I sidste uge fik vi omdelt en notat, der annoncerede, at vi inden længe ville få vinduespudsere på besøg, så vi skulle lige fjerne vores ting fra altanerne. Ud fra vores vestlige tankegang tænkte vi, at det blev en omgang med stiger i flere niveauer og sikkert en ordentlig højtrykrenser til at spule væggene på bygningen. Lige indtil jeg kom hjem fra skole i dag og så det her:
6 Spidermænd klatrer rundt på bygningerne kun iført en line, en gynge, en spand med vaskekost og så en sugekop til at navigere med. Det så helt vildt uvirkeligt og samtidig yderst elegant ud. Jeg ser frem til den dag de dumper ned foran mit vindue på 10. sal!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar