Endelig er jeg tilbage på bloggen. Jeg kan slet ikke forstå, at sidste indlæg er dateret til d. 19. Juni! Men meget er også sket på den sidste 2½ måned.
Ida og jeg har rejst fire uger i fantastiske Thailand og virkelig nydt oplevelserne og søsterhyggen. Der kommer billeder og fortællinger på bloggen den kommende uge er planen, lettere forsinket, da vi desværre ikke havde muligheder for at uploade billeder undervejs.
Og midt i alle aktiviteterne i juni med besøg, feriepakning og afrejse, endte jeg med at få et spændende jobtilbud, fik skrevet ansøgning i en sen nattetime, var til samtale og fik jobbet, den dag vi landede i Cambodia. Så den første ferieuge gik med mange tanker i hoveder, snakke med Ida, Peter og min personlige karrierevejleder i DK (Janne), inden beslutnngen faldt, og jeg nu har udskiftet tilværelsen som freelancekonsulent og hjemmegående "housewife" med fuldtidsarbejde som kommunikationskonsulent ved Innovation Center Denmark. Den anden grund til, at bloggen har ligget hel øde hen de sidste to uger, hvor min tilvænning til livet som udearbejdende med LANG transport tid; afsted kl. 7.40 og hjemme kl. 18.15, har fyldt mine dage.
Arbejdet er vildt spændende, og det er et fedt arbejdsmiljø med to danske chefer, tre andre danske kolleger og ellers ti kinesiske kolleger. Det har været nogle dejlige første uger med spændende opgaver og flinke kolleger, der har taget godt imod mig. Selv om jeg godt nok er brugt, når jeg kommer hjem om aftenen. Det er vist meget sundt for mig at komme igang med arbejde igen. Samtidig får jeg mulighed for at arbejde med den del af min kommunikationsuddannelse, jeg endnu ikke har beskæftiget mig så meget med rent professionelt. Ekstern og intern kommunikation, hjemmeside, kampagner, videndeling, pressekontakt, sociale medier og alt muligt andet. Vildt spændende og lidt af et arkæologisk arbejde at finde min viden fra universitetet frem igen, men det kommer lige så stille.
Det nye job betyder også, at vi har fået mulighed for at forlænge vores eventyr i Shanghai indtil udgangen af 2012, hvor jeg har tegnet kontrakt til. Så satser vi på, Peter også kan få lov at forlænge sin kontrakt. Det er jo ingen hemmelighed, at vi er super glade for at bo her og få alle disse oplevelser med, så vi har længe snakket om, gerne at ville blive lidt længere. Så er der også længere tid til at rejse rundt og opleve mere af Asien og Kina.
Tyfonen Muifa er over os
I Shanghai er sommeren over os med 35-39 grader og ret høj luftfugtighed, men heldigvis ikke så slemt som sidste år. I denne weekend har byen været i højeste beredskab på grund af tyfonen Muifa, det skulle ramme os for fuld kraft. Der blev sendt advarselsemails ud fra compoundet om at tage alle potteplanter indendøre, forholde sig i ro i tilfælde at stømudfald og tjekke alle husets lommelygter. Tak "mor og far"!
Det er altid fedt at referere til tal og statistik i Kina, fordi målestokkene er så gigantiske i forhold til Danmark, og her er nogle af tallene på de forholdsregler, Shanghai har taget i forbindelse med tyfonen:
610.000 mennesker er evakueret fra deres hjem heraf omkring 300.000 i Shanghai, specielt langs kysterne. Over 60.000 skibe og 20.000 fiskebåde er lagt for anker langs kysterne. Og så endte det i lidt af en fuser, en positiv en af slagsen kan man sige. Muifa droppede Shanghai og rejser i stedet længere nordpå, hvor Qingdao i Shandong provinsen står til at få en ordentlig omgang. Vi skal til ølfestival i Qingdao om 14 dage, så vi håber ikke, de blæser helt om kuld deroppe.
Men vi var velforberedte efter Peters ihærdige arbejde med at slæbe havemøbler ind i gæsteværelset og spænde hængestolen grundigt fast til altanen, mens jeg bagte kage til forråd. Det blev til en omgang storm og regn, og her til aftenen er der helt roligt, himlen blå, og vi kan se stjerner, hvilket vel sker ca. to aftener om måneden.
Til vi ses igen
Det er dejligt at være tilbage på bloggen igen. Det sker jo så mange skøre ting herovre i Kinaland, som jeg glæder mig til at berette om. Så jeg håber, I stadig læser med derude og ikke er blevet for utålmodige efter den lange ventetid.
Beretninger om oplevelser, mennesker, kultur og alle de finurligheder der opstår, når en nordjyde tager på eventyr i Østens metropol.
Viser opslag med etiketten vejret. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten vejret. Vis alle opslag
søndag den 7. august 2011
torsdag den 14. april 2011
Forårskuller i compoundet
Var lige på vej ned at handle, da jeg gik forbi denne happening midt i vores compound:
Alle receptionisterne, vores IT mand, et par rengøringsfolk og en flok af dørvagterne godt igang med en omgang sjippetov. Det kalder jeg da god motivation og arbejdsglæde. Man kan da kun selv komme i godt forårshumør af at bo et sted, hvor personalet fejrer foråret på denne måde.
tirsdag den 18. januar 2011
Op med paraplyen - det sner!
I dag var dagen, hvor der kom sne til Shanghai. Hele dagen har sneen dalet stille ned over skyskraberne og efterladt et fint hvidt lag på træer og buske. For at klare "snemasserne", har kineserne væbnet sig med deres yndlingsaccessory nummer ét - Paraplyen. I Danmark er vi jo helt tabt bag en vogn, når vi kun bruger paraplyen til at komme i læ for efterårsregnen. Produktet har jo mange flere funktioner; som solskærm for de farlige solstråler, der kunne hænde at farve huden en forfærdelig solbrun farve, og nu som skærm for sneen. Med knap 20 millioner mennesker i Shanghai og mange af dem på gader og stræder samtidig, opstår der meget komiske og til tider livsfarlige forgængervilkår.
Men lad os nu lade vinterhyggen sprede sig med den dalende sne, varme op for kaffen og snuppe et stykke nybagt chokoladekage inden dagen går på held. Og hermed en venlig tanke til et oversvømmet Danmark i tø-tid.
Men lad os nu lade vinterhyggen sprede sig med den dalende sne, varme op for kaffen og snuppe et stykke nybagt chokoladekage inden dagen går på held. Og hermed en venlig tanke til et oversvømmet Danmark i tø-tid.
| Udsigten fra altanen i morges, hvor man måske kan fornemme de fine snefnug, der daler ned. |
| Dagens vejrmelding på skærmen i compoundet. Her til aften ligger der endnu mere sne, dog intet at sammenligne med mængderne i Vinterdanmark. |
mandag den 17. januar 2011
Snemand Frost og Frøken Tø i Harbin
Shanghai har i denne weekend oplevet de koldeste grader i år med ned til minus 4 grader. Da vi landede i lufthavnen i går midnat efter en fantastisk weekend i Harbin, var det det alligevel som at komme hjem til "varmen" efter 2 dage i -18 til -33 grader.
Sammen med nogle af Peters kolleger tog vi fredag eftermiddag på weekendtur til hovedstaden i Kinas nordligste provins Heilongjiang, som ligger lige syd for Sibirien i Rusland. Selv om Harbin ligger på breddegrad med Nordtyskland bliver der her om vinteren ned til minus 35 grader, da vindene fra Sibirien blæser ned over provinsen. Byen har derfor gennem de sidste 12 år hvert år i januar og februar etableret en Snow and Ice Festival med sne- og isskulpturer samt forvandlet det meste af byen til et islandskab, som trækker turister fra hele verden. En helt igennem unik og kold oplevelse. Og for at gøre oplevelsen endnu mere ekstrem, så startede vores guide lørdag morgen ud med at fortælle, at dagen var den koldeste i Harbin denne vinter med -23 grader om dagen og -33 efter solnedgang kl. 16.00! Med lag-på-lag teknikken praktiseret på alt fra fødder til hoveder var vi klar til at gå på opdagelse i islandskabet.
En brat opvågning
Hvis ikke det at træde ud fra hotellets varme i -23 grader var en brat opvågning, så skal jeg da love for vi fik det, ved dagens første stop på programmet. Harbin var i 1920'erne og 1930'erne hjem for et stort russisk-jødisk mindretal, som har påvirket byen i mange retninger både kulturelt, arkitektonisk og kulinarisk. Selv om det russiske mindretal i byen i dag er forsvindende lille, er Harbin stadig en by med mange religiøsiteter, og dagens første stop var ved byens moske.
Som vi står der og betragter bygningen, kører en ganske almindelig personbil op foran moskeen, åbner bagagerummet fyldt med levende høns, og et par mænd begynder at kaste hønsene ud på fortovet. Minuttet efter går så en halal slagtning af høns igang foran moskeen, lige som vi står der. Det var mildest talt en bizar oplevelse af se halvt levende, halvt døde høns ligge i kulden med halsen skåret over og kæmpe de sidste sekunder af deres liv. Da Peter førte kameraet, kom der er par billeder ud af det, men vegetaren kryber stille uden om bag bilerne i højre side af billedet!
Der var også andre denne lørdag, der fik en brat opvågning. Harbin er delt af floden Songhua, hvor der om vinteren ligger ½ meter tykt is. Floden bruges således af både biler og mennesker som transportvej over til den anden bred af byen. Et sted på floden bliver der dog dagligt hakket i isen for at holde et lille bassin åbent for byens vintersvømmere. Vi fik lejlighed til at kigge med, da de 20 friske Harbin beboere af kinesisk og russisk nationalitet tog en morgendukkert i det kolde vand.
Dagen bød også på en lille gåtur i byen forbi den smukke russiske katedral St. Sophia bygget i 1907.
Sneskulpturer
Efter en dejlig frokost, hvor vi fik traditionel kinesisk mad fra området kaldet "Dongbei / 东北" (= nordøst), gik turen til en park, der om vinteren er forvandlet til sneskulpturpark. Jeg var meget imponeret over, hvor kunstnerisk udført mange af skulpturerne var, og hvor kæmpestore de var.
Parken havde en afdeling med en kinesisk skulptur konkurrence og en international. Over 100 deltagere fra 14 lande konkurrerede. Alle havde fået en blok sne på ca. 3x3 meter, og så var der ellers dømt frit spil i udtryk og kreativitet. Her er nogen af resultaterne:
Temaet for årets festival var "Fairytale land", så eksempler fra både vestlige og kinesiske eventyr var at finde flere steder i parken.
En verden af is
Som mørket faldt på satte LED lysene igang i isskulpturene rundt i byen og forvandlede byen til det klassiske kinesiske lyshav. På de følgende billeder er det syn, der mødte os i Ice and Snow World. En lille by fyldt med store arkitektoniske is værker, slotte, Buddhafigurer, ruchebaner af is og eventyrfigurer. Temperaturen nærmede sig 35 minusgrader, så de 2 timer i parken blev afbrudt af et par pitstop med varm cacao, både så vores tæer og ikke mindst de hårdt prøvede og dybfrosne kameraer kunne tø lidt op igen.
De første skulpturer, der mødte os i parken var den lokale øl, som de er meget stolte over, lavet i is, og (selvfølgelig) den lille havfrue i en frossen udgave.
Dyr på menuen
Weekenden bød også på en tur i en Sibirisk Tiger park, hvor de opdrætter flere hundrede tigere for at holde gang i den ellers forsvindende lille bestand. Her var der indkøbt levende fasaner og høns, som blev sluppet fri til middagsmadjagt for tigerne. Ja, det blev virkelig en udfordrende weekend for vegetaren!
Alt i alt en ekstrem weekend på mange fronter. Nu har jeg aldrig været på skiferie, så for mig var det ret vildt at opleve så voldsomme kuldegrader og ligefrem at skulle gå rundt som turist udenfor. Måske man næste år skulle prøve en skiferie i Nordkina. Men nu venter først og fremmest varmen på Filippinerne forude. Vi skifter 60 grader og hilser 30 plusgrader velkommen om 14 dage.
Sammen med nogle af Peters kolleger tog vi fredag eftermiddag på weekendtur til hovedstaden i Kinas nordligste provins Heilongjiang, som ligger lige syd for Sibirien i Rusland. Selv om Harbin ligger på breddegrad med Nordtyskland bliver der her om vinteren ned til minus 35 grader, da vindene fra Sibirien blæser ned over provinsen. Byen har derfor gennem de sidste 12 år hvert år i januar og februar etableret en Snow and Ice Festival med sne- og isskulpturer samt forvandlet det meste af byen til et islandskab, som trækker turister fra hele verden. En helt igennem unik og kold oplevelse. Og for at gøre oplevelsen endnu mere ekstrem, så startede vores guide lørdag morgen ud med at fortælle, at dagen var den koldeste i Harbin denne vinter med -23 grader om dagen og -33 efter solnedgang kl. 16.00! Med lag-på-lag teknikken praktiseret på alt fra fødder til hoveder var vi klar til at gå på opdagelse i islandskabet.
| Steminingsbillede fra en frostkold formiddag i Harbin |
Hvis ikke det at træde ud fra hotellets varme i -23 grader var en brat opvågning, så skal jeg da love for vi fik det, ved dagens første stop på programmet. Harbin var i 1920'erne og 1930'erne hjem for et stort russisk-jødisk mindretal, som har påvirket byen i mange retninger både kulturelt, arkitektonisk og kulinarisk. Selv om det russiske mindretal i byen i dag er forsvindende lille, er Harbin stadig en by med mange religiøsiteter, og dagens første stop var ved byens moske.
| Moske i Harbin. |
Der var også andre denne lørdag, der fik en brat opvågning. Harbin er delt af floden Songhua, hvor der om vinteren ligger ½ meter tykt is. Floden bruges således af både biler og mennesker som transportvej over til den anden bred af byen. Et sted på floden bliver der dog dagligt hakket i isen for at holde et lille bassin åbent for byens vintersvømmere. Vi fik lejlighed til at kigge med, da de 20 friske Harbin beboere af kinesisk og russisk nationalitet tog en morgendukkert i det kolde vand.
| Svømmerne nød publikums hyldest, som var det de olympiske lege, vi var vidne til. |
Sneskulpturer
Efter en dejlig frokost, hvor vi fik traditionel kinesisk mad fra området kaldet "Dongbei / 东北" (= nordøst), gik turen til en park, der om vinteren er forvandlet til sneskulpturpark. Jeg var meget imponeret over, hvor kunstnerisk udført mange af skulpturerne var, og hvor kæmpestore de var.
| Disney i en frossen udgave. Detaljerne var imponerende. |
| Her går kunstnerne stadig og arbejder på en kæmpe skulptur. |
| Fra den kinesiske konkurrence |
| Jeg var ret vild med den finske "Roll it". |
| Den thailandske imponerede os virkelig med nøjagtigheden i detaljer. Vanvittigt at man kan lave dette i sne. |
| Førstepræmien i den internationale konkurrence gik til det russiske hold med denne skulptur "Everlasting bloom" |
| Venus fra havet i en "kold" fortolkning. |
| Lille mig i sammenligning med den kæmpe is skulptur. |
| Endnu en fantastisk detaljeret drage. |
Som mørket faldt på satte LED lysene igang i isskulpturene rundt i byen og forvandlede byen til det klassiske kinesiske lyshav. På de følgende billeder er det syn, der mødte os i Ice and Snow World. En lille by fyldt med store arkitektoniske is værker, slotte, Buddhafigurer, ruchebaner af is og eventyrfigurer. Temperaturen nærmede sig 35 minusgrader, så de 2 timer i parken blev afbrudt af et par pitstop med varm cacao, både så vores tæer og ikke mindst de hårdt prøvede og dybfrosne kameraer kunne tø lidt op igen.
| Indgangspartiet til Harbin Ice and Snow World. |
| På det her tidspunkt af dagen var mine tær bundfrosne, så en omgang issøjle kram var ingen sag. |
| At se de store is slotte var som at blive taget ind i eventyret, hvor snedronningen bor. Det var fantastisk. Og de ekstreme minusgrader gjorde bare oplevelsen endnu mere vild. |
| Og til vindmøllefolket var der da også lige en is vindmølle. Vingerne kørte dog ikke rundt. |
| Bundfrossen efter 8 timers oplevelser i vinterlandet. |
Weekenden bød også på en tur i en Sibirisk Tiger park, hvor de opdrætter flere hundrede tigere for at holde gang i den ellers forsvindende lille bestand. Her var der indkøbt levende fasaner og høns, som blev sluppet fri til middagsmadjagt for tigerne. Ja, det blev virkelig en udfordrende weekend for vegetaren!
| Med en stadig levende fasan i gabet slentrer tigeren hen for at finde madro. |
| En helt hvid sibirisk tiger. |
| "Menukortet" turister kan vælge imellem, når der skal købes foder til tigerne. For 2000 yuan (ca. 1700 kr.) kan man simpelthen købe en ko og slippe fri for de sultne dyr, mens man ivrigt kigger til! |
| Frosne buske i Harbin. |
| En af is skulpturerne inde i byen, hvor sneen er blandet op med maling, inden den fryser til is. |
mandag den 10. januar 2011
Livet uden centralvarme!
Så landede vi i hverdagen i Shanghai igen efter 3 skønne og dybfrosne uger i det nordlige Danmark. Det var skønt at få tanket op på danskhed, hygge med venner og familie og masser af dejlig mad. Jeg skal da love for, vi også fik oplevet vinteren fra sin vildeste side, med ned til -17 grader, masser af snevejr og et Bornholm i undtagelsestilstand. Så blev erindringerne om sommerens hede her i Shanghai hurtigt frosset ud. Men flot så det ud...
Med hjemkomsten til Shanghai tænkte jeg, at vejret, med grader lige over frysepunktet, her ville føles mildt, men der tog jeg ganske fejl. Godt nok kommer graderne ikke rigtig under frysepunktet, men man skal lige tage med i betragtning, at vi lever i en provins helt uden centralvarme. Samtidig er isolering ikke lige det, der ofres flest penge på i bygningerne. Så med den kraftige østenvind blæsende lige ind af alle revner og sprækker, så kan vi nu godt drømme os tilbage til kaminens varme i barndomshjemmene på landet. Det har resulteret i, at aircondition kører med varme på hele døgnet rundt, for at vi ikke fryser her i lejligheden.
Kineserne synes dog ikke at mene, at manglende isolering er et problem. De sidder bare med jakker på arbejdsdagen lang på kontorerne og er vant til, at sådan er det en 3-4 måneder om året. Også i de helt nye bygninger ude på fabrikken hos Peter, må de sidde med jakker på for at klare sig igennem arbejdsdagen. Selv i vores lille fitnesslokale her i compoundet så jeg i morges en kineser træne med sin store dynejakke på!
Hele temperaturskalaen i brug
Nu hvor vi er igang med at udfordre os selv på termometret, så vil vi inden for de kommende 3 uger udfordre kroppen til det maksimale, da vi på fredag tager på weekend til Harbin International Ice and Snow Festival i det aller nordligste Kina, hvor der på denne tid af året er mellem -20 og -30 grader om dagen.
Om 2½ uge hopper vi så på flyveren sydpå og tilbringer ferien omkring det kinesiske nytår med 12 dage på Filippinerne i 25-30 graders varme. Her venter noget, der ligner det her:
| Solopgang fra Peters barndomshjem. |
| Overlevelse til fuglene i den kolde tid, haven hos Mor og Far. |
| Godt klædt på i kulden hjemme på landet. |
| En smuk formiddag på vej hjem til mine forældre. |
Kineserne synes dog ikke at mene, at manglende isolering er et problem. De sidder bare med jakker på arbejdsdagen lang på kontorerne og er vant til, at sådan er det en 3-4 måneder om året. Også i de helt nye bygninger ude på fabrikken hos Peter, må de sidde med jakker på for at klare sig igennem arbejdsdagen. Selv i vores lille fitnesslokale her i compoundet så jeg i morges en kineser træne med sin store dynejakke på!
Hele temperaturskalaen i brug
Nu hvor vi er igang med at udfordre os selv på termometret, så vil vi inden for de kommende 3 uger udfordre kroppen til det maksimale, da vi på fredag tager på weekend til Harbin International Ice and Snow Festival i det aller nordligste Kina, hvor der på denne tid af året er mellem -20 og -30 grader om dagen.
![]() |
| Harbin ligger helt lige syd for den russiske grænse med Sibirien som nabo, så der er koldt! |
![]() |
| Øen Palawan,på Filippinerne (billede taget fra Tripadvisor.com) |
tirsdag den 13. juli 2010
En savnet Margrethe Skål
Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at det var en køkkenting, jeg så mest frem til at pakke ud af de 32 flyttekasser der i dag ankom til lejligheden. Og der er ingen tvivl - Margrethe Skålen fik den varmeste modtagelse i mit køkken. Nu har jeg i 2 uger lavet mad uden at have en skål (som ikke lige er fast inventar i denne møblerede lejlighed), og så finder man ud af, hvor essentiel en del af køkkenet skålen egentlig er. Nu skal der røres, blandes, mikses og piskes i et væk. Køkken-ballet åbnede i aften med en lækker gulerodssalat.
Peter er efter 2½ måneds adskillelse genforenet med den stationære computer, som han nøjsomt samler her til aften. Så er den hjemlige ro endelig faldet over det lille hjem. For nu er det et hjem med gyngestolen i hjørnet, sofapuderne i sofaen, skabene fyldt med tøj, potter og pander og pynteting på alle ledige flader. Jeg ligger flere billeder ud, når rodet har fortaget sig :-)
På Wulff Morgenthaler kalenderen stod der d. 27. april, så vores ting har nu efterhånden været undervejs i 2½ måned. De har heldigvis ikke snuppet noget i tolden, så både mine 15kg vaskepulver uden parfume, vores elektronik og Lonely Planet China (som de netop har forbudt herovre) slap helskindet igennem. Det hele blev leveret til døren og pakket ud af 4 flyttemænd, så det har godt nok været den nemmeste flytning, vi har prøvet so fare.
Nu skal så til at planlægge, hvor vi vil have placeret de 25 huller i væggen, der er med i kontrakten! Hvis vi skal have yderligere huller koster det et ekstra beløb pr. hul! Har jeg nævnt, hvor detaljerede kineserne er?
Det passer nu meget fint at skulle gå lidt indendøre og nusse med lejligheden, for det regner en del denne uge. Og når regnen er på vej her i Shanghai, så er man ikke i tvivl, se bare hvordan udsigten fra altanen så ud i eftermiddags:
I antal mm regner der 4 gange så meget i Shanghai som i København, så min fine paraply fra blodbanken bliver ofte luftet.
"Vi må da håbe, det bliver bedre i mor'n..."
//Signe
lørdag den 3. juli 2010
Det kinesiske tropehus
Nu er jeg vist ved at være landet i Shanghai. Den værste jetlag er sovet ud af kroppen, jeg har fået gang i køkkenet og har lige lavet brunch til os, og så er jeg småt ved at vænne mig til det kinesiske tropehus rent vejrmæssigt. Nu har jeg aldrig været særlig god til varme. Så når termometeret i disse dage viser 34-37 grader, ja så er det noget af en omvæltning for mig. Jeg plejer jo at søge mod de meget nordlige himmelstrøg (Norge og Island) når sommeren kommer. Men jeg trøster mig ved, at alle kineserne også sveder. Vi kan så svede sammen de kommende to måneder. Det er altid noget, vi kan indrette lejligheden til et mindre kølerum med den yderst velfungerende aircondition.
Turen herover gik fint. Jeg blev forsinket en time fra Aalborg, så jeg måtte ombookes og endte med at flyve over Frankfurt i stedet for Helsinki. Jeg kom derfor 2½ time senere til Shanghai, men det var Peter vist tilfreds med, da han så kunne sove lidt længere. Vi kørte med Maglev (det hurtigkørende magnetiske tog) ind til Shanghai. Her bliver man virkelig forundret over, hvordan 300 km i timen kan føles som en søndagstur på motorvejen! Og helt uden rysten og støjgener.
Turen herover gik fint. Jeg blev forsinket en time fra Aalborg, så jeg måtte ombookes og endte med at flyve over Frankfurt i stedet for Helsinki. Jeg kom derfor 2½ time senere til Shanghai, men det var Peter vist tilfreds med, da han så kunne sove lidt længere. Vi kørte med Maglev (det hurtigkørende magnetiske tog) ind til Shanghai. Her bliver man virkelig forundret over, hvordan 300 km i timen kan føles som en søndagstur på motorvejen! Og helt uden rysten og støjgener.
Peter havde været så hemmelighedsfuld de sidste gange, vi havde talt over Skype, mens jeg var i DK. Det forstod jeg hurtigt hvorfor, da jeg trådte ind i lejligheden til dette syn.
Den tager prisen for den største fødselsdagsgave jeg nogensinde har fået! Nu kan jeg sidde i min lille hule og skrive blogposts :-)
På trods af varmen har jeg brugt de første par dage på at gå rundt i området, fået handlet ind og købt noget mere sommertøj, da jeg hurtigt kunne konstatere, at jeg har alt for varmt tøj med. Torsdag var jeg til health check, hvor man som en anden gris på vej til slagtning bliver sendt fra rum til rum med sin journal i hånden. Ved en ny medarbejder i hvert rum får tjekket vægt, blodprøver, røntgen, ultralyd, EKG og ja alt mulig andet. Empati i det kinesiske sundhedssystem er ikke noget de har hørt om. Så det var virkelig en øvelse i effektivitet frem for alt. Til gengæld tog hele seancen kun 25 minutter, og jeg er nu et skridt tættere på min opholdstilladelse. Til sammenligning brugte jeg i DK omkring 12 timer af 5 omgange på at få lavet samme helbredsundersøgelse (som så viste sig at være helt uden værdi her i Kina!).
På trods af varmen har jeg brugt de første par dage på at gå rundt i området, fået handlet ind og købt noget mere sommertøj, da jeg hurtigt kunne konstatere, at jeg har alt for varmt tøj med. Torsdag var jeg til health check, hvor man som en anden gris på vej til slagtning bliver sendt fra rum til rum med sin journal i hånden. Ved en ny medarbejder i hvert rum får tjekket vægt, blodprøver, røntgen, ultralyd, EKG og ja alt mulig andet. Empati i det kinesiske sundhedssystem er ikke noget de har hørt om. Så det var virkelig en øvelse i effektivitet frem for alt. Til gengæld tog hele seancen kun 25 minutter, og jeg er nu et skridt tættere på min opholdstilladelse. Til sammenligning brugte jeg i DK omkring 12 timer af 5 omgange på at få lavet samme helbredsundersøgelse (som så viste sig at være helt uden værdi her i Kina!).
//Signe
Abonner på:
Opslag (Atom)





