Is-test i Shanghai

Sommeren er over os her i Shanghai med de 30-40 grader hver dag og høj luftfugtighed. I denne tid har vi brug for enhver form for afkøling, og byens befolkning må tage flugten ud af varmen ind mod shoppingcentre og caféer med aircon. Mens vi må undvære den skønne danske koldskål til at takle varmen indvortes fra, er det blevet tid til at tage et kik i, hvad isfryseren i diverse kiosker gemmer på.

En af de mere specielle journalister ved Smart Shanghai har nu to år i træk kastet sig over denne borgerpligt, at arbejde sig vej igennem det, hvad man vist roligt kan kalde, et meget interssante og anderledes udbud af is, Shanghai byder på. For ualmindelig morsom læsning klik forbi hans anmeldelser fra de senere år.

"Game of the Kedi Mart ice cream 2011"

"Kedi Dream Overdose 2010"

"C-Store Ice Cream Death Match"

Ostepop is
Jeg har da også selv haft mine sære oplevelser med de kinesiske udgaver af pindis genren, så som rosinisen, kidneybønne-isen og ærteisen. Det lyder sundt (og derfor jeg kastede mig over dem med god samvittighed), men det er på ingen måde en rar oplevelse. Yderligere til Smart Shanghais anmeldelser kan jeg her supplere med min anmeldelse af chokolade og oste isen fra Beijing lufthavn.

Første bid, stadig skeptisk men for mine medborgeres skyld giver jeg mig i kast med opgaven.

Jeg vil ærligt sige, at jeg først opdagede det lille billede af osten, efter jeg havde købt isen. Jeg gik haredcore efter en chokoladeis til at stille min sult. Med en vis skepsis åbnede jeg pakningen og besluttede at tage det som en oplevelse og give mig i kast med osteisen, trosd tanker om, hvilke uhyrligt E-numre der sikkert var fyldt i for at opnå en skøn ostesmag.

Jeg måtte kigge en ekstra gang, men jo,den er god nok, det er et billede af en ost, de har sat på i hjørnet.

Nysgerrig på, om det virkelig var rigtig med osten (eller en trykfejl på emballagen), startede jeg med at dufte til isen, og rigtig nok, en mild duft af ostepops amte mine næsebor. Endnu ikke afskrækket tog jeg den første bid, og blev en anelse skuffet. Smagen af ost levede ikke op til duften af ost, og isen smagte mest af en halv kedelig flødeis med cholokalde, nå ja og en liflig duft af ostepops. Nu siger jeg skuffet, men jeg ved egentlig ikke hvor reel skuffelsen var, måske egentlig nærmere en lettelse over at den sære kombination rent smagsmæssigt ikke var så stort et shock mod mine smagsløg, som frygtet.

Jagten på en god is i Kina er en hård quest med mange ubehagelige oplevelser, og jeg vil da heller ikke anbefale chokolade og osteisen. Med den lange, varme sommer vi skal igennem hvert år, er der rig mulighed for flere underlige is. Måske jeg bare skulle gå efter Magnum, som trods alt minder om det, vi kender fra Danmark.