Viser opslag med etiketten lejlighed. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten lejlighed. Vis alle opslag

mandag den 14. marts 2011

Søndag i 上海

En tilstandsrapport fra en søndag i Shanghai.
Billedet her er godt nok fra lørdag aften på vej til USHER koncert, hvor vi i metroen fandt en af de mere ærgelige hittegodsgenstande - en blindestok! 
Efter over en uge i massiv hoste og snot tilstand, besluttede jeg mig søndag til at være rask og nyde en dag med aktiviteter uden for huset i det gode vejr. Efter over en uge i sengen, skreg køleskabet nærmest på at blive fyldt op, så vi startede med en tiltrængt indkøbstur i vores lokale Carrefour på Thumbs Plaza, hvor julepynten minsandten stadig lyste op på torvet. Da weekenden bød på 17 graders varme og høj sol, bliver det bare mere og mere surrealistisk stadig at skulle forholde sig til julepynt i bybilledet.
WOW for en smukt kreativt julefræ! Billeder her er fra sidst i januar, men træet står stadig fint på pladsen, hvor indgangen prydes af sætningen "Bling Bling Holiday" i lysende diodelygter. Det er der vist ingen, der kan være i tvivl om!
Efter snart ni måneder i lejligheden har vi besluttet, at det er på tide, at få de sidste detaljer på plads. Så mens vi nød en brunch på yndligscafékæden Wagas (som faktisk er dansk ejet!), fik vi endelig printet billeder til vores venne-billedvæg, der senere på eftermiddagen stod færdig.
Billedvæggen over sengen i soveværelset stod endelig klar i går.
På med læsebrillen
Shanghai har et marked for alt: fakemarked for kopiprodukter, fotomarked med 5 etagers fotoudstyr, Hotel Equipment Market med alt hvad hjertet begærer af køkkenudstyr, perlemarked hvor man kan få lavet eget design af perlekæder og også et brillemarked, med flere etager fyldt med boder, hvor der sælges briller lavet ud fra dine nuværende brillestyrke. En veninde inviterede os med en tur på brillemarkedet, så vi besluttede, at tiden var inde for Peter til at få et par briller med en helt anden profil, og for mig at konfrontere mit eventuelle nærsyn. Under helbredsundersøgelsen i Danmark var min læge jo så venlig at konstatere, at jeg var ved at blive gammel på øjnene = blive en smule nærsynet. Jeg fortrød bagefter bittert, jeg havde afsløret for hende, at jeg sommetider lukker det ene øje for at koncentrere mig om at skrive SMS'er.
Peter med den nye brille.
Efter 2 timer med ivrige sælgere, utallige briller på næseryggene og hårde forhandlinger fandt Peter et par nye briller, og jeg kom hjem med et par læsebriller (som jeg stadig ikke er helt overbevist om, jeg behøver), et par almindelige briller uden styrke og et par solbriller.

Nephew is coming to town!
Min aktive, raske søndag sluttede med et møde i planlægningsgrupen for Nephew koncerten om 14 dage. Ja, den er god nok. Danmarks yndlingsnevø kommer til byen, og jeg er kommet med i gruppen, der i disse dage arbejde på højtryk, ved siden af deres fuldtidsarbejde, for at realisere koncerten. Det er super spændende at være med til at navigere i alle de praktiske detaljer til sådan en event. Nu er det bare så ærgeligt, at jeg selv er i Beijing for at hente Mor og Far, der kommer på besøg, den dag koncerten er :-( Så jeg må indtil videre nøjes med glæden ved at kunne sende Peter afsted og selv få en t-shirt og forhåbentlig være med til at skabe en god aften for danskere herude.

I dag måtte jeg så bøde for min "raske" søndag, med et tilbagefald af massiv snot og hoste. Det er endda som om, vejret har rottet sig sammen mod mig og vist sig fra en yderst ucharmerende side med tåge og regn hele dagen. "Vi må da håbe det bliver bedre i morgen..."

torsdag den 7. oktober 2010

100 dage i Shanghai

I dag er dagen, hvor jeg har været i Shanghai i præcis 100 dage. Så det er vel en meget god anledning til at gøre lidt status og se, hvad der egentlig er sket på de sidste 100 dage. På en måde er det svært at forholde sig til, at der allerede er gået 100 dage, men når jeg begynder at se på, hvor meget der er sket, hvor langt væk fra livet i Aalborg, jeg er kommet, og hvor integreret jeg efterhånden er blevet i Shanghai og i hverdagen her, så har jeg også nået meget på de 100 dage. 

I den foregående uge har jeg haft mit første besøg hjemmefra af veninder, og det har været en god øjenåbner for mig i forhold til selv at se, hvor meget jeg på de sidste 100 dage har fået gjort Shanghai til min by. Mine mange lange gåture rundt i byen har gjort, at mit indre bykort nu er ved at samle sig, og jeg kan navigere rundt langt de fleste steder uden kort. Og det være sig i en by med 18 mill. indbyggere! Ud over at gøre hverdagen lettere, giver det en tryghedsfølelse og en følelse af, at Shanghai nu er min hjemby. Det på trods af, at kineserne stadig vender sig efter mig og fniser, da mange, selv i Shanghai, stadig ikke har set en vesterlænding før. Det er en af de ting, der hver dag minder mig om, at jeg trods alt er langt hjemmefra. På den anden side oplever jeg det som en god åbning til at møde kineserne, og med mit basis kinesisk kan jeg berette om Danmark, det underlige lille land hvor den lille havfrue kommer fra, hvor næsten alle piger har blå øjne og lyst hår, og hvor vi kun har én biltunnel i hele landet og ingen elevated roades!

Sprogets vindue
Netop sproget er en anden tydelig måde, hvor jeg kan se, at 100 dage er gået. For 100 dage siden ankom jeg til Shanghai og kunne sige "Ni hao" og "xie xie" (tak). Efter 10 ugers intensiv undervisning hver formiddag og 2 ugentlige møder med min sprogpartner og kinesiske veninde Sammy, er jeg nu tæt på at færdiggøre begynderniveauet i kinesisk. I praksis betyder det, at jeg kan føre simple samtaler med taxachaufføren, ekspedienterne, massagedamerne og Peter. Vi taler mere og mere kinesisk herhjemme for at træne, og som Peters kinesiske udvikler sig, jo sjovere bliver det at træne med hinanden. Jeg oplever, at selv mit simple sprog giver et vindue ind til kineserne, deres kultur og hverdag. Min nysgerrighed rækker dog længere end mit sprog lige i øjeblikket, idet jeg kan stille mange flere spørgsmål, end jeg kan forstå svarene. Så det er min motivation til at fortsætte med sproget, så jeg kan få endnu flere spændende samtaler med kinesere.

Ud over at sprogtræningen giver mig et sprog, er det også et studie i Kina. Inden jeg kom til Kina opfattede jeg landet som et samlet land og kineserne som et samlet folk. For hver dag der går, udfolder Kina sig som en verden for mig. Et kæmpe land fyldt med lige så mange nuancer som hele Europa tilsammen. Et folk med lige så forskellige mentalitet og sprog som vi er forskellige i Europa. En kineser er ikke bare en kineser, selv om regeringen forsøger at opdrage landet sådan. Kina er fyldt med spændende vinkler på kultur, vaner og traditioner, som jeg bare får mere og mere lyst til at udforske. Nogen af vanerne må jeg dog sande, at jeg andrig vænner mig til, men jeg kan trods alt forstå (eller forsøge at forstå!) og acceptere, hvor vanerne kommer fra.

I disse dage er vi 10 dage i Japan, vores første længere ferie væk fra Shanghai og Kina. Vi har tidligere været på vores første weekend væk. At være væk fra lejligheden og den vante hverdag giver et perspektiv på, hvor vore hjem er. Vi har ikke følelsen af, at vi skulle hoppe på flyveren til Danmark for at komme hjem. Vi har etableret et hjem her i Shanghai, hvor vi trives og ikke kunne forestille os at skulle bo anderledes lige nu. Et hjem og en hverdag, der er etableret på 100 dage.

Tegn på integration
Vi snakker så meget om integration i Danmark, så nu hvor jeg selv er udlænding i et fremmed land, må jeg hellere tage egen medicin og se, hvor integreret jeg egentlig er blevet i de kinesiske vaner efter 100 dage. Her kommer en  liste over observationer fra min hverdag, som ikke ville være sket for 100 dage siden:
  • Jeg nyder at drikke lunken te, som kineserne har for vane
  • Mine albuer er kommet frem i metroen, og jeg maser mig vej gennem mængderne uden at sige "undskyld" (ikke et integrationspunkt jeg er stolt af, men en nødvendighed!)
  • Selv salat bliver til tider spist med pinde
  • Jeg vælger lige så ofte de kinesiske stå-toiletter som de almindelige vestlige sidde-toiletter
  • Penge, visitkort, kvitteringer mm giver og modtager jeg helt naturligt med to hænder og et lille nik, som er en respektfuld gestus, kineserne bruger
  • Jeg laver højresving på cyklen, når der er rødt (det må man gerne i Kina, men en vane der nok må lægges væk, når vi vender tilbage til DK. Det er ellers smart!)

