Uhh det er en skøn uge. Søs og Wom er landet i Shanghai, og det har jeg godt nok glæder mig til længe. Nogen gange glemmer jeg helt, at Ida aldrig har set det herovre, fordi vi har boet her så længe og haft så mange besøg. Men nu er hun endelig landet med kufferten fyldt med rugbrød, lakrids og bikinier i danskerstørrelser direkte importeret til vores forestående fire ugers ferie i Thailand og Cambodia.
Samtidig er det knap 2½ måned siden vi sidst har haft gæster, så jeg har endelig igen fornøjelsen af at trave byen tyndt på turistmaner og bliver forundret og forarget sammen med de helt uspolerede Kina observatører. På trods af silende regn (efter et skønt forår er den karakteristiske plum season med masser af regn kommer til byen i juni), så er der heldigvis masser af skønne steder at tage på opdagelse. Her kommer lidt snapshots, fanget primært af Ida, fra de første par dage.
Lige ved siden af vores compound kom en frue kørende i overlegen stil med matchende Ferrari bil og paraply.
Shanghais gadebillede er fyldt med folk i nattøj både sommer og vinter. Jeg kender ikke lige årsagen til denne specielle fashion, som jeg dog har hørt kun findes her i Shanghai. Det lykkedes Ida lige at fange en af de skønne fashionistas!
Shanghai som det var engang - en gåtur i det gamle kvarter.
På marked i den gamle bydel, hvor hønsene bliver plukket høns frisk fra....bur!
Her er det frøer der bliver "pelset", hvorefter de stadig lå og spjættede med de nøgne frølår. Uff!
Alt foregår ude på gaden, da kineserne bor i meget små huse/lejligheder. Her er det lige den ugentlige negleklipning, vi blev vidne til.
Den klassiske kinesiske bærekurv, Peter og jeg så på besøg hos landbefolkningen i Lijiang, Yunnan (blogpost upcoming...), her brugt til barkestol.
Mmm yndlings kinesisk mad med ekstra chili på Di Shui Dong efter en lang dag med sightseeing i regnvejr. De gode ben i forgrunden er den mest bestilte take away ret i Shanghai, og det siger vist sig selv, hvor mange gode ben der så bliver langet over disken hver dag.
Jeg sidder lige og ser CNN, som er en del af min vante morgenrytme, for at få en opdatering på verdens begivenheder, mens jeg starter min dag. Hver gang, der er en nyhed om Kina, er jeg selvfølgelig særlig opmærksom, men bliver også tit skuffet, da mange af de højspændte nyheder om Kina, bliver blokeret på TV'et og skærmen går i sort. Her til morgen er jeg dog helt overrasket. Der har lige været dette længere indslag om de voksende protester fra almindelige kineserne runde om i Kina, som nu har bredt sig til Beijing, hvor regeringen og militæret får sværere ved at holde dem nede.
For første gang så jeg hele indslaget uden afbrydelser, hvilket er yderst mærkeligt, da det er et oplagt indslag for regeringen af censurere. Endda når jeg kan læse på CNN, at regeringen strammer censuren for lokale TV stationer.
Situationen i Kina, så vidt jeg har kunne følge med, er, at i flere og flere provinser går lokalbefolkningen på gaden i protester mod regeringen over jobmangel, beskyldninger om korruption og etniske spændinger. Den kinesiske regering har hele foråret været bekymrede for, at hændelserne i Mellemøsten, kaldet Arab Spring, ville inspirere kineserne til at gøre opstand rundt i Kina. Indtil videre har vi ikke set de store forsøg på protester endnu. Der har været rapporter om mindre opstande, men regering er hurtigt til at slå ned på dem, og med censuren af medierne er det også svært at vide, hvor meget der når ud til os. Flere midier beretter om, at det er tydeligt at se, regeringen er ufattelig bange for situationen, da de helt panikagtigt laver alle mulige form for restriktioner. Som eksempelvis aflysningerne af koncerter med internationale navne, som jeg tidligere har omtalt.
Men i disse dage dukker der flere og flere historier op i medierne om protester. Fra Lichuan i Hubei provinsen, hvor vi i weekenden så en beretning med billeder fra et uafhængige medie Shanghaiist.com. Et medie jeg ofte linker til her på bloggen, da det er et af de få medier, der er hurtigt ude med reele billeder af de ting, der foregår i Kina. Og ret sjældent bliver censureret, underligt nok. Lige præcis med denne historie fra Lichuan tror jeg dog cencureringen er slået igennem, for selv ikke på VPN kan jeg logge på siden nu. Så jeg håber, I derhjemme har mulighed for at se linket.
