Kampen for træspisepindene

En del af min daglige morgenrytme er at købe avisen Shanghai Daily (2,-). Med den kan jeg følge lidt med i hvad der sker i Shanghai og Kina og samtidig er det også et studie i, hvilke nyheder regeringen vælger at fremhæve i medierne. Nu er Kina jo et kæmpe land og et særdeles anderledes land end Danmark, så næsten hver dag er der små finurlige historier, man kan blive forundret over. Og her kommer lige et par eksempler.

Kampen for træspisepinde

I disse miljøtider står Kina overfor en banebrydende udvikling inden for spisepindebranchen. Traditionen i Kina har altid været at spise med spisepinde af træ, men det er jo ikke ligefrem særlig miljøvenligt at smide pindene ud efter hvert måltid. Med 1.35 mill. mennesker kan I godt regne ud, hvor mange spisepinde det bliver i længden! Derfor diskuteres der heftigt i øjeblikket, om man skal gå væk fra produktion af spisepinde af træ og i stedet genbruge plastic- og metalspisepinde. I den forbindelse tonede intet mindre end formanden for "The wooden chopstick association" (ja tænk at sådan en findes!) frem i medierne, for at tale fabrikkernes sag. Nu tænker man, det kan da ikke være så stort et problem, det virker da yderst fornuft at også spisepindebrancen bliver mere orienteret mod miljø, men intet mindre en 100.000 kinesere fordelt på 300 fabrikker rundt i landet er i arbejde kun med at producere spisepinde af træ.

Generation Zzzz?

I avisen i sidste uge kunne jeg læse artiklen med overskriften "Man, 23, too lazy to live". I december 2009 blev en ung mand fundet død i sin lejlighed i Kinas Henan provins, sultet ihjel, da han var for doven til selv at lave mad. Han var det uhyggelige resultat af et sæt forældre med kun ét barn, der er blevet vartet op i så voldsom en grad hele sit liv, at da forældrene dør, man han ikke finde ud af at klare sig selv, og gider heller ikke. Han ved ikke, hvordan man bor alene, laver mad, arbejder for at tjene penge til føden - han ved ikke hvordan man fører en simpel livsstil i et almindeligt samfund.

Grunden til nyheden er kommet frem igen er, at myndighederne nu laver en film om denne unge mands tragiske skæbne for at advare befolkningen om, hvad der kan komme ud af at behandle deres dyrebare guldklump netop som en sådan.

Jeg synes det er tragisk og tankevækkende, og det sætter i sandhed et perspektiv på de oplevelser, vi har af Generation Y hjemme i DK. Måske det tilsvarende i Kina bliver en generation Zzzz.

Motivation the chinese way

Kina kaldes i populær tale "Verdens fabrik", og særligt området omkring Shenzhen i det sydlige Kina er fyldt med fabrikker, der producerer til vestlige virkeomheder. På disse fabrikker arbejder næsten udelukkende migrantarbejdere, som rejser på tværs af Kina for at få arbejde på fabrikkerne. Her arbejder de mere eller mindre konstant med yderst ensformigt arbejde. Jobrotation, motivationsfaktorer, worklife balance og arbejdsglæde er ikke ligefrem velkendte begreber i denne verden, og dog.

På baggrund af den tragiske situation, at der i år har været 12 selvmordstilfælde af migrantarbejdere, der har kastet sig ud fra fabriksbygninger, da livet som migrantarbejder ikke længere var til at holde ud, har nogle af fabrikkerne i Shenzhen nu fået øjnene op for nødvendigheden medarbejderpleje. Virksomheden Foxconn, der blandt andet producerer for Apple, Dell og Nikia, har nu iværksat følgende:

1. sikkerhedsnet på udendørsarealer, så fremtidige selvmordskandidater, bliver grebet i forsøget.
2. nedgang fra 80 timers månedligt overarbejde til de lovbestemte max 36 (som den første virksomhed i branch!) pauser i arbejdstiden er indført!  Som en medarbejder udtaler: ”If I can get off work early enough and have a little time for fun, then I feel a bit better and less stressed out.”
3. højere lønninger
4. jobrotation
5. en “karnevals” firmadag for de 20.000 medarbejdere, der var udklædt som cheerleaders og i victorianske kjoler

Billede fra Shanghai Daily af de glade medarbejdere.

Det giver virkelig et perspektiv på, hvor langt vi i Danmark er i vores tanker omkring medarbejderpleje og fastholdelse af arbejdsglæde. Det er da positivt, at Kina nu også er ved at få øjnene op for det, vi længe har vidst. Men jeg kan være skeptisk over, om dette ene eksempel så også danner trend for andre virksomheder, eller mere kommer til at stå som den gode historie, regeringen kan fortælle omverdenen.

//Signe