I et årti har Kina og Shanghai planlagt EXPO, bygget området op (og dermed jaget uskyldige kinesere fra hus og hjem!) og gearet byen til de mange besøgende med ekstra metrolinier og facelift til mange af byens bygninger. Før 1. maj blev der opsat store lysreklamer med nedtælling til åbningen af EXPO. Senere blev der talt antallet af dage, EXPO havde holdt åben, og nu har vi så nået dag 4 efter EXPO. En tid hvor byen skal finde sin identitet igen eller måske på ny uden EXPO cirkusset er i byen og vise, om slogannet "Better city, better life" var mere end bare ord.
Alt har stået i EXPO's tegn siden jeg ankom til byen, så jeg glæder mig til at se, hvordan Shanghai tager sig ud ude EXPO. De beskrivelser af byen, jeg hører, fra folk, der har boet her længe, lyder nemlig meget anderledes end det Shanghai, jeg har mødt. Tiden før EXPO var præget af masser af byggerod og ikke mindst støv, der fyldte luften, så det lignede smog. Shanghais indbyggere opførte sig som de altid har gjort med skrald, spyt og endda toiletbesøg på gaden. Men til EXPO har Shanghais bystyre bedt alle beboere om at stramme op og vise sig, byen og landet fra den bedste side, når Verden nu kom på besøg.
Så vil Shanghai vende tilbage til den gamle identitet, eller vil nogle af de positive tiltag med EXPO blive hængende? Byggerierne er så småt igang igen, især det nye Shanghai Tower, som overhaler alle eksisterende bygninger i byen hvad angår højde. Jeg vil glæde mig særligt til at opleve en by, med knap så mange turister!
Og hvad skal der så ske med EXPO området? Det er det store spørgsmål i byen i disse dage. Den kinesiske pavillon og alle de 4 største officielle EXPO bygninger bliver stående og skal bruges til konferencer, museum om EXPO og andet i den dur. Mange af de andre pavilloner bliver pillet ned, bortauktioneret enten som hele bygninger eller delvis, og Den Lille Havfrue er taget afsted på sin rejse hjem til Langelinje.
Kineserne fik deres bid af eventyret, og hvilket eventyr. Alle jeg møder herovre møder mig med fortællingen om den lille havfrue på læberne. Den anden dag gav Peters kinesisklærer os én forklaring på, hvorfor kineserne har et helt særligt forhold til H.C.Andersen. Under Kulturrevolutionen i 1966-76 blev meget litteratur destrueret eller forbudt, men ikke Antusheng (som H.C.Andersen hedder på kinesisk). Hans eventyr er en af de få ting, alle generationer i Kina har til fælles og stadig kan nyde med regeringens samtykke. Hvorvidt det er den eneste forklaring, vil jeg lade stå hen i det uvisse. Men denne vinkel gør da kun eventyrene bedre.
Hermed skal lyde et farvel til EXPO eventyret.
Beretninger om oplevelser, mennesker, kultur og alle de finurligheder der opstår, når en nordjyde tager på eventyr i Østens metropol.
torsdag den 4. november 2010
onsdag den 27. oktober 2010
Shanghai life #3 - når små ting giver de store oplevelser
Det er vist et stykke tid siden, der er kommet lidt fotomontage fra hverdagslivet i Shanghai, måske fordi jeg, som tiden går, vænner mig til alle de skøre ting i trafikken, folk på gaden og skønne scener fra hverdagen, så jeg får ikke lagt nær så meget mærke til dem. Efter 2x besøg fra Danmark er jeg i høj grad blevet mindet om alle de underlige, forargende og sjove ting ved livet i Shanghai. Især på mine ture rundt i byen sammen med svigerforældrene opdagede jer, hvordan de små ting ofte giver de største oplevelser. Det at stå og observere trafikken, at stå fastklemt i en metro i rushhour eller gå igennem en gade fyldt med gadekøkner. Så her kommer lidt hverdagsbilleder til jer derhjemme:
Hmm! Jamen når man har så mange folk der kan arbejde, kan man da også lige så godt bygge elevatoren videre op, og så bare bygge et loft ovenpå!
En rullende dyrehandel med både kaniner, kyllinger, en fugl og dværghamstre vil jeg gætte på. Jeg så hende lige midt i et af de store trafikerede kryds ved Xujiahui.
Jeg ved ikke helt om jeg har lyst til et glas Semen Cannabis, som står her på listen over drikkevarer hos en lille cafe! De har endda anbefalet den med "I love" tegnet.
Mens Talent 2010 ruller over skærmen derhjemme, ja så tror jeg Shanghai har gang i sit helt egen talentshow. Jeg gik i hvert fald forbi denne scene den anden dag, og måtte simpelthen dele dette bud på "talent". På scenen har vi 9 mænd i alderen 60-75 år (er mit bedste bud), der med tørklæder og guldskrubbere danser sig yndigt igennem deres bud på et vindershow! Læg særligt mærke til frontfiguren bevægelser (ofte centreret i midten) - jeg er sikker på, det er en fjern kinesisk slægtning til Ole Henriksen! Bevægelsesmønstret ligner umiskendeligt meget...
Ved langt de fleste metroudgange i Shanghai står 2 mand stærk og passer på ro og orden. Jeg har aldrig set dem lave andet en at stå og skifte vagt, så det er vist mere forebyggende end udøvende. Bare på People Square, Shanghais største metrostation, er der over 30 udgange! Det giver ret mange vagter. Men som tidligere fortalt, der er folk nok herovre. Jeg arbejde i disse dage på en post om "Jobs du ikke finder i Danmark", så følg med på bloggen.
Meget er man vidne til i trafikken. Ovenfor er det transport af en af de klassiske kinesiske blomsteropsatser og på andet billede er der businessmanden på scooter med en bur med duer bagpå!
Hmm! Jamen når man har så mange folk der kan arbejde, kan man da også lige så godt bygge elevatoren videre op, og så bare bygge et loft ovenpå!
En rullende dyrehandel med både kaniner, kyllinger, en fugl og dværghamstre vil jeg gætte på. Jeg så hende lige midt i et af de store trafikerede kryds ved Xujiahui.
Jeg ved ikke helt om jeg har lyst til et glas Semen Cannabis, som står her på listen over drikkevarer hos en lille cafe! De har endda anbefalet den med "I love" tegnet.
Mens Talent 2010 ruller over skærmen derhjemme, ja så tror jeg Shanghai har gang i sit helt egen talentshow. Jeg gik i hvert fald forbi denne scene den anden dag, og måtte simpelthen dele dette bud på "talent". På scenen har vi 9 mænd i alderen 60-75 år (er mit bedste bud), der med tørklæder og guldskrubbere danser sig yndigt igennem deres bud på et vindershow! Læg særligt mærke til frontfiguren bevægelser (ofte centreret i midten) - jeg er sikker på, det er en fjern kinesisk slægtning til Ole Henriksen! Bevægelsesmønstret ligner umiskendeligt meget...
Meget er man vidne til i trafikken. Ovenfor er det transport af en af de klassiske kinesiske blomsteropsatser og på andet billede er der businessmanden på scooter med en bur med duer bagpå!
Gadekøkner og almindelig kinesisk gadeliv ca. 100 meter fra den store shoppinggade Nanjing Lu
Typisk vu op af en bygning i Shanghai med aircon, vasketøj og elektricitet, så man tror det er løgn.
Ejendomsmægling foregår lidt anderledes her, nemlig ved en ivrig mægler på laden med sine opslag! Her poserer han på klassisk kinesisk vis for fotografen. Så er der gjort klar til håndværkere!
Og et værksted behøves da ikke, når man har masser af fortovsplads at gøre godt med!
En typisk gadeforretning, hvor der sælges alt inden for tørvarer og konserves.
"In Shanghai, everything SO convenient", som kineserne ofte siger. Og ja, her bringer McDonalds jo maden ud med en 24 timers tjeneste, hvor ham her kan være fremme helt ned til 7 minutter efter bestilling, hvis man bor tæt nok på en af restauranterne. Rushhour i metroen!
For foden af Jinmao Tower, den næststørste bygning i Shanghai!
Og sådan ser det så ud, når man drikker drinks med byens bedste udsigt på 97. etage!!!
Så sneg der sig endnu engang et skørt skilt ind. Man føler sig da velkommen, men ellers er jeg lidt uklar på, hvad budskaber er.
Et isbjerg af flamingokasser kom forbi.
Jeg siger tak til svigerfamilien for at have mindet mig om hverdagens små forunderlige oplevelser og for at tage de dokumenterende billeder.
torsdag den 21. oktober 2010
1 million på EXPO
Vi er nu i de sidste uger af EXPO udstillingen her i Shanghai. Med kun 10 dage tilbage af verdensudstillingen er det snart sidste chance for kineserne til at opleve et lille stykke af hele verden. I disse dage valfarter kineserne derfor til udstillingen, og i lørdags nåede besøgstallet nye højder. Over 1 million besøgte EXPO området på 1 dag! Det ser nogenlunde sådan her ud:
Der er flere stemningsbilleder at se her...
Da kineserne inden EXPO proklamerede, at de forventede 70 milioner besøgende i løbet af EXPO'en, grinede resten af verden bare og tænkte, "ja, ja den er god med jer". I løbet af denne uge står de til at indfri målet og dermed gå en lille smule over de 70 millioner, når EXPO slutter med udgangen af oktober.
I denne uge har vi svigerfamilien på besøg, og i dag tæller de 3 med i puljen af EXPO besøgende, så jeg håber ikke, de bliver rendt over ende af de mange kinesere.
![]() |
| Billedet er hentet fra shanghaiist.com |
Da kineserne inden EXPO proklamerede, at de forventede 70 milioner besøgende i løbet af EXPO'en, grinede resten af verden bare og tænkte, "ja, ja den er god med jer". I løbet af denne uge står de til at indfri målet og dermed gå en lille smule over de 70 millioner, når EXPO slutter med udgangen af oktober.
I denne uge har vi svigerfamilien på besøg, og i dag tæller de 3 med i puljen af EXPO besøgende, så jeg håber ikke, de bliver rendt over ende af de mange kinesere.
torsdag den 14. oktober 2010
Derfor er kineserne herlige
Jeg elsker bare kinesernes evne til at gøre, lige hvad de har lyst til. Ellers måske nærmere det åbenlyse fravær af tanken "hvad mon de andre tænker?". Jeg har vist omtalt det før, men jeg bliver altså lige nødt til at fremhæve det igen. Det var episoder, som dem der udspillede sig i Shanghais gader i dag, jeg savnede ved det overhøflige folkefærd i Japan.
På min lille tur et par timer ude i gaderne i dag, oplevede jeg således følgende:
På min lille tur et par timer ude i gaderne i dag, oplevede jeg således følgende:
- En gammel dame der gik og klappede rytmer uden nogen synlig årsag. Bare fordi hun havde lyst, nu hvor hun alligevel skulle transportere sig på gå-ben.
- En mand ved siden af mig ventende på en metro, der pludselig gav sig til at nynne højt og kigge på mig, som om han forventede, at jeg ville hoppe med på melodien! Hvorfor gjorde jeg det ikke, kan jeg så tænke her bagefter...
- Et ældre par midt på gaden i hed omfavnelse og og yderst lidenskabeligt kys, af den slags, der vist for det meste er reserveret til teenagere eller nyforelskede. Hvilken skøn bekræftelse i, at lige meget hvad folk tænker, så skal man da udtrykke det, man lige føler og har lyst til, og da især livsbekræftende kærlighed i alle aldre.
Jeg håber integrationen kommer til mig hen af vejen på dette punkt også.
onsdag den 13. oktober 2010
Ægteskabsløftet forseglet i en køkkenkniv
Så er vi hjemvendt fra Japan efter en skøn ferie med alt fra pulserende storby til rolige bjerglandskaber, fra udklædte Harajiku japanere til 1000 år gamle templer og fra fælgselsrestautanter til atombombens efterladenskaber. Alt i alt en ferie og et land, der berørte mange forskellige aspekter og mest af alt viste os, hvor forskellige Kina og Japan er.
Tokyo
Vi startede ud med 4 dage i Tokyo, som stod på oplevelsen af en noget anderledes storby end Shanghai. Hvor Shanghai er hektisk og fremadstormende, ja nærmest teenageudgaven af en storby, er der i Tokyo vægt på ro, renlighed og regelmæssighed. Jeg har aldrig oplevet en storby være så stille. Japanerne hvisker næsten til hinanden, ingen dytter i trafikken og generelt er der bare roligt. Samtidig fik vi sat vores efterhånden tillærte kinesiske facon sat i perspektiv over de helt utrolig høflige japanere, der står så pænt i kø ved metroen, og der bukker så dybt hele tiden, at det er noget af en udfordring at få øjenkontakt.
Vi var jo kommet til sushiens land, og et af de mest berømte steder i Tokyo er Tsukiji fiskemarked, hvor vi begav os ned meget tidligt den første morgen. Det var som at stå til fiskeauktion i Hirtshals igen, bare i en lidt anden skala. Sikke en energi og aktivitet. Fisk blev handlet, forarbejdet og handlet igen i løbet af norgenstundens tidlige timer. Hvorefter vi til frokost kunne sætte os ind og spise sushi vel vidende, at fisken på tallerkenen var kommet lige direkte fra markedet samme morgen. Sejt at opleve first hand, hvordan fødekæden fungerer.
Tokyo er fuld af spændende arkitektur, og generelt kan man mærke, det er et centrum for design og mode. Alle var jo top hippe rent stilmæssigt, og det var nemt at se, hvor de danske trendspottere kigger hen for at finde de nye tendenser.
Som modpol til den pæne facade, japanerne har, er de jo også kendt for at være rimelig skøre. Det fik vi da også at opleve på 2 måder. Dels ved besøget i gaden, hvor Harajuku folket køber deres udklædning, og lørdag aften på Fængselsrestauranten "Alcatraz", hvor vi fejrede Pernilles fødselsdag. Ja, sådan en aften kommer vi nok ikke lige til at opleve foreløbig - billederne taler vist for sig selv...
Alt i alt en langt ude aften og fejring af Pernilles fødselsdag! Bagefter tror jeg ikke lige helt vi fattede, hvad det var vi havde været vidne til. Det mindede mest af alt som en gennemført moderne udgave af at spøgelseshus!
Mount Fuji (Fujiyoshida)
Når man bor i en storby til hverdag, er det nødvendigt fra tid til anden at komme "en tur på landet". I Japans tilfælde blev det en 2 dages afstikker til foden af Japans største bjerg Mt. Fuji (3776 meter højt). Desværre var vejret ikke med os, så det meste af tiden beundrede vi en kæmpestor sky, vel vidende at vi altså kunne kigge lige ud på dette fascinerende bjerg fra vinduet i vores ryokan. I rigtig "på landet"-stemning boede vi i Japans svar på Bed & Breakfast, et klassisk japansk værelse med skydedøre af rispapir, sivmåtter på gulvet og et boblebad af mineralrigt vand varmet op af de varme kilder i undergrunden. Det var som at træde ind i en anden tid, eller måske nærmere et sted hvor tiden ikke eksisterede. Vi blev behandlet som en del af familien, der ejede stedet, og der blev lavet autentisk japansk mad til os, så fuglene sang. Aldrig har jeg fået så god og spændende vegetarmad!
Den sidste aften på vej hjem i bus, lettede skyerne endelig, lige som solen gik ned, og vi fik toppen af Mt. Fuji at se! Wohoo!
Den første dag skinnede solen fra en skyfri himmel, perfekt til en hel dags cykeltur rundt i Tokyo til en del af byens mange UNESCO sights. Det var imponerende, hvordan en moderne by er skudt op midt imellem alt den gamle historie med utallige templer og kæmpe store tempelområder og slotte. Vildt fascinerende og en oplevelse, der virkelig minder os om, hvor ung en by vi bor i. Selv templerne her i Shanghai ser jo helt moderne og shiny ud i forhold til dem, vi så i Kyoto.
I Kyoto ligger der en meget berømt knive forretning, som er kendt blandt mange af de store kokke i verden (det fortalte guidebogen i hvert fald!). Vi havde undervejs på ferien besluttet at en japansk kniv ville være den perfekte souvenir, om vi så skulle se stort på importreglerne af knive til Kina! Vi tog chancen. Efter et længere foredrag ud i knivenes videnskab valgte vi en kniv, og til vores overraskelse tilbød de at indgravere vores navn i japanske tegn på kniven. Og hvilken bedre anledning til at forsegle vores ægteskabsløfter fra februar Så hjem i tasken har vi medbragt et stk. japansk kniv med indgraveret "Skov Risager", udtalt på perfekt dansk ud fra japanske tegn (vi testede det med Peters kinesisklærer!)
I silende regn steg vi af toget i Hiroshima, som om vejret lige ville spille en ekstra trumf for at understrege hændelserne i byen for 65 år siden. Det var en helt unik oplevelse af stå lige der hvor atombomben sprang og se førbillederne sammenlignet med byen nu. Efter hændelsen har byen og indbyggerne gjort det til deres fælles livsprojekt at tale for frem i verden og afskaffelsen af atomvåben. Et budskab der gav genklang alle de steder omkring Peace Memorial Park. Historiens vingesus var ikke til at undgå at føle, da vi stod ved siden af A-Dome, den eneste tilbageblivende bygning efter sprængningen, som i dag står som et symbol for fred i verden og en konstant reminder på, hvad der skede d. 6. august 1945.
Vi nåede også et smut til øen Miyajima og et af Japans mest besømte temple "Det flydende tempel", som godt nok ikke var særlig flydende i lavvandt! Til gengæld kunne vi gå helt ud til den 14 meter høje tempelport ude i vandet.
Hjemme igen...
Tokyo
| Udsigten fra hotelværelset i Tokyo, hvor man kan se Tokyo Tower, den høje spids til højre i billedet. |
Vi var jo kommet til sushiens land, og et af de mest berømte steder i Tokyo er Tsukiji fiskemarked, hvor vi begav os ned meget tidligt den første morgen. Det var som at stå til fiskeauktion i Hirtshals igen, bare i en lidt anden skala. Sikke en energi og aktivitet. Fisk blev handlet, forarbejdet og handlet igen i løbet af norgenstundens tidlige timer. Hvorefter vi til frokost kunne sætte os ind og spise sushi vel vidende, at fisken på tallerkenen var kommet lige direkte fra markedet samme morgen. Sejt at opleve first hand, hvordan fødekæden fungerer.
| En meget stor tun og Peter! |
| Stemningsbillede på fiskemarkedet. Her ses også de traditionelle "trækvogne" de bruger til at transportere fiskede. |
| Fisk med prissedler |
| Et herligt par foran en madbod på fiskemarkedet |
| Ufattelig gammel mand det laver sushi til frokost. Trods gigtplagede hænder rullede han sushi i raketfart! |
| På aftengåtur i Tokyos gader mødte vi denne restaurantindehaver med de fine japanske træsko, ivrigt ventende på gæster... |
Tokyo er fuld af spændende arkitektur, og generelt kan man mærke, det er et centrum for design og mode. Alle var jo top hippe rent stilmæssigt, og det var nemt at se, hvor de danske trendspottere kigger hen for at finde de nye tendenser.
| Peter i et eftertænksomt øjeblik i sol og havbrise. |
Som modpol til den pæne facade, japanerne har, er de jo også kendt for at være rimelig skøre. Det fik vi da også at opleve på 2 måder. Dels ved besøget i gaden, hvor Harajuku folket køber deres udklædning, og lørdag aften på Fængselsrestauranten "Alcatraz", hvor vi fejrede Pernilles fødselsdag. Ja, sådan en aften kommer vi nok ikke lige til at opleve foreløbig - billederne taler vist for sig selv...
| Her blev vi så lige ofte for et bagholdsangreb, da en af "de undslupne fanger" dukkede op lige bag Trine og Peter. Mega forskrækket! |
| Vi venter i skræk og spænding på, hvad der nu skal ske. Pernille rykkede tættere og tættere på mig som aftenen gik, ingen ville risikere at sidde tæt på fælgselsdøren! |
| Alt drinks og mad var levet som temaet, så her er altså serveret en drink, ligesom drinks også kom i sprøjter, kolber og reagensglas. |
| Selv køkkenpersonalet var inden for temaet! |
| En gruppe Rockabilly Harajuku, der danser god gammelsagd jitterbug i parken. |
| Harajuku'er på gaden i Shibuya. |
Når man bor i en storby til hverdag, er det nødvendigt fra tid til anden at komme "en tur på landet". I Japans tilfælde blev det en 2 dages afstikker til foden af Japans største bjerg Mt. Fuji (3776 meter højt). Desværre var vejret ikke med os, så det meste af tiden beundrede vi en kæmpestor sky, vel vidende at vi altså kunne kigge lige ud på dette fascinerende bjerg fra vinduet i vores ryokan. I rigtig "på landet"-stemning boede vi i Japans svar på Bed & Breakfast, et klassisk japansk værelse med skydedøre af rispapir, sivmåtter på gulvet og et boblebad af mineralrigt vand varmet op af de varme kilder i undergrunden. Det var som at træde ind i en anden tid, eller måske nærmere et sted hvor tiden ikke eksisterede. Vi blev behandlet som en del af familien, der ejede stedet, og der blev lavet autentisk japansk mad til os, så fuglene sang. Aldrig har jeg fået så god og spændende vegetarmad!
| Så er aftensmaden serveret. Vi spiste der 2 aftener og ikke to retter var ens. Imponerende og en virkelig speciel japansk oplevelse. |
| Den søde familie, som ejer Inn Fujiyomita |
| Vores ryokan ved Mt. Fuji med de herlige japanske "morgenkåber" Yakuta. |
| Og her skulle man så kunne have set et skønt bjerg i baggrunden, men desværre har skyerne spist det. Men pagoden var da også meget flot! |
Den sidste aften på vej hjem i bus, lettede skyerne endelig, lige som solen gik ned, og vi fik toppen af Mt. Fuji at se! Wohoo!
| Det blev det bedste billede af Fuji, taget ud af vinduet i bussen. |
Kyoto
De sidste 4 dage tilbragte vi i Kyoto med en 1-dagstur til Hiroshima. Her skulle der tankes op på den japanske kultur med tempelcykeltur, geisha-jagt og en tur tilbage i historien.
De sidste 4 dage tilbragte vi i Kyoto med en 1-dagstur til Hiroshima. Her skulle der tankes op på den japanske kultur med tempelcykeltur, geisha-jagt og en tur tilbage i historien.
| Der findes også turistvenlige geisha'er, der går rundt i gaderne om dagen og kan tages billeder af. Det er ofte nogen der bare bar klædt sig ud, og altså ikke er rigtige geisha'er. Men lige fantastisk er påklædningen dog. |
| Her fangede vi lige en mere i bybilledet. |
| Cykeltur i de små hyggelige gader i Kyoto |
| Foran pagoden ved Toji templet. |
| Kiyomizu Temple |
| Peter tjekker lige op på kortet foran Nishioji-Hanaya templet. |
| Her forsegles tegnene for Skov Risager. |
Hiroshima
| På museet havde de udstillet flere ure, der gik i stå præcis kl. 8.15 da atombomben.Vilst at selve uret et overlevet. |
| Her er A-dome, den eneste eksisterende bygning efter atombomben. Det var godt nok en speciel følelse at stå foran den. På toppen af domen sad 2 traner og spejdede. I Taoismen, som ligger til grund for meget af troen i Japan og Kina, er traner symbol på fred - et meget levende symbol og en stærk sammenhæng. |
| I parken er et særligt monument som symboliserer børnenes råb om fred i verden. Her folder børn fra hele verden papirstraner, som hænger i store montre til vidne om børnenes stemme i kampen mod frem. Traditionen med at folde papirstraner kommer fra historien om en 12årig kinesisk pige, der som 2 årig blev udsat for strålingen fra bomben og som 12årig udviklede leukæmi. Hun havde hørt, at hvis man foldede 1000 traner ville et ønske kunne gå i opfyldelse. Så fra sin sygeseng foldede hun traner på livet løs i håb om, at det ville hjælpe hende til at overleve. Hun døde og klassekammeraterne foldede tranerne færdig for hende og samlede penge ind til at på rejse en statue i hendes minde. |
Vi nåede også et smut til øen Miyajima og et af Japans mest besømte temple "Det flydende tempel", som godt nok ikke var særlig flydende i lavvandt! Til gengæld kunne vi gå helt ud til den 14 meter høje tempelport ude i vandet.
| Et eftertænksomt øjeblik - eller også var jeg bare ved at være træt af regn og af at gå glip af den smukke natur omkring templet, som var gemt væk i skyer! |
| Den sidste omgang sushi til frokost i lufthavnen! |
Abonner på:
Opslag (Atom)