Samtidig er der også nogen ting, hvor integrationen halter og måske aldrig sker, det vil de næste mange 100 dage vise:
  • I køkkenet laves der stadig mere vestlig mad end kinesisk
  • Paraplyen bliver kun slået op i regn og ikke som solskærm, som kineserne gør. Jeg er stadig så meget dansker, at jeg vil have min sommersolbrændte hud
  • Jeg savner danske mælkeprodukter, ost, brød og lakrids og jeg kommer aldrig til at kunne leve uden dem!
Med denne status er det kun én ting at konkludere: Vi trives i Kina. Og jeg oplever det som en gave at få denne oplevelse. Jeg glæder mig til at fortælle jer mere om Kina og fortsætte med at dele mine oplevelser, så I derhjemme forhåbentlig også kan se, hvor nuanceret og fantastisk Kina er, på trods af et styre og nogle vilkår, som er svære at acceptere for os danskere.

lørdag den 28. august 2010

Nu med et gult lyn og krydderurter

Efter 2 måneder i Shanghai og 2 måneder til at vænne sig til trafikken, har vi endelig vovet os ud i at købe cykler, så vi kan opleve byen fra den vinkel. Jeg har oplevet trafikken i Italien og troede det var vildt, men det er ingenting i forhold til trafikken her. Umiddelbart tror man ikke, der er nogen trafikale regler, da alt bare ser ud til at være et kaos, der dog på mærkværdig vis flyder afsted alligevel, uden de store problemer eller uheld. Det kan bedst beskrives som om, at trafikken flyder som vand, der naturligt finder en vej igennem mængden.Det er i hvert fald ingen tvivl om hierakiet i trafikken: fodgængere er absolut nederst, og må pænt vente på at alle bilerne er færdig med at svinge til højre og venstre inden vi kan gå. For højresving er tilladt altid både ved røde og grønt lys, og de fleste venstresvingende bilister tager sig også den frihed.
Cyklen er uden gear, da vi jo bor i en by helt uden bakker!
Men nu er det gule lyn her indkøbt, og jeg glæder mig til at få gang i hjulene, og få en mere jordnær fornemmelse af byen og gaderne, i forhold til at køre med metro og taxa.

Weekenden har også bydt på en tur på Hongqiao blomstermarked, så nu skulle feng shui balancen i hjemmet gerne være genoprettet. Det lille bonzai nåletræ skulle specifikt være godt for feng shui, fik vi at vide, så vi får se. Jeg valgte det nu mest af alt fordi jeg synes det var meget hjemligt med et nåletræ i stuen :-)

Ja i Kina kan de finde ud af at gro orkideer!
Nåletræ ala bonzai.
Turen var arrangeret at vores compound, og mens alle andre deltagere mest var taget for sightseeing, så så  2 bakse kæmpe planter ind i bussen, til både blomstersælgere og de andre tourdeltageres store morskab. Men hjem kom de.
Ja, chaufføren kunne kun lige komme ind på sædet og se ud af sidespejlene!
Bussen godt fyldt op med planter.
Og med krydderurter i altankassen, så er der igen chance for at kokkerere mad, der ikke kun smager af soya, ingefær, chili og koriander.
Rosemarin, basilikum og mynte - ja tak :-)

onsdag den 4. august 2010

Hjem kære hjem

Med billeder på vægene og pynteting på hylderne er vores nye hjem nu endelig etableret. Med 3 håndværkere til at sætte vores billeder op (1 til at bore hullet, 1 til at samle støvet efter boringen og 1 til at pletmale alle skrammerne på vægene efter ophængning af billeder!!) er alt nu kommet på plads. Så her er de længe ventede billeder:
Hoveddøren set indefra med nyleveret vand til vandkøleren!
Indgangen til lejligheden set med hoveddøren i ryggen. Til venstre er sofahjørnet og til højre spisebord og køkken. Ligefrem er gangen til badeværelse og soveværelse til venstre, gæstebadeværelset ligefrem og gæsteværelse til højre.
Vores tildelte sofaarrangement mm. og altanen mod syd med min fødselsdagsgave og liggestol. Vi fejrer jo tigerens år her i Kina, så derfor måtte jeg da have en tiger til at sprede lidt godt humør :-)
Den anden del af stuen.
Spisebord og altanen mod nord.
Det fine køkken, hvor jeg stadig slås lidt med gasovnen!
Badeværelset
Soveværelset med vindue ud til altanen mod syd
Gæsteværelset med det flotte maleri, som vi fik af de første ovenattende gæster.

Vores nye tilværelse her i Shanghai begynder at tage form i takt med, at mit kinesiske bliver bedre og bedre. Jeg er overrasket over, hvor hurtigt man vænner sig til at bo i et helt andet land og indfinder sig i en helt anden kultur. Jeg kan tage mig selv i
ikke længere at undres over de powernappende kinesere i metroen, albuen i siden på vej op af rulletrappen, barnet på moderens arm med helt bar numse (så man nemt lige kan komme af med kropslige efterladenskaber her og der i byen) eller de ekstreme mængder "bagage" på cyklerne. Det er nu bare en del af hverdagen. 
Apropos så er her det største læs jeg har set på en trækvogn indtil nu! Læg mærke til madrassen forrest og de personlige ting forrest bag den første stol - en rullende butik/hjem.

Til gengæld blomstrer min nysgerrighed jo flere ord jeg kan fange af de kinesiske samtaler. Før var det kinesiske sprog bare en stor mængde lyde i mine øre. Men nu kan jeg virkelig høre sproget i disse lyde, og kan føre små samtaler med taxachaufføren og ekspedienter. Heldigvis er kineserne et utroligt nysgerrigt folkefærd, så de elsker at være prøveklude for min sprogtræning. Udfordringen lige pt. er, at jeg kan stille en hulens masse spørgsmål, men ikke altid forstå de svar eller modspørgsmål, jeg får tilbage! Det er en fed følelse at mærke helt konkret, hvordan man lærer mere og mere for hver dag der går. Tænk at jeg kun har studeret sproget i 3½ uge!


//Signe

fredag den 9. juli 2010

Hvor er vi landet?

Jeg tænkte, det var på tide at berette lidt om, hvor vi bor og samtidig vise lidt billeder fra området. Shanghai er opdelt i to hovedområder Pudong (øst for floden) og Puxi (vest for floden). Puxi kan bedst beskrives som down town Shanghai. Det er den originale del af Shanghai, hvor også de ældste bygninger ligger. Her er liv og glade dage og millioner af kinesere på gaderne. Pudong er den nyeste del af Shanghai, hvor der for 50 år siden stadig var rismarker. I dag ligger Shanghais finansielle centrum her med alle de store højhuse (I kender sikkert Orientens Perle og "Oplukkeren" eller World Financial Tower). I Pudong er mere roligt og her bor mange udstationerede.
Her ses "spidsen" af Pudong, det financielle centrum og Puxi på den anden side af floden. Orientens Perle er tårnet i baggrunden med den røde kugle, "Oplukkeren" giver vist sig selv og Det twistede tårn "Shanghai Tower" er under opbygning, og bliver det højeste tårn i verden med sine 632 meter.

Vi bor i et compound, hvor der kun bor udstationerede (eller expats, som det hedder på engelsk), primært japanere, men også en del tyskere. Compoundet er serviceret, hvilket vil sige, at det fungerer lidt ligesom et stort hotel med en masse individuelle lejligheder. Der er en reception, som tager sig af alt det praktiske omkring lejligheden (reparationer, rengøring 2x ugentligt, sender og modtager post, levering af vanddunke til vores vandkøler mm). Der er ligeledes gratis adgang til fitnesscenter med svømmehal, som ligger lige bag vores bygning. Ren luxus tilværelse! Hver indgang til opgangene er bemandet med en vagt, der ja holder vagt, åbner døre, bestiller taxi og ellers hilser pænt. De er gode til at øve sit kinesisk med :-)
Her bor vi på 10. etage, 3 etager under de limegrønne altaner til højre.
Udsigt fra den nordvendte altan ned mod fællesområdet i compoundet.
Udsigt fra den nordvendte altan ud mod spidsen af Pudong. Læg mærke til morgen Tai Chi holdet i bunden af billedet. De træner ivrigt hver morgen trods 30-35 grader! 
Udsigt fra den sydvendte altan ind mod Century Park.

Vi bor lige ved siden af en central metrolinje, hvor vi på 15-20 minutter kan komme ind til centrum for 2,50 kr. Ved metrostationen ligger også et af Shanghais største markeder kaldet "Fake Market", hvor jeg kan love jer for man kan få ALT til ingen penge. Bare man er frisk på at træne sine forhandlingsevner. Og jeg skulle hilse at sige, Hjallerup Marked er vand ved siden af! Kinesere er sindsyge til at forhandle. Jeg fik næsten én til at græde her den anden dag. Og så slutter de handlen af med kommentaren "You are really tough, lady", som en metakommentar til den gode forhandlingsproces. Sjov tradition for kommunikation.


På den anden side af vejen ligger Shanghais største park Century Park, hvor man kan nyde mange timers gårute i skov- og sø-lignende områder. Det er et fedt område at finde en skjult bænk og sidde med en god bog, når menneskemængderne og larmen bliver lidt for meget. Her er lidt stemningsbilleder:
Her kan I se vores compound i baggrunden.
Det var lidt om området, vi er landet i. Vi er faldet rigtig godt til her og glæder os til at få vores ting fra Danmark i lejligheden. De kommer forhåbentlig her i weekenden. Så ligger jeg billeder ud af lejligheden indvendigt.
//Signe