torsdag den 15. september 2011

Morgenstund hos de lokale i kvarteret

På vej til arbejde kl. 7.30 hver morgen går jeg forbi denne udsigt lige neden for vores bygning.
Bygningen i højre side et det kæmpemæssige Shanghai Science and Technology Museum, hvor der foran løber en lille flod, eller hvad vi skal kalde det. I baggrunden ses højhusene i finanskvarteret Lujiazui, hvor man normalt kan se toppen af oplukkeren, som dog i dag kun lige kan anes i skyerne bag guldbygningen.

Hvis man imidlertid studerer billeder nærmere, dukker der interessante ting op. Midt i floden svømmer nemlig en af de lokale beboere afsted på sin morgensvømmetur, sammen med ca seks andre bag ham, som desværre ikke er med i billedet. Man kan lige ane en hvid badehætte blandt brydningerne i vandet.

Men se så nede på bredden, hvad der er i gang denne morgen. En ældre herre klædt i en moderigtig speedo badebuks og safarihat (her ryger det moderigtige image vist desværre) er igang med at indhente morgenens fangst i sit fiskenet.
Så skal nettet hives op af floden.
Nu ved jeg ikke med jer,men floden ligner i mine øjne ikke lige noget, der hverken er sundt eller tillokkende at svømmer eller fiske i. Det ser øjensynligt ikke ud til at røre kineserne.

Jeg har omtalt min fascination af Shanghai som konttrasternes by, og dette er bare endnu et eksempel på, hvordan gamle traditioner og levevis stadig går hånd i hånd med et pulserende finansielt centrum.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar