Feng shui er en disciplin, man går meget op i i Kina. Herhjemme sørger vores lille bonzai nåletræ for at holde ro og orden på feng shui maner. Særligt i den synlige del af Kina, er man meget overtroiske omkring feng shui og andre principperne. Mange bygninger i Shanghai bliver bygget af entreprenører fra Hong Kong og andre sydlige egne, og derfor forsøger de at inkorporere disse overtroiske elementer i bygningerne. Man oplever således, at der mange steder ikke findes en etage 4, 14, 24, 34, 40, 41 osv. Alt hvor tallet 4 indgår, da udtalemåde for 4 (sì) på kinesisk kun har tonen til forskel fra ordet for død (si), og det betyder uheld. Kinesere forsøger også at undgå at få telefonnumre, husnumre eller andet med tallet 4, og slet ingen vil giftes i april eller den fjerde i måneden.
En dag gik jeg så forbi denne bygning:
Min umiddelbare tanke var, at det da var en underlig stenkonstruktion at placere uden på en bygning midt i storbyen. Endda lige så det blokerer udsynet for mange af bygningens vinduer. Men måske man lige ville have lidt bjerglandskab ind i bylivet.
Forklaringen viser sig at ligge i feng shui. Da bygningen stod færdig opdagene entreprenørerne, at feng shui balancen har helt gal. For at rette op, byggede de denne kunstige klippe og satte uden på bygningen i den rigtige vinkel, så beboere og personale i bygningen nu kan leve i harmoni!
Velkommen til et land, hvor det arkitektoniske udtryk må ofre sig for overtroen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar