Ægteskabsløftet forseglet i en køkkenkniv

Så er vi hjemvendt fra Japan efter en skøn ferie med alt fra pulserende storby til rolige bjerglandskaber, fra udklædte Harajiku japanere til 1000 år gamle templer og fra fælgselsrestautanter til atombombens efterladenskaber. Alt i alt en ferie og et land, der berørte mange forskellige aspekter og mest af alt viste os, hvor forskellige Kina og Japan er.

Tokyo

Udsigten fra hotelværelset i Tokyo, hvor man kan se Tokyo Tower, den høje spids til højre i billedet.

Vi startede ud med 4 dage i Tokyo, som stod på oplevelsen af en noget anderledes storby end Shanghai. Hvor Shanghai er hektisk og fremadstormende, ja nærmest teenageudgaven af en storby, er der i Tokyo vægt på ro, renlighed og regelmæssighed. Jeg har aldrig oplevet en storby være så stille. Japanerne hvisker næsten til hinanden, ingen dytter i trafikken og generelt er der bare roligt. Samtidig fik vi sat vores efterhånden tillærte kinesiske facon sat i perspektiv over de helt utrolig høflige japanere, der står så pænt i kø ved metroen, og der bukker så dybt hele tiden, at det er noget af en udfordring at få øjenkontakt.

Vi var jo kommet til sushiens land, og et af de mest berømte steder i Tokyo er Tsukiji fiskemarked, hvor vi begav os ned meget tidligt den første morgen. Det var som at stå til fiskeauktion i Hirtshals igen, bare i en lidt anden skala. Sikke en energi og aktivitet. Fisk blev handlet, forarbejdet og handlet igen i løbet af norgenstundens tidlige timer. Hvorefter vi til frokost kunne sætte os ind og spise sushi vel vidende, at fisken på tallerkenen var kommet lige direkte fra markedet samme morgen. Sejt at opleve first hand, hvordan fødekæden fungerer.

En meget stor tun og Peter!

Stemningsbillede på fiskemarkedet. Her ses også de traditionelle "trækvogne" de bruger til at transportere fiskede.

Fisk med prissedler

Et herligt par foran en madbod på fiskemarkedet

Ufattelig gammel mand det laver sushi til frokost. Trods gigtplagede hænder rullede han sushi i raketfart!

På aftengåtur i Tokyos gader mødte vi denne restaurantindehaver med de fine japanske træsko, ivrigt ventende på gæster...

2 damer køber billetter til metroen. Det er helt almindeligt at kvinder (især ældre kvinder) klæder sig i den traditionelle japanske dragt, når de skal ud om aftenen eller til særlige lejligheder. Det er meget hyggeligt at de sådan tripper rundt i gadebilledet i de små stræsko og så fint pyntet.

Tokyo er fuld af spændende arkitektur, og generelt kan man mærke, det er et centrum for design og mode. Alle var jo top hippe rent stilmæssigt, og det var nemt at se, hvor de danske trendspottere kigger hen for at finde de nye tendenser.

Her er vi på arkitektur-tur til Yokohama Færgeterminal, som er verdensberømt inden for arkitektverdenen for sine mange skæve vinkler mm. Fantastisk at have to arkitekter med som guide til at gøre os klogere på arkitekturens verden.

Peter i et eftertænksomt øjeblik i sol og havbrise.

Arkitektur-turen bød også på denne kapsel bygning fra 1970'erne, hvor hver enkelt kapsel er en lille lejlighed, der rummer alt. Her bor japanere så i som en lille lejlighed. Tanken var oprindeligt, at man skulle flytte rundt på kapslerne og slå flere sammen, det er konstruktionen lavet til, men det er aldrig blevet brugt.

Som modpol til den pæne facade, japanerne har, er de jo også kendt for at være rimelig skøre. Det fik vi da også at opleve på 2 måder. Dels ved besøget i gaden, hvor Harajuku folket køber deres udklædning, og lørdag aften på Fængselsrestauranten "Alcatraz", hvor vi fejrede Pernilles fødselsdag. Ja, sådan en aften kommer vi nok ikke lige til at opleve foreløbig - billederne taler vist for sig selv...

Vi sidder i vores celle på gulvet og spiser mad. Fra tid til anden går alt lys ud, der spilles creepy musik og ingen ved hvad der sker, indtil disse skuespillere dukker op. Rimelig weird at sidde "fanget" i sin celle og ikke lige vide, hvad der sker.

Her blev vi så lige ofte for et bagholdsangreb, da en af "de undslupne fanger" dukkede op lige bag Trine og Peter. Mega forskrækket!

Vi venter i skræk og spænding på, hvad der nu skal ske. Pernille rykkede tættere og tættere på mig som aftenen gik, ingen ville risikere at sidde tæt på fælgselsdøren!

Ufattelig livagtig skikkelse trængte helt ind i cellen. Temaet for restauranten var et medicinsk fængsel. Når vi ville have mere mad eller drikke skulle vi hamre på fængselsdøren, og så kom servitricerne til service.

Alt drinks og mad var levet som temaet, så her er altså serveret en drink, ligesom drinks også kom i sprøjter, kolber og reagensglas. 

Selv køkkenpersonalet var inden for temaet! 

Alt i alt en langt ude aften og fejring af Pernilles fødselsdag! Bagefter tror jeg ikke lige helt vi fattede, hvad det var vi havde været vidne til. Det mindede mest af alt som en gennemført moderne udgave af at spøgelseshus!

Indgang til gaden "Takeshita street", som om søndagen er vældig populær både for turister og de unge japanere Harajuku, der klæder sig ud som deres idoler fra tegneserier og andre universer. I denne gade køber de alt deres udstyr

En gruppe Rockabilly Harajuku, der danser god gammelsagd jitterbug i parken.

Harajuku'er på gaden i Shibuya.

Mount Fuji (Fujiyoshida)
Når man bor i en storby til hverdag, er det nødvendigt fra tid til anden at komme "en tur på landet". I Japans tilfælde blev det en 2 dages afstikker til foden af Japans største bjerg Mt. Fuji (3776 meter højt). Desværre var vejret ikke med os, så det meste af tiden beundrede vi en kæmpestor sky, vel vidende at vi altså kunne kigge lige ud på dette fascinerende bjerg fra vinduet i vores ryokan. I rigtig "på landet"-stemning boede vi i Japans svar på Bed & Breakfast, et klassisk japansk værelse med skydedøre af rispapir, sivmåtter på gulvet og et boblebad af mineralrigt vand varmet op af de varme kilder i undergrunden. Det var som at træde ind i en anden tid, eller måske nærmere et sted hvor tiden ikke eksisterede. Vi blev behandlet som en del af familien, der ejede stedet, og der blev lavet autentisk japansk mad til os, så fuglene sang. Aldrig har jeg fået så god og spændende vegetarmad!

Så er aftensmaden serveret. Vi spiste der 2 aftener og ikke to retter var ens. Imponerende og en virkelig speciel japansk oplevelse.

Den søde familie, som ejer Inn Fujiyomita

Vores ryokan ved Mt. Fuji med de herlige japanske "morgenkåber" Yakuta.

Og her skulle man så kunne have set et skønt bjerg i baggrunden, men desværre har skyerne spist det. Men pagoden var da også meget flot!

Det blev til lidt vandring i de japanske "bjerge". Her på toppen af de 1130 meter vi oksede op ad. Det var nogen voldsomme stigninger, og en ikke helt regulær rute, så vi kravlede både op af en mudderskrænt og klyngede os til et reb på den stejle nedstigning. God jeg fandt en vandrestok. Men udsigten var herlig.

Den sidste aften på vej hjem i bus, lettede skyerne endelig, lige som solen gik ned, og vi fik toppen af Mt. Fuji at se! Wohoo!

Det blev det bedste billede af Fuji, taget ud af vinduet i bussen.

Kyoto
De sidste 4 dage tilbragte vi i Kyoto med en 1-dagstur til Hiroshima. Her skulle der tankes op på den japanske kultur med tempelcykeltur, geisha-jagt og en tur tilbage i historien.

Geisha jagten var indbringende. De rigtige geisha'er kommer kun frem i gaderne om aftenen, når de er på vej hen til de restauranter, hvor de skal akkompagnere businessfolk. Vi så flere på gaden om aftenen, men fik ikke billeder, så her sneg vi os tæt på en restaurant, hvor hun er godt igang med at underholde selskabet. 

Der findes også turistvenlige geisha'er, der går rundt i gaderne om dagen og kan tages billeder af. Det er ofte nogen der bare bar klædt sig ud, og altså ikke er rigtige geisha'er. Men lige fantastisk er påklædningen dog.

Her fangede vi lige en mere i bybilledet.

Den første dag skinnede solen fra en skyfri himmel, perfekt til en hel dags cykeltur rundt i Tokyo til en del af byens mange UNESCO sights. Det var imponerende, hvordan en moderne by er skudt op midt imellem alt den gamle historie med utallige templer og kæmpe store tempelområder og slotte. Vildt fascinerende og en oplevelse, der virkelig minder os om, hvor ung en by vi bor i. Selv templerne her i Shanghai ser jo helt moderne og shiny ud i forhold til dem, vi så i Kyoto.

Cykeltur i de små hyggelige gader i Kyoto

Foran pagoden ved Toji templet.

Kiyomizu Temple

Turen gik af små stejle gader for at komme frem til nogen af templerne, som lå fantastisk smukt oppe på bjergsiderne, der omgiver hele Kyoto by. De kører jo i venstre side af vejen i Japan, så det skulle vi lige vænne os til, men det gik faktisk overraskende godt. Cyklister rangerer nemlig høje i de trafikale hierarki, så de var nemt at komme frem mellem biler og fodgængere (igen den omvendte verden af Kina)

½ time nord for byen ligger det populært kaldet "Guldtemplet" i en skøn oase af japanske haver. Vi nåede lige derop før solnedgang, efter en lang dag på cyklerne og en detour til et andet (forkert!) tempel - hele turen værd.

Peter tjekker lige op på kortet foran Nishioji-Hanaya templet.

I Kyoto ligger der en meget berømt knive forretning, som er kendt blandt mange af de store kokke i verden (det fortalte guidebogen i hvert fald!). Vi havde undervejs på ferien besluttet at en japansk kniv ville være den perfekte souvenir, om vi så skulle se stort på importreglerne af knive til Kina! Vi tog chancen. Efter et længere foredrag ud i knivenes videnskab valgte vi en kniv, og til vores overraskelse tilbød de at indgravere vores navn i japanske tegn på kniven. Og hvilken bedre anledning til at forsegle vores ægteskabsløfter fra februar Så hjem i tasken har vi medbragt et stk. japansk kniv med indgraveret "Skov Risager", udtalt på perfekt dansk ud fra japanske tegn (vi testede det med Peters kinesisklærer!)

Her forsegles tegnene for Skov Risager.

Hiroshima

I silende regn steg vi af toget i Hiroshima, som om vejret lige ville spille en ekstra trumf for at understrege hændelserne i byen for 65 år siden. Det var en helt unik oplevelse af stå lige der hvor atombomben sprang og se førbillederne sammenlignet med byen nu. Efter hændelsen har byen og indbyggerne gjort det til deres fælles livsprojekt at tale for frem i verden og afskaffelsen af atomvåben. Et budskab der gav genklang alle de steder omkring Peace Memorial Park. Historiens vingesus var ikke til at undgå at føle, da vi stod ved siden af A-Dome, den eneste tilbageblivende bygning efter sprængningen, som i dag står som et symbol for fred i verden og en konstant reminder på, hvad der skede d. 6. august 1945.

På museet havde de udstillet flere ure, der gik i stå præcis kl. 8.15 da atombomben.Vilst at selve uret et overlevet.

Her ringer jeg med fredsklokken i Peace Memorial Park. Klokken er støbt med et verdenskort udenpå, og når man ringer med den, er tanken, at det skal give genlyd i hele verden. Hvert år på mindedagen ringes med den.

Her er A-dome, den eneste eksisterende bygning efter atombomben. Det var godt nok en speciel følelse at stå foran den. På toppen af domen sad 2 traner og spejdede. I Taoismen, som ligger til grund for meget af troen i Japan og Kina, er traner symbol på fred - et meget levende symbol og en stærk sammenhæng.

I parken er et særligt monument som symboliserer børnenes råb om fred i verden. Her folder børn fra hele verden papirstraner, som hænger i store montre til vidne om børnenes stemme i kampen mod frem. Traditionen med at folde papirstraner kommer fra historien om en 12årig kinesisk pige, der som 2 årig blev udsat for strålingen fra bomben og som 12årig udviklede leukæmi. Hun havde hørt, at hvis man foldede 1000 traner ville et ønske kunne gå i opfyldelse. Så fra sin sygeseng foldede hun traner på livet løs i håb om, at det ville hjælpe hende til at overleve. Hun døde og klassekammeraterne foldede tranerne færdig for hende og samlede penge ind til at på rejse en statue i hendes minde.

Vi nåede også et smut til øen Miyajima og et af Japans mest besømte temple "Det flydende tempel", som godt nok ikke var særlig flydende i lavvandt! Til gengæld kunne vi gå helt ud til den 14 meter høje tempelport ude i vandet.

Her står Peter ved foden af tempelporten til højre i billedet, og selve templet ses i baggrunden. Det mørke område på pælen er masser af muslinger, som lever fnt der, når der altså lige er højvande. Så når templet er "flydende" er der vand ca lige så højt som til Peters hoved.

Et eftertænksomt øjeblik - eller også var jeg bare ved at være træt af regn og af at gå glip af den smukke natur omkring templet, som var gemt væk i skyer!

Hjemme igen...

Den sidste omgang sushi til frokost i lufthavnen!

Hjemme i Shanghai igen ved vores kære EXPO maskot Haibao! På toilettet i lufthavnen stod 2 kinesere og førte en råbende samtale, mens en ansat i lufthavene vaskede sin madkasse i håndvasken. Så ved man, man er hjemme i Kina igen.

Nu er vi så tilbage i Shanghai igen, og jeg kan godt mærke, at jeg lige skal falde til igen på ny. At være i Japan minder rent mentalitetsmæssigt og kulturelt meget om DK. Så at komme hjem, er lidt som at få Kina-kulturchokket forfra igen. I går var jeg ude for at handle, og jeg kunne da slet ikke magte, som de råber og skubber med vogene, som om vi har en intern indkøbskrig kørende. Så jeg holder lidt til i de trygge rammer, til jeg mentalt og kulturelt er vendt helt hjem til Kina og kineserne igen.