Hverdagens virkelighed melder sig

I denne tid mærker vi tydeligt, at vi træder ind i en ny fase af vores tilværelse som udstationerede. Vi nærmer os de ni måneder som indbyggere i Shanghai, og hverdagen føles nu som hverdag. Byen er ikke så ny og spændende mere, som den var i starten. For Peter flyver dagene afsted med arbejde og byture i weekenden, men for mig kan jeg tydeligt mærke, at hvedebrødsdagene som expat er ved at være ovre. Det er nu, jeg skal til at finde ud af, hvad jeg vil fylde min tilværelse ud med i hverdagene herovre. Jeg fortsætter ihærdigt med kinesisk privatundervisning tre dage om ugen, tre timer af gangen, og kæmper i øjeblikket med at få mit niveau i læsning af tegn op på niveau med mit talte sprog.

Efter vi kom hjem fra jul har jeg også sat gang i jobsøgningen og satser indtil videre på lidt forskellige muligheder med freelancearbejde, så jeg stadig fortsætte med kinesisk undervisning og kan beholde friheden til at rejse, når jeg har lyst. Indtil videre har jeg involveret mig freelance i det danskejede rejsebureau Genuine China Tours, hvor jeg skal være rejseleder for turistture her i Shanghai og rundt i Kina, som behovet er. Desuden er jeg blevet aktivt medlem i Young Professionals under Det Danske Handelskammer i Kina, Shanghai (DCCC Shanghai), som arrangerer forskellige sociale og faglige events for unge erhvervsaktive, studerende og praktikanter i Shanghai. Det er blandt andet YP, der står for at arrangere Nephew koncerten. Jeg har længe ønsket at involvere mig i en forening igen, og med YP får jeg en fed mulighed for at få indblik i det danske erhvervsliv her i Shanghai og sidde med til DCCC bestyrelsesmøder.

Farvel og goddag
Vi begynder at skulle sige farvel til de første nære venskaber, vi har fået, siden vi ankom i sommers. Det er en underlig fornemmelse at have kendt nogen forholdsvis kort tid, men været sammen meget intenst og så pludselig se dem rejse hjem og fortsætte det liv, de forlod i Danmark. Det er aldrig til at vide, hvilke relationer, der holder ved. Alt imens skal vi fortsat realisere vores liv herude og finde nye bekendtskaber, der rækker længere ud i fremtiden. Heldigvis har Peter fået en del nye unge danske kolleger, der skal være herude med deres partnere i to år. Så vi har jo en masse tilfælles. Jeg skal love for, at evnen til at networke bliver trænet i allerhøjeste grad herude. Den er efterhånden blevet et livsvilkår.

Samtidig mærker vi også, at vi er ved at blive gamle i gårde herude. Flere og flere kommer til os for gode råd og hjælp ud fra de erfaringer, vi har gjort os. Det er dejligt at kunne hjælpe til og mindske kulturchokket ved landingen i Kina for de nyankomne fra Danmark.