lørdag den 28. august 2010

Nu med et gult lyn og krydderurter

Efter 2 måneder i Shanghai og 2 måneder til at vænne sig til trafikken, har vi endelig vovet os ud i at købe cykler, så vi kan opleve byen fra den vinkel. Jeg har oplevet trafikken i Italien og troede det var vildt, men det er ingenting i forhold til trafikken her. Umiddelbart tror man ikke, der er nogen trafikale regler, da alt bare ser ud til at være et kaos, der dog på mærkværdig vis flyder afsted alligevel, uden de store problemer eller uheld. Det kan bedst beskrives som om, at trafikken flyder som vand, der naturligt finder en vej igennem mængden.Det er i hvert fald ingen tvivl om hierakiet i trafikken: fodgængere er absolut nederst, og må pænt vente på at alle bilerne er færdig med at svinge til højre og venstre inden vi kan gå. For højresving er tilladt altid både ved røde og grønt lys, og de fleste venstresvingende bilister tager sig også den frihed.
Cyklen er uden gear, da vi jo bor i en by helt uden bakker!
Men nu er det gule lyn her indkøbt, og jeg glæder mig til at få gang i hjulene, og få en mere jordnær fornemmelse af byen og gaderne, i forhold til at køre med metro og taxa.

Weekenden har også bydt på en tur på Hongqiao blomstermarked, så nu skulle feng shui balancen i hjemmet gerne være genoprettet. Det lille bonzai nåletræ skulle specifikt være godt for feng shui, fik vi at vide, så vi får se. Jeg valgte det nu mest af alt fordi jeg synes det var meget hjemligt med et nåletræ i stuen :-)

Ja i Kina kan de finde ud af at gro orkideer!
Nåletræ ala bonzai.
Turen var arrangeret at vores compound, og mens alle andre deltagere mest var taget for sightseeing, så så  2 bakse kæmpe planter ind i bussen, til både blomstersælgere og de andre tourdeltageres store morskab. Men hjem kom de.
Ja, chaufføren kunne kun lige komme ind på sædet og se ud af sidespejlene!
Bussen godt fyldt op med planter.
Og med krydderurter i altankassen, så er der igen chance for at kokkerere mad, der ikke kun smager af soya, ingefær, chili og koriander.
Rosemarin, basilikum og mynte - ja tak :-)

Sprogdating og fortællingen om mig

Jeg skal love for en dansker med gebrokent kinesisk er populær her i byen. Torsdag aften, lige inden jeg gik i seng, lavede jeg en profil på hjemmesiden conversationexchange.com, som er en slags sprogdating website. Hvis man har et sprog, man gerne vil træne, og taler et andet sprog, andre gerne vil træne, så kan man gennem hjemmesiden få kontakt og senere mødes og træne de respektive sprog.

På 1½ dag har jeg fået ikke mindre end 14 henvendelser fra unge kinesere, der er interesserede i at træne deres talte engelsk og agere language partner for, at jeg kan træne mit kinesiske. Det er fuldstændig overvældende! Nu må jeg ligefrem til at afholde auditionlignende møder i næste uge, for at finde en, jeg mener, kan fungere rigtig godt som min language partner. Der er dog en del lidt suspekte henvendelser fra kinesiske fyre, der sælger dem selv som "kindhearted", "openmindet" og ikke mindst "will be my guide in Shanghai nightlife", som jeg vist allerede kan takke pænt nej tak til at mødes med!

Jeg er helt vild med konceptet om, at man gennem hverdagssamtaler hjælper hinanden med at blive bedre til sprog. Samtidig kan vi lære en masse om hinandens kultur og baggrund, og begge få indgang til et andet netværk i Shanghai.

Netværk fra bunden
Ud over at dette er andet stadie i mit forsøg på at lære det kinesiske sprog, så er det også et tiltag i mit næsten daglige arbejde med at oparbejde et socialt netværk. Når man bor i en ny by, hvor man praktisk talt ikke kender en sjæl, så bliver det meget tydeligt, hvor stort et arbejde det er, at oparbejde et helt nyt netværk. Jeg har heldigvis mødt en del unge danskere her, som jeg håber på at se mere til, og så har vi også Peters kolleger. Men ellers skal alle relationer oparbejdes fra bunden. Det er en meget udfordrende og anderledes situation at stå i, i forhold til hverdagen i DK, hvor der ofte tikker  SMS'er ind med hilsner og forslag til aftaler fra venner og veninder. Man bliver pludselig opmærksom på, hvor meget man egentlig bruger sit sociale netværk til hverdag, uden nødvendigvis at lægge mærke til det.

Samtidig er det også en spændende iaagttagelse af, hvilken fortælling om sig selv, man eller andre vælger at fortælle, når nye relationer oparbejdes. Man har jo alle muligheder for at "skrive" en ny fortælling, eller lægge en anderledes strategi for, hvordan kommunikerer jeg, hvem jeg er, hvor jeg kommer fra og hvad jeg ønsker for mit liv her. Fortællingen om "expat fruen" har jeg hurtigt fundet ud af, er lidt af en kliche herude, med en masse forudindtagede opfattelser, hvordan man så lever sit liv. Det er ikke en fortælling, jeg i alle facetter kan genkende i mit eget liv og ønsker for min tilværelse herude, så den forsøger jeg i hvert fald bevidst at nuancere i min fortælling.

Men hvor tit i livet er det egentlig, vi får mulighed for at skabe en ny fortælling en fortælling fra en anden vinkel om os selv? Og hvordan ville du bruge den mulighed? Det synes jeg er ret interessant at tænke på. Kan vi overhovedet skabe en ny fortælling, og er det os selv eller vores vante omgivelser, der er med til at skabe fortællingen om os?

mandag den 23. august 2010

Et lille stykke Danmark i Shanghai

I dag er det Den Lille Havfrues fødselsdag. Hun bliver 97 år. For første gang er hun ikke "hjemme" på sin fødselsdag, så organisationen omkring den danske pavillon til EXPO sørger for at fejre hende med manér i disse dage. Vi var derfor, som danskere i Shanghai, inviteret til fødselsdagsreception i den danske pavillon i går. Her fik vi serveret rødgrød med fløde, kanelsnegle, æblemost og kolde Carlsberg (hvilket var tiltrængt efter 5 timer på EXPO-området i høj sol og 36 grader!). Bagefter fik vi en introduktion til pavillonen af den danske generalkommissær for den danske pavillon, Christopher Bo Bramsen og derefter en guidet rundvisning. 
I rigtig VIP style marcherede vi foran alle kinesere i køen og kom direkte ind i pavillonen til kolde øl og rødgrød. Læg mærke til cyklerne i baggrunden og bagved køen er det den svenske pavillon.
4 gutter fra Tivoligarden spillede danske sange, til kinesernes store begejstring, og vi danskere, der var mødt frem til fødselsdagen, fik endda en gave - Christopher Bo Bramsens nye bog omkring Den Lille Havfrue, og hvordan eventyret har inspireret kunstnere verden over og sat sig spor. 
De har med vilje placeret Havfruen med ryggen til indgangen, så folk skal helt ind i pavillonen for at se hende forfra.
Hvis nogen derude skulle være bekymrede for, hvordan hun har det herovre, eller lige vil synge en lille fødselsdagssang for hende, kan I se hende live på webcam. I dag på hendes rigtige fødselsdag har både synkronsvømmere, papirklippere, Tivoligarden og en lille kinesisk pige med samme fødselsdag som Havfruen har været højdepunkter i fejringen af vores "gamle dame". Læs med her...
Udsigt fra toppen af pavilonen, hvor man fra venstre mod højre kan se pavillonerne fra Polen, Letland (der ligner en toiletrulle) og et lille hjørne af Estland med alle farverne helt ude til højre. Desuden ser I de klassiske paraplyer, som kineserne bruger både mod regn og sol.
Godt sagt! Jeg kunne ikke være mere enig. Udsagnet er en del af en stor "udsagns-væg", hvor danskere har udtalt sig om Danmark.
At opleve den danske pavillon var som at komme en lille tur tilbage til hjemlandet igen. Den viser meget simpelt og oprigtigt et billede på, hvordan bylivet i Danmark er med cykler, trafik indrettet efter cyklister og forgængere, rent vand omkring os, kunst og kultur, arkitektur og en god forening af privat- og arbejdsliv. 
Pavillonen er et lille stykke Danmark i Shanghai. Besøgstallet ligger på 30.000 om dagen (!), og de har allerede rundet de 3 millioner besøgende, som oprindeligt var målet for hele EXPO-perioden. Så nu ser det ud til, at der på de 6 måneder, EXPO varer, vil være lige så mange besøgende i den danske pavillon, som der er indbyggere i Danmark! Så kan det vist ikke længere diskuteres, om det var en god ide at flytte Havfruen herud for en stund! 
I pavillonen har de arrangeret danskundervisning for de kinesiske børn, som efter sigende skulle være ret ferme til at fange det danske sprog.
H.C.Andersens eventyr er en fast del af pensum i alle kinesiske skoler, så det er som et lille stykke Danmark i den enorme kinesiske kultur.

MLTR
Repræsentationen af Danmark i Shanghai fortsatte i dag på min tur i Carrefour, hvor jeg efterhånden har fundet ud af, at det er fast inventar, at de spiller Michael Learns To Rock "Played om Pepper"-albummet på repeat ALTID! De har i hvert fald gjort det de sidste 5 gange, jeg har handlet der. Så til tonerne af MLTR kan jeg gå ned forbi hylden med importerede varer og finde Toms Guldbar, Lakrids LP'er, LURPAK og Havartiost.
Det kan godt være vores popularitet i Mellemøsten ikke er helt på toppen, men her i Kina kan jeg garantere jer for, at alle kender Danmark, og ser op til os. Kinesernes skønhedsideal er jo kridhvid hud, langt lyst hår og blå øjne. Så det er skønt land at bo i som udenlandsdansker.

søndag den 22. august 2010

National sørgedag

I Kina oplever vi i disse uger en mindre naturkatastrofe i Gansu provinsen i Central Kina, hvor op mod 2000 mennesker er døde (uofficielle kilder nævner dog tal der er langt højere) og tusindvis er hjemløse efter massive mudderskred pga. store regnmængder. Søndag i sidste uge var der erklæret national sørgedag i Kina. Begrebet ”national” bliver ret tankevækkende herovre, når et helt land, fra menneskemængderne i Shanghai til minearbejderne i bjergene står stille et minut for at mindes. Som en særlig speciel mindegestus var alle officielle websider i sort/hvid ligesom mange aviser udkom i i sort/hvid. Det giver virkelig en fornemmelse af, at når Kina sørger, ja så er det altså den kvarte klode - 22% af hele verdens befolkning, der står sammen og retter deres energi og tanker mod de døde og pårørende. Det er da en imponerende stærk følelse og gestus.



Vi befandt os på toppen af Moganshan, hvor vi passerede et lille meget slidt kinesisk flag på halv på en lille flagstang hos en af de lokale. Desværre fortsætter katastrofen, og stadig flere mudderskred sker næsten hver dag. Flere snakker om, at det måske kan blive en katastrofe som jordskælvet i Sichuan i 2008 hvor over 50.000. Denne gang er katastrofen dog markant anderledes, da jordskredene til dels er et resultat af Kinas mange års udnyttelse (eller fejludnyttelse) af jorden i Gansu med massive skovfældning mm. Spørgsmålet er, om ikke dette blot er første eksempel af mange, med eksempler på, at vi altså ikke kan udnytte jorden til hvad som helst.

lørdag den 21. august 2010

Wo shuo yidian Zhongwen

= jeg taler lidt kinesisk.
Mit kinesiske vokabular er efterhånden ved at være udviklet til at håndtere smalltalk med taxichauføren, forhandling på markederne, bestilling af togbilletter og generel simpel hverdagssamtale. Nå ja, og så snakke om pandaer, som jo er kinesernes favoritdyr over alle – og i øvrigt oversat til chinglish er en bjørnkat = xiongmao.

Vi er efter 6 ugers undervisning nået igennem første lærebog, og jeg kan virkelig begynde at mærke, hvordan det er en fordel for mig, at kunne forstå og gøre mig forståelig de fleste steder. Min største udfordring lige nu er at lytte og forstå det kinesiske, for ordene og lydene er svære at skille ad, når de taler så hurtigt. Så weekendens lektier er at se kinesiske tegnefilm!
Peter er også igang med kinesisktræning nu 2 aftner om ugen herhjemme med en privatlærer. Så det er god repitition for mig at agere tutor, når han skal lave lektier. Det er vildt sjovt, at vi begynder nu kan tale lidt kinesisk sammen for at træne.

Det gik op for Peter i går, at han nu har boet i Shanghai snart 3 måneder! Det er vist er meget godt bevis på, hvor godt vi trives herude. Det er virkelig fascinerende, at man sådan kan tage hele vejen over på den anden side af kloden, gennem 6 tidszoner, og så føle sig hjemme efter ret kort tid. Der er i hvert fald ingen tvivl hos nogen af os om, at det har været den helt rigtige beslutning at rykke teltpælene op og drage på eventyr. I går var vi til Danish Friday, det første arrangement sammen med det danske samfund i Shanghai (som ellers har ligget brak pga. sommerferie), og det tyder virkelig godt. Der var mange spændende mennesker og en del på vores alder. Så det vil vi glæde os til at involvere os mere i.

Lørdagshilsner fra Shanghai J

Kampen for træspisepindene

En del af min daglige morgenrytme er at købe avisen Shanghai Daily (2,-). Med den kan jeg følge lidt med i hvad der sker i Shanghai og Kina og samtidig er det også et studie i, hvilke nyheder regeringen vælger at fremhæve i medierne. Nu er Kina jo et kæmpe land og et særdeles anderledes land end Danmark, så næsten hver dag er der små finurlige historier, man kan blive forundret over. Og her kommer lige et par eksempler.

Kampen for træspisepinde
I disse miljøtider står Kina overfor en banebrydende udvikling inden for spisepindebranchen. Traditionen i Kina har altid været at spise med spisepinde af træ, men det er jo ikke ligefrem særlig miljøvenligt at smide pindene ud efter hvert måltid. Med 1.35 mill. mennesker kan I godt regne ud, hvor mange spisepinde det bliver i længden! Derfor diskuteres der heftigt i øjeblikket, om man skal gå væk fra produktion af spisepinde af træ og i stedet genbruge plastic- og metalspisepinde. I den forbindelse tonede intet mindre end formanden for "The wooden chopstick association" (ja tænk at sådan en findes!) frem i medierne, for at tale fabrikkernes sag. Nu tænker man, det kan da ikke være så stort et problem, det virker da yderst fornuft at også spisepindebrancen bliver mere orienteret mod miljø, men intet mindre en 100.000 kinesere fordelt på 300 fabrikker rundt i landet er i arbejde kun med at producere spisepinde af træ.

Generation Zzzz?
I avisen i sidste uge kunne jeg læse artiklen med overskriften "Man, 23, too lazy to live". I december 2009 blev en ung mand fundet død i sin lejlighed i Kinas Henan provins, sultet ihjel, da han var for doven til selv at lave mad. Han var det uhyggelige resultat af et sæt forældre med kun ét barn, der er blevet vartet op i så voldsom en grad hele sit liv, at da forældrene dør, man han ikke finde ud af at klare sig selv, og gider heller ikke. Han ved ikke, hvordan man bor alene, laver mad, arbejder for at tjene penge til føden - han ved ikke hvordan man fører en simpel livsstil i et almindeligt samfund.
Grunden til nyheden er kommet frem igen er, at myndighederne nu laver en film om denne unge mands tragiske skæbne for at advare befolkningen om, hvad der kan komme ud af at behandle deres dyrebare guldklump netop som en sådan.
Jeg synes det er tragisk og tankevækkende, og det sætter i sandhed et perspektiv på de oplevelser, vi har af Generation Y hjemme i DK. Måske det tilsvarende i Kina bliver en generation Zzzz.

Motivation the chinese way
Kina kaldes i populær tale "Verdens fabrik", og særligt området omkring Shenzhen i det sydlige Kina er fyldt med fabrikker, der producerer til vestlige virkeomheder. På disse fabrikker arbejder næsten udelukkende migrantarbejdere, som rejser på tværs af Kina for at få arbejde på fabrikkerne. Her arbejder de mere eller mindre konstant med yderst ensformigt arbejde. Jobrotation, motivationsfaktorer, worklife balance og arbejdsglæde er ikke ligefrem velkendte begreber i denne verden, og dog.
På baggrund af den tragiske situation, at der i år har været 12 selvmordstilfælde af migrantarbejdere, der har kastet sig ud fra fabriksbygninger, da livet som migrantarbejder ikke længere var til at holde ud, har nogle af fabrikkerne i Shenzhen nu fået øjnene op for nødvendigheden medarbejderpleje. Virksomheden Foxconn, der blandt andet producerer for Apple, Dell og Nikia, har nu iværksat følgende:
  1. sikkerhedsnet på udendørsarealer, så fremtidige selvmordskandidater, bliver grebet i forsøget.
  2. nedgang fra 80 timers månedligt overarbejde til de lovbestemte max 36 (som den første virksomhed i branch!) pauser i arbejdstiden er indført!  Som en medarbejder udtaler: ”If I can get off work early enough and have a little time for fun, then I feel a bit better and less stressed out.”
  3. højere lønninger
  4. jobrotation
  5. en “karnevals” firmadag for de 20.000 medarbejdere, der var udklædt som cheerleaders og i victorianske kjoler
Billede fra Shanghai Daily af de glade medarbejdere.
Det giver virkelig et perspektiv på, hvor langt vi i Danmark er i vores tanker omkring medarbejderpleje og fastholdelse af arbejdsglæde. Det er da positivt, at Kina nu også er ved at få øjnene op for det, vi længe har vidst. Men jeg kan være skeptisk over, om dette ene eksempel så også danner trend for andre virksomheder, eller mere kommer til at stå som den gode historie, regeringen kan fortælle omverdenen.

//Signe

mandag den 16. august 2010

Weekend of ZEN

Første weekend away fra storbyen blev en tur til Hangzhou og Moganshan et par hundrede kilometer sydvest for Shanghai. Det blev en weekend med masser af sol, sved, smuk natur og træning i kinesisk.

Lørdag morgen stod vi op med solen og smurte gode klassiske madpakker, som traditionen er for ferier. Vores mål med en weekend væk fra storbyen var at få lidt feriefornemmelse ved at komme ud til natur, åbne vidder og inden larm ud over naturens egne lyde. Og det fik vi i sandhed opfyldt. 
Vi tog toget 1½ time til Hangzhou og fik tjekket ind på hotellet, inden vi gav os i kast med at finde et sted at leje cykler. Hangzhou er "hovedstad" i provinsen Zhejiang og en af de mest besøgte byer i Kina, så formålet med at slippe væk fra menneskemængderne var lidt omsonst sådan en sommerweekend. I stedet for at tage rundt til alle de klassiske turistfælder rundt om byens store sø West Lake, lejede vi cykler og trådte hårdt i pedalerne i 6 timer rundt i et skov- og bjergområde syd for søen. Her mødte vi ikke ret mange turister, og til gengæld en masse nysgerrige beboere i de små landsbyer, vi cyklede igennem.
På vej ud af Hangzhou ser vi de første temarker. Lonely Planet må lige konsulteres for at tjekke ruten.
Terrasser af teplantager - de fyldte størstedelen af det landskab, vi cyklede igennem på vej ud af Hangzhou.
Så blev det tid til at nyde den medbragte frokost og dyppe de svedne fødder i et køligt vandhul.
Cykelturen bød på idylliske landsbyer, hvor vi var de eneste udlændinge. Vejen her fortsætter ned igennem et smukt skovområde.
Li'an Temple inde midt i skolen.
Vi drak noget der ligner 2½ liter vand hver på vores 6 timers cykeltur! Det siger lidt om, hvor meget vi svedte. Da vi stødte på Li'an templet og så de serverede vandmelon, var vi hurtige til at bestille en hel. Så oven i de 5 liter vand indtog vi en hel vandmelon, hvilket vi ikke selv troede kunne lade sig gøre.
Post vandmelonorgiet.
Taget i betragtning at cyklerne mildest talt var af ældre dato, ingen gear havde, ikke havde for meget luft i dækkene og at det var ca. 40 grader varmt, så havde vi en tur over al forventning
Tilbage i Hangzhou ved West Lake med Leifeng Pagoda i baggrunden. Den hasteindkøbte hat og vifte var dagens bedste accessory.
Aften over West Lake.
Moganshan
Søndag gik turen 50km længere nordpå til bjergområdet Moganshan. Vi fik, til vores egen store overraskelse, uden problemer købt billetter til bussen frem og tilbage til Wukang. Da vi nåede frem, stod 6 mand stærk klar til at tilbyde os kørsel op på bjerget, mod betaling forstås 
Vores hjælpsomme chauffør med sin umiskendelige limegrønne bil, der drønede op af bjerget i en rasende fart.
Derfra kørte vi, med manden i den grønne bil, i bedste bjergbestiger stil, som vi kender det fra de norske fjelde, op, op og atter op af hårnålesving, indtil  vi ankom i den skønneste lille landsby med originale huse og hoteller. Byens huse ligner noget, der er taget ud af Provence eller Toscana, da den blev etableret af europæere fra Shanghai, der omkring århundredeskiftet brugte stedet til at komme væk fra storbyen. Ren idyl på bjergsiden med pagoder, bambusskov og små hyggelige stier rundt i naturen.
Peter i nærkontakt med den første bambus. Imponerende plante.
Vandring i bambusskov.
Et lille lokalt hus med "udekøkken", køkkenhave og vasketøj.
I de højere luftlag kunne vi nyde temperaturer ca. 5-7 grader lavere end nede på landjorden. Det hjalp dog ikke meget på vores kropsfugtighed, da vi blev fanget i et regulært skybrud! Vi søgte ly i en hus, vi kom forbi, hvor en lille flok kvinder holdt til og vist nok lejede værelserne ud. Mens vi sad der en lille time og ventede på at regn og torden skulle drive over, sang kvinderne kinesiske sange og spillede kort. Jeg fik aller nådigst lov til at tage et billede.
Så kom regnen, og den fine udendørs pynt blegnede for en kort stund.
Huset hvor vi søgte ly for regnen en times tid. Vores bedste bud er at det er værelser de lejer ud.
En meget våd mig!
De søde kvinder, der gav os husly og sang for os.
Efter en lang vandring med den ufrivillige times pause, kunne vi endelig nyde en velfortjent frokost på The Lodge. Et rigtig backpackersted som manden bag "That's" magasinerne i hele Asien (Mark Kitto), har oprettet, efter den kinesiske regering overtog hans business. De ville kontrollere indholdet i det, han publicerede, hvilket efterlod ham bankerot. Der følger en fantastisk historie med hans ide om at starte The Lodge, som kan læses i hans bog "China Cuckoo" (Som vi for øvrigt købte en signeret kopi med hjem af som souvenir.)

Mens Peter nød en stille stund i selskab med de bløde sofaer og en god bog, tog jeg turen til toppen af bjerget med udsigt hele vejen rundt i området. Her oplevede jeg den mest intense ro og stilhed, for første gang siden jeg ankom til Shanghai. Det var en fryd for ørene og sindet kun at høre naturens egne lyde. Ikke en bil, ingen snak og ingen støjforurening, som hverdagen i Shanghai. Kun lyden af mine skridt, nogle fugle og kameraet.

Udsigt fra toppen af Moganshan.


Turen bød også på en hængebro.
Indgangen til en café på bjergsiden med den bedste beliggenhed, jeg længe har oplevet - se næste billede.
Hvilket sted at nyde en kop kinesisk grøn te.
På vejen tilbage mødte jeg nogle af byboerne, som jeg fik et par billeder af. Jeg er vild med deres ansigter.

Børnene her er igang med at vaske tøj og stillede ivrigt op, da jeg spurgte, om jeg måtte tage et billede af dem.
Vores første weekend væk fra storbyen bød virkelig på mange oplevelser. Feriestemningen nåede at slå igennem, selv om vi kun var væk i to dage. Det er samtidig første gang vi har været væk fra lejligheden. Så det føles bare endnu mere hjemligt at vende tilbage til den by og de rammer, der nu er vores hjem.

//Signe

tirsdag den 10. august 2010

Alternativ behandling med boomerangeffekt

I går var jeg til et netværksarrangement, hvor jeg mødte en amerikansk akupunktør, der er flyttet her til Shanghai for at åbne en akupunkturklinik for expats (udstationerede) og andre vesterlændinge i Shanghai. Det må da være topmålet af udbredelsen af den kinesiske og østlige lægevidenskab, når behandlingsformerne vender tilbage til deres oprindelsesland i form af en vestlig akupunktør.


Og så dumpede denne Wulffmorgenthaler lige ind i mailboksen i dag som et yderligere perspektiv på kombinationen af den vestlige verden og Østens tankegang:


Et af de få autoværksteder, der benytter sig af alternativ behandling.
//Signe

mandag den 9. august 2010

Kinesisk employer branding

På vej hjem fra skole i dag gik jeg forbi bagindgangen til Shanghai Centre, hvor dette skilt hang:


Det er da også en måde at lave employer branding på og skabe arbejdsglæde på en og samme tid!

//Signe

Kærlighed uden hjerte!

Studiet af de kinesiske tegn er et studie i kulturen. Jeg er kun lige begyndt at lære en smule af tegnene. Bag hvert tegn gemmer sig en historie, som vores lærerinde ihærdigt indvier os i. Og en af de historier vil jeg nu give videre til jer.

Et tegn er sammensat af et vist ansat elementer (radicals), grundtegn/-ord som sættes sammen for at danne nye ord. Eksempelvis er tegnet for vand en radicle, der indgår i tegnene for hav, øl, bad, sved ovs. Altså alt der har noget med vand at gøre i en eller anden forstand.
Som et led i udviklingen af skriftsproget indførte man i 1950'erne de forenklede kinesiske tegn. I dag bruges både traditionelle og forenklede tegn alt efter, hvad kineserne har lært i skolen. Tegnet er det samme, det er bare forenklet, det vil sige enkelte elementer af tegnet er pillet ud for at gøre tegnet nemmere at skrive og læse.

Men, der er jo en masse mening i de enkelte delelementer af tegner. Her ligger forståelse af ordets oprindelse og betydning, og ved at fjerne delelementer af tegnene, fjerner man så at sige også noget af meningen. En ny forståelse af ordene kommer derved til at opstå og påvirke kulturen i Kina. Et eksempel på dette er tegner for "kærlighed", som jeg her har sat ind i de to udgaver:

愛  Det kinesiske tegn for kærlighed skrevet i det traditionelle skriftsprog

爱     Det kinesiske tegn for kærlighed skrevet i det nye forenklede skriftsprog

Som I måske kan se, er der i omformningen til det forenklede tegn fjernet et element af tegnet (ca. i midten), nemlig tegnet for "hjerte" 心 Rent betydningsmæssigt er hjerte jo en væsentlig del af forståelsen for, hvad ordet "kærlighed" dækker over. Således er betydningen af det traditionelle tegn, at kærlighed går gennem eller kommer fra hjertet. Når "kærlighed" i det forenklede tegn nu skrives uden ordet hjerte, får "kærlighed" den betydning, at det ikke nødvendigvis hænger sammen med hjertet - altså at man godt kan føle kærlighed og dermed elske en anden uden at hjertet er med, eksempelvis på baggrund af penge eller status.

Jeg synes det er et vildt interessant eksempel på, hvordan sproget og kultur er dialektiske størrelser, der hele tiden udvikler sig og dermed påvirker hinanden. I dette eksempel kan man diskutere, hvad det gør ved opfattelsen af kærlighed blandt de kinesere, som kun bruger de forenkelede tegn.
//Signe

fredag den 6. august 2010

Shanghai life #2 - high in the sky

Lidt sightseeing bliver det også til ind i mellem i weekenderne. Så i sidste weekend gik turen til Shanghai World Finansiel Center - "Oplukkeren" - Kinas højeste bygning og en af verdens højeste. Vi tog hele turen op i øverste del af oplukkeren, hvor man kan gå på 100. etage i 474 meters højde og kigge ned gennem vinduer i gulvet! (se billede nedenfor) Det var en vild oplevelse og fedt at se byen fra det perspektiv. Her er lidt billeder:
For foden af den 497m høje bygning!
Kineserne står gerne i kø både hele og halve timer for at tage elevatorer og rulletrapper. Der slog den danske effektivitet igennem hos os, og vi besluttede at tage trapperne de sidste 200 trin (=12 etager) til toppen. God motivation på vejen op med nedtælling af trin!
Endelig ved toppen!
Heroppefra ser søstertårnet Jinmao Tower på 421m helt lille ud.
Så er der frit kig 474m ned til jorden!
Bogstavelig talt på toppen af Shanghai!

Oriental Pearl og den nordlige del af Puxi på den anden side af floden.
Nede på jorden igen for foden af Oriental Pearl. Alle de 3 omtalte tårne ligger op af hinanden i finanskvarteret Lujiazui og udgør den kendte Shanghai skyline.
Og sådan tager Oplukkeren sig ud om aftenen. Peter tog billedet kl. 19.00! Ja, vi savner de lyse sommeraftner her.
Næste gang vi skal op i højderne bliver det en tur på baren Cloud Nine og drikke cocktails til solnedgangen over Puxi. Baren ligger på 87. etage i Jinmao Tower, 


//Signe