Viser opslag med etiketten sprog. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sprog. Vis alle opslag

torsdag den 28. april 2011

Status på de kinesiske gloser og tegn

Det er vist efterhånden lang tid siden, jeg har fortalt om mit projekt med at lære kinesisk. Så her kommer lige et indlæg, der i praksis giver et billede af, hvor langt jeg er nået med mine studier. Så hermed en advarsel om, at der også indgår en lille del blær i dette indlæg. Jeg er ret stolt over, at være nået så langt med mit kinesiske på kun 10 måneder.

Jeg gav mig jo i kast med de kinesiske fra første uge, jeg ankom i Shanghai. Først med 12 uger på skole, og siden har jeg haft forskellige privatlærere. Før jul besluttede jeg, at jeg også ville lære tegnene, da jeg savnede den dimension  tegnene giver, for at forstå den fulde mening af sproget. Indtil for tre uger siden har jeg gen-studeret mine to grundbøger, denne gang kun med fokus på tegnene. For tre uger siden nåede jeg så første milepæl; mit niveau i at kunne læse tegn var på niveau med mit talte sprog og gramatik, i hvertfald på papiret. I mellemtiden har jeg jo brugt det talte sprog hver dag, og har derfor støt udvidet mit ordforråd ud over det, jeg lige har lært i bøgerne. Så der er stadig et stykke vej med tegnene.

Nu er jeg så avanceret til intermediate level, som er det midterste af de tre niveauer (beginner, intermediate og advanced) som udgør trinene i kinesiskundervisningen. 

I går fik jeg en stil på 300 tegn for som hjemmeopgave. Den stil vil jeg gerne dele her på bloggen for at vise, hvor langt 10 måneders kinesiskstudier med 2-3 gange undervisning om ugen kan række. Og hertil skal det siges, at jeg jo ikke bruger al min fritid på at repetere, lave øvelser og skrive tegn. Det må jeg jo desværre indrømme.

我在中国的经历
中国,上海是我第一次在外国住了十个多月的地方。我老公的公司派他去上海分公司工作, 所以当然我要陪他去中国。开始我们新的生活。我们来上海以前,我以为中国和中国人很特别,可能不太友好。我以为他们经常生气,因为他们说中文的时候,听起来很生气。现在我的想法不同。过去的十个月我认识了很多很好的中国人。对我来说,外国人在中国一定学习中文,所以他们能跟中国人说话还能经历真正中国生活,历史和文化。我学习的时候不太有耐心!我见过的一些中国人也不太耐心,但是他们跟我聊天,我说中文不对的时候,我认为他们比较耐心。可能因为很多中国人对丹麦和丹麦人很好奇。我认为,我经历 很多。别忘了,我在上海才十个月!

Oversættelse:

Mine oplevelser i Kina
Det at bo i Shanghai og Kina er første gang, jeg bor i udlandet i mere end 10 måneder.  Min mands arbejdsplads sendte ham til Shanghai for at arbejde for deres afdeling her. Så selvfølgelig ville jeg tage med ham til Kina og starte vores nye liv her. 
Før vi kom til Shanghai, synes jeg Kina var et meget specielt land og kinesere meget specielle, måske ikke så venlige. Jeg troede, de ofte var meget sure, fordi når de taler kinesisk, lyder det som om, de er meget sure. Nu er min opfattelse helt anderledes. I de 10 måneder, jeg har været her, har jeg mødt mange rigtig flinke kinesere. Jeg mener, at udlændinge i Kina bliver nødt til at lære kinesisk, så de kan tale med kineserne og opleve kinesernes reele liv, historie og kultur. 
Når jeg studerer kinesisk, har jeg ikke så meget tålmodighed. Nogen af de kinesere, jeg har mødt, har heller ikke så meget tålmodighed, men når jeg snakker med dem og ikke taler helt korrekt kinesisk, oplever jeg, de er meget tålmodige. Måske er det fordi, mange kinesere er meget nysgerrige på Danmark og danskere. 
Jeg synes, jeg har oplevet rigtig meget. Og husk på, jeg har kun været i Shanghai i 10 måneder.

torsdag den 7. oktober 2010

100 dage i Shanghai

I dag er dagen, hvor jeg har været i Shanghai i præcis 100 dage. Så det er vel en meget god anledning til at gøre lidt status og se, hvad der egentlig er sket på de sidste 100 dage. På en måde er det svært at forholde sig til, at der allerede er gået 100 dage, men når jeg begynder at se på, hvor meget der er sket, hvor langt væk fra livet i Aalborg, jeg er kommet, og hvor integreret jeg efterhånden er blevet i Shanghai og i hverdagen her, så har jeg også nået meget på de 100 dage. 

I den foregående uge har jeg haft mit første besøg hjemmefra af veninder, og det har været en god øjenåbner for mig i forhold til selv at se, hvor meget jeg på de sidste 100 dage har fået gjort Shanghai til min by. Mine mange lange gåture rundt i byen har gjort, at mit indre bykort nu er ved at samle sig, og jeg kan navigere rundt langt de fleste steder uden kort. Og det være sig i en by med 18 mill. indbyggere! Ud over at gøre hverdagen lettere, giver det en tryghedsfølelse og en følelse af, at Shanghai nu er min hjemby. Det på trods af, at kineserne stadig vender sig efter mig og fniser, da mange, selv i Shanghai, stadig ikke har set en vesterlænding før. Det er en af de ting, der hver dag minder mig om, at jeg trods alt er langt hjemmefra. På den anden side oplever jeg det som en god åbning til at møde kineserne, og med mit basis kinesisk kan jeg berette om Danmark, det underlige lille land hvor den lille havfrue kommer fra, hvor næsten alle piger har blå øjne og lyst hår, og hvor vi kun har én biltunnel i hele landet og ingen elevated roades!

Sprogets vindue
Netop sproget er en anden tydelig måde, hvor jeg kan se, at 100 dage er gået. For 100 dage siden ankom jeg til Shanghai og kunne sige "Ni hao" og "xie xie" (tak). Efter 10 ugers intensiv undervisning hver formiddag og 2 ugentlige møder med min sprogpartner og kinesiske veninde Sammy, er jeg nu tæt på at færdiggøre begynderniveauet i kinesisk. I praksis betyder det, at jeg kan føre simple samtaler med taxachaufføren, ekspedienterne, massagedamerne og Peter. Vi taler mere og mere kinesisk herhjemme for at træne, og som Peters kinesiske udvikler sig, jo sjovere bliver det at træne med hinanden. Jeg oplever, at selv mit simple sprog giver et vindue ind til kineserne, deres kultur og hverdag. Min nysgerrighed rækker dog længere end mit sprog lige i øjeblikket, idet jeg kan stille mange flere spørgsmål, end jeg kan forstå svarene. Så det er min motivation til at fortsætte med sproget, så jeg kan få endnu flere spændende samtaler med kinesere.

Ud over at sprogtræningen giver mig et sprog, er det også et studie i Kina. Inden jeg kom til Kina opfattede jeg landet som et samlet land og kineserne som et samlet folk. For hver dag der går, udfolder Kina sig som en verden for mig. Et kæmpe land fyldt med lige så mange nuancer som hele Europa tilsammen. Et folk med lige så forskellige mentalitet og sprog som vi er forskellige i Europa. En kineser er ikke bare en kineser, selv om regeringen forsøger at opdrage landet sådan. Kina er fyldt med spændende vinkler på kultur, vaner og traditioner, som jeg bare får mere og mere lyst til at udforske. Nogen af vanerne må jeg dog sande, at jeg andrig vænner mig til, men jeg kan trods alt forstå (eller forsøge at forstå!) og acceptere, hvor vanerne kommer fra.

I disse dage er vi 10 dage i Japan, vores første længere ferie væk fra Shanghai og Kina. Vi har tidligere været på vores første weekend væk. At være væk fra lejligheden og den vante hverdag giver et perspektiv på, hvor vore hjem er. Vi har ikke følelsen af, at vi skulle hoppe på flyveren til Danmark for at komme hjem. Vi har etableret et hjem her i Shanghai, hvor vi trives og ikke kunne forestille os at skulle bo anderledes lige nu. Et hjem og en hverdag, der er etableret på 100 dage.

Tegn på integration
Vi snakker så meget om integration i Danmark, så nu hvor jeg selv er udlænding i et fremmed land, må jeg hellere tage egen medicin og se, hvor integreret jeg egentlig er blevet i de kinesiske vaner efter 100 dage. Her kommer en  liste over observationer fra min hverdag, som ikke ville være sket for 100 dage siden:
  • Jeg nyder at drikke lunken te, som kineserne har for vane
  • Mine albuer er kommet frem i metroen, og jeg maser mig vej gennem mængderne uden at sige "undskyld" (ikke et integrationspunkt jeg er stolt af, men en nødvendighed!)
  • Selv salat bliver til tider spist med pinde
  • Jeg vælger lige så ofte de kinesiske stå-toiletter som de almindelige vestlige sidde-toiletter
  • Penge, visitkort, kvitteringer mm giver og modtager jeg helt naturligt med to hænder og et lille nik, som er en respektfuld gestus, kineserne bruger
  • Jeg laver højresving på cyklen, når der er rødt (det må man gerne i Kina, men en vane der nok må lægges væk, når vi vender tilbage til DK. Det er ellers smart!)

Samtidig er der også nogen ting, hvor integrationen halter og måske aldrig sker, det vil de næste mange 100 dage vise:
  • I køkkenet laves der stadig mere vestlig mad end kinesisk
  • Paraplyen bliver kun slået op i regn og ikke som solskærm, som kineserne gør. Jeg er stadig så meget dansker, at jeg vil have min sommersolbrændte hud
  • Jeg savner danske mælkeprodukter, ost, brød og lakrids og jeg kommer aldrig til at kunne leve uden dem!
Med denne status er det kun én ting at konkludere: Vi trives i Kina. Og jeg oplever det som en gave at få denne oplevelse. Jeg glæder mig til at fortælle jer mere om Kina og fortsætte med at dele mine oplevelser, så I derhjemme forhåbentlig også kan se, hvor nuanceret og fantastisk Kina er, på trods af et styre og nogle vilkår, som er svære at acceptere for os danskere.

søndag den 19. september 2010

"Bob bob" på kinesisk

Nu har jeg færdiggjort mine første 10 ugers rejse i det kinesiske sprog, og hvilken rejse. Som tidligere fortalt, gemmer der sig en masse spændende kulturforståelse i sproget og især tegnene. Nå ja, og så er der også bare ord, der er alt for sjove at gå og sige. Her kommer en cocktail af noget af det, vi griner og forundres over i øjeblikket.

Tegnenes logik
 
Her kommer en lille gætteleg i kinesiske tegn, som beviser, hvor logisk tegnene er bygget op:

Det kinesiske tegn for "menneske", ren, ser således ud 人
Hvad er så dit bud på, hvad dette tegn betyder 
大 (et menneske med spredte arme)?
........ Svar: da ("stor")

Og hvad er så større en det største? 
天 (symboliseret ved en streg højere end tegnet for "stor")
......... Svar: tian ("himlen")


Et andet eksempel på, hvordan tegnene næsten kan fungere som en tegneserie, er det kinesiske tegn for wood, mu, og tree, shu, 
木 og i flertal 林 På samme måde ser tegnet for skov, senlin, således ud 森林 Hvem kan være i tvivl om det?

Og så jeg lige runde tegnene for mand og kvinde, som gemmer på et indblik i den oprindelige måde at opfatte kønnene. Det kan være lidt svært at se, men kineserne fortæller, at tegnet for kvinde 女 viser et menneske, der sidder ned på knæene og rækker armene frem = byder sig til. Som kvinder gør og bør (hahahaha).

På den anden side er tegnet for mand 男 sammensat af tegnene for styrke 力 og mark 田 Et stærkt menneske, der arbejder i marken.

Et sprog fyldt med billeder
Det er ikke kun tegnene, der er fyldt med billeder. Forståelsen af ordene er også med til at skabe billeder, som medfører en anden visuel oplevelse af at tale sproget. Eksempelvis er ordet for "snart", mashang, sammensat at ordet "hest" (ma) og "på" (shang). Så med sætningen "jeg er snart hjemme", kan man næsten se for sig, hvor hurtigt det går på ryggen af hesten.

En generel frase på kinesisk bruges, når man vil sige negationen "dårlig/ikke godt". Der sætter man på kinesisk ordet nan, som betyder "svært", foran forskellige verber: 
nanting - direkte oversat "svært at lytte til" = lyder dårligt
nankan - "svært at se på" = ser dårligt ud/grimt
nanchi / nanhe - "svært at spise/drikke" = smager dårligt

Rent billedligt synes jeg, det er meget sjovt, at noget et så grimt, det er svært at se på, eller nogen synger så dårligt, det er svært at lytte til.

