Ja, selv om guidebøgerne beskriver den franske supermarkedskæde Carrefour som et sted med mange vestlige varer, så er der dømt en seriøs omgang madlotteri, når vi er ude at handle. Oplevelsen beskrives bedst som en tur i en stor labyrint, hvor man tager varer ned fra hylderne, som var det lodder i et lotteri. Vi ved aldrig helt, hvad vi er kommet hjem med, før vi får åbnet for de massivt vacuumindpakkede kinesiske produkter. Det er således ikke lykkes mig at finde hverken flåede tomater eller mel, og æggene kan fås i udgaver med omega 3 og ekstra kalcium. Hvordan de har fået det ind i æggene, tør jeg ikke tænke på. Til gengæld er det den tofu-elskende vegetars mekka, da de har åbne tofuafdelinger (som vi kender slagterafdelingen i danske supermarkeder), hvor man kan få alverdens former for tofu. Jeg vil poste et billede af det en dag.
Her er lige et par billeder af vores første middag ude fra i aftes:
Fra venstre: Rispandekager vi selv ruller med fyld, vegetarisk søsnegl og svinenakke.
Og her ser I Peter i gang med desserten, den kunstfærdigt lavede friterede mango risbolle formet som en pære.
Nu vi er ved maden, så havde jeg en sjov oplevelse i flyveren på vej herover. Jeg sad ved siden af en ung kineser hele vejen fra Frankfurt, som var vældig snakkesalig. Da vi nåede til indtagelsen af den klassiske flymiddag, fik han serveret en kinesiske udgave af middagen, men valgte at tage gaflen i brug frem for spisepindene. Det undrede jeg mig jo over, og kunne ikke lade være med at konfrontere ham med min forståelse af, at jeg troede det var snyd af spise med gaffel hvad angår kinesisk mad. Da især når man nu er kineser. Der kiggede han blot meget uforstående på mig og fortalte, at han da altid valgte gaflen, da det var mere bæredygtigt at spise med, da den kunne genanvendes. Spisepindene af træ blev jo bare smidt væk og var derfor dårlige for miljøet. Ja, tankerne om bæredygtighed er skam nået langt her hos de unge kinesere!
Jeg har på fornemmelsen temaet omkring mad bliver tilbagevendende i mine indlæg på bloggen, så glæd jer til flere skøre billeder og beretninger om madkulturen.
//Signe
Ingen kommentarer:
Send en kommentar