Weekendtur til Líshuǐ/丽水

Jeg bringer hermed en advarsel. Jeg er lidt bagud med blogposts, så i denne uge vil I kunne opleve delvistforældede nyheder. Jeg beklager, men historierne og billederne er nu gode, så jeg håber I kan leve med den haltende nyhedsværdi.

Stemningsbilleder fra landsbyen, hvor vi boede.

Med efterveer fra sandstormene fra Beijing helt herned til Shanghai, og et ualmindelig høje smogniveau de sidste måneder, har vi længe trængt til noget ægte frisk luft. En luxusvare når man til hverdag bor i en af verdens største byer. Forrige weekend til Labor Day tog vi derfor på forlænget weekend ud i naturen på en arrangeret tur med OK Deal Club. 

Turen gik til den vestlige del af naboprovinsen Zhejiang, ca. 7 timer fra Shanghai, til bjergområdet Líshuǐ. Fra bussen med de 35 andre på gruppeturen, var vi vidne til, hvordan de kinesiske hovedveje tager sig ud i helligdagene. Kineserne udnytter enhver mulighed for at komme ud og opleve deres eget land, så vi var ikke ligefrem alene på vejene. Blandt andet mødte vi denne flok:

Nu har jeg for nylig på to uger slugt Anne B. Ragde’ s trilogi ”Berlinerpoplerne”, ”Eremitkrebsene” og ”Ligger i grønne enge” om livet for familien omkring grisefarmen på gården Neskov i Norge. Så synet af grisene gjorde næsten endnu mere ondt, da jeg lige havde fulgt livet på grisefarmen og fået indblik i en landmands forhold til sine grise.

Udsigt fra hotelværelset - så kom vi til "Rural China".

Vi nåede frem til Líshuǐ, hvor vi opdagede, at to veluddannede hoveder åbenbart ikke er nok til at pakke en kuffert, for vi havde pakket kameraet uden memorycard i! Billederne er derfor lidt sparsomme i kvalitet, da Peters iPhone var eneste mulighed.

Det lykkedes dog Peter at fange denne skønne bonde med sin okse på vej gennem byen. Hvem sagde "Rural China"?

Tågen letter

Søndag formiddag var vi på vandretur i bjergene i området. Desværre var der helt tåget, da vi kom op i højderne. Vi tog et par billeder, mens vi gættede på, hvordan det smukke landskab nedenfor mon så ud. Og alt imens vi stod der lettede tågen, og dette syn åbenbarede sig. Resten af turen var tågen væk, og vi fik en fantastisk gåtur blandt bambus, vandfald og terrassemarker.

Ja, det var ikke mange billeder, vi håbede på at kunne tage, da vi kom på toppen af bjerget...

...men langsomt forsvandt tågen, og dette landskab åbenbarede sig under os.

Et klassisk syn i Kina med pagoder på toppen af bakketoppene.

Skønt med et lille koldt sprøjt midt i opturen af de stejle trapper.

I pool med fisk

Om aftenen fik vi mulighed for at prøve en meget bizar oplevelse. Vi var i et kinesisk hot spring, som bestod af knap 20 udendørs pools med vand i forskellige grader. Her var der dømt total afslapning i mørket blandt træer og kinesernes elskede lysinferno. I en af disse pools sad vi i 30 grader varmt vand med fisk på ca. 12cm svømmede rundt mellem vores fødder, alt imens de nippede død hud af vores fødder. Det er åbenbart en meget kinesisk tradition og en rimelig underlig følelse, skulle jeg hilse at sige. Det føles nærmest som at blive krattet på foden, bortset fra, at man bliver vildt forskrækket, da man aldrig ved, hvornår de kommer forbi netop min fod. Så var der død hud til aftensmad til de små fisk.

Søndag aften sluttede at med et ægte bonfire party.

Teproduktion på gammeldags manér

Et vu over familiens værksted med de friskplukkede teblade på gulvet til højre og selve værkstedet til venstre. Helt inde bagved til højre havde de så også lige en frisørsalon åben ud til gaden, måske til når tehøsten ikke lige giver frugt.

Området vi boede i, var fyldt med teplantager. Hele eftermiddagen gik indbyggerne rundt og plukkede te og en aften gik vi forbi et sted, hvor vi fik at se, hvordan de bearbejdede te på helt traditionel vis. Hele familien var i sving, far, mor, søn og svigerdatter. 

Efter plukning bliver tebladene langt til tørre på gulvet. Far er ansvarlig for første den af processen, hvor en portion teblade lægges op i en overstørrelse brødrister og i nogen minutter rystes rundt ved høj varme, for at tørre mere ud. Derefter går teen videre til søn og svigerdatter, der hakker bladene mere i stykker og putter dem i en slags presser med varme i. Her begynder teen virkelig at give duftstoffer fra sig. Efter en tur i pressen er sidste trin en tørretumbler for te. Og på den måde er teen plukket, forarbejdet og solgt på samme dag. Vi fik smagsprøver i deres lille værksted og købte en pose med hjem. Vildt interessant, men hvilket hårdt og ensformigt arbejde.

Temarker i byen.

Dagens høst af teblade.

Familiens far igang med at sprede de friske teblade ned i en oversize  brødrister.

På spækbrættet hakkes teen inden den kommer videre i tromlerne.

Her presses de opvarmede teblade.

Presset og varmet teblade klar til sidste tur i tørretumbleren.

Sidste proces er tørretombleren.

Mor i familien har styr på kunderne (vores kinesiske ven fra turen), og fik solgt en masse te til os turister.

Den færdige helt friske kop te, som smagte skønt.

Sidste dag stod på river rafting, inden der ventede 7 timer i bus tilbage til Shanghai fyldt med frisk luft og masser af nye bekendtskaber.

Ca. midt i billedet sidder Peden og jeg klar i vores lille båd til en skøn og forfriskende tur på floden. Lidt spænding fik vi da også med, da båden foran os kæntrede, og vi måtte agere redningsbåd for 3 af besætninen og de padler, vi nåede at redde.