tirsdag den 22. marts 2011

Hverdagens virkelighed melder sig

I denne tid mærker vi tydeligt, at vi træder ind i en ny fase af vores tilværelse som udstationerede. Vi nærmer os de ni måneder som indbyggere i Shanghai, og hverdagen føles nu som hverdag. Byen er ikke så ny og spændende mere, som den var i starten. For Peter flyver dagene afsted med arbejde og byture i weekenden, men for mig kan jeg tydeligt mærke, at hvedebrødsdagene som expat er ved at være ovre. Det er nu, jeg skal til at finde ud af, hvad jeg vil fylde min tilværelse ud med i hverdagene herovre. Jeg fortsætter ihærdigt med kinesisk privatundervisning tre dage om ugen, tre timer af gangen, og kæmper i øjeblikket med at få mit niveau i læsning af tegn op på niveau med mit talte sprog.

Efter vi kom hjem fra jul har jeg også sat gang i jobsøgningen og satser indtil videre på lidt forskellige muligheder med freelancearbejde, så jeg stadig fortsætte med kinesisk undervisning og kan beholde friheden til at rejse, når jeg har lyst. Indtil videre har jeg involveret mig freelance i det danskejede rejsebureau Genuine China Tours, hvor jeg skal være rejseleder for turistture her i Shanghai og rundt i Kina, som behovet er. Desuden er jeg blevet aktivt medlem i Young Professionals under Det Danske Handelskammer i Kina, Shanghai (DCCC Shanghai), som arrangerer forskellige sociale og faglige events for unge erhvervsaktive, studerende og praktikanter i Shanghai. Det er blandt andet YP, der står for at arrangere Nephew koncerten. Jeg har længe ønsket at involvere mig i en forening igen, og med YP får jeg en fed mulighed for at få indblik i det danske erhvervsliv her i Shanghai og sidde med til DCCC bestyrelsesmøder.

Farvel og goddag
Vi begynder at skulle sige farvel til de første nære venskaber, vi har fået, siden vi ankom i sommers. Det er en underlig fornemmelse at have kendt nogen forholdsvis kort tid, men været sammen meget intenst og så pludselig se dem rejse hjem og fortsætte det liv, de forlod i Danmark. Det er aldrig til at vide, hvilke relationer, der holder ved. Alt imens skal vi fortsat realisere vores liv herude og finde nye bekendtskaber, der rækker længere ud i fremtiden. Heldigvis har Peter fået en del nye unge danske kolleger, der skal være herude med deres partnere i to år. Så vi har jo en masse tilfælles. Jeg skal love for, at evnen til at networke bliver trænet i allerhøjeste grad herude. Den er efterhånden blevet et livsvilkår.

Samtidig mærker vi også, at vi er ved at blive gamle i gårde herude. Flere og flere kommer til os for gode råd og hjælp ud fra de erfaringer, vi har gjort os. Det er dejligt at kunne hjælpe til og mindske kulturchokket ved landingen i Kina for de nyankomne fra Danmark.

torsdag den 17. marts 2011

En fælles fortælling om kineserne

Dette blogindlæg er inspireret af et indlæg, jeg læste sidste uge på en af mine yndlingsblogs "SHE in China" skrevet af en ung svensk kvinde, der har boet i Shanghai i mange år. I sit indlæg "One of the best things I've done" beskriver hun ud fra sine hverdagsoplevelser med kinesere, hvordan hun gerne vil bidrage til at skabe et andet billede af kineserne end de fordomme, som folk i Vesten ofte har. Som hun i hvert fald bliver mødt med fra vesterlændinge, der aldrig har været i Kina.

Jeg kunne ikke være mere enig, og jeg har oplevet nøjagtig de samme bekymringer fra vores gæster omkring at blive snydt eller bestjålet af kineserne. Hermed vil jeg gerne supplere Jonnas indlæg med anektoder fra min seneste weekend, som på alle måder er eksempler på nøjagtig den samme karakteristik, som Jonna giver.

