Når man som os er vant til et store udvalg af livekoncerter og festivaller som en del af vores kulturelle liv, så er det hårdt at leve i et land, hvor regeringen styrer med hård hånd, både hvilke film og bands, der får lov at komme slippe ind. I praksis betyder det, af ca. 12 internationale film bliver vist her om året, og meget få internationale topnavne kommer forbi til koncert. Så da jeg så, at USHER skulle give koncert, var der ingen tvivl om, at det var den perfekte bryllupsdagsgave til Peter.
 |
| Her en alien udklædt klar til koncert i arenaen, der godt nok ligner en UFO! |
 |
| Lige ved siden af os dansede og sang en kinesisk mor med hendes to piger i henholdsvis gummistøvler og nattøj. De gav den virkelig gas. |
Endelig en stor koncertoplevelse i byen.Og samme tanke synes mange udlændinge her i byen at have fået. Det var et meget bredt publikum, vi mødte til koncerten. Hele familier, mødre med børn, kærestepar og selvfølgelig store flokke af tøser havde købt billetter til denne aften.
En aften i UFO'en
 |
| Klar til koncert med Mercedes Benz Arena (aka UFO'en) i baggrunden. |
I går var så dagen, hvor vi sammen med ca. 15.000 andre skulle se USHER på hans
"OMG Tour" i Shanghai nye mega arena
Mercedes Benz Arena, bygget til EXPO. Selv om mændene var i undertal og kvindehvin fyldte salen det meste af aftenen, i takt med at USHER viste mere og mere veltrænet overkrop, var det en fed oplevelse at se så stort internationalt navn. Det var et show af format, og som altid, kunne vi synge med på langt flere numre, end vi havde forventet. Nu er USHER ikke lige der, der kører op iTunes mest her.
Højdepunkterne var helt sikkert, da en kinesisk pige fra publikum blev hevet op på scenen og sunget en hed sang til af USHER i bar overkrop. Hans Michael Jacksom tribute dansenummer alene på scenen og de afsluttende tre numre, hvor hele arenaen og de 15.000 mennesker blev forvandlet til en stor club med fedt lysshow og folk, der stod op og dansede løs inklusiv herren og fruen her.
Håb for flere koncerter i fremtiden
The Eagels gav koncert i samme arena tidligere på ugen og rygterne går, at Bob Dylan kommer til byen først i april, så der er håb forude for flere store koncerter herovre. Sidst år, da Dylan skulle spille i Kina, blev det blokeret af regeringen i forbindelse med et større stop for internationale navne i kølvandet på
Björks udtalelser om Tibet ved hendes koncert her i 2008. Efter sigende skulle de kinesiske myndigheder også have en del krav til Dylans playlist, da ikke alle hans numre er "passende" at spille her.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar