torsdag den 30. september 2010

Kinesiske tegn i en moderne tid

Når man som kineserne har sit helt eget skriftsprog, Hanzi (Han dynastiets skriftsprog), der har mere end 2000 år på bagen, så sker der interessante ting, når den digitale udvikling ruller og det moderne liv banker på. Som en del af forståelsen af det kinesiske sprog, er det væsentligt, hvordan tegnene skrives. I Kina er kalligrafi, altså udformningen af tegnene, således en kunstform. I gamle dage lærte alle kinesere den korrekte rækkefølge at skrive tegnene i. Men i dag, hvor megen skriftlig kommunikation foregår på computeren, ja der er viden om denne rækkefølge ved at gå tabt hos den nye generation.

Når kinesiske tegn skrives på computer, bruges den fonetiske stavemåde Pinyin, som også er den måde, jeg som udlænding lærer at læse og forstå kinesisk. Pinyin er et lydsprog, hvor de kinesiske ord/tegn er stavet nøjagtig som de udtales. Dertil markeres en tone, idet et ord kan betyde op til 4 forskellige ting med de 4 forskellige toner. På computeren og SMS skriver man således ordet, og frem kommer valgmuligheder af de forskellige tegn, denne pinyin stavemåde dækker over. Og man vælger så det rigtige tegn. Den unge generatil skriver således ikke ret mange tegn i hånden længere, og derved er noget af kulturen i tegnene ved at gå tabt.
Set i det perspektiv er det fedt at opleve, hvordan den ældre generation holder fast i traditionen med at skrive tegnene. For et par dage siden gik jeg igennem Huahai Park, som er et samlingssted for mange ældre, der slapper af, kigger på mennesker, udøver Tai Chi eller laver kalligrafi. Denne mand skrev på livet løs med vand og pensel på fliserne. Efterhånden som tiden gik, så tørrede tegnene jo ud. Et bevis på at det i højere grad er processen med at skrive, end det er fastholdelsen af det skrevne, der er i fokus. Andre ældre flokkedes rundt om ham for at læse, hvad han skrev, hvilket jeg desværre ikke kunne forstå. En spændende måde at gøre traditionen levende og synlig for andre mennesker.
Ca. 10-15 meter længere bagud kunne jeg se resterne af de tegn, han havde skrevet. Han skriver dem ydermere på den gamle måde, hvor man skriver fra toppen og ned og ikke fra venstre mod højre, som mange gør nu.
Et digitalt styret navneskift
En andet eksempel på, hvordan den gamle tradition får problemer i de moderne tider, er historien om familien Shan. En slægt at omkring 200 kinesere med efternavnet Shan, der skrives med så særligt et skrifttegn, at det ikke er muligt at digitalisere. I tiden, hvor officiel registrering og offentlig myndighed i deres landsby har kunne foregå med pen og papir, har familien kunne leve med deres særlige navn. Men nu, hvor det er krav, at alt skal digitaliseres, er hele familien blevet bedt om at skifte efternavn, ellers kan de ikke registreres.
I Kina er der stor tradition i ens efternavn, det er en stor del af identiteten, hvilket efterhavn man har,  oghvad betydningen af navnet er. Så det at skulle skifte efternavn er ifølge familien et krav om, at de skal kunne skifte identitet og ændre selvopfattelse. En bizar historie, der viser udfordringerne i at leve med 4000 års historie, som skal smeltes sammen med en moderne verden.

søndag den 26. september 2010

Feng shui i lidt overdreven skala

Feng shui er en disciplin, man går meget op i i Kina. Herhjemme sørger vores lille bonzai nåletræ for at holde ro og orden på feng shui maner. Særligt i den synlige del af Kina, er man meget overtroiske omkring feng shui og andre principperne. Mange bygninger i Shanghai bliver bygget af entreprenører fra Hong Kong og andre sydlige egne, og derfor forsøger de at inkorporere disse overtroiske elementer i bygningerne. Man oplever således, at der mange steder ikke findes en etage 4, 14, 24, 34, 40, 41 osv. Alt hvor tallet 4 indgår, da udtalemåde for 4 (sì) på kinesisk kun har tonen til forskel fra ordet for død (si), og det betyder uheld. Kinesere forsøger også at undgå at få telefonnumre, husnumre eller andet med tallet 4, og slet ingen vil giftes i april eller den fjerde i måneden.

En dag gik jeg så forbi denne bygning:
Min umiddelbare tanke var, at det da var en underlig stenkonstruktion at placere uden på en bygning midt i storbyen. Endda lige så det blokerer udsynet for mange af bygningens vinduer. Men måske man lige ville have lidt bjerglandskab ind i bylivet.
Forklaringen viser sig at ligge i feng shui. Da bygningen stod færdig opdagene entreprenørerne, at feng shui balancen har helt gal. For at rette op, byggede de denne kunstige klippe og satte uden på bygningen i den rigtige vinkel, så beboere og personale i bygningen nu kan leve i harmoni!

Velkommen til et land, hvor det arkitektoniske udtryk må ofre sig for overtroen!

mandag den 20. september 2010

Chinglish #2

Massage er der jo masser af til billige penge her i byen, men dette her sted har dog ligegodt den underligste massage:
"Stick in foot" står midt i billedet på menukortet!
Hvad er "Stick in foot"? På 20 minutter for 20 RMB (ca. 18DKR). Det lyder virkelig ubehageligt. Godt nok har jeg hørt om "Candled Ear" massage, som er en behandling, hvor der dryppes stearin ned i øret, og så skulle det være en form for massage. Men det her tror jeg ikke jeg vil kaste mig ud i!

Og så lige et mere:
Massage - Message det er da næsten det samme.

søndag den 19. september 2010

"Bob bob" på kinesisk

Nu har jeg færdiggjort mine første 10 ugers rejse i det kinesiske sprog, og hvilken rejse. Som tidligere fortalt, gemmer der sig en masse spændende kulturforståelse i sproget og især tegnene. Nå ja, og så er der også bare ord, der er alt for sjove at gå og sige. Her kommer en cocktail af noget af det, vi griner og forundres over i øjeblikket.

Tegnenes logik
 
Her kommer en lille gætteleg i kinesiske tegn, som beviser, hvor logisk tegnene er bygget op:

Det kinesiske tegn for "menneske", ren, ser således ud 人
Hvad er så dit bud på, hvad dette tegn betyder 
大 (et menneske med spredte arme)?
........ Svar: da ("stor")

Og hvad er så større en det største? 
天 (symboliseret ved en streg højere end tegnet for "stor")
......... Svar: tian ("himlen")


Et andet eksempel på, hvordan tegnene næsten kan fungere som en tegneserie, er det kinesiske tegn for wood, mu, og tree, shu, 
木 og i flertal 林 På samme måde ser tegnet for skov, senlin, således ud 森林 Hvem kan være i tvivl om det?

Og så jeg lige runde tegnene for mand og kvinde, som gemmer på et indblik i den oprindelige måde at opfatte kønnene. Det kan være lidt svært at se, men kineserne fortæller, at tegnet for kvinde 女 viser et menneske, der sidder ned på knæene og rækker armene frem = byder sig til. Som kvinder gør og bør (hahahaha).

På den anden side er tegnet for mand 男 sammensat af tegnene for styrke 力 og mark 田 Et stærkt menneske, der arbejder i marken.

Et sprog fyldt med billeder
Det er ikke kun tegnene, der er fyldt med billeder. Forståelsen af ordene er også med til at skabe billeder, som medfører en anden visuel oplevelse af at tale sproget. Eksempelvis er ordet for "snart", mashang, sammensat at ordet "hest" (ma) og "på" (shang). Så med sætningen "jeg er snart hjemme", kan man næsten se for sig, hvor hurtigt det går på ryggen af hesten.

En generel frase på kinesisk bruges, når man vil sige negationen "dårlig/ikke godt". Der sætter man på kinesisk ordet nan, som betyder "svært", foran forskellige verber: 
nanting - direkte oversat "svært at lytte til" = lyder dårligt
nankan - "svært at se på" = ser dårligt ud/grimt
nanchi / nanhe - "svært at spise/drikke" = smager dårligt

Rent billedligt synes jeg, det er meget sjovt, at noget et så grimt, det er svært at se på, eller nogen synger så dårligt, det er svært at lytte til.

"Bob bob"
Generelt er det noget af en krøllet tunge, man skal tillægge sig, for at udtale mange af de kinesiske ord. Og nogen ord er simpelthen bare for sjove at sige. Hvis Benny fra "The Julekalender" kom til Kina ville frasen mamahuhu helt sikkert være hans foretrukne. Det betyde "so so" eller "bob bob" Mamahuhu - ja prøv selv at sige det - kan man da kun blive fan af, og så er det tillige meget anvendeligt.

På kinesisk er ordet for at være distræt 
hulihutu, og da jeg lærte det, kunne jeg da ikke lade være med at smile over den slående lighed til de danske fodboldkommentatorernes selvopfundne jubelråb "Hutlihut" fra 1992. 

lørdag den 18. september 2010

Oaser i Shanghai

En af glæderne ved at bo i så stor en by er, at jeg hele tiden falder over nye skønne små cafeer, med deres helt egen historie og atmosfære. Her kan man forsvinde fra storbyens hektiske liv for en stund og nyde en rolig eftermiddag med afslappet stemning og nogle herlige mennesker, som også har brug for et pusterum fra metropolen.
Jeg har efterhånden fundet en del af disse oaser rundt i byen, som for mig er en væsentlig del af at leve i en storby. Det at søge mod det simple, det afslappede og anderledes i en by, der funkler af modernitet, udvikling og tempo. Her er nogen af mine favoritter so far.

The Cottage Café (Taojiang Lu 25a)

The Cottage Café har til huse i en af Shanghais ældste bygninger. I tre etager, med særlige antikvariske bøger, plader og andet godt til salg i kælderen, køkken og entré i stuen og café på første sal, kan man nyde denne gamle bygning med træbjælker, gammelt træloft og skøre personlige ting på væggene. Rundt på mange af væggene har de besøgende skrevet navne og hilsner som et symbol på, at caféen er et sted, man kommer for at møde nye mennesker. Under et besøg på caféen er det således normalt, at man efterlader en lille kontaktannonce i en bog i baren og skriver lidt om sig selv. Andre besøgende kommer så forbi og kigger i bogen og på den måde mødes nye venner og måske kærester med den fælles reference, at de kommer på The Cottage Café. En skøn analog måde at skabe relationer i disse digitale tider.
Samtidig er stedet kendt i Shanghai for sin særlige blåbærsaft og blåbærvin, som smager himmelsk.

Antique Garden
(Sinan Lu nr. 44)
Caféens indgang til gården.
En lille café der egentlig er en antikforretning. Derfor udgør alle de antikke møbler caféens møblement, og man sidder i en labyrint af skønne gamle reoler, lænestole, borde og andet kram, med masser af små kroge at gemme sig væk i. De serverer blandt andet en skøn kinesisk rosente. Toilettet er en oplevelse for sig. Det ligger ude i baggården i et lille skur og er indrettet som en hel lille dagligstue med gamle antikke møbler og nipsgenstande, ja selv en virkelig old school aircondition.

Stormy (Danshui Lu 1)

I en af de små gader, hvor kineserne holder til i små, skæve og faldefærdige huse (læs: skure). Hvor der i varmt vejr lugter af rigtig original Kina. Hvor der er liv i gaden med kortspil, grøntsagsboder og snak, men hvor ikke mange turister finder vej. Der ligger den lille café Stormy, som et lille socialt åndehul lige en gade væk fra det fashionable Xintiandi område med shoppingcentre, high fashion og turistemekka. Cafeen er ikke meget mere end 50kvm, hvori der også er fundet plads til et bur med en stor levende kanin! Fyldt med gamle lænestole og billeder på væggen fra lokale små kunstnere, er caféen et mødested for unge lokale, primært udlændinge. På væggen hænger et stort hjemmelavet kort over nabolaget, hvor de faste besøgende, symboliseret med hver deres figur og kendetegn, har markeret deres hjem i forhold til cafeen. Et lille lokalt community i en kæmpe storby.

kazu koikeda - Vegetarian Café (Taojiang Lu 3)

Jeg har før omtalt, at livet som vegetar i Shanghai er en fantastisk kulinarisk oplevelse. I sidste uge faldt jeg så over denne lille vegetariske café, hvor de serverer rigtig hjemmelavet vegetarisk mad med så meget sjæl, at det føles som at være til middag hjemme mod ejerne. Det er som at træde ind i en dagligstue, hvor man af personalet bliver behandlet som et medlem af familien. En helt fantastisk oplevelse, hvor man kan nyde en vegiburger, tofucurry eller vegansk chokoladekage midt mellem Tibetanske flag, indisk musik og masser af karisma.

mandag den 13. september 2010

Et seriøst vink med et målebånd...

I Kina generelt er fedme et større og større problem. Det har mange forskellige årsager: bedre levevilkår, mere adgang til fastfood og måske den største grund; forkælede enebørn af etbarnspolitikken. Der bliver derfor nu taget forskellige tiltag fra regeringens side til, hvordan man skal bekæmpe fedmeproblemet.

Hvor vi i DK har Julemærkehjemmene, har de i Kina eksempelvis institutioner med et det mere direkte navn "Fat reduction hospitals". Men grunden til, jeg bringe fedmeproblematikken på banen er, at lokalstyret her i Shanghai nu har lavet et særligt tiltag for Shanghais borgere, som de kalder "Self manage fittness". Ind af brevsprækken hos mange Shanghainesere er der i de sidste måneder dumpet denne lille blå pakke ind:
Billedet er fra shanghaiscrap.com
En pakke med et målebånd, der meget pædagogisk viser med rød farve, hvornår din livvidde og BMI bevæger sig i kategorien overvægtig, samt en bog med beskrivelse af muligheder for, hvordan du kan "self-manage fitness". Det må da siges at være et klassisk eksempel på det kinesiske samfunds tankegang. Vi sender denne "gave" til alle byens borgere, og så taber de sig nok!

Vi har desværre ikke modtaget pakken, jeg læste om det på bloggen Shanghai Scrap. Tidligere på året har lokalstyret åbenbart også sendt en måleske til salt rundt til alle byens borgere som et andet tiltag til at få byens borgere til at tænke over deres sundhedstilstand og afbalancere saltindholdet i maden.

Ja, små ting i hverdagen afslører gang på gang, hvor anderledes en styre vi lever under her i Kina.

Kinas helikopterforældre

Det vrimler med betegnelser for at karakterisere tendenser i de nye generationer. Først kom "bowlingbørnene" og nu deres "helikopterforældre". Det begreb har været meget brugt i Danmark, men jeg skal hilse fra Kina og sige, at her når betegnelsen helt nye dimensioner.

Etbarnspolitikken har, blandt meget andet, fostret nogle forældre, der er overbeskyttende og sygeligt engagerede i deres ene barns liv og uddannelse. Dette barn skal finansiere deres alderdom, så alt energi og alle penge bliver sat ind på at få sønnen eller datteren igennem en god uddannelse. Som et led i denne mission følger nogle forældre deres børn på tætteste hold. Da de unge poder således startede på deres første år på universitetet i sidste uge, var mor og far naturligvis på plads til at hjælpe dem igennem de første dage. Mange universiteters gymnastiksale var i de første uger af det nye skoleår omdannet til sovesale for de forældre, der ville være tæt på deres små poder, så de får så let en overgang til universitetslivet som muligt! Billederne her taler vist for dig selv!
400 forældre overnattede op til en uge på et universitet i Wuhan.
For os danskere virker det jo helt overdimensioneret, men som sagt skal det tages i betragtning, at hele deres liv har forældrene knoklet for at tjene penge til deres ene barns uddannelse. Og traditionen er i Kina, at forældrene bor hos deres børn, når de er blevet gift, og så er det så børnenes tur til at "betale tilbage" i form af at forsørge deres bedsteforældre. Ud fra dette perspektiv er det ret vigtigt, at børnene får en god uddannelse og et vellønnet job.

torsdag den 9. september 2010

Den dag Avocadodamen reddede mit liv

I Shanghai findes der en efterhånden sagnomspunden dame kaldet "Avocadodamen". Hun har en lille grøntsagsbod på Wulumuqi Zhong Lu, hvorfra hun sælger alle slags frugt og grønt. Hun har fået sit navn, da hun som en af de få gadesælgere i Shanghai importerer vestligt frugt, grønt og konserves. Hos Avocadodamen kan man således købe avocado til ca. 10,- stykket. I de store supermarkeder koster de ca. 20-30,- stykket. Jeg har i flere omgange læst om denne fantastiske livline for expats i Shanghai, der fra tid til anden har brug for velkendte råvarer. Så i går gik min "på-vej-hjem-fra-skole" rute forbi Avocadodamens bod.
Og hvilken fryd. Ikke nok med hun sælger avocado (hvis bløde smag min gane i sandhed savner efter 3 måneders fravær), hun har et helt køleskab fyldt med ost til danske priser: Emmentaler, Frisk mozzarella, Gauda, Gruyere, Feta, Hytteost og Peccorino. Mit liv er reddet. Efter vi er flyttet herovre, har jeg virkelig opdaget, hvor essentielt et element ost er i min vegetariske madpyramide. Så med priser på ost i supermarkederne, der snildt sniger sig op på det tredobbelte af danske priser, var der udsigt til et tungt ostebudget de kommende år.

For at gøre historien endnu bedre, så ligger der to gader fra Avocadodamens bod et bageri, der bager rigtig, ægte frisk bagerbagt dansk rugbrød, som de også selv kalder "100% Danish Ryebread". Vi snakker ikke en fesen tysk kopi med solsikkekerner i vakuumindpakning eller en lys version med mere hvedemel end rugmel. Nej, det er ægte rugbrød med hård, sprød skorpe, der dufter skønt af surdej, når de første skiver af det lune brød skæres. Rugbrødet koster den nette sum af 45RMB (ca. 42,-), så det er heldigt, jeg nu kan nedjustere ostebudgettet og overføre til rugbrødsbudgettet.

Læs om avocadodamen...

tirsdag den 7. september 2010

Shanghai Life #3 - Stort og småt

Som tidligere fortalt har jeg for vane at "gå en ny vej hjem" fra skole hver dag. I Shanghai giver det naturligvis uendelige veje, og i går bragte min tur hjem mig forbi skønne små gader i Shanghai og en fabelagtig udstilling i Jing An Sculpture Park.

Jeg gik forbi en bygning, hvor denne vagt stod ved indgangen ved en pult med påskriften "Dramatic Communication Network". Det gad jeg da godt vide hvad er. Dramatisk er det ihvertfald med, hvad der ligner skaden fra et knytnæveslag i højre side af pulten! Måske en slags AA for folk med meget dramatisk kropssprog!
"Dramatic Communication NEtwork"
I en lille sidegade med scener fra det oprindelige Shanghai, eller det almindelige liv væk fra skyskrabere og fine titler, stod disse 2 stole. Jeg gad godt vide hvad de har oplevet. En meget praktisk løsning på en kørestol må man da i hvert fald sige den højre er.

Generelt tørrer alle kinesere deres tøj ude på gaderne, så udenfor frisørsalonerne hænger alle gårsdagens håndklæder da lige til tørre.

Et ualmindeligt langt navn til en massagebod. Min teori er, at nu de havde så lang en facade, så skulle de dælme også finde et navn der kunne pryde hele længden! Hvad "confortable" massage så dækker over, lader jeg stå hen i det uvisse...

Og midt mellem store veje, høje bygninger og små gamle gader fyldt med gammelt skrammel dukkede Jing An Sculpture Park op. En helt nyanlagt park, i anledningen af EXPO, som en oase med store skulpturelle værker af internationale kunstnere, der fortolker EXPO temaet "Better City, better life". Her er lidt indtryk:

Skulpturen her kommer slet ikke til sin ret på billedet. Det var den smukkeste tredimensional skulptur, der ændrede udseende, hver gang man så den fra en ny vinkel.
En stor gang kreativ pindebrænde! Ganske almindelige kedelige brædder i natur og malet rød sat sammen til en lang pagoderække, der rækker helt udover parken og ud på fortovet.

Dasende bronzekøer.
Kinesiske kunstnere gør meget i disse typer af figurer i højglans plastic, keramik eller som her stål. Det så super fedt ud i den strålende sol.
Kunstværket der forårsagede et pludseligt grineflip fra mig. Jeg synes simpelthen, dette er mega sjovt fundet på. Værket hedder "Strudse gemmeleg" oversat til dansk. Det var flere hoveder, end hvad jeg kunne fange på billedet, nogle helt ude i hækken langs parkens kant.
Kinesisk Kunstners fortolkning af "Our generation NO". Personen ligger på knæ og har samlet begge hænder (og forlænget armen!) til en stor samlet afvisning/stop-hånd.
Kunstværket hed "Us" og er sammensat af tegn og bogstaver fra alle verdens alfabeter til denne form af et menneske siddende med armene om sine knæ. Den kom virkelig til sin ret under åben himmel!
En af indgangene til parken prydes af denne lille Master Joda attitude bamse med et smeltende landskab under sig, eller hvad det end er.
En smuk næsten blondelignende fortolkning af en rusten gravko. Hvis denne beskrivelse havde været uden billede, ville ingen vist tro mig.
Jeg må virkelig sige, at kunst i det fri er en super fed oplevelse. Nu hjælper det smukke vejr også godt på vej til at oplevelsen bliver endnu bedre. Udstillingen her varer indtil EXPO slutter, så jeg glæder mig til at se, om der kommer andre skulpturer i parken.

mandag den 6. september 2010

Rengøring ala Spiderman!

I sidste uge fik vi omdelt en notat, der annoncerede, at vi inden længe ville få vinduespudsere på besøg, så vi skulle lige fjerne vores ting fra altanerne. Ud fra vores vestlige tankegang tænkte vi, at det blev en omgang med stiger i flere niveauer og sikkert en ordentlig højtrykrenser til at spule væggene på bygningen. Lige indtil jeg kom hjem fra skole i dag og så det her:

6 Spidermænd klatrer rundt på bygningerne kun iført en line, en gynge, en spand med vaskekost og så en sugekop til at navigere med. Det så helt vildt uvirkeligt og samtidig yderst elegant ud. Jeg ser frem til den dag de dumper ned foran mit vindue på 10. sal!

Powernapping - billeddokumentation

Jeg har nu indsamlet underbygge min top 10 over ting jeg er fan af i Kina. Hermed eksempler på kinesernes fantastisk kreative powernapping:
En taxachauffør udnytter ventetiden til nye kunder kommer. Det skal lige siges at motoren kører, så han er da helt klat til kunder...når engang han vågner!
Hvorfor købe en seng, når man har sin scooter? Det her er lige op ad en 2 sporet hovedvej!
Damen her har øjensynlig ikke mange kunder denne eftermiddag i sin nøglebar. En ordentlig skraber bliver det i hvert fald til.
Pause i arbejdet. Dette er lige foran Century Park. Læg mærke til ham der sidder på kantstenen og sover i baggrunden.
Op med klapstolen, og så er det naptime! Reklamen på bilen med "working every minute" gælder vist ikke lige i disse minutter.
Og tro mig, dette er bare nogle få eksempler, jeg kunne blive ved!

søndag den 5. september 2010

En underlig bus

Hvem siger de ikke er innovative i Kina? Her er nyeste bud på en løsning på Kinas udfordring med at skabe offentlig transport til alle sine indbyggere: en gigant bus det kører oven iver bilerne på samme vejbane! Efter sigende skulle de første busser afprøves i Kina, men der er ikke sat dato på, så hvor reelt det er, ved jeg ikke. Bussen er designet af Shenzhen Hashi Future Parking Equipment Company. Udfordringen er at vejene skal bygges om for at kunnehave bussen kørende, så det er et større projekt. Bussen skulle kunne tage 1200 passagerer og reducere Kinas trafikpropper med op til 30%

Tag et kig på videoen her - det er crazy!


lørdag den 4. september 2010

Top 10 over ting i Kina, jeg er fan af

Nu har jeg boet i Shanghai i over 2 måneder, så med min erfaring indtil nu kan jeg her præsentere en top 10 over ting i Shanghai og den kinesiske kultur, jeg helt klart er fan af.


1. "Alle deler med alle" middag
Der findes simpelthen ikke bedre koncept end det, at bestille masser af forskellige retter, som alle så spiser af. På den måde kan man rigtig nyde at snakke om maden, diskutere smag mm og fa smagt mere end én ret. Samtidig er man helt ude ovre problemet med, som alle sikkert kender, at man bliver misundelig på andres bestillinger, når retterne ankommer!

2. Powernapping
Nu arbejder kineserne jo ret meget, men jeg skal love for de også sover meget, eller rettere powernapper. Og kreativiteten fejler ikke noget, når der skal findes steder at powernappe i løbet af dagen; på en trappenedgang til metroen, på bænken i parken, i en medbragt liggestol lige op ad hovedvejen, ved kasseapparatet, når der alligevel ikke er kunder og jeg kunne blive ved. Jeg synes det er et herligt koncept - og powernapping siges jo at være ufattelig sundt for os. Måske jeg skal lægge mig i vejkanten en dag!

3. Fri sang og karaoke
Det er jo ingen hemmelighed at karaoke har samme status i Kina som et slag kort har i Danmark. Og jeg er fan! Det er en super måde at være sammen på og komme i snak med folk, og ikke mindst få genopfrisket gamle slagere fra 90'erne, som der er rigeligt af i musikmaskinerne herovre. Men kinesere er generelt et syngende folkefærd. Ofte synger taxachaufføren spontant, når man sidder i bilen. Trafikanter på cykel og scooter synger højt med på musikken fra deres MP3/iPod, ja generelt hvis man har lyst til at synge i det offentlige rum, så gør man da bare det. Herlig indstilling!

4. "Everything so convenient"
Det er og bliver slogan for livet i Shanghai, og også kinesernes egen måde at beskrive livet her. Man kan kun være fan af at alle butikker har åbent til kl. 22 hver dag, at der kommer en taxa på under 1 minut, når du stiller dig ud til vejen og vifter med armen, at der er hele 13 metrolinjer og at en Ayi (hushjælp) koster ca. 2500,- om måneden fuldtid! Det skal nok blive hårdt at flytte tilbage til DK igen.

5. Massage indtil klokken 1 om natten
I samme boldgade kan man da kun være fan af at slutte en skøn aften i byen af med en massage at gå hjem på. alle massagesteder har åbent til kl. 2. Man skal dog lige være på vagt og spotte om en sen massage indvolverer "ekstra service"! Så for 70-200,- alt efter hvad man ønsker, kan man lige få 1 times krops- eller fodmassage at gå hjem på.

6. Direkte tale
I Kina taler man generelt lige ud af posen. Ting pakkes ikke ind i lange høflighedfraser. Det skal man selvfølgelig lige vænne sig til, når man får at vide "Oh you are so fat", "Your skin looks like Cinderella" "Are you preagnent?" og kommandosprog som "I want water" på restauranten. I det kinesiske sprog bruger man bare ikke "please" eller andre høflighedfraser ret ofte. Det er mere direkte tale, kommandosprog i bydeform og så kombineret med, at deres personlige grænser for, hvad man taler om, er nærmest ikke eksisterende. Det er skønt, når man lærer sproget, for man siger jo bare tingene, nøjagtig som de er. Så må man lære at leve med lidt spidse kommentarer en gang imellem og vide, at kineserne ikke mener det så hårdt.

7. Taxature til 10,- for 2,5 kilometer.
I Shanghai er der omkring 50.000 taxis, der hver dag kører 13.000.000 kilometer om dagen! Ikke nok med at taxaerne er nemme af få fat i, det er jo en billigere transportform end de danske busser. Startprisen i en taxi er 12RMB (ca. 10DKR), og for dem kan man køre de første 2,5km inden taxametret tikker videre opad. Jeg har endnu ikke betalt over 50DKR for at komme hele vejen hjem fra Puxi siden til Pudong. Til sammenligning kunne jeg i Aalborg lige akkurat komme fra Jomfru Ane Gade til starten af Ryesgade for 50,- Det er jeg fan af.

8. TOFU i alle afskygninger
Som vegetar er det et mindre mekka at bo her, ihvertfald sammenlignet til Danmark. Som ivrig tofuentusiast er der et utal af muligheder; former, konsistenser, tilberednings former, smage og udseender at gå ombord i. Det er fantastisk, så her er der ingen bekymringer om nok indtagelse af protein.

9. Visitkortbiblioteket
Når man bor i en by så stor som Shanghai, hvor man tilmed kan komme helt galt afsted i taxaen, hvis ikke lige man udtaler vejnavnet med den rigtige tone, så er det intet mindre end genialt at høste visitkort fra alle de godt steder, man støder på. Så man har en chance for at huske, hvor man har været. Og alle har visitkort her, fra de store restauranter til den lille biks på fakemarkedet, så man lige kan huske, hvilken stand der solgte de bedste kopi tasker. Så nu har jeg fået lavet en ordentlig stak visitkort, der ivrigt deles ud til højre og venstre, i tak med at netværker herovre vokser.

10. Brunchbuffet med free flow champagne for 250 kr.
Behøver jeg sige så meget mere? Jeg er fan!


En top 3 over ting, jeg absolut IKKE er fan af
Der er selvfølgelig også ting i Kina, jeg ikke er og nok aldrig bliver fan af.

1. Støjforurening
Egentlig ikke et begreb jeg før har stiftet bekendskab med, men det skal jeg love for, jeg gør her i Kina. Decibelniveauer er Så høj overalt, at end ikke med iPod i ørene kan man undgå at høre det. Fra "smagsprøve damerne" i supermarkedet og deres små megafoner til al lyd i det offentlige rum, nå ja og så lige 20 mill. kineserne, der taler eller rettere råber i telefon konstant. Ørene slapper aldrig af og bliver konstant udfordret. Det vænner jeg mig aldrig til, og jeg har da også set en del udlændinge her, der har taget konsekvensen og går med ørepropper!

2. Asen og masen 
Måske er det fordi, de er vokset op i et land med så mange mennesker, at de altid har været vant til at skulle ase og mase for at komme frem i verden. Jeg ved det ikke, men kan bare konstatere at kineserne maser. En albue i siden, et puf i ryggen og et slag med en taske er daglig kort i metro og på fortovet. Et meget utiltalende karaktertræk, der efter sigende skulle være meget typisk for storbykineserne. Problemet er nok også, at jeg  selv lidt for nemt er blevet integreret på dette punkt, og opdager mig selv ase og mase mellem kineserne. Ikke et personlighedstræk jeg synes om!

3. Smelly tofu
Nå ja, så var der måske lige én undtagelse fra min tofufascination: Smelly tofu! Jeg havde hørt meget om det, inden jeg kom til Kina og troede ikke helt, det kunne være så slemt, som folk beskrev. Indtil jeg en dag ved en fejl bestilte det til frokost. Der kommer en ret ind på bordet, der lugter så frygtelig rådden, at jeg fuldstændig mistede appetitten (og det sker ellers uhyre sjældent!). Det er en form for gæret tofu, der efter sigende skulle lugte værre, end det smager. Men jeg kan love, at det ikke bliver lige foreløbig, det finder vej i min mund!