Viser opslag med etiketten mad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten mad. Vis alle opslag

tirsdag den 13. september 2011

En brødnarkomans bestræbelser

Kineserne spiser ikke brød. Eller det vil sige, de spiser dampede boller (man tou) og sødt hvedebrød gerne med glasur på (but why?). Så for en brødnarkoman som mig, har en af mine største udfordringer i Kina gået på, at finde en god supply af groft brød, som vi kender det hjemmefra.

"Jeg kan jo bare bage selv", var naturligt min første tanke, indtil jeg opdagede melhylden i supermarkedet fyldt med nudelmel og en enkelt variant af hvedemel. Flere venner og familiemedlemmer har således venligt fyldt kufferter med flere kilo groft mel for at sikre mit brød fix.

Men, som min veninde konstaterede efter at have været på besøg i foråret: "Man kan jo købe alt her, så nu vil jeg altså ikke have ondt af dig mere." Det er selvfølgelig også sandt. Vi er så heldige at have en dansk bagerkæde i byen, som har både rugbrød og grovbrød på hylden, men også til de rene expatpriser.
Baker and Spice bageriet, der sammen med cafékæden Wagas er ejet af en dansker.

Dating med gasovn
En anden ubekendt i brødbagningsligningen var mit nye forhold til en gasovn, som jo er hvad vores lejlighed har at byde på. Vi har nu "datet" i et år og er så småt begyndt at lære hinanden at kende. Så nu kan der komme brød og kager ud af vores forhold, der ikke kun er bløde i toppen og knasende i bunden, men bagt i både top og bund. Endelig melder hvedebrødsdagene sig for ovnen og mig.

Min nyeste opdagelse omkring anskaffelsen af mel er den kinesiske udgave af Den Blå Avis, bare i en så meget større skala, så stor i internethandelssammenhæng, at det næsten ikke er til at begribe. På www.taobao.com kan man simpelthen bestille fuldkornshvedemel, rugmel og trekornsblandinger til ingen penge og med levering til døren. Helt perfekt for en udearbejdende brødbager.

Så med nye eksperimenter med surdej og kinesisk mel fortsætter brødnarkomanens bestræbelser på at bage det gode grovbrød i Shanghai.

mandag den 12. september 2011

Blogindlæg nummer 100: Månekagerne er over os

Hold da ferie. Jeg opdagede lige at dette er mit blogindlæg nummer 100 på de 14 måneder, vi har boet i Kina. Selv om det godt nok står lidt mere sløvt til med indlæggene, efter mit liv som fuldtidsarbejdende er begyndt, så håber jeg da, alt det bliver til 100 indlæg mere på de næste 14 måneder.

Meget passende kan vi nu fejre oplæg nummer 100 samme weekend som Moon Cake Festivallen er over os her i Kina. Som traditionen også byder sin i Danmark, så indebærer de fleste nationale helligdage i Kina noget med mad, og til denne festival er det de karakteristiske moon cakes, der minder mest om en lille bolle af tør mørdej med, som oftest, bønnemos i midten og et fint røde kinesisk stempel uden på. Jeg har i flere omgange forsøgt at spise dem, men må erkende, at det ikke ligefrem falder i min smag. Men i Kina er det en stor ting, og traditionen til festivallen indebærer, at man forærer hinanden moon cakes. Især i forretningssammenhænge er det velanset, at leverandører giver moon cakes til deres netværk. Det har jeg da også oplevet i år, hvor jeg pludselig fik stukket en kæmpe moon cake gave i hænderne efter et officielt besøg i Handelskammeret på et af byens fine hoteller, hvor vi skal holde den kommende Business Person of the Year galla fest. Hvad siger I så - det er moon cakes efter alle kunstens regler:
Gaveæsken i kinesisk silke med guldtryk og hotellers restaurants navn trykt på.
Månekager i to lag.
Her er så selve månekagen, som den smukke æske indeholder hele 8 stk af.
Selv om dette er et pragteksemplar, så kommer de fleste moon cakes i umådelige store og smukke æsker for virkelig at gøre noget ud af denne gestus. 

Historien 
Egentlig er det Mid-Autumn Festival, Zhongqiu Jie, kineserne fejrer på den femtende dag i den ottende måned af det kinesiske kalender år. Legenden omkring moon cakes er faktisk ret interessant, og måske især i denne moderne Kinas tid, hvor legenden stadig kan vække lidt genkendelse. Vurder selv.

"Mid-Autumn Festivallen mindes Kinas opstand mod de Mongolske herskere i Yuan dynastiet (1280-1368) i det fjortende århundrede. Samling i grupper var forbudt på denne tid, så det var umuligt at lægge planer for ent oprør. Liu Bowen fra Zhejiang provinsen, en rådgiver til den kinesisk oprørsleder Zhu Yuanzhang, opdagede, at mongolerne ikke spiste månekager og fandt på ideen om at planlægge oprøret samtidig med Mid-Autumn festivallen. Han søgte om tilladelse til at distribuere tusindvis af månekager til den kinesiske befolkning i byen for at velsigne den mongolske kejseren med et langt liv. Inde i kagerne var der imidlertid indsat et stykke papir med beskeden: "Dræb mongolerne på den femtende dag i den ottende måned" (八月十五殺韃子). På aftenen for Måne Festivallen lykkedes det oprørene at angribe og vælte regeringen. Efterfølgende etableredes Ming Dynastiet (1368-1644) under Zhu. Siden da er Mid-Autumn festivallen blevet fejret over hele landet med månekager." 

(Oversat fra den udgave at historien, vi modtog på et notat fra vores compound sammen med to skønne moon cakes.)

Moon cakes på sortbørsen
Som en tankevækkende afslutning på historien om moon cakes læste jeg i går om, hvor stor en forretning moon cake industrien egentlig er. Som altid med Kina er tal noget af det mest imponerende at kigge på, og se bare herÆ
  • Hvert år produceres 250.000 ton moon cakes.
  • Industrien er 14 milliarder RMB værd, svarende til ca. 12 milliarder DKK
Desværre er der flere og flere der, som mig, ikke finder disse moon cakes den bedste spise, så sortbørshandlen af de smukke æsker med kager vokser år for år ud fra det store levn og spild af kager.

Happy Mid-Autumn Festival!

torsdag den 18. august 2011

Is-test i Shanghai

Sommeren er over os her i Shanghai med de 30-40 grader hver dag og høj luftfugtighed. I denne tid har vi brug for enhver form for afkøling, og byens befolkning må tage flugten ud af varmen ind mod shoppingcentre og caféer med aircon. Mens vi må undvære den skønne danske koldskål til at takle varmen indvortes fra, er det blevet tid til at tage et kik i, hvad isfryseren i diverse kiosker gemmer på.

En af de mere specielle journalister ved Smart Shanghai har nu to år i træk kastet sig over denne borgerpligt, at arbejde sig vej igennem det, hvad man vist roligt kan kalde, et meget interssante og anderledes udbud af is, Shanghai byder på. For ualmindelig morsom læsning klik forbi hans anmeldelser fra de senere år.

"Game of the Kedi Mart ice cream 2011"

"Kedi Dream Overdose 2010"

"C-Store Ice Cream Death Match"

Ostepop is
Jeg har da også selv haft mine sære oplevelser med de kinesiske udgaver af pindis genren, så som rosinisen, kidneybønne-isen og ærteisen. Det lyder sundt (og derfor jeg kastede mig over dem med god samvittighed), men det er på ingen måde en rar oplevelse. Yderligere til Smart Shanghais anmeldelser kan jeg her supplere med min anmeldelse af chokolade og oste isen fra Beijing lufthavn.
Første bid, stadig skeptisk men for mine medborgeres skyld giver jeg mig i kast med opgaven.
Jeg vil ærligt sige, at jeg først opdagede det lille billede af osten, efter jeg havde købt isen. Jeg gik haredcore efter en chokoladeis til at stille min sult. Med en vis skepsis åbnede jeg pakningen og besluttede at tage det som en oplevelse og give mig i kast med osteisen, trosd tanker om, hvilke uhyrligt E-numre der sikkert var fyldt i for at opnå en skøn ostesmag.
Jeg måtte kigge en ekstra gang, men jo,den er god nok, det er et billede af en ost, de har sat på i hjørnet.
Nysgerrig på, om det virkelig var rigtig med osten (eller en trykfejl på emballagen), startede jeg med at dufte til isen, og rigtig nok, en mild duft af ostepops amte mine næsebor. Endnu ikke afskrækket tog jeg den første bid, og blev en anelse skuffet. Smagen af ost levede ikke op til duften af ost, og isen smagte mest af en halv kedelig flødeis med cholokalde, nå ja og en liflig duft af ostepops. Nu siger jeg skuffet, men jeg ved egentlig ikke hvor reel skuffelsen var, måske egentlig nærmere en lettelse over at den sære kombination rent smagsmæssigt ikke var så stort et shock mod mine smagsløg, som frygtet.

Jagten på en god is i Kina er en hård quest med mange ubehagelige oplevelser, og jeg vil da heller ikke anbefale chokolade og osteisen. Med den lange, varme sommer vi skal igennem hvert år, er der rig mulighed for flere underlige is. Måske jeg bare skulle gå efter Magnum, som trods alt minder om det, vi kender fra Danmark.

torsdag den 16. juni 2011

Shanghai snapshots

Uhh det er en skøn uge. Søs og Wom er landet i Shanghai, og det har jeg godt nok glæder mig til længe. Nogen gange glemmer jeg helt, at Ida aldrig har set det herovre, fordi vi har boet her så længe og haft så mange besøg. Men nu er hun endelig landet med kufferten fyldt med rugbrød, lakrids og bikinier i danskerstørrelser direkte importeret til vores forestående fire ugers ferie i Thailand og Cambodia.

Samtidig er det knap 2½ måned siden vi sidst har haft gæster, så jeg har endelig igen fornøjelsen af at trave byen tyndt på turistmaner og bliver forundret og forarget sammen med de helt uspolerede Kina observatører. På trods af silende regn (efter et skønt forår er den karakteristiske plum season med masser af regn kommer til byen i juni), så er der heldigvis masser af skønne steder at tage på opdagelse. Her kommer lidt snapshots, fanget primært af Ida, fra de første par dage.

Lige ved siden af vores compound kom en frue kørende i overlegen stil med matchende Ferrari bil og paraply.
Shanghais gadebillede er fyldt med folk i nattøj både sommer og vinter. Jeg kender ikke lige årsagen til denne  specielle fashion, som jeg dog har hørt kun findes her i Shanghai. Det lykkedes Ida lige at fange en af de skønne fashionistas!
Shanghai som det var engang - en gåtur i det gamle kvarter.
På marked i den gamle bydel, hvor hønsene bliver plukket høns frisk fra....bur!
Her er det frøer der bliver "pelset", hvorefter de stadig lå og spjættede med de nøgne frølår. Uff!
Streetfood snacks, her gnaskes der baozi.
Alt foregår ude på gaden, da kineserne bor i meget små huse/lejligheder. Her er det lige  den ugentlige negleklipning, vi blev vidne til.
Den klassiske kinesiske bærekurv, Peter og jeg så på besøg  hos landbefolkningen i Lijiang, Yunnan (blogpost upcoming...), her brugt til barkestol.
Mmm yndlings kinesisk mad med ekstra chili på Di Shui Dong efter en lang dag med sightseeing i regnvejr. De gode ben i forgrunden er den mest bestilte take away ret i Shanghai, og det siger vist sig selv, hvor mange gode ben der så bliver langet over disken hver dag.

lørdag den 11. juni 2011

Fødselsdage i Shanghai

Hjemmelavet fødselsdagspynt fra svigermor gav god stemning i Shanghai.
For to uger siden fejrede vi begge vores fødselsdage her i Shanghai. For mit vedkommende den første fødselsdag væk fra Danmark. Det var en weekend fyldt med glæde og gode oplevelser, men også en weekend hvor venner og familie i Danmark føltes forfærdelig langt væk.

Vi startede med Peters fødselsdag, der heldigt nok faldt på en lørdag, så han kunne sove længe og have hele dagen til hans rådighed. Dagen startede med pakker og overraskelser hjemme fra Danmark.
Godmorgen til fødselaren.
Gaver fra mor - et strikket iPhone etui.
Af mig fik han 2 nye sengebordslamper.
Ellers nød vi dagen med spansk tapas brunch på el Willy, en gåtur i Shanghais gader og parker og om aftenen var der grillfest hos en af Peters kolleger. Det er jo fornemt, at andre inviterer til fest på ens fødselsdag. I stedet holdt vi søndag en fælles brunchfødselsdag for en flok af vores venner herovre. Et tiltrængt indslag efter lørdagens udskejelser.
Fødselsdagsbunch på el Willy med godt med bobler.
Peters kollega  Zhao Chen havde ligefrem købt fødselsdagsgave til ham, og han er nu ejer af et smukt miniature kinesisk tesæt.
Egentlig skulle billedet være et bevis for, at vejret ikke var super godt på Peters fødselsdag. Med på besøg hos en kollega på 51.etage kom dagen nu alligevel til at se ret fantastisk ud.
Heldigvis var vejret fantastisk om søndagen, så vi fik endelig altanen i brug til de 12 brunchgæster. Det var en super hyggelig dag og dejligt alligevel at fejre vores fødselsdage med manér og nye venner, nu de gamle venner og familie ikke lige var i nabolaget.
Vi kunne lige akkurat være på altanen til spisning og Bezzerwizzer - rigtig dansk fødselsdag.
Så er brunch'en serveret.
Svigermor Ellens chokoladekage, der er en sikker tradition til Peters fødselsdag, kom da også på bordet her i Shanghai. Og mit elskede "prik kaffestel" kom endelig i brug.
Mandag d. 30. maj 2011
Min fødselsdag startede tidligt sammen med Peter, inden han skulle på arbejde. Så det var ud af fjerene kl. 6.00. Og hvilken morgen. Solen strålede og jeg havde et helt Gertrud Sand moment, da jeg åbnede en lille fin æske fra Peter, hvori jeg fandt en miniature legoudgave af en Kitchen Aid.
"Næææææjjjjj en Kitchen Aid, det er jo li' hvad jeg har ønsket mig."

Så nu skal der researches på skålstørrelser, motorer og farver, inden den helt rette indkøbes, og så skulle der gerne blive endnu mere hjemmebag i fremtiden.
Gaver til morgenmaden - den lille lego Kitchen Aid er at finde midt i billedet.
Hele vejen fra DK havde spændende kuverterne fra veninder også fundet vej til Kina med en bog, to gange lækker ny dansk musik og Læsøsalt. Helt fantastisk. Og senere er også ugeblade og lakrids ankommet. Så det var helt overvældende. En meget følelsesladet start på dagen. Jeg satte musikken på med det samme og blev helt overvældet at følelser og savn til alle mine fantastiske veninder hjemme i DK og min dejlige familie, som på denne dag virkelig føltes ufattelig langt væk. Jeg har ellers ikke oplevet ret meget hjemve, efter vi er flyttet herud, men d. 30. maj, der følte jeg mig godt nok langt væk fra DK.

Jeg valgte at holde helt fri fra kinesisk, arbejde, computeren og andre pligter og nød solskinsdagen i selskab med en veninde til formiddagskaffe og Sammy til Afternoon Tea på Yongfu Elite i Shanghai. Et helt unikt sted med et gammelt hus og en gammel have midt i French Concession, hvor man føler sig helt hensat til historien og for en stund kan glemme det larmende og hektiske Shanghai. Vi nød en lang eftermiddag i roen med grin og gode historier.
Afternoon Tea på terrassen i den gamle have. 
 
Da Peter fik fri mødtes vi i PEoples Park til middag på Barbarossa og nød den varme aften med drinks og en gåtur langs Nanjing Lu.
Skønt marokkansk sted midt i Peoples Park - Barbarossa.
Aftentur langs neonlysene på Nanjing Lu.
Og her sluttede så en skøn weekend med fejring af et ekstra år for os begge. En overvældende weekend på mange måder med nye venners selskab og gamle venners hilsner på tværs af kloden. Jeg gik i seng på min fødselsdag med en følelse af at være dybt taknemmelig for, hvad vores eventyr herude har bragt os af nye oplevelser og venskaber. Men også hvad det har bragt af nye dimensioner til vores venskaber hjemme i Danmark, hvor nysgerrigt mange følger med og engagerer sig i vores liv herovre trods den store afstand. Det betyder utroligt meget for mig.

