En brødnarkomans bestræbelser

Kineserne spiser ikke brød. Eller det vil sige, de spiser dampede boller (man tou) og sødt hvedebrød gerne med glasur på (but why?). Så for en brødnarkoman som mig, har en af mine største udfordringer i Kina gået på, at finde en god supply af groft brød, som vi kender det hjemmefra.

"Jeg kan jo bare bage selv", var naturligt min første tanke, indtil jeg opdagede melhylden i supermarkedet fyldt med nudelmel og en enkelt variant af hvedemel. Flere venner og familiemedlemmer har således venligt fyldt kufferter med flere kilo groft mel for at sikre mit brød fix.

Men, som min veninde konstaterede efter at have været på besøg i foråret: "Man kan jo købe alt her, så nu vil jeg altså ikke have ondt af dig mere." Det er selvfølgelig også sandt. Vi er så heldige at have en dansk bagerkæde i byen, som har både rugbrød og grovbrød på hylden, men også til de rene expatpriser.

Baker and Spice bageriet, der sammen med cafékæden Wagas er ejet af en dansker.

Dating med gasovn
En anden ubekendt i brødbagningsligningen var mit nye forhold til en gasovn, som jo er hvad vores lejlighed har at byde på. Vi har nu "datet" i et år og er så småt begyndt at lære hinanden at kende. Så nu kan der komme brød og kager ud af vores forhold, der ikke kun er bløde i toppen og knasende i bunden, men bagt i både top og bund. Endelig melder hvedebrødsdagene sig for ovnen og mig.

Min nyeste opdagelse omkring anskaffelsen af mel er den kinesiske udgave af Den Blå Avis, bare i en så meget større skala, så stor i internethandelssammenhæng, at det næsten ikke er til at begribe. På www.taobao.com kan man simpelthen bestille fuldkornshvedemel, rugmel og trekornsblandinger til ingen penge og med levering til døren. Helt perfekt for en udearbejdende brødbager.

Så med nye eksperimenter med surdej og kinesisk mel fortsætter brødnarkomanens bestræbelser på at bage det gode grovbrød i Shanghai.