Studiet af de kinesiske tegn er et studie i kulturen. Jeg er kun lige begyndt at lære en smule af tegnene. Bag hvert tegn gemmer sig en historie, som vores lærerinde ihærdigt indvier os i. Og en af de historier vil jeg nu give videre til jer.
Et tegn er sammensat af et vist ansat elementer (radicals), grundtegn/-ord som sættes sammen for at danne nye ord. Eksempelvis er tegnet for vand en radicle, der indgår i tegnene for hav, øl, bad, sved ovs. Altså alt der har noget med vand at gøre i en eller anden forstand.
Som et led i udviklingen af skriftsproget indførte man i 1950'erne de forenklede kinesiske tegn. I dag bruges både traditionelle og forenklede tegn alt efter, hvad kineserne har lært i skolen. Tegnet er det samme, det er bare forenklet, det vil sige enkelte elementer af tegnet er pillet ud for at gøre tegnet nemmere at skrive og læse.
Men, der er jo en masse mening i de enkelte delelementer af tegner. Her ligger forståelse af ordets oprindelse og betydning, og ved at fjerne delelementer af tegnene, fjerner man så at sige også noget af meningen. En ny forståelse af ordene kommer derved til at opstå og påvirke kulturen i Kina. Et eksempel på dette er tegner for "kærlighed", som jeg her har sat ind i de to udgaver:
愛 Det kinesiske tegn for kærlighed skrevet i det traditionelle skriftsprog
爱 Det kinesiske tegn for kærlighed skrevet i det nye forenklede skriftsprog
Som I måske kan se, er der i omformningen til det forenklede tegn fjernet et element af tegnet (ca. i midten), nemlig tegnet for "hjerte" 心 Rent betydningsmæssigt er hjerte jo en væsentlig del af forståelsen for, hvad ordet "kærlighed" dækker over. Således er betydningen af det traditionelle tegn, at kærlighed går gennem eller kommer fra hjertet. Når "kærlighed" i det forenklede tegn nu skrives uden ordet hjerte, får "kærlighed" den betydning, at det ikke nødvendigvis hænger sammen med hjertet - altså at man godt kan føle kærlighed og dermed elske en anden uden at hjertet er med, eksempelvis på baggrund af penge eller status.
Jeg synes det er et vildt interessant eksempel på, hvordan sproget og kultur er dialektiske størrelser, der hele tiden udvikler sig og dermed påvirker hinanden. I dette eksempel kan man diskutere, hvad det gør ved opfattelsen af kærlighed blandt de kinesere, som kun bruger de forenkelede tegn.
//Signe
Ingen kommentarer:
Send en kommentar