En stille eftermiddag på kontoret. Jeg kigger ud af vinduet på en blå himmel og sol. Pludselig vælter vandet ned, uden tegn på regn. To reb dingler hen foran vinduet på 7. sal, og pludselig slår en vangslange et slag mod ruden.
To af hverdagens Spidermænd er på vej ned af bygningen godt spændt fast på et lille gyngelignende træbræt. Det er blevet tid for den årlige hovedrengøring af bygningen. Fra kontoret får de smil og vink med på vejen, og stiller (u)frivilligt op til fotografi, inden de firer sig videre ned til 6.
Godt hverdagens superhelte kan bidrage med lidt eftermiddags spass.
Beretninger om oplevelser, mennesker, kultur og alle de finurligheder der opstår, når en nordjyde tager på eventyr i Østens metropol.
onsdag den 21. september 2011
mandag den 19. september 2011
Søndag med Paul French
En af de ting vi ofte finder tid til i weekenderne er at komme på The Glamour Bar på The Bund til forskellige litterære arrangementer. På boghylden har vi således stående to signerede fotobøger om Kina og nu den nyeste bog at den britiske forfatter Paul French, der har boet i Shanghai i mange år og skriver vidt og bredt om Kina og Shanghai iblandet sin skønne tørre britisk humor. Særligt Peter er stor fan, så da der blev mulighed for at møde ham til book launch af "Midnight in Peking", var vi klar i de bløde møbler.
Nu er vi jo begge lidt nogle bognørder, og det er fedt at bo i så stor en by, at arrangementer som disse foregår næsten hver uge. En anden grund til, at Glamour Bar er blevet fast inventar mange weekender, er deres lørdags bogbytning, hvor man kan medbringe læste bøger og bytte med titler fra deres voksende pulje af forskellig litteratur. I et land, hvor der godt nok findes kopibøger til coinoffer priser, men hvor vi ikke har mulighed for at gå på biblioteket, er bogbytning helt genialt. Jeg kommer hjem med alle mulige underlige bøger, da udvalget er helt anderledes, end hvad jeg normalt ville købe. Og der er brug for optankning på boghylden, for med min nye pendlertilværelse ryger der en bog om ugen i øjeblikket!
"Kina - Sweet & Sour"
I sidste uge var det den nyudkomne "Kina - Sweet & Sour" af erhvervsjournalist Christina Boutrup, der blev indtaget i metroen. Den handler om de mennesker og virksomheder, der søger mod Kina. Den kan virkelig anbefales som en interessant og let indføring i, hvad et liv i Kina indebærer. Rent personligt er det ekstra sjov læsning, da jeg efterhånden kender mange af de interviewede i bogen, og at den beskriver lige netop den tid, vi bor herude i.
![]() |
| Peter og Paul French i samtale midt i signeringen. Han fortalte bogen nok snart udkommer på dansk, da han skulle til møde med den danske oversætter i København i november. |
"Kina - Sweet & Sour"
I sidste uge var det den nyudkomne "Kina - Sweet & Sour" af erhvervsjournalist Christina Boutrup, der blev indtaget i metroen. Den handler om de mennesker og virksomheder, der søger mod Kina. Den kan virkelig anbefales som en interessant og let indføring i, hvad et liv i Kina indebærer. Rent personligt er det ekstra sjov læsning, da jeg efterhånden kender mange af de interviewede i bogen, og at den beskriver lige netop den tid, vi bor herude i.
Etiketter:
café,
Kina,
litteratur,
Shanghai
torsdag den 15. september 2011
Morgenstund hos de lokale i kvarteret
På vej til arbejde kl. 7.30 hver morgen går jeg forbi denne udsigt lige neden for vores bygning.
Bygningen i højre side et det kæmpemæssige Shanghai Science and Technology Museum, hvor der foran løber en lille flod, eller hvad vi skal kalde det. I baggrunden ses højhusene i finanskvarteret Lujiazui, hvor man normalt kan se toppen af oplukkeren, som dog i dag kun lige kan anes i skyerne bag guldbygningen.
Hvis man imidlertid studerer billeder nærmere, dukker der interessante ting op. Midt i floden svømmer nemlig en af de lokale beboere afsted på sin morgensvømmetur, sammen med ca seks andre bag ham, som desværre ikke er med i billedet. Man kan lige ane en hvid badehætte blandt brydningerne i vandet.
Men se så nede på bredden, hvad der er i gang denne morgen. En ældre herre klædt i en moderigtig speedo badebuks og safarihat (her ryger det moderigtige image vist desværre) er igang med at indhente morgenens fangst i sit fiskenet.
Nu ved jeg ikke med jer,men floden ligner i mine øjne ikke lige noget, der hverken er sundt eller tillokkende at svømmer eller fiske i. Det ser øjensynligt ikke ud til at røre kineserne.
Jeg har omtalt min fascination af Shanghai som konttrasternes by, og dette er bare endnu et eksempel på, hvordan gamle traditioner og levevis stadig går hånd i hånd med et pulserende finansielt centrum.
Bygningen i højre side et det kæmpemæssige Shanghai Science and Technology Museum, hvor der foran løber en lille flod, eller hvad vi skal kalde det. I baggrunden ses højhusene i finanskvarteret Lujiazui, hvor man normalt kan se toppen af oplukkeren, som dog i dag kun lige kan anes i skyerne bag guldbygningen.
Hvis man imidlertid studerer billeder nærmere, dukker der interessante ting op. Midt i floden svømmer nemlig en af de lokale beboere afsted på sin morgensvømmetur, sammen med ca seks andre bag ham, som desværre ikke er med i billedet. Man kan lige ane en hvid badehætte blandt brydningerne i vandet.
Men se så nede på bredden, hvad der er i gang denne morgen. En ældre herre klædt i en moderigtig speedo badebuks og safarihat (her ryger det moderigtige image vist desværre) er igang med at indhente morgenens fangst i sit fiskenet.
| Så skal nettet hives op af floden. |
Jeg har omtalt min fascination af Shanghai som konttrasternes by, og dette er bare endnu et eksempel på, hvordan gamle traditioner og levevis stadig går hånd i hånd med et pulserende finansielt centrum.
Etiketter:
Kina,
kontraster,
mennesker,
Shanghai
onsdag den 14. september 2011
Det skal ordnes på stedet!
Alle der har besøgt Kina og især storbyerne i Kina har målløse kunne følge med i det trafikale kaos, der udspiller sig på vejene, på trods af højbaner og sekssporede motorveje. Jeg har nu vænnet mig til trafikken og det altid at kalkulere med lidt ekstra transporttid.
Der er mange biler i Kinas byer, som fylder vejene op, men når man iagttager trafikken, er der også andre grunde til, at vi ofte oplever bilkøer i sneglefart. På grund af den ivrige og chancebetonede kørsel sker der mange uheld. Når uheldet er ude, stopper alle involverede biler lige på stedet, står ud af bilerne og begynder at diskutere sagen. Alle fryser på stedet og venter, til politiet ankommer for at tage bestik af situationen, da det skal afgøres på stedet, hvem der var skyldig, og hvad en eventuel bøde skal være. Det skaber selvsagt en uhensigtsmæssig trafikal situation, når der er prop i både halve og hele timer på en befærdet vej.
Ikke nok med at de involverede parter og politiet diskuterer lystigt, det er også ofte et tilløbsstykke for tilfældige forbipasserende, som går helt tæt på og skal deltage i diskussionen.
Jeg fangede i sidste uge en sådan episode på vej fra arbejde.
Neeej, jeg er nu ikke ligefrem ked af, jeg ikke må køre bil i Kina. Så er det nemmere med metroen, trods den ufrivillige tæthed blandt passagererne.
Der er mange biler i Kinas byer, som fylder vejene op, men når man iagttager trafikken, er der også andre grunde til, at vi ofte oplever bilkøer i sneglefart. På grund af den ivrige og chancebetonede kørsel sker der mange uheld. Når uheldet er ude, stopper alle involverede biler lige på stedet, står ud af bilerne og begynder at diskutere sagen. Alle fryser på stedet og venter, til politiet ankommer for at tage bestik af situationen, da det skal afgøres på stedet, hvem der var skyldig, og hvad en eventuel bøde skal være. Det skaber selvsagt en uhensigtsmæssig trafikal situation, når der er prop i både halve og hele timer på en befærdet vej.
Ikke nok med at de involverede parter og politiet diskuterer lystigt, det er også ofte et tilløbsstykke for tilfældige forbipasserende, som går helt tæt på og skal deltage i diskussionen.
Jeg fangede i sidste uge en sådan episode på vej fra arbejde.
| Både scooterkørende og fodgængere stilmer sammen. Læg især mærke til manden til højre i billedet i boxershorts og undertrøje. Yndlingsbeklædningen for mange shanghainesiske mænd her om sommeren. |
Etiketter:
forhandling,
mennesker,
Shanghai,
trafik
tirsdag den 13. september 2011
En brødnarkomans bestræbelser
Kineserne spiser ikke brød. Eller det vil sige, de spiser dampede boller (man tou) og sødt hvedebrød gerne med glasur på (but why?). Så for en brødnarkoman som mig, har en af mine største udfordringer i Kina gået på, at finde en god supply af groft brød, som vi kender det hjemmefra.
"Jeg kan jo bare bage selv", var naturligt min første tanke, indtil jeg opdagede melhylden i supermarkedet fyldt med nudelmel og en enkelt variant af hvedemel. Flere venner og familiemedlemmer har således venligt fyldt kufferter med flere kilo groft mel for at sikre mit brød fix.
Men, som min veninde konstaterede efter at have været på besøg i foråret: "Man kan jo købe alt her, så nu vil jeg altså ikke have ondt af dig mere." Det er selvfølgelig også sandt. Vi er så heldige at have en dansk bagerkæde i byen, som har både rugbrød og grovbrød på hylden, men også til de rene expatpriser.
Dating med gasovn
En anden ubekendt i brødbagningsligningen var mit nye forhold til en gasovn, som jo er hvad vores lejlighed har at byde på. Vi har nu "datet" i et år og er så småt begyndt at lære hinanden at kende. Så nu kan der komme brød og kager ud af vores forhold, der ikke kun er bløde i toppen og knasende i bunden, men bagt i både top og bund. Endelig melder hvedebrødsdagene sig for ovnen og mig.
Min nyeste opdagelse omkring anskaffelsen af mel er den kinesiske udgave af Den Blå Avis, bare i en så meget større skala, så stor i internethandelssammenhæng, at det næsten ikke er til at begribe. På www.taobao.com kan man simpelthen bestille fuldkornshvedemel, rugmel og trekornsblandinger til ingen penge og med levering til døren. Helt perfekt for en udearbejdende brødbager.
Så med nye eksperimenter med surdej og kinesisk mel fortsætter brødnarkomanens bestræbelser på at bage det gode grovbrød i Shanghai.
"Jeg kan jo bare bage selv", var naturligt min første tanke, indtil jeg opdagede melhylden i supermarkedet fyldt med nudelmel og en enkelt variant af hvedemel. Flere venner og familiemedlemmer har således venligt fyldt kufferter med flere kilo groft mel for at sikre mit brød fix.
Men, som min veninde konstaterede efter at have været på besøg i foråret: "Man kan jo købe alt her, så nu vil jeg altså ikke have ondt af dig mere." Det er selvfølgelig også sandt. Vi er så heldige at have en dansk bagerkæde i byen, som har både rugbrød og grovbrød på hylden, men også til de rene expatpriser.
| Baker and Spice bageriet, der sammen med cafékæden Wagas er ejet af en dansker. |
Dating med gasovn
En anden ubekendt i brødbagningsligningen var mit nye forhold til en gasovn, som jo er hvad vores lejlighed har at byde på. Vi har nu "datet" i et år og er så småt begyndt at lære hinanden at kende. Så nu kan der komme brød og kager ud af vores forhold, der ikke kun er bløde i toppen og knasende i bunden, men bagt i både top og bund. Endelig melder hvedebrødsdagene sig for ovnen og mig.
Min nyeste opdagelse omkring anskaffelsen af mel er den kinesiske udgave af Den Blå Avis, bare i en så meget større skala, så stor i internethandelssammenhæng, at det næsten ikke er til at begribe. På www.taobao.com kan man simpelthen bestille fuldkornshvedemel, rugmel og trekornsblandinger til ingen penge og med levering til døren. Helt perfekt for en udearbejdende brødbager.
Så med nye eksperimenter med surdej og kinesisk mel fortsætter brødnarkomanens bestræbelser på at bage det gode grovbrød i Shanghai.
mandag den 12. september 2011
Blogindlæg nummer 100: Månekagerne er over os
Hold da ferie. Jeg opdagede lige at dette er mit blogindlæg nummer 100 på de 14 måneder, vi har boet i Kina. Selv om det godt nok står lidt mere sløvt til med indlæggene, efter mit liv som fuldtidsarbejdende er begyndt, så håber jeg da, alt det bliver til 100 indlæg mere på de næste 14 måneder.
Meget passende kan vi nu fejre oplæg nummer 100 samme weekend som Moon Cake Festivallen er over os her i Kina. Som traditionen også byder sin i Danmark, så indebærer de fleste nationale helligdage i Kina noget med mad, og til denne festival er det de karakteristiske moon cakes, der minder mest om en lille bolle af tør mørdej med, som oftest, bønnemos i midten og et fint røde kinesisk stempel uden på. Jeg har i flere omgange forsøgt at spise dem, men må erkende, at det ikke ligefrem falder i min smag. Men i Kina er det en stor ting, og traditionen til festivallen indebærer, at man forærer hinanden moon cakes. Især i forretningssammenhænge er det velanset, at leverandører giver moon cakes til deres netværk. Det har jeg da også oplevet i år, hvor jeg pludselig fik stukket en kæmpe moon cake gave i hænderne efter et officielt besøg i Handelskammeret på et af byens fine hoteller, hvor vi skal holde den kommende Business Person of the Year galla fest. Hvad siger I så - det er moon cakes efter alle kunstens regler:
| Gaveæsken i kinesisk silke med guldtryk og hotellers restaurants navn trykt på. |
| Månekager i to lag. |
| Her er så selve månekagen, som den smukke æske indeholder hele 8 stk af. |
Selv om dette er et pragteksemplar, så kommer de fleste moon cakes i umådelige store og smukke æsker for virkelig at gøre noget ud af denne gestus.
Historien
Egentlig er det Mid-Autumn Festival, Zhongqiu Jie, kineserne fejrer på den femtende dag i den ottende måned af det kinesiske kalender år. Legenden omkring moon cakes er faktisk ret interessant, og måske især i denne moderne Kinas tid, hvor legenden stadig kan vække lidt genkendelse. Vurder selv.
"Mid-Autumn Festivallen mindes Kinas opstand mod de Mongolske herskere i Yuan dynastiet (1280-1368) i det fjortende århundrede. Samling i grupper var forbudt på denne tid, så det var umuligt at lægge planer for ent oprør. Liu Bowen fra Zhejiang provinsen, en rådgiver til den kinesisk oprørsleder Zhu Yuanzhang, opdagede, at mongolerne ikke spiste månekager og fandt på ideen om at planlægge oprøret samtidig med Mid-Autumn festivallen. Han søgte om tilladelse til at distribuere tusindvis af månekager til den kinesiske befolkning i byen for at velsigne den mongolske kejseren med et langt liv. Inde i kagerne var der imidlertid indsat et stykke papir med beskeden: "Dræb mongolerne på den femtende dag i den ottende måned" (八月十五殺韃子). På aftenen for Måne Festivallen lykkedes det oprørene at angribe og vælte regeringen. Efterfølgende etableredes Ming Dynastiet (1368-1644) under Zhu. Siden da er Mid-Autumn festivallen blevet fejret over hele landet med månekager."
(Oversat fra den udgave at historien, vi modtog på et notat fra vores compound sammen med to skønne moon cakes.)
Som en tankevækkende afslutning på historien om moon cakes læste jeg i går om, hvor stor en forretning moon cake industrien egentlig er. Som altid med Kina er tal noget af det mest imponerende at kigge på, og se bare herÆ
- Hvert år produceres 250.000 ton moon cakes.
- Industrien er 14 milliarder RMB værd, svarende til ca. 12 milliarder DKK
Desværre er der flere og flere der, som mig, ikke finder disse moon cakes den bedste spise, så sortbørshandlen af de smukke æsker med kager vokser år for år ud fra det store levn og spild af kager.
Happy Mid-Autumn Festival!
Abonner på:
Opslag (Atom)


