mandag den 16. august 2010

Weekend of ZEN

Første weekend away fra storbyen blev en tur til Hangzhou og Moganshan et par hundrede kilometer sydvest for Shanghai. Det blev en weekend med masser af sol, sved, smuk natur og træning i kinesisk.

Lørdag morgen stod vi op med solen og smurte gode klassiske madpakker, som traditionen er for ferier. Vores mål med en weekend væk fra storbyen var at få lidt feriefornemmelse ved at komme ud til natur, åbne vidder og inden larm ud over naturens egne lyde. Og det fik vi i sandhed opfyldt. 
Vi tog toget 1½ time til Hangzhou og fik tjekket ind på hotellet, inden vi gav os i kast med at finde et sted at leje cykler. Hangzhou er "hovedstad" i provinsen Zhejiang og en af de mest besøgte byer i Kina, så formålet med at slippe væk fra menneskemængderne var lidt omsonst sådan en sommerweekend. I stedet for at tage rundt til alle de klassiske turistfælder rundt om byens store sø West Lake, lejede vi cykler og trådte hårdt i pedalerne i 6 timer rundt i et skov- og bjergområde syd for søen. Her mødte vi ikke ret mange turister, og til gengæld en masse nysgerrige beboere i de små landsbyer, vi cyklede igennem.
På vej ud af Hangzhou ser vi de første temarker. Lonely Planet må lige konsulteres for at tjekke ruten.
Terrasser af teplantager - de fyldte størstedelen af det landskab, vi cyklede igennem på vej ud af Hangzhou.
Så blev det tid til at nyde den medbragte frokost og dyppe de svedne fødder i et køligt vandhul.
Cykelturen bød på idylliske landsbyer, hvor vi var de eneste udlændinge. Vejen her fortsætter ned igennem et smukt skovområde.
Li'an Temple inde midt i skolen.
Vi drak noget der ligner 2½ liter vand hver på vores 6 timers cykeltur! Det siger lidt om, hvor meget vi svedte. Da vi stødte på Li'an templet og så de serverede vandmelon, var vi hurtige til at bestille en hel. Så oven i de 5 liter vand indtog vi en hel vandmelon, hvilket vi ikke selv troede kunne lade sig gøre.
Post vandmelonorgiet.
Taget i betragtning at cyklerne mildest talt var af ældre dato, ingen gear havde, ikke havde for meget luft i dækkene og at det var ca. 40 grader varmt, så havde vi en tur over al forventning
Tilbage i Hangzhou ved West Lake med Leifeng Pagoda i baggrunden. Den hasteindkøbte hat og vifte var dagens bedste accessory.
Aften over West Lake.
Moganshan
Søndag gik turen 50km længere nordpå til bjergområdet Moganshan. Vi fik, til vores egen store overraskelse, uden problemer købt billetter til bussen frem og tilbage til Wukang. Da vi nåede frem, stod 6 mand stærk klar til at tilbyde os kørsel op på bjerget, mod betaling forstås 
Vores hjælpsomme chauffør med sin umiskendelige limegrønne bil, der drønede op af bjerget i en rasende fart.
Derfra kørte vi, med manden i den grønne bil, i bedste bjergbestiger stil, som vi kender det fra de norske fjelde, op, op og atter op af hårnålesving, indtil  vi ankom i den skønneste lille landsby med originale huse og hoteller. Byens huse ligner noget, der er taget ud af Provence eller Toscana, da den blev etableret af europæere fra Shanghai, der omkring århundredeskiftet brugte stedet til at komme væk fra storbyen. Ren idyl på bjergsiden med pagoder, bambusskov og små hyggelige stier rundt i naturen.
Peter i nærkontakt med den første bambus. Imponerende plante.
Vandring i bambusskov.
Et lille lokalt hus med "udekøkken", køkkenhave og vasketøj.
I de højere luftlag kunne vi nyde temperaturer ca. 5-7 grader lavere end nede på landjorden. Det hjalp dog ikke meget på vores kropsfugtighed, da vi blev fanget i et regulært skybrud! Vi søgte ly i en hus, vi kom forbi, hvor en lille flok kvinder holdt til og vist nok lejede værelserne ud. Mens vi sad der en lille time og ventede på at regn og torden skulle drive over, sang kvinderne kinesiske sange og spillede kort. Jeg fik aller nådigst lov til at tage et billede.
Så kom regnen, og den fine udendørs pynt blegnede for en kort stund.
Huset hvor vi søgte ly for regnen en times tid. Vores bedste bud er at det er værelser de lejer ud.
En meget våd mig!
De søde kvinder, der gav os husly og sang for os.
Efter en lang vandring med den ufrivillige times pause, kunne vi endelig nyde en velfortjent frokost på The Lodge. Et rigtig backpackersted som manden bag "That's" magasinerne i hele Asien (Mark Kitto), har oprettet, efter den kinesiske regering overtog hans business. De ville kontrollere indholdet i det, han publicerede, hvilket efterlod ham bankerot. Der følger en fantastisk historie med hans ide om at starte The Lodge, som kan læses i hans bog "China Cuckoo" (Som vi for øvrigt købte en signeret kopi med hjem af som souvenir.)

Mens Peter nød en stille stund i selskab med de bløde sofaer og en god bog, tog jeg turen til toppen af bjerget med udsigt hele vejen rundt i området. Her oplevede jeg den mest intense ro og stilhed, for første gang siden jeg ankom til Shanghai. Det var en fryd for ørene og sindet kun at høre naturens egne lyde. Ikke en bil, ingen snak og ingen støjforurening, som hverdagen i Shanghai. Kun lyden af mine skridt, nogle fugle og kameraet.

Udsigt fra toppen af Moganshan.


Turen bød også på en hængebro.
Indgangen til en café på bjergsiden med den bedste beliggenhed, jeg længe har oplevet - se næste billede.
Hvilket sted at nyde en kop kinesisk grøn te.
På vejen tilbage mødte jeg nogle af byboerne, som jeg fik et par billeder af. Jeg er vild med deres ansigter.

Børnene her er igang med at vaske tøj og stillede ivrigt op, da jeg spurgte, om jeg måtte tage et billede af dem.
Vores første weekend væk fra storbyen bød virkelig på mange oplevelser. Feriestemningen nåede at slå igennem, selv om vi kun var væk i to dage. Det er samtidig første gang vi har været væk fra lejligheden. Så det føles bare endnu mere hjemligt at vende tilbage til den by og de rammer, der nu er vores hjem.

//Signe

tirsdag den 10. august 2010

Alternativ behandling med boomerangeffekt

I går var jeg til et netværksarrangement, hvor jeg mødte en amerikansk akupunktør, der er flyttet her til Shanghai for at åbne en akupunkturklinik for expats (udstationerede) og andre vesterlændinge i Shanghai. Det må da være topmålet af udbredelsen af den kinesiske og østlige lægevidenskab, når behandlingsformerne vender tilbage til deres oprindelsesland i form af en vestlig akupunktør.


Og så dumpede denne Wulffmorgenthaler lige ind i mailboksen i dag som et yderligere perspektiv på kombinationen af den vestlige verden og Østens tankegang:


Et af de få autoværksteder, der benytter sig af alternativ behandling.
//Signe

mandag den 9. august 2010

Kinesisk employer branding

På vej hjem fra skole i dag gik jeg forbi bagindgangen til Shanghai Centre, hvor dette skilt hang:


Det er da også en måde at lave employer branding på og skabe arbejdsglæde på en og samme tid!

//Signe

Kærlighed uden hjerte!

Studiet af de kinesiske tegn er et studie i kulturen. Jeg er kun lige begyndt at lære en smule af tegnene. Bag hvert tegn gemmer sig en historie, som vores lærerinde ihærdigt indvier os i. Og en af de historier vil jeg nu give videre til jer.

Et tegn er sammensat af et vist ansat elementer (radicals), grundtegn/-ord som sættes sammen for at danne nye ord. Eksempelvis er tegnet for vand en radicle, der indgår i tegnene for hav, øl, bad, sved ovs. Altså alt der har noget med vand at gøre i en eller anden forstand.
Som et led i udviklingen af skriftsproget indførte man i 1950'erne de forenklede kinesiske tegn. I dag bruges både traditionelle og forenklede tegn alt efter, hvad kineserne har lært i skolen. Tegnet er det samme, det er bare forenklet, det vil sige enkelte elementer af tegnet er pillet ud for at gøre tegnet nemmere at skrive og læse.

Men, der er jo en masse mening i de enkelte delelementer af tegner. Her ligger forståelse af ordets oprindelse og betydning, og ved at fjerne delelementer af tegnene, fjerner man så at sige også noget af meningen. En ny forståelse af ordene kommer derved til at opstå og påvirke kulturen i Kina. Et eksempel på dette er tegner for "kærlighed", som jeg her har sat ind i de to udgaver:

愛  Det kinesiske tegn for kærlighed skrevet i det traditionelle skriftsprog

爱     Det kinesiske tegn for kærlighed skrevet i det nye forenklede skriftsprog

Som I måske kan se, er der i omformningen til det forenklede tegn fjernet et element af tegnet (ca. i midten), nemlig tegnet for "hjerte" 心 Rent betydningsmæssigt er hjerte jo en væsentlig del af forståelsen for, hvad ordet "kærlighed" dækker over. Således er betydningen af det traditionelle tegn, at kærlighed går gennem eller kommer fra hjertet. Når "kærlighed" i det forenklede tegn nu skrives uden ordet hjerte, får "kærlighed" den betydning, at det ikke nødvendigvis hænger sammen med hjertet - altså at man godt kan føle kærlighed og dermed elske en anden uden at hjertet er med, eksempelvis på baggrund af penge eller status.

Jeg synes det er et vildt interessant eksempel på, hvordan sproget og kultur er dialektiske størrelser, der hele tiden udvikler sig og dermed påvirker hinanden. I dette eksempel kan man diskutere, hvad det gør ved opfattelsen af kærlighed blandt de kinesere, som kun bruger de forenkelede tegn.
//Signe

fredag den 6. august 2010

Shanghai life #2 - high in the sky

Lidt sightseeing bliver det også til ind i mellem i weekenderne. Så i sidste weekend gik turen til Shanghai World Finansiel Center - "Oplukkeren" - Kinas højeste bygning og en af verdens højeste. Vi tog hele turen op i øverste del af oplukkeren, hvor man kan gå på 100. etage i 474 meters højde og kigge ned gennem vinduer i gulvet! (se billede nedenfor) Det var en vild oplevelse og fedt at se byen fra det perspektiv. Her er lidt billeder:
For foden af den 497m høje bygning!
Kineserne står gerne i kø både hele og halve timer for at tage elevatorer og rulletrapper. Der slog den danske effektivitet igennem hos os, og vi besluttede at tage trapperne de sidste 200 trin (=12 etager) til toppen. God motivation på vejen op med nedtælling af trin!
Endelig ved toppen!
Heroppefra ser søstertårnet Jinmao Tower på 421m helt lille ud.
Så er der frit kig 474m ned til jorden!
Bogstavelig talt på toppen af Shanghai!

Oriental Pearl og den nordlige del af Puxi på den anden side af floden.
Nede på jorden igen for foden af Oriental Pearl. Alle de 3 omtalte tårne ligger op af hinanden i finanskvarteret Lujiazui og udgør den kendte Shanghai skyline.
Og sådan tager Oplukkeren sig ud om aftenen. Peter tog billedet kl. 19.00! Ja, vi savner de lyse sommeraftner her.
Næste gang vi skal op i højderne bliver det en tur på baren Cloud Nine og drikke cocktails til solnedgangen over Puxi. Baren ligger på 87. etage i Jinmao Tower, 


//Signe

torsdag den 5. august 2010

Chinglish #1

Chinglish er efterhånden en hel sport her i Kina, altså det at spotte skønne eksempler på skilte og andre oversættelser til engelsk. Her kommer de første eksempler på skilte vi er faldet over:
Jo tak, det er vel nærmere en opfordring end en advarsel! Men der er point for det skønne hjemmelavede skilt. Nedenfor er et mere af slagsen. 
Shhhh, ingen råben her! Skiltet fandt vi i en gårdhave til en lille skøn café.
"Waintenance" - den nye slags vedligeholds af parkområder?

onsdag den 4. august 2010

Hjem kære hjem

Med billeder på vægene og pynteting på hylderne er vores nye hjem nu endelig etableret. Med 3 håndværkere til at sætte vores billeder op (1 til at bore hullet, 1 til at samle støvet efter boringen og 1 til at pletmale alle skrammerne på vægene efter ophængning af billeder!!) er alt nu kommet på plads. Så her er de længe ventede billeder:
Hoveddøren set indefra med nyleveret vand til vandkøleren!
Indgangen til lejligheden set med hoveddøren i ryggen. Til venstre er sofahjørnet og til højre spisebord og køkken. Ligefrem er gangen til badeværelse og soveværelse til venstre, gæstebadeværelset ligefrem og gæsteværelse til højre.
Vores tildelte sofaarrangement mm. og altanen mod syd med min fødselsdagsgave og liggestol. Vi fejrer jo tigerens år her i Kina, så derfor måtte jeg da have en tiger til at sprede lidt godt humør :-)
Den anden del af stuen.
Spisebord og altanen mod nord.
Det fine køkken, hvor jeg stadig slås lidt med gasovnen!
Badeværelset
Soveværelset med vindue ud til altanen mod syd
Gæsteværelset med det flotte maleri, som vi fik af de første ovenattende gæster.

Vores nye tilværelse her i Shanghai begynder at tage form i takt med, at mit kinesiske bliver bedre og bedre. Jeg er overrasket over, hvor hurtigt man vænner sig til at bo i et helt andet land og indfinder sig i en helt anden kultur. Jeg kan tage mig selv i
ikke længere at undres over de powernappende kinesere i metroen, albuen i siden på vej op af rulletrappen, barnet på moderens arm med helt bar numse (så man nemt lige kan komme af med kropslige efterladenskaber her og der i byen) eller de ekstreme mængder "bagage" på cyklerne. Det er nu bare en del af hverdagen. 
Apropos så er her det største læs jeg har set på en trækvogn indtil nu! Læg mærke til madrassen forrest og de personlige ting forrest bag den første stol - en rullende butik/hjem.

Til gengæld blomstrer min nysgerrighed jo flere ord jeg kan fange af de kinesiske samtaler. Før var det kinesiske sprog bare en stor mængde lyde i mine øre. Men nu kan jeg virkelig høre sproget i disse lyde, og kan føre små samtaler med taxachaufføren og ekspedienter. Heldigvis er kineserne et utroligt nysgerrigt folkefærd, så de elsker at være prøveklude for min sprogtræning. Udfordringen lige pt. er, at jeg kan stille en hulens masse spørgsmål, men ikke altid forstå de svar eller modspørgsmål, jeg får tilbage! Det er en fed følelse at mærke helt konkret, hvordan man lærer mere og mere for hver dag der går. Tænk at jeg kun har studeret sproget i 3½ uge!


//Signe