mandag den 16. maj 2011

Gaver man ikke havde brug for

Peter kommer i denne tid oftere og oftere hjem med underlige små gaver. Ikke noget han har været ude at købe til mig, men noget han har fået af sine kolleger, der er nybagte forældre. I Kina er der nemlig tradition for, at man køber en lille gave og giver alle sine kolleger, når man har fået et barn. Gaverne kan være meget kreative. Indtil videre har Peter fået en lyserød og en blå mini sutteflaske med slik i, og en fin kinesisk pung med to vakuumpakkede soyakogte æg i.
Det vakuumpakkede æg lå sammen med et mere af sin slags, som en skøn lille overraskelse i den lille pung. Sutteflaskernes indhold faldt mere i smag, så det er allerede røget.
Egentlig synes jeg, det er en herlig tradition, og jeg var nysgerrig for at finde ud af, hvorfor kineserne gør det. Så jeg spurgte vores kinesisklærer om, hvad det gik ud på. Hun fniste meget og fortalte at det jo var en påmindelse. "En påmindelse?", jeg forstod ikke lige, hvad hun mente. "Ja, en påmindelse om, at nu har jeg fået et barn, og nu er det tid for jer at give mig en gave". 

Kineserne går meget op i ikke at tabe ansigt offentligt, så denne gavetradition er altså være en indirekte måde at gøre opmærksom på, at nu skal der gaver den anden vej. Skægt! Imens vil jeg så gnaske et par soyaæg i mig og skylle efter med en gang flødebolcher.

Velkommen til verden kære små.

fredag den 15. april 2011

Beijing street food / xiǎo chī / 小吃

Da EXPO karavanen rullede ind over Shanghai, blev restriktionerne på mange områder indskærpet. Nu skulle byen vise sig fra en ny og bedre siden, når hele verden kom på besøg. Det gik blandt andet ud over street food boderne i byen. Jeg har hørt fortællinger og læst om gader i byen, hvor det aktive street food liv før EXPO var et særligt kendetegn, men i dag er de gader kun en skygge af sig selv. Det er lidt ærgerligt, da street food traditionen er meget klassisk for kinesisk madkultur og måde at spise på. 

Det kinesiske navn for street food er således xiǎo chī / 小吃, som direkte oversat betydet lille spise eller snack.
Donghuamen Night Market i Beijing. 200 meter fyldt med små boder med underligt mad på spyd.
Jeg har heldigvis haft mulighed for at opleve denne madtradition i aktion i både Xi'an og senest i Beijing. På Donghuamen Night Marked i Beijing skal jeg love for, vi fik en street food oplevelse ud over det sædvanlige. 
Al skins insektgodter på spyd. 
Kineserne er i Vesten kendt for at spise alle mulige ting, vi i Vesten aldrig ville putte i munden; hund, insekter, hønsefødder, grisetryner og meget andet. Jeg har ikke set så vilde eksempler på det endnu her i Shanghai, men her er synet, det mødte vegetarerne på tur i Beijing:
Her har vi en lækker søheste snack! Ret ærgerligt søhesten er en truet dyreart, og så går den bare til gadesnack i Kina.
Alt fra haj til silkeorme, deres pupper og såmænd også lige et tusindben.
Alt godt fra havet i kinesisk version med søstjerner.
Bare skiltningen burde gøre en nervøs. Her annonceres der (øverst til venstre) for penis af får!
Markedet bar fyldt med kinesere, der nød en billig og hurtig aftensmad, samt vesterlændinge der på bedste herremanér udfordrede hinanden til at spise noget vildere og vildere. Grænsen nåede vi, da vi så et spyd med levende insekter, der sad og sprællede!

Denne kategori af street food på spyd, kaldes på kinesisk 串烧 / chuàn shāo, som direkte oversat betyder noget i nærheden af grillet på streng (串 det er der kinesiske tegn et pictogram for). Vi ser det også ved nattetid her i Shanghai, hvor små cykelboder står klar på gader og stræder med en lille kulgrill og rister spyd med kød, blæksprutte og grøntsager.

Velbekomme!

onsdag den 30. marts 2011

La mian / 拉面 / Pulled noodles

Ofte associeres kinesisk madlavning udelukkende med ris. Men kineserne spiser også en stor andel nudler, som de har en helt særlig teknik til at lave. Nudlerne kaldes på kinesisk "pulled noodles" som refererer til det håndelag der bruges for at lave nudlerne.
Et blik ned at sidegaden til Nanjing Lu. Som kontrast ses nedenfor billedet af Nanjing Lu. Endnu et eksempel på det Shanghai er et klassisk studie i: Kontraster!!
Da jeg havde besøg af Janne for tre uger siden, gik vi ned af en smal lille sidegade til hoved shoppegaden Nanjing Lu, for at se lidt af, hvordan de almindelige kinesere bor. Det var lige omkring frokosttid, så gaden vrimlede med folk, der skulle ned til de lokale madsteder for at få en gang nuddelsuppe. Midt i den lille gade mødte vi så denne nuddelkok, der stod ved udekøkkenet på gaden og tilberedte de håndlavede nudler på traditionel vis.
Her laver kokken først små nuddelstykker, som skæres af dejen direkte ned i det kogende vand. En anden type mudler end de klassiske la mian.
Bagefter går han igang med at forberede dejen til at lave nudler. Han trækker og twister den igen og igen for at skabe lange tråde/baner i dejen. På skiltet er menukortet, hvor der står:

羊肉面 / yang rou mian / lammekødsnudler 12RMB
羊肉汤 / yang rou tang / lammekødssuppe 10RMB
滋补羊肉拉面 / zi bu yang rou la mian / nærende lammekødsnudler 12RMB
红烧羊肉拉面 / hong shao yang rou la mian / simre stegt lammekødsnudler 15RMB
Nuddeldejen trækket og rystes for at skabe de lange baner. Læg i øvrigt mærke til de karakteretiske skåneærmer i en skøn lilla farve, han har på. Det er meger udbredt herovre, da meget af madlavningen foregår udenfor med jakker på samt for at skåne armene for den varme olie fra wokken, der sprutter over det hele..
Nu er dejen færdig forberedt, og her er han igang med at trække nudlerne, som efter forberedelsen af dejen kan trækkes ud i fine lange strimler. Vi så ham lave to udgaver, en ca. 1cm bred nuddel og de helt smalle nudler.
La mian / 拉面 klar til få minutter i gryden og så direkte over i en gang suppe og ind på bordet til frokost. 12RMB (ca. 10 DKR) for sådan en omgang frokost.

Mens vi stod ivrigt og iagtog og tog billeder af kokken, blev madstedets anden ansatte ("tjeneren") vældig nysgerrig og kom over for at høre, hvor vi var fra, og hvorfor vi var så interesserede i nudlerne. (Jeg er sikker på Jannes blonde hår vagte lige så meget interesse fra deres side, som nudlerne gjorde fra vores). Han var helt forundret over, at vi ikke lavede nudler i Danmark, da vi fortalte, at vi aldrig havde set sådanne håndlavede nudler før. "Jamen hvad gør I så for at få nudler?", spurgte han meget logisk, og blev meget stolt over mit svar, at vi naturligvis måtte importere dem fra Kina.

torsdag den 24. marts 2011

Weekendtur til Xi'an / 西安

Sidste weekend var der dømt tøsetur tilbage til i Kinas historie. Min veninde Anne Katrine og jeg hoppede fredag morgen på flyveren, hvor der ventede tre dage i Xi'an, en af Kinas mest historiske byer med mere end 3100 års historie. Xi'an er en af Kinas fire gamle hovedstæder. Men byen er nok mest kendt for Terrakottakrigerne, der blev opdaget i 1974 og i dag kaldes for Verdens ottende vidunder.
En hyggelig gammel gade.
Meihua / 梅花 som er en af Kinas mest berømte blomster. Her med Xi'an Belltower i baggrunden. I gamle dage ringede man dagen i gang med klokken i tårnet, og dagen blev trommet af på de store trommer i Drumtower ca 200m længere vestpå. 
Ømme baller på bymuren
Når man kører ind mod Xi'an fra lufthavnen, ligner det mange andre kinesiske byer; støvet, gråt-i-gråt, masser af byggeriprojekter og kedelige blokbyggerier. I det øjeblik, man kommer ind mod centrum ses det tydeligt, hvordan Xi'an er en by, med en langt tydeligere historisk arv, end det vi kender fra Shanghai. Bymuren på 14km rundt om byen fylder meget i bybilledet og er en af de eneste velbevarede bymure i Kina. Massevis af bygninger rundt i byen emmer af den kinesiske kultur og historie. Et syn, der fik os til at blive helt ærgerlige over, hvordan man mange andre steder i Kina rager gamle bygningsværker ned for at skabe pladt til højhuse og moderne byggerier.
Et udstillingsvindue med en levende model. Jeg fik noget af en forskrækkelse, da hun pludselig bevægede sig.

Klar til cykeltur foran bymuren.


Stemningen i byen var et interessant miks af, hvordan det historiske flettes sammen med det gamle. Gamle tårne og templer indimellem moderne butiksvinduer og kaffebarer.
Et vu langs muren.
Politiet var helt klar til at rykke ud på muren, hvis uheldet skulle være ude. Det er da alligevel ikke det værste at skulle køre patrulje i en golfbil.
Bymuren skal da holdes ren og pæn. Med 14 km. er det nu noget af en opgave, de kære damer er kommet på med deres koste!
Rundt i svinget fra vestsiden mod nordsiden af muren.
Da vi havde fundet frem til vores hostel og tanket op på frokost, begav vi os afsted til bymuren for at tage den 14 km. lange cykeltur rundt. En fed måde at se byens centrum lidt fra oven, imens vi cyklede i de smukke omgivelser af bygningsværket og til traditionel kinesik musik i højtalerne langs muren.
Nu er kinesere jo ikke ret høje, så vi blev udstyret med et par ret lave cykler, men gav os friske afsted på de 14 km. Undervejs måtte vi dog sande, at vores ben rimelig hurtigt syrede til samt vore baller blev noget ømme af den manglende stødabsorbering i sadlen sammen med den ikke altid lige jævne mur rute.
Meget tæt ved målet med utrolig ømme baller.
På turen langs muren så vi pensionister i fuld gang med udstrækning, bordtennis eller som her fællessang med mikrofon og højttaler i utrolig dårlig kvalitet.
Det muslimske kvarter
Smukke arabisk inspirerede bygninger i det muslimske kvarter.
Silkeruten startede i Xi'an, og byen har derfor gennem historien været kraftigt influeret af det muslimske mindretal, der opstod med de rejsende fra Mellemøsten langs silkeruten. I bymidten ligger et helt område, hvor det muslimske mindretal altid har boet. Her er et fantastisk liv om aftenen med masser af streetfood og souvenir boder. Midt i det hele, lidt gemt væk, ligger Den Store Moske fra 742 e.Kr. Det er en hyggelig lille oase, der mest af alt ligner et kinesisk tempelbyggeri, indtil man kigger nærmere på de arabiske skrifter på væggene eller i enden af området når til den store bedehal. Foruden et par kinesere, der syngende reciterede koranen, var vi de eneste i hele området. En oplevelse vi så sjældent får i Kina, at vi blev helt salige. Nå ja, og så var der også lige en fotosession af parret her i klassiske arabiske klædedragter og kondisko (!).
AK alene i verden i Kina. Det er dælme sjældent, vi får lov at opleve det og tilmed kan høre fuglesang.
Den store bedehal med tæpper klar til aftenbønnen.
På lokal vis snackede vi os igennem aftensmaden og købte alle mulige spændende lokale retter i streetfood boderne. Da vi kl 20.00 vendte snuden tilbage mod hostellet, hørte vi højtalerne kalde til bøn i moskeen. En fed oplevelse, der virkelig satte prikken over i'et på vores aften i det muslimske kvarter.
Her er der gang i den store nuddelgryde. Xi'an er kende for en særlig nuddelsuppe med én lang nuddel på 3.8 meter.
Et kig ind i et af gadekøknerne med en utrolig gammel ovn.
Endnu en klassisk Xi'an streetfood ret, hvor man vælger fem spyd med kød ellers grønt, som så steges i olie sammen med et pitabrød, krydres godt og så er der mad for 4RMB (ca. 2,5 Kr.)
Mere streetfood, her nogle lidt tørre boller med fyld.
Grisetæer på knogle lige som en lille hapser på vejen!
2000 krigere af ler
Lørdag tog vi med hostellets arrangerede tur til Terrakottakrigerne. Vores meget ivrige guide/lærer Zhazha (over)informerede os igennem dagen, og hørte os bagefter i detaljerne, for at se, om vi nu også hørte efter.
Engelske Justin blev udpeget til lærerens yndling og skulle under hele turen bære blomsten, som vi alle skulle følge efter!
Vi skulle vise ID sammen med billetten for at komme ind, men Zhazha rådede os til ikke at vise pas, da de nogen gange blev stjålet. Da AK kun havde pas med, var vi jo lidt i problemer. Men det løste Zhazha da lige ved et falsk ID kort. Så her er AK som "Zoe".
Vi havde ikke lige undersøgt så meget om krigerne inden, så vi var meget imponerede da vi blev mødt af disse syn:
Sådan blev krigerne fundet, og sådan ser det stadig ud over det meste. De har stået op i rum lavet af lermure.
Sammen med krigerne blev der også bygget en masse heste, som var utrolig detaljerede.
"The kneeling archer". Dette eksemplar blev som det eneste fundet helt intakt. Da de blev bygget, var de alle malet i farver, men farverne er forsvundet med årene. På denne her kunne vi dog se en smule farve, der var tilbage.
Ca. 2000 krigere står udstillet. I sin tid, da man fandt gravene, fandt man ca. 8000 krigere, men alle var gået i stykker, og det tager arkæologer ca. 3 måneder at samle én kriger, så derfor er kun 2000 udstillet indtil nu. Men de arbejder stadig hver dag på projektet.
Krigerne blev lavet af Kinas første kejser Qin Shi Huang 秦始皇陵 i 210 f.Kr. for at beskytte ham efter hans død. Krigerne står således linet op i lange rækker ca. 1.5 km. fra kejserens grav for at beskytte ham. De arbejdede på krigerne i 36 år indtil hans død, så man forventer, at der findes mange flere krigere, man endnu ikke har opdaget.
Det helt unikke ved krigerne er, at de er bygget i menneskestørrelse, eller faktisk lidt over, 1.80 meter. Hver kriger har et individuelt ansigt og er utrolig detaljerede ned til hår, negle og tøj. De er modelleret efter de hundrede tusindvis af slavearbejdere, der byggede dem. Arbejderne blev efter byggeriet slået ihjel og begravet langs krigerne, for at ingen måtte kende til bygningsværket.
Den store hal hvor de fleste krigere står opstillet. Det var virkelig et imponerende syn. Tænk hvilket arbejde og ofre der ligger bag.
Det er stadig et mysterium, hvordan de for 2200 år siden fik brændt de store lerskulpturer. Man har ikke fundet nogen tegn på ovne. Det bedste bud indtil nu er derfor, at de efter at have udhulet figurerne, har fyldt dem med brænde og ladt det brænde, indtil leret skiftede farve. Man kan nemlig se, at hovederne har været sat på kroppene seperat.
Det var en bonde, der i 1974 opdagede krigerne. Han er siden blevet en af Kinas mest berømte almindelige mennesker, og vi fik ham sågar at se, da han sad og gav autografer.
Bonden Yang Xinman, der opdagede krigerne.
Dumpling fest
Efter en lang og kold dag glædede vi os til at spise aftensmad på en helt særlig restaurant, vi var blevet anbefalet. Efter sigende skulle de have Kinas bedste dumplings (en af Kinas signaturretter), og det må vi efterfølgende sige er korrekt. Vi fik serveret ikke mindre en 21 forskellige dumplings hver, stegt, kogt og dampet. Jeg fik endda 21 forskellige vegetariske dumplings. Hver og en kunstnerisk udført i forskellige former og faconer. Nu er kinesisk mad ikke kendt for gourmet, men det her var det tætteste, vi endnu har været på en gourmet oplevelse i Kina. Med alt fra kanin til tomatsovs som fyld, fik vi virkelig prøvet dumplings i alle afskygninger.
To serveringer til hver af disse fantastisk udformede dumplings.
Og til sidst bitte små håndlavede babydumplings.
Godt mætte og hjemme på hostellet var der gang i festen med guitarist, fællessang og masser af øl. Så vi endte med at tjekke nattelivet i Xi'an ud med de andre beboere til langt ud på natten.
Big Goose Pagoda i baggrunden.
Søndag blev derfor en ret doven dag, da det også regnede hele dagen. Vi tog ud for at se Big Goose Pagoda og et vældigt springvand, og så begav vi os ellers hjem mod Shanghai efter en weekend med store historiske indtryk af et Kina, vi godt kan glemme findes, i hverdag i Shanghai.