lørdag den 3. juli 2010

Det kinesiske tropehus

Nu er jeg vist ved at være landet i Shanghai. Den værste jetlag er sovet ud af kroppen, jeg har fået gang i køkkenet og har lige lavet brunch til os, og så er jeg småt ved at vænne mig til det kinesiske tropehus rent vejrmæssigt. Nu har jeg aldrig været særlig god til varme. Så når termometeret i disse dage viser 34-37 grader, ja så er det noget af en omvæltning for mig. Jeg plejer jo at søge mod de meget nordlige himmelstrøg (Norge og Island) når sommeren kommer. Men jeg trøster mig ved, at alle kineserne også sveder. Vi kan så svede sammen de kommende to måneder. Det er altid noget, vi kan indrette lejligheden til et mindre kølerum med den yderst velfungerende aircondition.

Turen herover gik fint. Jeg blev forsinket en time fra Aalborg, så jeg måtte ombookes og endte med at flyve over Frankfurt i stedet for Helsinki. Jeg kom derfor 2½ time senere til Shanghai, men det var Peter vist tilfreds med, da han så kunne sove lidt længere. Vi kørte med Maglev (det hurtigkørende magnetiske tog) ind til Shanghai. Her bliver man virkelig forundret over, hvordan 300 km i timen kan føles som en søndagstur på motorvejen! Og helt uden rysten og støjgener.

Peter havde været så hemmelighedsfuld de sidste gange, vi havde talt over Skype, mens jeg var i DK. Det forstod jeg hurtigt hvorfor, da jeg trådte ind i lejligheden til dette syn.
Den tager prisen for den største fødselsdagsgave jeg nogensinde har fået! Nu kan jeg sidde i min lille hule og skrive blogposts :-)

På trods af varmen har jeg brugt de første par dage på at gå rundt i området, fået handlet ind og købt noget mere sommertøj, da jeg hurtigt kunne konstatere, at jeg har alt for varmt tøj med. Torsdag var jeg til health check, hvor man som en anden gris på vej til slagtning bliver sendt fra rum til rum med sin journal i hånden. Ved en ny medarbejder i hvert rum får tjekket vægt, blodprøver, røntgen, ultralyd, EKG og ja alt mulig andet. Empati i det kinesiske sundhedssystem er ikke noget de har hørt om. Så det var virkelig en øvelse i effektivitet frem for alt. Til gengæld tog hele seancen kun 25 minutter, og jeg er nu et skridt tættere på min opholdstilladelse. Til sammenligning brugte jeg i DK omkring 12 timer af 5 omgange på at få lavet samme helbredsundersøgelse (som så viste sig at være helt uden værdi her i Kina!).

//Signe

Ingen kommentarer:

Send en kommentar