Det lille futtog fra gamle dage
I fredags skulle jeg til farvel middag med en af Peters tyske kolleger og sprang et kvarters tid inden middagen i en taxa. Jeg skulle op til den nordlige del af Pudong, så selv om det var midt i rush hour, ville det nok lige kunne nåes. Jeg fik fornøjelsen af at køre med den herligste taxa chauffør, hvilket jeg dog først fandt ud af lidt inde i turen. Først skulle vi nemlig igennem den klassiske diskussion om vejnavnene, da Rushan Lu på kinesisk nogen gange udtales Lushan Lu, og vi derfor ikke var helt enige om, hvor jeg skulle hen.

Fra den diskussion havde han fanget, at jeg talte Mandarin, og så gik snakken ellers i ventetiden i trafikken. Jeg fik historien om, hvordan var vokset op på Pudong, hvor der i gamle dage kørte et lille futtog mellem Pudong og Puxi (som han livligt forklarede med en fut-fut imitation bag rettet). Men nu var der jo desværre kun metroen, som han i øvrigt var sur over, da den ødelagde forretningen som taxachauffør.
Han fik også fortalt, at han virkelig godt kunne lide udlændinge, der kan tale Mandarin, for de var så spændende at snakke med, og han ville så gerne fortælle om Shanghai.

20 minutters historier senere gik det op for os begge, at han vist ikke havde helt styr på, hvor han var på vej hen, og han beklagede mange gange. I samme øjeblik stoppede han taxameteret, og sammen brugte vi en 10 minutter og mange ekstra kilometer på at finde frem til destinationen. Jeg kom således kun til at betale for under halvdelen af turen, og han beklagede så mange gange, at han nær var krøbet ned under rettet, selv om problemet jo var lige delt min manglende korrekte udtalelse og hans forvirring.

Kredit den ene vej men ikke den anden
Samme weekend befandt jeg mig i French Concession  omkring kl. 21 og benyttede lige chancen til at smutte forbi Avocadodamen på Wulumuqi Lu. Som altid var der smil, hilsner og godt humør, selv efter en lang arbejdsdag og uge i hendes lille grøntsagsbod. Jeg fik besluttet mig for lidt forskellig ost, avocado, roculasalat og andre fristelser, og hun begyndte at regne ud på sædvanlig vis med pen og papir. 288RMB endte vi på, og jeg stak hende 300RMB og sagde, at det vist passede. 

Jeg har jo flere gange fået noget på kredit hos hende, hvis jeg ikke har haft kontakter nok. "I know you will be back, no problem, you give me next time" siger hun så bare. Denne gang ville jeg gerne vise min glæde over at handle hos hende ved at smide 12RMB ekstra oven i puljen (og tilmed slippe for småpenge). Men det kunne der ikke blive tale om, Jeg insisterede op til flere gange, men hun kom rendende efter mig med de 12RMB og ville ikke stoppe, før jeg tog imod dem.

Jeg vil hermed opfordre læsere af bloggen til at kigge forbi SHE in China og læse Jonnas beretninger her fra Shanghai. Hun har rigtig mange fede observationer og oplevelser.

onsdag den 16. marts 2011

Min svømmeven Sam

Jeg er lige kommet tilbage fra min faste morgensvømmetur. Eller det vil sige, på grund af sygdom, gæster og ferie har jeg ikke været dernede i over en måned, så nu skal ritualet vist kickstartes igen. Det blev også til et glædeligt gensyn med min svømmeven Sam, der var noget bekymret over, hvor jeg mon havde været alt den tid.

Ja, jeg har fået mig en svømmeven. Kineseren Sam der arbejder som salgsassistent ved KLM og svømmer på samme tidspunkt som mig hver morgen. Vores venskab har udviklet sig for hver morgen igennem januar måned, hvor vi mødte hinanden iført badetøj og badehætter svømmende side om side i compoundets lille svømmehal. Når jeg svømmer om morgenen, bruger jeg det som en måde at vågne op på og er derfor ikke vant til at skulle kommunikere med nogen. Hvilket selsagt også er ret svært, da min svømmeteknik ikke er særlig veludviklet, og jeg derfor har nok at gøre med at koncentrere mig om rytmen i vejrtrækning/svømmetags kombinationen.

Networking i badedragt
Pludselig en dag midt i en bane rygcrawl stopper Sam mig og hilser pænt. Han spørger, om jeg kender nogen englændere, der kunne være interesseret i at være hans sprogtræner, da han gerne vil blive bedre til engelsk, så han har bedre muligheder for at udvikle sin karriere hos KLM. Jeg er helt overrasket over denne pludselige samtale midt i svømmehallen og får fremstammet noget med, at jeg ikke lige kender nogen englændere, men da kan prøve at høre rundt i mit netværk, om nogen kunne have interesse i at være hans lærer. Han takker pænt, og vi aftaler at tales ved om det en af de kommende dage i svømmehallen.

Næste morgen står Sam nærmest på spring, da jeg træder ind i svømmehallen. Han er ivrig for at høre, om jeg nu har fundet nogen. Jeg beklager og siger, at desværre var der ikke lige nogen jeg kender, der havde tid. Endelig får han taget sig sammen til at spørge mig om det, han nok hele tiden har tænkt på; om jeg mon kunne tænke mig at være hans sprogtræner. Hatten af for hans ligefremme måde at netværke på. På dette tidspunkt har jeg jo stadig kun set manden i speedoes og badehætte, så ved ikke engang, om jeg ville kunne genkende ham uden for svømmehallen. Jeg beklager og siger, at jeg desværre ikke har mulighed for at være hans sprogtræner.
Næste problematik er så, at Sam gerne vil give mig sit visitkort, men han må beklage, at han ikke lige har et med inde i svømmehallen (for det er jo ellers meget normalt!?!?!). Hvordan får vi nu udvekslet de kort.......han grubler længe over sagen. Jeg foreslår, om ikke han kan lægge et til mig i receptionen på vejen ud, så tager jeg det med, når jeg er færdig med min svømmetur. Det er han med på, og næste morgen står han igen ivrigt på spring for at tjekke, om jeg nu fik hans kort i går.

Som ringe i vandet
Nu er isen mellem os ligesom brudt, og for hver dag vi mødes i svømmehallen, bliver der snakket mere og mere. Vi starter altid med en morgenhilsen, når vi kommer ind, og stopper gerne et par gange mellem banerne for lige at høre, hvordan det går, hvordan har vi fejret kinesisk nytår, hvordan er vejret og så videre. Vores snak i svømmehallen inspirerede sågar en kvindelig morgensvømmer til at hilse på mig en dag. Hurtigt efter hilsenen spurgte hun, om jeg kendte en god svømmeinstruktør, der kunne træne hendes datter i svømning. Det måtte jeg beklage, at jeg ikke gjorde, hvorefter hun ivrigt spurgte, om ikke jeg ville være datterens svømmeinstruktør. Vældig smigret over hendes tilbud, taget i betragtning af, at jeg godt selv kunne bruge en instruktør til at få styr på førnævnte vanskeligheder med vejrtrækning/svømmetags kombination, måtte jeg pænt afslå. Om det kun er det faktum, at jeg er udlænding, eller jeg bare ligner en, der kan være instruktør i det ene og det andet, ved jeg ikke. Men nu er vi da snart en hel svømmeklub.

I dag fik Sam og jeg lige vendt min forkølelse, problematikken omkring, hvorfor vandet i svømmehallen mon var ualmindelig koldt i dag, situationen i Japan og Sam's kommende rejse til Japan, som han nu måtte aflyse ligesom sidste år, hvor han havde fået visum til England, men aldrig kom afsted pga. askeskyen "fra den der ø", jeg så kunne forklare ham hed Island. Med ønsket om en god dag fik jeg lige et vink med på vejen, da Sam forlod svømmehallen. Mon ikke vi ses igen i morgen.

mandag den 14. marts 2011

Søndag i 上海

En tilstandsrapport fra en søndag i Shanghai.
Billedet her er godt nok fra lørdag aften på vej til USHER koncert, hvor vi i metroen fandt en af de mere ærgelige hittegodsgenstande - en blindestok! 
Efter over en uge i massiv hoste og snot tilstand, besluttede jeg mig søndag til at være rask og nyde en dag med aktiviteter uden for huset i det gode vejr. Efter over en uge i sengen, skreg køleskabet nærmest på at blive fyldt op, så vi startede med en tiltrængt indkøbstur i vores lokale Carrefour på Thumbs Plaza, hvor julepynten minsandten stadig lyste op på torvet. Da weekenden bød på 17 graders varme og høj sol, bliver det bare mere og mere surrealistisk stadig at skulle forholde sig til julepynt i bybilledet.
WOW for en smukt kreativt julefræ! Billeder her er fra sidst i januar, men træet står stadig fint på pladsen, hvor indgangen prydes af sætningen "Bling Bling Holiday" i lysende diodelygter. Det er der vist ingen, der kan være i tvivl om!
Efter snart ni måneder i lejligheden har vi besluttet, at det er på tide, at få de sidste detaljer på plads. Så mens vi nød en brunch på yndligscafékæden Wagas (som faktisk er dansk ejet!), fik vi endelig printet billeder til vores venne-billedvæg, der senere på eftermiddagen stod færdig.
Billedvæggen over sengen i soveværelset stod endelig klar i går.
På med læsebrillen
Shanghai har et marked for alt: fakemarked for kopiprodukter, fotomarked med 5 etagers fotoudstyr, Hotel Equipment Market med alt hvad hjertet begærer af køkkenudstyr, perlemarked hvor man kan få lavet eget design af perlekæder og også et brillemarked, med flere etager fyldt med boder, hvor der sælges briller lavet ud fra dine nuværende brillestyrke. En veninde inviterede os med en tur på brillemarkedet, så vi besluttede, at tiden var inde for Peter til at få et par briller med en helt anden profil, og for mig at konfrontere mit eventuelle nærsyn. Under helbredsundersøgelsen i Danmark var min læge jo så venlig at konstatere, at jeg var ved at blive gammel på øjnene = blive en smule nærsynet. Jeg fortrød bagefter bittert, jeg havde afsløret for hende, at jeg sommetider lukker det ene øje for at koncentrere mig om at skrive SMS'er.
Peter med den nye brille.
Efter 2 timer med ivrige sælgere, utallige briller på næseryggene og hårde forhandlinger fandt Peter et par nye briller, og jeg kom hjem med et par læsebriller (som jeg stadig ikke er helt overbevist om, jeg behøver), et par almindelige briller uden styrke og et par solbriller.

Nephew is coming to town!
Min aktive, raske søndag sluttede med et møde i planlægningsgrupen for Nephew koncerten om 14 dage. Ja, den er god nok. Danmarks yndlingsnevø kommer til byen, og jeg er kommet med i gruppen, der i disse dage arbejde på højtryk, ved siden af deres fuldtidsarbejde, for at realisere koncerten. Det er super spændende at være med til at navigere i alle de praktiske detaljer til sådan en event. Nu er det bare så ærgeligt, at jeg selv er i Beijing for at hente Mor og Far, der kommer på besøg, den dag koncerten er :-( Så jeg må indtil videre nøjes med glæden ved at kunne sende Peter afsted og selv få en t-shirt og forhåbentlig være med til at skabe en god aften for danskere herude.

I dag måtte jeg så bøde for min "raske" søndag, med et tilbagefald af massiv snot og hoste. Det er endda som om, vejret har rottet sig sammen mod mig og vist sig fra en yderst ucharmerende side med tåge og regn hele dagen. "Vi må da håbe det bliver bedre i morgen..."

søndag den 13. marts 2011

OMG it's USHER!

Mr. USHER live in concert! Billede fra www.usher.com
Når man som os er  vant til et store udvalg af livekoncerter og festivaller som en del af vores kulturelle liv, så er det hårdt at leve i et land, hvor regeringen styrer med hård hånd, både hvilke film og bands, der får lov at komme slippe ind. I praksis betyder det, af ca. 12 internationale film bliver vist her om året, og meget få internationale topnavne kommer forbi til koncert. Så da jeg så, at USHER skulle give koncert, var der ingen tvivl om, at det var den perfekte bryllupsdagsgave til Peter.
Her en alien udklædt klar til koncert i arenaen, der godt nok ligner en UFO!
Lige ved siden af os dansede og sang en kinesisk mor med hendes to piger i henholdsvis gummistøvler og nattøj. De gav den virkelig gas.
Endelig en stor koncertoplevelse i byen.Og samme tanke synes mange udlændinge her i byen at have fået. Det var et meget bredt publikum, vi mødte til koncerten. Hele familier, mødre med børn, kærestepar og selvfølgelig store flokke af tøser havde købt billetter til denne aften.

En aften i UFO'en
Klar til koncert med Mercedes Benz Arena (aka UFO'en) i baggrunden.
I går var så dagen, hvor vi sammen med ca. 15.000 andre skulle se USHER på hans "OMG Tour" i Shanghai nye mega arena Mercedes Benz Arena, bygget til EXPO. Selv om mændene var i undertal og kvindehvin fyldte salen det meste af aftenen, i takt med at USHER viste mere og mere veltrænet overkrop, var det en fed oplevelse at se så stort internationalt navn. Det var et show af format, og som altid, kunne vi synge med på langt flere numre, end vi havde forventet. Nu er USHER ikke lige der, der kører op iTunes mest her.

Højdepunkterne var helt sikkert, da en kinesisk pige fra publikum blev hevet op på scenen og sunget en hed sang til af USHER i bar overkrop. Hans Michael Jacksom tribute dansenummer alene på scenen og de afsluttende tre numre, hvor hele arenaen og de 15.000 mennesker blev forvandlet til en stor club med fedt lysshow og folk, der stod op og dansede løs inklusiv herren og fruen her.
Håb for flere koncerter i fremtiden
The Eagels gav koncert i samme arena tidligere på ugen og rygterne går, at Bob Dylan kommer til byen først i april, så der er håb forude for flere store koncerter herovre. Sidst år, da Dylan skulle spille i Kina, blev det blokeret af regeringen i forbindelse med et større stop for internationale navne i kølvandet på Björks udtalelser om Tibet ved hendes koncert her i 2008. Efter sigende skulle de kinesiske myndigheder også have en del krav til Dylans playlist, da ikke alle hans numre er "passende" at spille her.

lørdag den 12. marts 2011

Tsunami i Japan

Vi sidder her lørdag morgen og kigger på de skrækkelige billeder fra BCC og CNN af tsunamien i Japan. Det er som om, katastrofen kommer lidt tætttere ind på livet af os, nu vi bor så tæt på der, hvor skaderne er sket. Vores tanker går tilbage til vores ferie i Japan i oktober, og det er svært at forstå, at det er det samme land, vi ser disse billeder fra.

Her i Shanghai har vi ikke mærket noget til jordskælvet i går, da vi ligger for langt sydpå i forhold til epicentret. Men efter sigende skulle de i Beijing have mærket det.

Vi bor i et compound med ca. 60% japanere, så det er virkelig en underlig fornemmelse at sidde her foran TV'et og vide, at i alle compoundets lejligheder sidder folk klinet til skærmen og kigger med, for at høre nyt om deres land og deres familie og venner i landet.

søndag den 6. marts 2011

Kina versus USA

Tiden flyver afsted med skønne besøg hjemme fra Danmark, så beklager at bloggen har været lidt forladt den sidste tid. Jeg er snart tilbage med flere historier fra livet i Shanghai. Indtil da er her lige en sjov kommentar til forholdet mellem Kina og USA. Videolinket er taget fra The Colbert Report:

The Colbert ReportMon - Thurs 11:30pm / 10:30c
Evan Osnos
www.colbertnation.com
Colbert Report Full EpisodesPolitical Humor & Satire BlogVideo Archive


Og hvis man vælger at tolke på symboler, så siger det her billede, jeg fangede i en smal gyde i Shanghais Old Town, en hel del om, hvor meget betydning USA's nationalsymbol tillæges af de almindelige kinesere.
Her er "Stars and Stripes" praktisk anvendt som tildækning af en aircon.