På 1½ dag har jeg fået ikke mindre end 14 henvendelser fra unge kinesere, der er interesserede i at træne deres talte engelsk og agere language partner for, at jeg kan træne mit kinesiske. Det er fuldstændig overvældende! Nu må jeg ligefrem til at afholde auditionlignende møder i næste uge, for at finde en, jeg mener, kan fungere rigtig godt som min language partner. Der er dog en del lidt suspekte henvendelser fra kinesiske fyre, der sælger dem selv som "kindhearted", "openmindet" og ikke mindst "will be my guide in Shanghai nightlife", som jeg vist allerede kan takke pænt nej tak til at mødes med!
Jeg er helt vild med konceptet om, at man gennem hverdagssamtaler hjælper hinanden med at blive bedre til sprog. Samtidig kan vi lære en masse om hinandens kultur og baggrund, og begge få indgang til et andet netværk i Shanghai.
Netværk fra bunden
Ud over at dette er andet stadie i mit forsøg på at lære det kinesiske sprog, så er det også et tiltag i mit næsten daglige arbejde med at oparbejde et socialt netværk. Når man bor i en ny by, hvor man praktisk talt ikke kender en sjæl, så bliver det meget tydeligt, hvor stort et arbejde det er, at oparbejde et helt nyt netværk. Jeg har heldigvis mødt en del unge danskere her, som jeg håber på at se mere til, og så har vi også Peters kolleger. Men ellers skal alle relationer oparbejdes fra bunden. Det er en meget udfordrende og anderledes situation at stå i, i forhold til hverdagen i DK, hvor der ofte tikker SMS'er ind med hilsner og forslag til aftaler fra venner og veninder. Man bliver pludselig opmærksom på, hvor meget man egentlig bruger sit sociale netværk til hverdag, uden nødvendigvis at lægge mærke til det.
Samtidig er det også en spændende iaagttagelse af, hvilken fortælling om sig selv, man eller andre vælger at fortælle, når nye relationer oparbejdes. Man har jo alle muligheder for at "skrive" en ny fortælling, eller lægge en anderledes strategi for, hvordan kommunikerer jeg, hvem jeg er, hvor jeg kommer fra og hvad jeg ønsker for mit liv her. Fortællingen om "expat fruen" har jeg hurtigt fundet ud af, er lidt af en kliche herude, med en masse forudindtagede opfattelser, hvordan man så lever sit liv. Det er ikke en fortælling, jeg i alle facetter kan genkende i mit eget liv og ønsker for min tilværelse herude, så den forsøger jeg i hvert fald bevidst at nuancere i min fortælling.
Men hvor tit i livet er det egentlig, vi får mulighed for at skabe en ny fortælling en fortælling fra en anden vinkel om os selv? Og hvordan ville du bruge den mulighed? Det synes jeg er ret interessant at tænke på. Kan vi overhovedet skabe en ny fortælling, og er det os selv eller vores vante omgivelser, der er med til at skabe fortællingen om os?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar