Jeg har fået ny kinesisk lærer. En privatlærer der kommer her hjem hver dag og underviser mig. Hun er en kvinde først i 40'erne med 2 børn, hvoraf nummer to på 5 år er født, mens hun boede i USA. I Kina indebærer et-barnspolitikken, at man skal betale en bøde for at få mere end ét barn. Det varierer fra provins til provins, hvor stor bøden er. I nogle særlige situationer skal man ikke betale bøde for barn nummer to. Det være sig hvis man er en del af en af de fattige minoriteter i Kina, og dermed har brug for flere hænder for at overleve ude på landet. Hvis ens første barn er handicappet. Hvis man får tvillinger. Eller, som noget nyindført, hvis man som par begge er enebørn. Denne nye regel er indført som første lempelse af et-barnspolitikken, da Regeringen har indset, at det økonomisk er en alt for stor udfordring for ét barn alene at skulle forsørge to forældre, 4 bedsteforældre og egne børn! Den slags situationer bliver der selv sagt flere og flere af, som resultat af, at generationen af enebørn nu selv er ved at stifte familie.
Lige som kommentar til denne lempelse, så vil den kinesiske regeringen jo aldrig gå ud offentligt og erkende, at de politisk har begået en fejl. Så flere vurderer, så de nyindførte lempelser er så tæt vi kommer på en indrømmelse af, at ét-barnspolitikken ikke var et hit!
Tilbage til min lærers situation. Fordi hendes søn er født i USA og derfor har amerikansk pas, har hun aldrig registreret ham i Kina, efter de flyttede tilbage. Derfor har hun indtil nu kunnet undgå at betale bøden for barn nummer to. I disse måneder er der imidlertid gang i den store folketælling i Kina, hvor 6 millioner frivillige er sendt på gaderne i hele landet for at registrere landets befolkning. I den forbindelse bliver min lærer nødt til at registrere sin søn og nu betale de 250.000RMB (ca. 200.000 kr.) det i Shanghai koster i bøde, eller "social services" som det officielt hedder. En betegnelse hun grinede meget over, da hun ikke lige kunne se, hvordan at betale en bøde er en social service. Det lyder jo som en ufattelig stor sum penge for en almindelig kineser, så jeg spurgte, hvad hun ville gøre ved det?
"Nogen har anbefalet mig at gemme ham, når folketællingen kommer, eller få en læge til at forfalske en lægeerklæring på, at min datter er handicappet, så jeg ikke skal betale. Men det vil jeg ikke. Jeg kan ikke låne penge i banken til at betale, men min lejlighed stiger en del i værdi nu, så der håber jeg at få råd til at betale bøden. Og så håber jeg, han får et godt job, når han vokser op, så han selv kan betale bøden tilbage igen."
Ja, der er jo mere end bare én foruroligende tanke i den udtalelse. Tænk at overveje at lyve et barn handicappet. Og tanken om at hun har valgt at få barn nummer to, men så indirekte forventer, at ham med tiden selv betaler bøden for at være blive født! Det virker jo vildt langt ude, i hvert fald på mig.
Folketælling af 1,3 milliader mennesker!
Folketællingen sker hvert 10. år, og som nyt i år skal alle borgere tælles, der hvor de bor, og ikke der hvor de er registreret, altså deres officielle bopæl. Mange forudsiger, at det bliver helt afgørende for Regeringens mulighed for at kontrollere de mange milioner migrantarbejdere, der som oftest ikke har registreret bopæl, der hvor de arbejder og dermed lever illegalt i Kinas store byer og fabriksområder. Jeg har læst, at immigrationen fra Kinas fattige landområder mod de store byer og fabriksprovinser er den største i verdenshistorien. Over 200 millioner kinesere flytter illegalt fra land til by for at tjene penge og tilbyde sin billige arbejdskraft.
Hvad Regeringen vælger at bruge folketællings resultat til, vil vise sig, når den er overstået om et halvt års tid. I mellemtiden står de 6 millioner frivillige over for en hård opgave i at finde og registrere alle de mennesker, der intet ønske har om at blive fundet. Heri inkluderet de mange anden, tredie og fjerde børn i rækken, som hidtil har været ikke eksisterende.
Jeg kan anbefale bogen "Factory Girls: Voices from the heart og modern China" af Leslie T. Chang, der er en dokumentarisk bog om livet for nogen af de piger, der flytter til fabrikkerne i Shenzhen provinsen for at arbejde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar