torsdag den 16. juni 2011

Shanghai snapshots

Uhh det er en skøn uge. Søs og Wom er landet i Shanghai, og det har jeg godt nok glæder mig til længe. Nogen gange glemmer jeg helt, at Ida aldrig har set det herovre, fordi vi har boet her så længe og haft så mange besøg. Men nu er hun endelig landet med kufferten fyldt med rugbrød, lakrids og bikinier i danskerstørrelser direkte importeret til vores forestående fire ugers ferie i Thailand og Cambodia.

Samtidig er det knap 2½ måned siden vi sidst har haft gæster, så jeg har endelig igen fornøjelsen af at trave byen tyndt på turistmaner og bliver forundret og forarget sammen med de helt uspolerede Kina observatører. På trods af silende regn (efter et skønt forår er den karakteristiske plum season med masser af regn kommer til byen i juni), så er der heldigvis masser af skønne steder at tage på opdagelse. Her kommer lidt snapshots, fanget primært af Ida, fra de første par dage.

Lige ved siden af vores compound kom en frue kørende i overlegen stil med matchende Ferrari bil og paraply.
Shanghais gadebillede er fyldt med folk i nattøj både sommer og vinter. Jeg kender ikke lige årsagen til denne  specielle fashion, som jeg dog har hørt kun findes her i Shanghai. Det lykkedes Ida lige at fange en af de skønne fashionistas!
Shanghai som det var engang - en gåtur i det gamle kvarter.
På marked i den gamle bydel, hvor hønsene bliver plukket høns frisk fra....bur!
Her er det frøer der bliver "pelset", hvorefter de stadig lå og spjættede med de nøgne frølår. Uff!
Streetfood snacks, her gnaskes der baozi.
Alt foregår ude på gaden, da kineserne bor i meget små huse/lejligheder. Her er det lige  den ugentlige negleklipning, vi blev vidne til.
Den klassiske kinesiske bærekurv, Peter og jeg så på besøg  hos landbefolkningen i Lijiang, Yunnan (blogpost upcoming...), her brugt til barkestol.
Mmm yndlings kinesisk mad med ekstra chili på Di Shui Dong efter en lang dag med sightseeing i regnvejr. De gode ben i forgrunden er den mest bestilte take away ret i Shanghai, og det siger vist sig selv, hvor mange gode ben der så bliver langet over disken hver dag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar