Weekend of ZEN

Første weekend away fra storbyen blev en tur til Hangzhou og Moganshan et par hundrede kilometer sydvest for Shanghai. Det blev en weekend med masser af sol, sved, smuk natur og træning i kinesisk.

Lørdag morgen stod vi op med solen og smurte gode klassiske madpakker, som traditionen er for ferier. Vores mål med en weekend væk fra storbyen var at få lidt feriefornemmelse ved at komme ud til natur, åbne vidder og inden larm ud over naturens egne lyde. Og det fik vi i sandhed opfyldt. 

Vi tog toget 1½ time til Hangzhou og fik tjekket ind på hotellet, inden vi gav os i kast med at finde et sted at leje cykler. Hangzhou er "hovedstad" i provinsen Zhejiang og en af de mest besøgte byer i Kina, så formålet med at slippe væk fra menneskemængderne var lidt omsonst sådan en sommerweekend. I stedet for at tage rundt til alle de klassiske turistfælder rundt om byens store sø West Lake, lejede vi cykler og trådte hårdt i pedalerne i 6 timer rundt i et skov- og bjergområde syd for søen. Her mødte vi ikke ret mange turister, og til gengæld en masse nysgerrige beboere i de små landsbyer, vi cyklede igennem.

På vej ud af Hangzhou ser vi de første temarker. Lonely Planet må lige konsulteres for at tjekke ruten.

Terrasser af teplantager - de fyldte størstedelen af det landskab, vi cyklede igennem på vej ud af Hangzhou.

Så blev det tid til at nyde den medbragte frokost og dyppe de svedne fødder i et køligt vandhul.

Cykelturen bød på idylliske landsbyer, hvor vi var de eneste udlændinge. Vejen her fortsætter ned igennem et smukt skovområde.

Li'an Temple inde midt i skolen.

Vi drak noget der ligner 2½ liter vand hver på vores 6 timers cykeltur! Det siger lidt om, hvor meget vi svedte. Da vi stødte på Li'an templet og så de serverede vandmelon, var vi hurtige til at bestille en hel. Så oven i de 5 liter vand indtog vi en hel vandmelon, hvilket vi ikke selv troede kunne lade sig gøre.

Post vandmelonorgiet.

Taget i betragtning at cyklerne mildest talt var af ældre dato, ingen gear havde, ikke havde for meget luft i dækkene og at det var ca. 40 grader varmt, så havde vi en tur over al forventning

Tilbage i Hangzhou ved West Lake med Leifeng Pagoda i baggrunden. Den hasteindkøbte hat og vifte var dagens bedste accessory.

Aften over West Lake.

Moganshan

Søndag gik turen 50km længere nordpå til bjergområdet Moganshan. Vi fik, til vores egen store overraskelse, uden problemer købt billetter til bussen frem og tilbage til Wukang. Da vi nåede frem, stod 6 mand stærk klar til at tilbyde os kørsel op på bjerget, mod betaling forstås 

Vores hjælpsomme chauffør med sin umiskendelige limegrønne bil, der drønede op af bjerget i en rasende fart.

Derfra kørte vi, med manden i den grønne bil, i bedste bjergbestiger stil, som vi kender det fra de norske fjelde, op, op og atter op af hårnålesving, indtil  vi ankom i den skønneste lille landsby med originale huse og hoteller. Byens huse ligner noget, der er taget ud af Provence eller Toscana, da den blev etableret af europæere fra Shanghai, der omkring århundredeskiftet brugte stedet til at komme væk fra storbyen. Ren idyl på bjergsiden med pagoder, bambusskov og små hyggelige stier rundt i naturen.

Peter i nærkontakt med den første bambus. Imponerende plante.

Vandring i bambusskov.

Et lille lokalt hus med "udekøkken", køkkenhave og vasketøj.

I de højere luftlag kunne vi nyde temperaturer ca. 5-7 grader lavere end nede på landjorden. Det hjalp dog ikke meget på vores kropsfugtighed, da vi blev fanget i et regulært skybrud! Vi søgte ly i en hus, vi kom forbi, hvor en lille flok kvinder holdt til og vist nok lejede værelserne ud. Mens vi sad der en lille time og ventede på at regn og torden skulle drive over, sang kvinderne kinesiske sange og spillede kort. Jeg fik aller nådigst lov til at tage et billede.

Så kom regnen, og den fine udendørs pynt blegnede for en kort stund.

Huset hvor vi søgte ly for regnen en times tid. Vores bedste bud er at det er værelser de lejer ud.

En meget våd mig!

De søde kvinder, der gav os husly og sang for os.

Efter en lang vandring med den ufrivillige times pause, kunne vi endelig nyde en velfortjent frokost på The Lodge. Et rigtig backpackersted som manden bag "That's" magasinerne i hele Asien (Mark Kitto), har oprettet, efter den kinesiske regering overtog hans business. De ville kontrollere indholdet i det, han publicerede, hvilket efterlod ham bankerot. Der følger en fantastisk historie med hans ide om at starte The Lodge, som kan læses i hans bog "China Cuckoo" (Som vi for øvrigt købte en signeret kopi med hjem af som souvenir.)

Mens Peter nød en stille stund i selskab med de bløde sofaer og en god bog, tog jeg turen til toppen af bjerget med udsigt hele vejen rundt i området. Her oplevede jeg den mest intense ro og stilhed, for første gang siden jeg ankom til Shanghai. Det var en fryd for ørene og sindet kun at høre naturens egne lyde. Ikke en bil, ingen snak og ingen støjforurening, som hverdagen i Shanghai. Kun lyden af mine skridt, nogle fugle og kameraet.

Udsigt fra toppen af Moganshan.

Turen bød også på en hængebro.

Indgangen til en café på bjergsiden med den bedste beliggenhed, jeg længe har oplevet - se næste billede.

Hvilket sted at nyde en kop kinesisk grøn te.

På vejen tilbage mødte jeg nogle af byboerne, som jeg fik et par billeder af. Jeg er vild med deres ansigter.

Børnene her er igang med at vaske tøj og stillede ivrigt op, da jeg spurgte, om jeg måtte tage et billede af dem.

Vores første weekend væk fra storbyen bød virkelig på mange oplevelser. Feriestemningen nåede at slå igennem, selv om vi kun var væk i to dage. Det er samtidig første gang vi har været væk fra lejligheden. Så det føles bare endnu mere hjemligt at vende tilbage til den by og de rammer, der nu er vores hjem.

//Signe