af udstationeringen for at nå alle rejseønskerne. Så vi får dejlig travlt på rejsefronten det kommende år.
To super veninder på tur i Nanjing.
En weekend i Nanjing har stået højt på særligt Peters ønskeliste, siden vi kom, og sammen med Peters kollega Mads, hans kone Anne og deres skønne børn Kirstine og Adrian, hoppede vi en fredag for 3 uger siden på hurtigtoget til Nanjing. 1½ time senere med 300km i timen, var vi klar til en weekend i den gamle hovedstad og stedet for den forfærdelige massakre af kinesere i krigen mod Japan i 1937 kendt som The Rape of Nanjing. Inden turen så vi den kinesiske film "Nanjing, Nanjing" (den engelske titel er "City of Life and Death"), som er en fantastisk og forfærdelig beretning om de hændelser, der skete. En tid der stadig er årsag til kinesernes knap så venskablige forhold til de japanske naboer.
En gåtur langs den gamle bymur i Nanjing, som stadig er bevaret.
 Lørdag: En svævetur over byen
Det første vi så på kortet over Nanjing var skov og bakker, så lørdag formiddag satte vi kursen mod lidt naturoplevelser, som vi til hverdag savner her i Shanghai. Vi tog en halv times svævebanetur hen over "bjerg"- og skovområdet Zijin mountain, og nød den dog lidt tågede udsigt fra toppen.
Mads kæmpede sig ombord i svævebanen med klapvognen.
Eftermiddagen brugte vi på at tage til byens berømte mausoleum for Sun Yatsen, der af kommunisterne anerkendes som det moderne Kinas fader.
Stadig ved godt mod inden den sidste etape af trapper op til toppen.
Endelig ved toppen, en hård tur for korte som lange ben.
Statue af Sun Yatsen i hans mausoleum,
Lidt tåget udsigt fra toppen at trapperne.
Fra at have haft en rolig formiddag uden for mange turister, kom vi nu til Nanjings største turistattraktion, hvilket som altid betyder horder af kinesiske turister, der ikke har set vesterlændinge før. Så Kirstine og Adrian endte med at blive dagens største attraktion for kineserne. Især da vi fandt på at fordrive tiden og underholde børnene med en omgang sæbebobler efter de mange trapper op til mausoleumet.
Kirstine i klapvognen blev eftermiddagens store attraktion.
Onkel Peter giver den gas med sæbeboblerne til stor glæde hos Kirstine og Adrian. Læg mærke til kineserne med mobiltelefoner, der ivrigt tager billeder i baggrunden.
Aftenen stod på middag med Annes tidligere kollega Jeffrey, hvor vi endnu engang fik en anderledes restaurantoplevelse. På denne restaurant var menukortet placeret som lysende billeder på væggen, hvor man gik rundt og valgte retter, inden man fandt sig til rette ved bordet. Vi så endda de fangede fladfisken, som senere kom på bordet. Så var der frisk fisk, skal jeg love for.
Anderledes menukort.
Så er fladfisken fanget...
...og her kommet  på bordet, hvor Anne giver sig i kast med den.
Søndag: Den "mini" forbudte by
Søndag stod vi dersværre op til småregn og noget køligere vejr, end hvad vi havde pakket tøj til. Vi brugte dagen på at gå rundt i byen og endte med at finde frem til det gamle President Palads, som var i funktion under Nanjings tid som hovedstad i 1912 og 1927-1949. Paladset lignede en mini udgave af Den Forbudte By i Beijing, da det har været samme ide man har brugt, til at bygge de to byer, i de to forskellige hovedstader.
Gang i dumplingkokkene på gaden i Nanjing. I panden forrest i billedet er de stegte dumplings klar, som de tre kokke i baggrunden står og laver i hånden.
Tronestolen i President Paladset.
Trods regnvejr var det et virkelig spændende besøg i paladset, som var langt større end vi forventede.
Der blev fodret fisk i stor stil med fornemt mad i form af muffins fra Starbucks, som var det eneste vi lige kunne  diske op md, da børnene fik ideen til at fodre fisk.
Den smukke have i Paladset med den specielle udsigt til kontrasten fra fortid og nutid, men skyskraberne i baggrunden.
Peter i President Paladsets have.
Nanjing var en perfekt by til en weekendtur med hurtigtoget fra Shanghai. Og med et fint metronet er det super nemt at komme rundt. Vi havde en skøn weekend med familiehygge og fik knyttet tættere bånd med Mads, Anne og børnen, et venskab som vi virkelig nyder at have her i Shanghai.
En stille stund i metroen med læsning af prinsessehistorier.

onsdag den 11. maj 2011

Weekendtur til Líshuǐ/丽水

Jeg bringer hermed en advarsel. Jeg er lidt bagud med blogposts, så i denne uge vil I kunne opleve delvistforældede nyheder. Jeg beklager, men historierne og billederne er nu gode, så jeg håber I kan leve med den haltende nyhedsværdi.
Stemningsbilleder fra landsbyen, hvor vi boede.

Med efterveer fra sandstormene fra Beijing helt herned til Shanghai, og et ualmindelig høje smogniveau de sidste måneder, har vi længe trængt til noget ægte frisk luft. En luxusvare når man til hverdag bor i en af verdens største byer. Forrige weekend til Labor Day tog vi derfor på forlænget weekend ud i naturen på en arrangeret tur med OK Deal Club. 

Turen gik til den vestlige del af naboprovinsen Zhejiang, ca. 7 timer fra Shanghai, til bjergområdet Líshuǐ. Fra bussen med de 35 andre på gruppeturen, var vi vidne til, hvordan de kinesiske hovedveje tager sig ud i helligdagene. Kineserne udnytter enhver mulighed for at komme ud og opleve deres eget land, så vi var ikke ligefrem alene på vejene. Blandt andet mødte vi denne flok:
Nu har jeg for nylig på to uger slugt Anne B. Ragde’ s trilogi ”Berlinerpoplerne”, ”Eremitkrebsene” og ”Ligger i grønne enge” om livet for familien omkring grisefarmen på gården Neskov i Norge. Så synet af grisene gjorde næsten endnu mere ondt, da jeg lige havde fulgt livet på grisefarmen og fået indblik i en landmands forhold til sine grise.
Udsigt fra hotelværelset - så kom vi til "Rural China".
Vi nåede frem til Líshuǐ, hvor vi opdagede, at to veluddannede hoveder åbenbart ikke er nok til at pakke en kuffert, for vi havde pakket kameraet uden memorycard i! Billederne er derfor lidt sparsomme i kvalitet, da Peters iPhone var eneste mulighed.
Det lykkedes dog Peter at fange denne skønne bonde med sin okse på vej gennem byen. Hvem sagde "Rural China"?
Tågen letter
Søndag formiddag var vi på vandretur i bjergene i området. Desværre var der helt tåget, da vi kom op i højderne. Vi tog et par billeder, mens vi gættede på, hvordan det smukke landskab nedenfor mon så ud. Og alt imens vi stod der lettede tågen, og dette syn åbenbarede sig. Resten af turen var tågen væk, og vi fik en fantastisk gåtur blandt bambus, vandfald og terrassemarker.
Ja, det var ikke mange billeder, vi håbede på at kunne tage, da vi kom på toppen af bjerget...
...men langsomt forsvandt tågen, og dette landskab åbenbarede sig under os.
Et klassisk syn i Kina med pagoder på toppen af bakketoppene.
Skønt med et lille koldt sprøjt midt i opturen af de stejle trapper.
I pool med fisk
Om aftenen fik vi mulighed for at prøve en meget bizar oplevelse. Vi var i et kinesisk hot spring, som bestod af knap 20 udendørs pools med vand i forskellige grader. Her var der dømt total afslapning i mørket blandt træer og kinesernes elskede lysinferno. I en af disse pools sad vi i 30 grader varmt vand med fisk på ca. 12cm svømmede rundt mellem vores fødder, alt imens de nippede død hud af vores fødder. Det er åbenbart en meget kinesisk tradition og en rimelig underlig følelse, skulle jeg hilse at sige. Det føles nærmest som at blive krattet på foden, bortset fra, at man bliver vildt forskrækket, da man aldrig ved, hvornår de kommer forbi netop min fod. Så var der død hud til aftensmad til de små fisk.
Søndag aften sluttede at med et ægte bonfire party.
Teproduktion på gammeldags manér
Et vu over familiens værksted med de friskplukkede teblade på gulvet til højre og selve værkstedet til venstre. Helt inde bagved til højre havde de så også lige en frisørsalon åben ud til gaden, måske til når tehøsten ikke lige giver frugt.

Området vi boede i, var fyldt med teplantager. Hele eftermiddagen gik indbyggerne rundt og plukkede te og en aften gik vi forbi et sted, hvor vi fik at se, hvordan de bearbejdede te på helt traditionel vis. Hele familien var i sving, far, mor, søn og svigerdatter. 

Efter plukning bliver tebladene langt til tørre på gulvet. Far er ansvarlig for første den af processen, hvor en portion teblade lægges op i en overstørrelse brødrister og i nogen minutter rystes rundt ved høj varme, for at tørre mere ud. Derefter går teen videre til søn og svigerdatter, der hakker bladene mere i stykker og putter dem i en slags presser med varme i. Her begynder teen virkelig at give duftstoffer fra sig. Efter en tur i pressen er sidste trin en tørretumbler for te. Og på den måde er teen plukket, forarbejdet og solgt på samme dag. Vi fik smagsprøver i deres lille værksted og købte en pose med hjem. Vildt interessant, men hvilket hårdt og ensformigt arbejde.
Temarker i byen.
Dagens høst af teblade.
Familiens far igang med at sprede de friske teblade ned i en oversize  brødrister.
På spækbrættet hakkes teen inden den kommer videre i tromlerne.
Her presses de opvarmede teblade.
Presset og varmet teblade klar til sidste tur i tørretumbleren.
Sidste proces er tørretombleren.
Mor i familien har styr på kunderne (vores kinesiske ven fra turen), og fik solgt en masse te til os turister.
Den færdige helt friske kop te, som smagte skønt.
Sidste dag stod på river rafting, inden der ventede 7 timer i bus tilbage til Shanghai fyldt med frisk luft og masser af nye bekendtskaber.
Ca. midt i billedet sidder Peden og jeg klar i vores lille båd til en skøn og forfriskende tur på floden. Lidt spænding fik vi da også med, da båden foran os kæntrede, og vi måtte agere redningsbåd for 3 af besætninen og de padler, vi nåede at redde.