"Bob bob"
Generelt er det noget af en krøllet tunge, man skal tillægge sig, for at udtale mange af de kinesiske ord. Og nogen ord er simpelthen bare for sjove at sige. Hvis Benny fra "The Julekalender" kom til Kina ville frasen mamahuhu helt sikkert være hans foretrukne. Det betyde "so so" eller "bob bob" Mamahuhu - ja prøv selv at sige det - kan man da kun blive fan af, og så er det tillige meget anvendeligt.

På kinesisk er ordet for at være distræt 
hulihutu, og da jeg lærte det, kunne jeg da ikke lade være med at smile over den slående lighed til de danske fodboldkommentatorernes selvopfundne jubelråb "Hutlihut" fra 1992. 

lørdag den 28. august 2010

Sprogdating og fortællingen om mig

Jeg skal love for en dansker med gebrokent kinesisk er populær her i byen. Torsdag aften, lige inden jeg gik i seng, lavede jeg en profil på hjemmesiden conversationexchange.com, som er en slags sprogdating website. Hvis man har et sprog, man gerne vil træne, og taler et andet sprog, andre gerne vil træne, så kan man gennem hjemmesiden få kontakt og senere mødes og træne de respektive sprog.

På 1½ dag har jeg fået ikke mindre end 14 henvendelser fra unge kinesere, der er interesserede i at træne deres talte engelsk og agere language partner for, at jeg kan træne mit kinesiske. Det er fuldstændig overvældende! Nu må jeg ligefrem til at afholde auditionlignende møder i næste uge, for at finde en, jeg mener, kan fungere rigtig godt som min language partner. Der er dog en del lidt suspekte henvendelser fra kinesiske fyre, der sælger dem selv som "kindhearted", "openmindet" og ikke mindst "will be my guide in Shanghai nightlife", som jeg vist allerede kan takke pænt nej tak til at mødes med!

Jeg er helt vild med konceptet om, at man gennem hverdagssamtaler hjælper hinanden med at blive bedre til sprog. Samtidig kan vi lære en masse om hinandens kultur og baggrund, og begge få indgang til et andet netværk i Shanghai.

Netværk fra bunden
Ud over at dette er andet stadie i mit forsøg på at lære det kinesiske sprog, så er det også et tiltag i mit næsten daglige arbejde med at oparbejde et socialt netværk. Når man bor i en ny by, hvor man praktisk talt ikke kender en sjæl, så bliver det meget tydeligt, hvor stort et arbejde det er, at oparbejde et helt nyt netværk. Jeg har heldigvis mødt en del unge danskere her, som jeg håber på at se mere til, og så har vi også Peters kolleger. Men ellers skal alle relationer oparbejdes fra bunden. Det er en meget udfordrende og anderledes situation at stå i, i forhold til hverdagen i DK, hvor der ofte tikker  SMS'er ind med hilsner og forslag til aftaler fra venner og veninder. Man bliver pludselig opmærksom på, hvor meget man egentlig bruger sit sociale netværk til hverdag, uden nødvendigvis at lægge mærke til det.

Samtidig er det også en spændende iaagttagelse af, hvilken fortælling om sig selv, man eller andre vælger at fortælle, når nye relationer oparbejdes. Man har jo alle muligheder for at "skrive" en ny fortælling, eller lægge en anderledes strategi for, hvordan kommunikerer jeg, hvem jeg er, hvor jeg kommer fra og hvad jeg ønsker for mit liv her. Fortællingen om "expat fruen" har jeg hurtigt fundet ud af, er lidt af en kliche herude, med en masse forudindtagede opfattelser, hvordan man så lever sit liv. Det er ikke en fortælling, jeg i alle facetter kan genkende i mit eget liv og ønsker for min tilværelse herude, så den forsøger jeg i hvert fald bevidst at nuancere i min fortælling.

Men hvor tit i livet er det egentlig, vi får mulighed for at skabe en ny fortælling en fortælling fra en anden vinkel om os selv? Og hvordan ville du bruge den mulighed? Det synes jeg er ret interessant at tænke på. Kan vi overhovedet skabe en ny fortælling, og er det os selv eller vores vante omgivelser, der er med til at skabe fortællingen om os?

lørdag den 21. august 2010

Wo shuo yidian Zhongwen

= jeg taler lidt kinesisk.
Mit kinesiske vokabular er efterhånden ved at være udviklet til at håndtere smalltalk med taxichauføren, forhandling på markederne, bestilling af togbilletter og generel simpel hverdagssamtale. Nå ja, og så snakke om pandaer, som jo er kinesernes favoritdyr over alle – og i øvrigt oversat til chinglish er en bjørnkat = xiongmao.

Vi er efter 6 ugers undervisning nået igennem første lærebog, og jeg kan virkelig begynde at mærke, hvordan det er en fordel for mig, at kunne forstå og gøre mig forståelig de fleste steder. Min største udfordring lige nu er at lytte og forstå det kinesiske, for ordene og lydene er svære at skille ad, når de taler så hurtigt. Så weekendens lektier er at se kinesiske tegnefilm!
Peter er også igang med kinesisktræning nu 2 aftner om ugen herhjemme med en privatlærer. Så det er god repitition for mig at agere tutor, når han skal lave lektier. Det er vildt sjovt, at vi begynder nu kan tale lidt kinesisk sammen for at træne.

Det gik op for Peter i går, at han nu har boet i Shanghai snart 3 måneder! Det er vist er meget godt bevis på, hvor godt vi trives herude. Det er virkelig fascinerende, at man sådan kan tage hele vejen over på den anden side af kloden, gennem 6 tidszoner, og så føle sig hjemme efter ret kort tid. Der er i hvert fald ingen tvivl hos nogen af os om, at det har været den helt rigtige beslutning at rykke teltpælene op og drage på eventyr. I går var vi til Danish Friday, det første arrangement sammen med det danske samfund i Shanghai (som ellers har ligget brak pga. sommerferie), og det tyder virkelig godt. Der var mange spændende mennesker og en del på vores alder. Så det vil vi glæde os til at involvere os mere i.

Lørdagshilsner fra Shanghai J

mandag den 9. august 2010

Kærlighed uden hjerte!

Studiet af de kinesiske tegn er et studie i kulturen. Jeg er kun lige begyndt at lære en smule af tegnene. Bag hvert tegn gemmer sig en historie, som vores lærerinde ihærdigt indvier os i. Og en af de historier vil jeg nu give videre til jer.

Et tegn er sammensat af et vist ansat elementer (radicals), grundtegn/-ord som sættes sammen for at danne nye ord. Eksempelvis er tegnet for vand en radicle, der indgår i tegnene for hav, øl, bad, sved ovs. Altså alt der har noget med vand at gøre i en eller anden forstand.
Som et led i udviklingen af skriftsproget indførte man i 1950'erne de forenklede kinesiske tegn. I dag bruges både traditionelle og forenklede tegn alt efter, hvad kineserne har lært i skolen. Tegnet er det samme, det er bare forenklet, det vil sige enkelte elementer af tegnet er pillet ud for at gøre tegnet nemmere at skrive og læse.

Men, der er jo en masse mening i de enkelte delelementer af tegner. Her ligger forståelse af ordets oprindelse og betydning, og ved at fjerne delelementer af tegnene, fjerner man så at sige også noget af meningen. En ny forståelse af ordene kommer derved til at opstå og påvirke kulturen i Kina. Et eksempel på dette er tegner for "kærlighed", som jeg her har sat ind i de to udgaver:

愛  Det kinesiske tegn for kærlighed skrevet i det traditionelle skriftsprog

爱     Det kinesiske tegn for kærlighed skrevet i det nye forenklede skriftsprog

Som I måske kan se, er der i omformningen til det forenklede tegn fjernet et element af tegnet (ca. i midten), nemlig tegnet for "hjerte" 心 Rent betydningsmæssigt er hjerte jo en væsentlig del af forståelsen for, hvad ordet "kærlighed" dækker over. Således er betydningen af det traditionelle tegn, at kærlighed går gennem eller kommer fra hjertet. Når "kærlighed" i det forenklede tegn nu skrives uden ordet hjerte, får "kærlighed" den betydning, at det ikke nødvendigvis hænger sammen med hjertet - altså at man godt kan føle kærlighed og dermed elske en anden uden at hjertet er med, eksempelvis på baggrund af penge eller status.

Jeg synes det er et vildt interessant eksempel på, hvordan sproget og kultur er dialektiske størrelser, der hele tiden udvikler sig og dermed påvirker hinanden. I dette eksempel kan man diskutere, hvad det gør ved opfattelsen af kærlighed blandt de kinesere, som kun bruger de forenkelede tegn.
//Signe