I går dukkede der amatørvideo op fra protester i Indre Mongoliet og nu i dag nyheden fra Beijing. Det bliver en spændende uge og tid, vi går i møde, og interessant at følge med i, hvordan protesterne udvikler sig.
Mangel på organisering - mangel på frie sociale medier
Det interessante ved indslaget er, at de kommenterer på forskellen til protesterne i den arabiske verden, der var utrolig velorganiserede med de sociale medier som middel til at sprede budskabet og sikre bred tilslutning. I Kina ser man ikke denne organisering, og det er derfor umiddelbart nemmere for regeringen at håndtere protesterne. Men det giver jo sig selv, for med den massive censur af internettet og alle de kinesiske sociale medier og blokering af internationale sociale medier som facebook, har kineserne ingen muligheder for at skabe en organisering, som den vi ser i Mellemøsten. Dette er en af årsagerne til, at mange kommentatorer med flere i Kina indtil nu ikke har set det som en mulighed, at The Arab Rise ville fortsætte ind i Kina.
Kineserne er et kæmpe folk med så mange forskellige interesser og livsvilkår, at en fælles massiv protest synes praktisk umulig at få sat i værk. Og med manglen på kommunikationsmidler gør det kun organiseringe sværere.
På mange måder giver det heller ikke mening at sammenligne situationen i Mellemøsten med situationen i Kina. Man skal huske på, at mange kinesere er tilfredse med regeringen og deres liv i Kina, selv om vi udefra ser deres liv og vilkår som undertrykte. Regeringen har for mange kinesere skabt en enorm vækst, masser af jobmuligheder og bedre transport. Men det er et land, hvor man må forholde sig til enorme skalaer, og hvor den samfundsmæssige udvikling springer nogle trin over og sker på ualmindelig kort tid sammenlignet med vores vækstproces i Vesten, mener mange, der må en helt anden forståelse af samfundsudbikling til, for at begribe Kinas udvikling. Så når vi sammenligner, hvad der sker i Vesten eller Mellemøsten med Kina, er det faktisk ikke reelt muligt.
Alt i alt, med min stadig meget begrænsede viden om forholdene i Kina, så vil jeg ikke være dommer over, hvad der er det bedste, men følge nysgerrigt med fra sidelinien og glæde mig over, at flere og flere historier finder vej til medierne og giver os en reel chance for at følge med i, hvad der sker rundt omkring i landet.
Underbukser og et tærklæde blafrende i blæsten over Danshui Lu.
Jeg har efterhånden fået en del yndlingsgader i Shanghai, hvor jeg ofte tager en gåtur igennem for at mærke stemningen og iagttage aktiviteterne på forskellige tider af året. Med den udvikling der sker i Shanghai, hvor flere og flere af de originale gader og kvaterer rives ned til fordel for flere højhuse, hoteller og kvarterer til expats eller rige kinesere, får gåturene også en status af dokumentation af et Shanghai, der måske forsvinder med tiden.
Et godt gammeldags dueslag på en af bygningerne i Danshui Lu.
I krydset Fuxing Lu / Danshui Lu ligger denne store kirke, som selv i februar måned var pyntet op med julepynt og diodelys.
Postkasser på en hoveddør.
Danshui Lu, tæt ved upscale turistområdet Xintiandi, er en gade, jeg er kommet imed jævne mellemrum det sidste år. Her ligger privathospitalet, hvor min fysioterapeut holder til. Jeg har tidligere fortalt om den helt specielle café Stormy, der ligger på gaden. Men gaden gemmer på mange andre oplevelser, som jeg for nogen måneder siden fik dokumenteret med billeder. Her er nogle billeder, der vidner om den hverdag, gadens beboere lever ude på gaden hver dag.
Natpotterne står stadig på fortovet på vej til eller tilbage fra tømning i gadens fælles toilet.
Dagens vasketøj hænges møjsommeligt op på tørrestativet over fortovet.
Et helt almindeligt syn af en scooter fyldt til randen med Bai cai / 白菜 / kinesisk kål klar til levering et sted i byen. Resterne fra en fiskepartering ses i bakken til venstre.
Tørresnoren midt i krydset hængt op på et metroskilt bruges til både tørring af fisk og siddepuder. I samme kryds sidder ofte folk på små stole og spiller kort midt i al fodgængertrafikken.
Efter vi kom hjem fra juleferie, så gaden pludselig helt anderledes ud. Nu var årstiden for udendørs salg af tørret kød og fisk kommet, et syn jeg ikke så i gaden i efteråret. Her er lidt stemningsbilleder fra den oplevelse.
Høns plukkes og klargøren til salg, mens slagteren hakker hoveder af og parterer fisk på skrivebordet midt på gaden.
Hele fisk sprættet op og tørret til salg fra gadeboderne.
Pølserne hænger her så lavt, at en forgænger bare lidt højere end mig ville støde hovedet ind i dem. Det er som en delikatesse-jungle.
Et kig ind i en af butikkerne med ænder, tunger og andet godt hængende i lag fra loftet.
Gadens træ allé bruges til at sætte pinde og snore i spænd som tørreplads.
Der findes heldigvis stadig en del gader som denne rundt i Shanghai, hvor man får en oplevelse af hverdagen for almindelige beboere i byen, ved at gå en langsom tur igennem og snakke med beboerne. Som regel er de meget nysgerrige, når man som udlænding spørger ind til livet på gaden, og ingen kigger skævt til, at jeg hiver kameraet frem.
Hjemmelavet fødselsdagspynt fra svigermor gav god stemning i Shanghai.
For to uger siden fejrede vi begge vores fødselsdage her i Shanghai. For mit vedkommende den første fødselsdag væk fra Danmark. Det var en weekend fyldt med glæde og gode oplevelser, men også en weekend hvor venner og familie i Danmark føltes forfærdelig langt væk.
Vi startede med Peters fødselsdag, der heldigt nok faldt på en lørdag, så han kunne sove længe og have hele dagen til hans rådighed. Dagen startede med pakker og overraskelser hjemme fra Danmark.
Godmorgen til fødselaren.
Gaver fra mor - et strikket iPhone etui.
Af mig fik han 2 nye sengebordslamper.
Ellers nød vi dagen med spansk tapas brunch på el Willy, en gåtur i Shanghais gader og parker og om aftenen var der grillfest hos en af Peters kolleger. Det er jo fornemt, at andre inviterer til fest på ens fødselsdag. I stedet holdt vi søndag en fælles brunchfødselsdag for en flok af vores venner herovre. Et tiltrængt indslag efter lørdagens udskejelser.
Fødselsdagsbunch på el Willy med godt med bobler.
Peters kollega Zhao Chen havde ligefrem købt fødselsdagsgave til ham, og han er nu ejer af et smukt miniature kinesisk tesæt.
Egentlig skulle billedet være et bevis for, at vejret ikke var super godt på Peters fødselsdag. Med på besøg hos en kollega på 51.etage kom dagen nu alligevel til at se ret fantastisk ud.
Heldigvis var vejret fantastisk om søndagen, så vi fik endelig altanen i brug til de 12 brunchgæster. Det var en super hyggelig dag og dejligt alligevel at fejre vores fødselsdage med manér og nye venner, nu de gamle venner og familie ikke lige var i nabolaget.
Vi kunne lige akkurat være på altanen til spisning og Bezzerwizzer - rigtig dansk fødselsdag.
Så er brunch'en serveret.
Svigermor Ellens chokoladekage, der er en sikker tradition til Peters fødselsdag, kom da også på bordet her i Shanghai. Og mit elskede "prik kaffestel" kom endelig i brug.
Mandag d. 30. maj 2011
Min fødselsdag startede tidligt sammen med Peter, inden han skulle på arbejde. Så det var ud af fjerene kl. 6.00. Og hvilken morgen. Solen strålede og jeg havde et helt Gertrud Sand moment, da jeg åbnede en lille fin æske fra Peter, hvori jeg fandt en miniature legoudgave af en Kitchen Aid.
"Næææææjjjjj en Kitchen Aid, det er jo li' hvad jeg har ønsket mig."
Så nu skal der researches på skålstørrelser, motorer og farver, inden den helt rette indkøbes, og så skulle der gerne blive endnu mere hjemmebag i fremtiden.
Gaver til morgenmaden - den lille lego Kitchen Aid er at finde midt i billedet.
Hele vejen fra DK havde spændende kuverterne fra veninder også fundet vej til Kina med en bog, to gange lækker ny dansk musik og Læsøsalt. Helt fantastisk. Og senere er også ugeblade og lakrids ankommet. Så det var helt overvældende. En meget følelsesladet start på dagen. Jeg satte musikken på med det samme og blev helt overvældet at følelser og savn til alle mine fantastiske veninder hjemme i DK og min dejlige familie, som på denne dag virkelig føltes ufattelig langt væk. Jeg har ellers ikke oplevet ret meget hjemve, efter vi er flyttet herud, men d. 30. maj, der følte jeg mig godt nok langt væk fra DK.
Jeg valgte at holde helt fri fra kinesisk, arbejde, computeren og andre pligter og nød solskinsdagen i selskab med en veninde til formiddagskaffe og Sammy til Afternoon Tea på Yongfu Elite i Shanghai. Et helt unikt sted med et gammelt hus og en gammel have midt i French Concession, hvor man føler sig helt hensat til historien og for en stund kan glemme det larmende og hektiske Shanghai. Vi nød en lang eftermiddag i roen med grin og gode historier.
Afternoon Tea på terrassen i den gamle have.
Da Peter fik fri mødtes vi i PEoples Park til middag på Barbarossa og nød den varme aften med drinks og en gåtur langs Nanjing Lu.
Skønt marokkansk sted midt i Peoples Park - Barbarossa.
Aftentur langs neonlysene på Nanjing Lu.
Og her sluttede så en skøn weekend med fejring af et ekstra år for os begge. En overvældende weekend på mange måder med nye venners selskab og gamle venners hilsner på tværs af kloden. Jeg gik i seng på min fødselsdag med en følelse af at være dybt taknemmelig for, hvad vores eventyr herude har bragt os af nye oplevelser og venskaber. Men også hvad det har bragt af nye dimensioner til vores venskaber hjemme i Danmark, hvor nysgerrigt mange følger med og engagerer sig i vores liv herovre trods den store afstand. Det betyder utroligt meget for mig.
Nu hvor halvdelen af vores Kina eventyr er gået, og vi kun har et år tilbage, har vi sat os ned og lavet noget så skønt som en rejse brainstorm. Hvad vil vi gerne nå at opleve i Kina og Asien inden vi vender tilbage til livet i Danmark. Jeg kan sige så meget, at selv om vi allerede har rejst meget, så er listen stadig så lang, at vi udelukkende på den baggrund vist bliver nødt til at overveje en forlængelse af udstationeringen for at nå alle rejseønskerne. Så vi får dejlig travlt på rejsefronten det kommende år.
To super veninder på tur i Nanjing.
En weekend i Nanjing har stået højt på særligt Peters ønskeliste, siden vi kom, og sammen med Peters kollega Mads, hans kone Anne og deres skønne børn Kirstine og Adrian, hoppede vi en fredag for 3 uger siden på hurtigtoget til Nanjing. 1½ time senere med 300km i timen, var vi klar til en weekend i den gamle hovedstad og stedet for den forfærdelige massakre af kinesere i krigen mod Japan i 1937 kendt som The Rape of Nanjing. Inden turen så vi den kinesiske film "Nanjing, Nanjing" (den engelske titel er "City of Life and Death"), som er en fantastisk og forfærdelig beretning om de hændelser, der skete. En tid der stadig er årsag til kinesernes knap så venskablige forhold til de japanske naboer.
En gåtur langs den gamle bymur i Nanjing, som stadig er bevaret.
Lørdag: En svævetur over byen
Det første vi så på kortet over Nanjing var skov og bakker, så lørdag formiddag satte vi kursen mod lidt naturoplevelser, som vi til hverdag savner her i Shanghai. Vi tog en halv times svævebanetur hen over "bjerg"- og skovområdet Zijin mountain, og nød den dog lidt tågede udsigt fra toppen.
Mads kæmpede sig ombord i svævebanen med klapvognen.
Eftermiddagen brugte vi på at tage til byens berømte mausoleum for Sun Yatsen, der af kommunisterne anerkendes som det moderne Kinas fader.
Stadig ved godt mod inden den sidste etape af trapper op til toppen.
Endelig ved toppen, en hård tur for korte som lange ben.
Statue af Sun Yatsen i hans mausoleum,
Lidt tåget udsigt fra toppen at trapperne.
Fra at have haft en rolig formiddag uden for mange turister, kom vi nu til Nanjings største turistattraktion, hvilket som altid betyder horder af kinesiske turister, der ikke har set vesterlændinge før. Så Kirstine og Adrian endte med at blive dagens største attraktion for kineserne. Især da vi fandt på at fordrive tiden og underholde børnene med en omgang sæbebobler efter de mange trapper op til mausoleumet.
Kirstine i klapvognen blev eftermiddagens store attraktion.
Onkel Peter giver den gas med sæbeboblerne til stor glæde hos Kirstine og Adrian. Læg mærke til kineserne med mobiltelefoner, der ivrigt tager billeder i baggrunden.
Aftenen stod på middag med Annes tidligere kollega Jeffrey, hvor vi endnu engang fik en anderledes restaurantoplevelse. På denne restaurant var menukortet placeret som lysende billeder på væggen, hvor man gik rundt og valgte retter, inden man fandt sig til rette ved bordet. Vi så endda de fangede fladfisken, som senere kom på bordet. Så var der frisk fisk, skal jeg love for.
Anderledes menukort.
Så er fladfisken fanget...
...og her kommet på bordet, hvor Anne giver sig i kast med den.
Søndag: Den "mini" forbudte by
Søndag stod vi dersværre op til småregn og noget køligere vejr, end hvad vi havde pakket tøj til. Vi brugte dagen på at gå rundt i byen og endte med at finde frem til det gamle President Palads, som var i funktion under Nanjings tid som hovedstad i 1912 og 1927-1949. Paladset lignede en mini udgave af Den Forbudte By i Beijing, da det har været samme ide man har brugt, til at bygge de to byer, i de to forskellige hovedstader.
Gang i dumplingkokkene på gaden i Nanjing. I panden forrest i billedet er de stegte dumplings klar, som de tre kokke i baggrunden står og laver i hånden.
Tronestolen i President Paladset.
Trods regnvejr var det et virkelig spændende besøg i paladset, som var langt større end vi forventede.
Der blev fodret fisk i stor stil med fornemt mad i form af muffins fra Starbucks, som var det eneste vi lige kunne diske op md, da børnene fik ideen til at fodre fisk.
Den smukke have i Paladset med den specielle udsigt til kontrasten fra fortid og nutid, men skyskraberne i baggrunden.
Peter i President Paladsets have.
Nanjing var en perfekt by til en weekendtur med hurtigtoget fra Shanghai. Og med et fint metronet er det super nemt at komme rundt. Vi havde en skøn weekend med familiehygge og fik knyttet tættere bånd med Mads, Anne og børnen, et venskab som vi virkelig nyder at have her i Shanghai.
En stille stund i metroen med læsning af prinsessehistorier.
Det er ikke med min gode vilje, at det er 3 uger siden sidste indlæg. Men her kommer forklaringen. Jeg har tidligere berettet om den famøse kinesiske firewall, hvor et utal tusinde kinesere sidder i døgndrift og overvåger vores aktivitet på internettet og sikrer, at der ikke er adgang til upassende aktivitet.
De sidste 4 uger har den været helt gal med internettet. Vi ved ikke helt præcis, hvad problemet har været, men faktum er, at det meste af siden har det være umuligt at komme på udenlandske hjemmesider, mens kinesiske sider ikke er noget problem. På gode dage snakker vi internet 40% af tiden, og en VPN forbindelse, der ikke holder adgang mere end 5-7 minutter af gangen. Det gør det ret umuligt at skrive blogindlæg og lægge billeder ud, når jeg kun kan komme til bloggen via VPN.
Nu har ingeniøren så været igang med at udforme et større klageskriv til vores compound, som jo modtager anseelige mængder af månedlig indtægt fra os for at have styr på den slags. Og så skete der ellers ting og sager. I tirsdags kom 4 mand stærk og installerede en ADSL forbindelse. Eller det vil sige, én mand arbejdede på forbindelsen, én overvågede ham og to talte i telefon og havde stor fokus på at undskylde over for mig i de 1½ time, de var her. Men resultatet er nu stabilt og endda hurtigere internet end nogensinde før. Vi går en lys fremtid i møde med blogskrivning og en arbejdsdag uden 10.000 daglig afbrydelser og forflytning til nærmeste cafe med WiFi forbindelse.
Så de kommende dage bliver et blik tilbage på de sidste 3 uger af ophobede billeder og beretninger her på bloggen. Better late than never!