Dag 4 efter EXPO

I et årti har Kina og Shanghai planlagt EXPO, bygget området op (og dermed jaget uskyldige kinesere fra hus og hjem!) og gearet byen til de mange besøgende med ekstra metrolinier og facelift til mange af byens bygninger. Før 1. maj blev der opsat store lysreklamer med nedtælling til åbningen af EXPO. Senere blev der talt antallet af dage, EXPO havde holdt åben, og nu har vi så nået dag 4 efter EXPO. En tid hvor byen skal finde sin identitet igen eller måske på ny uden EXPO cirkusset er i byen og vise, om slogannet "Better city, better life" var mere end bare ord.

Alt har stået i EXPO's tegn siden jeg ankom til byen, så jeg glæder mig til at se, hvordan Shanghai tager sig ud ude EXPO. De beskrivelser af byen, jeg hører, fra folk, der har boet her længe, lyder nemlig meget anderledes end det Shanghai, jeg har mødt. Tiden før EXPO var præget af masser af byggerod og ikke mindst støv, der fyldte luften, så det lignede smog. Shanghais indbyggere opførte sig som de altid har gjort med skrald, spyt og endda toiletbesøg på gaden. Men til EXPO har Shanghais bystyre bedt alle beboere om at stramme op og vise sig, byen og landet fra den bedste side, når Verden nu kom på besøg.

Så vil Shanghai vende tilbage til den gamle identitet, eller vil nogle af de positive tiltag med EXPO blive hængende? Byggerierne er så småt igang igen, især det nye Shanghai Tower, som overhaler alle eksisterende bygninger i byen hvad angår højde. Jeg vil glæde mig særligt til at opleve en by, med knap så mange turister!

Og hvad skal der så ske med EXPO området? Det er det store spørgsmål i byen i disse dage. Den kinesiske pavillon og alle de 4 største officielle EXPO bygninger bliver stående og skal bruges til konferencer, museum om EXPO og andet i den dur. Mange af de andre pavilloner bliver pillet ned, bortauktioneret enten som hele bygninger eller delvis, og Den Lille Havfrue er taget afsted på sin rejse hjem til Langelinje.

Kineserne fik deres bid af eventyret, og hvilket eventyr. Alle jeg møder herovre møder mig med fortællingen om den lille havfrue på læberne. Den anden dag gav Peters kinesisklærer os én forklaring på, hvorfor kineserne har et helt særligt forhold til H.C.Andersen. Under Kulturrevolutionen i 1966-76 blev meget litteratur destrueret eller forbudt, men ikke Antusheng (som H.C.Andersen hedder på kinesisk). Hans eventyr er en af de få ting, alle generationer i Kina har til fælles og stadig kan nyde med regeringens samtykke. Hvorvidt det er den eneste forklaring, vil jeg lade stå hen i det uvisse. Men denne vinkel gør da kun eventyrene bedre.

Hermed skal lyde et farvel til EXPO eventyret.