onsdag den 16. marts 2011

Min svømmeven Sam

Jeg er lige kommet tilbage fra min faste morgensvømmetur. Eller det vil sige, på grund af sygdom, gæster og ferie har jeg ikke været dernede i over en måned, så nu skal ritualet vist kickstartes igen. Det blev også til et glædeligt gensyn med min svømmeven Sam, der var noget bekymret over, hvor jeg mon havde været alt den tid.

Ja, jeg har fået mig en svømmeven. Kineseren Sam der arbejder som salgsassistent ved KLM og svømmer på samme tidspunkt som mig hver morgen. Vores venskab har udviklet sig for hver morgen igennem januar måned, hvor vi mødte hinanden iført badetøj og badehætter svømmende side om side i compoundets lille svømmehal. Når jeg svømmer om morgenen, bruger jeg det som en måde at vågne op på og er derfor ikke vant til at skulle kommunikere med nogen. Hvilket selsagt også er ret svært, da min svømmeteknik ikke er særlig veludviklet, og jeg derfor har nok at gøre med at koncentrere mig om rytmen i vejrtrækning/svømmetags kombinationen.

Networking i badedragt
Pludselig en dag midt i en bane rygcrawl stopper Sam mig og hilser pænt. Han spørger, om jeg kender nogen englændere, der kunne være interesseret i at være hans sprogtræner, da han gerne vil blive bedre til engelsk, så han har bedre muligheder for at udvikle sin karriere hos KLM. Jeg er helt overrasket over denne pludselige samtale midt i svømmehallen og får fremstammet noget med, at jeg ikke lige kender nogen englændere, men da kan prøve at høre rundt i mit netværk, om nogen kunne have interesse i at være hans lærer. Han takker pænt, og vi aftaler at tales ved om det en af de kommende dage i svømmehallen.

Næste morgen står Sam nærmest på spring, da jeg træder ind i svømmehallen. Han er ivrig for at høre, om jeg nu har fundet nogen. Jeg beklager og siger, at desværre var der ikke lige nogen jeg kender, der havde tid. Endelig får han taget sig sammen til at spørge mig om det, han nok hele tiden har tænkt på; om jeg mon kunne tænke mig at være hans sprogtræner. Hatten af for hans ligefremme måde at netværke på. På dette tidspunkt har jeg jo stadig kun set manden i speedoes og badehætte, så ved ikke engang, om jeg ville kunne genkende ham uden for svømmehallen. Jeg beklager og siger, at jeg desværre ikke har mulighed for at være hans sprogtræner.
Næste problematik er så, at Sam gerne vil give mig sit visitkort, men han må beklage, at han ikke lige har et med inde i svømmehallen (for det er jo ellers meget normalt!?!?!). Hvordan får vi nu udvekslet de kort.......han grubler længe over sagen. Jeg foreslår, om ikke han kan lægge et til mig i receptionen på vejen ud, så tager jeg det med, når jeg er færdig med min svømmetur. Det er han med på, og næste morgen står han igen ivrigt på spring for at tjekke, om jeg nu fik hans kort i går.

Som ringe i vandet
Nu er isen mellem os ligesom brudt, og for hver dag vi mødes i svømmehallen, bliver der snakket mere og mere. Vi starter altid med en morgenhilsen, når vi kommer ind, og stopper gerne et par gange mellem banerne for lige at høre, hvordan det går, hvordan har vi fejret kinesisk nytår, hvordan er vejret og så videre. Vores snak i svømmehallen inspirerede sågar en kvindelig morgensvømmer til at hilse på mig en dag. Hurtigt efter hilsenen spurgte hun, om jeg kendte en god svømmeinstruktør, der kunne træne hendes datter i svømning. Det måtte jeg beklage, at jeg ikke gjorde, hvorefter hun ivrigt spurgte, om ikke jeg ville være datterens svømmeinstruktør. Vældig smigret over hendes tilbud, taget i betragtning af, at jeg godt selv kunne bruge en instruktør til at få styr på førnævnte vanskeligheder med vejrtrækning/svømmetags kombination, måtte jeg pænt afslå. Om det kun er det faktum, at jeg er udlænding, eller jeg bare ligner en, der kan være instruktør i det ene og det andet, ved jeg ikke. Men nu er vi da snart en hel svømmeklub.

I dag fik Sam og jeg lige vendt min forkølelse, problematikken omkring, hvorfor vandet i svømmehallen mon var ualmindelig koldt i dag, situationen i Japan og Sam's kommende rejse til Japan, som han nu måtte aflyse ligesom sidste år, hvor han havde fået visum til England, men aldrig kom afsted pga. askeskyen "fra den der ø", jeg så kunne forklare ham hed Island. Med ønsket om en god dag fik jeg lige et vink med på vejen, da Sam forlod svømmehallen. Mon ikke vi ses igen i morgen.

mandag den 14. marts 2011

Søndag i 上海

En tilstandsrapport fra en søndag i Shanghai.
Billedet her er godt nok fra lørdag aften på vej til USHER koncert, hvor vi i metroen fandt en af de mere ærgelige hittegodsgenstande - en blindestok! 
Efter over en uge i massiv hoste og snot tilstand, besluttede jeg mig søndag til at være rask og nyde en dag med aktiviteter uden for huset i det gode vejr. Efter over en uge i sengen, skreg køleskabet nærmest på at blive fyldt op, så vi startede med en tiltrængt indkøbstur i vores lokale Carrefour på Thumbs Plaza, hvor julepynten minsandten stadig lyste op på torvet. Da weekenden bød på 17 graders varme og høj sol, bliver det bare mere og mere surrealistisk stadig at skulle forholde sig til julepynt i bybilledet.
WOW for en smukt kreativt julefræ! Billeder her er fra sidst i januar, men træet står stadig fint på pladsen, hvor indgangen prydes af sætningen "Bling Bling Holiday" i lysende diodelygter. Det er der vist ingen, der kan være i tvivl om!
Efter snart ni måneder i lejligheden har vi besluttet, at det er på tide, at få de sidste detaljer på plads. Så mens vi nød en brunch på yndligscafékæden Wagas (som faktisk er dansk ejet!), fik vi endelig printet billeder til vores venne-billedvæg, der senere på eftermiddagen stod færdig.
Billedvæggen over sengen i soveværelset stod endelig klar i går.
På med læsebrillen
Shanghai har et marked for alt: fakemarked for kopiprodukter, fotomarked med 5 etagers fotoudstyr, Hotel Equipment Market med alt hvad hjertet begærer af køkkenudstyr, perlemarked hvor man kan få lavet eget design af perlekæder og også et brillemarked, med flere etager fyldt med boder, hvor der sælges briller lavet ud fra dine nuværende brillestyrke. En veninde inviterede os med en tur på brillemarkedet, så vi besluttede, at tiden var inde for Peter til at få et par briller med en helt anden profil, og for mig at konfrontere mit eventuelle nærsyn. Under helbredsundersøgelsen i Danmark var min læge jo så venlig at konstatere, at jeg var ved at blive gammel på øjnene = blive en smule nærsynet. Jeg fortrød bagefter bittert, jeg havde afsløret for hende, at jeg sommetider lukker det ene øje for at koncentrere mig om at skrive SMS'er.
Peter med den nye brille.
Efter 2 timer med ivrige sælgere, utallige briller på næseryggene og hårde forhandlinger fandt Peter et par nye briller, og jeg kom hjem med et par læsebriller (som jeg stadig ikke er helt overbevist om, jeg behøver), et par almindelige briller uden styrke og et par solbriller.

Nephew is coming to town!
Min aktive, raske søndag sluttede med et møde i planlægningsgrupen for Nephew koncerten om 14 dage. Ja, den er god nok. Danmarks yndlingsnevø kommer til byen, og jeg er kommet med i gruppen, der i disse dage arbejde på højtryk, ved siden af deres fuldtidsarbejde, for at realisere koncerten. Det er super spændende at være med til at navigere i alle de praktiske detaljer til sådan en event. Nu er det bare så ærgeligt, at jeg selv er i Beijing for at hente Mor og Far, der kommer på besøg, den dag koncerten er :-( Så jeg må indtil videre nøjes med glæden ved at kunne sende Peter afsted og selv få en t-shirt og forhåbentlig være med til at skabe en god aften for danskere herude.

I dag måtte jeg så bøde for min "raske" søndag, med et tilbagefald af massiv snot og hoste. Det er endda som om, vejret har rottet sig sammen mod mig og vist sig fra en yderst ucharmerende side med tåge og regn hele dagen. "Vi må da håbe det bliver bedre i morgen..."

søndag den 13. marts 2011

OMG it's USHER!

Mr. USHER live in concert! Billede fra www.usher.com
Når man som os er  vant til et store udvalg af livekoncerter og festivaller som en del af vores kulturelle liv, så er det hårdt at leve i et land, hvor regeringen styrer med hård hånd, både hvilke film og bands, der får lov at komme slippe ind. I praksis betyder det, af ca. 12 internationale film bliver vist her om året, og meget få internationale topnavne kommer forbi til koncert. Så da jeg så, at USHER skulle give koncert, var der ingen tvivl om, at det var den perfekte bryllupsdagsgave til Peter.
Her en alien udklædt klar til koncert i arenaen, der godt nok ligner en UFO!
Lige ved siden af os dansede og sang en kinesisk mor med hendes to piger i henholdsvis gummistøvler og nattøj. De gav den virkelig gas.
Endelig en stor koncertoplevelse i byen.Og samme tanke synes mange udlændinge her i byen at have fået. Det var et meget bredt publikum, vi mødte til koncerten. Hele familier, mødre med børn, kærestepar og selvfølgelig store flokke af tøser havde købt billetter til denne aften.

En aften i UFO'en
Klar til koncert med Mercedes Benz Arena (aka UFO'en) i baggrunden.
I går var så dagen, hvor vi sammen med ca. 15.000 andre skulle se USHER på hans "OMG Tour" i Shanghai nye mega arena Mercedes Benz Arena, bygget til EXPO. Selv om mændene var i undertal og kvindehvin fyldte salen det meste af aftenen, i takt med at USHER viste mere og mere veltrænet overkrop, var det en fed oplevelse at se så stort internationalt navn. Det var et show af format, og som altid, kunne vi synge med på langt flere numre, end vi havde forventet. Nu er USHER ikke lige der, der kører op iTunes mest her.

Højdepunkterne var helt sikkert, da en kinesisk pige fra publikum blev hevet op på scenen og sunget en hed sang til af USHER i bar overkrop. Hans Michael Jacksom tribute dansenummer alene på scenen og de afsluttende tre numre, hvor hele arenaen og de 15.000 mennesker blev forvandlet til en stor club med fedt lysshow og folk, der stod op og dansede løs inklusiv herren og fruen her.
Håb for flere koncerter i fremtiden
The Eagels gav koncert i samme arena tidligere på ugen og rygterne går, at Bob Dylan kommer til byen først i april, så der er håb forude for flere store koncerter herovre. Sidst år, da Dylan skulle spille i Kina, blev det blokeret af regeringen i forbindelse med et større stop for internationale navne i kølvandet på Björks udtalelser om Tibet ved hendes koncert her i 2008. Efter sigende skulle de kinesiske myndigheder også have en del krav til Dylans playlist, da ikke alle hans numre er "passende" at spille her.

lørdag den 12. marts 2011

Tsunami i Japan

Vi sidder her lørdag morgen og kigger på de skrækkelige billeder fra BCC og CNN af tsunamien i Japan. Det er som om, katastrofen kommer lidt tætttere ind på livet af os, nu vi bor så tæt på der, hvor skaderne er sket. Vores tanker går tilbage til vores ferie i Japan i oktober, og det er svært at forstå, at det er det samme land, vi ser disse billeder fra.

Her i Shanghai har vi ikke mærket noget til jordskælvet i går, da vi ligger for langt sydpå i forhold til epicentret. Men efter sigende skulle de i Beijing have mærket det.

Vi bor i et compound med ca. 60% japanere, så det er virkelig en underlig fornemmelse at sidde her foran TV'et og vide, at i alle compoundets lejligheder sidder folk klinet til skærmen og kigger med, for at høre nyt om deres land og deres familie og venner i landet.

søndag den 6. marts 2011

Kina versus USA

Tiden flyver afsted med skønne besøg hjemme fra Danmark, så beklager at bloggen har været lidt forladt den sidste tid. Jeg er snart tilbage med flere historier fra livet i Shanghai. Indtil da er her lige en sjov kommentar til forholdet mellem Kina og USA. Videolinket er taget fra The Colbert Report:

The Colbert ReportMon - Thurs 11:30pm / 10:30c
Evan Osnos
www.colbertnation.com
Colbert Report Full EpisodesPolitical Humor & Satire BlogVideo Archive


Og hvis man vælger at tolke på symboler, så siger det her billede, jeg fangede i en smal gyde i Shanghais Old Town, en hel del om, hvor meget betydning USA's nationalsymbol tillæges af de almindelige kinesere.
Her er "Stars and Stripes" praktisk anvendt som tildækning af en aircon.

søndag den 13. februar 2011

Videooplevelser fra Shanghai

Her kommer lige et par videoer lavet i Shanghai, som jeg har fundet på vimeo.com.

Først en fin lille video fra vores hjemby her i Shanghai, der giver en oplevelse af, hvordan trafikken flyder som vand. Tilsat lidt klassiske musik virker det jo næsten helt kunstnerisk.


Timelapse Shanghai from alvaro bernal alejandre on Vimeo.

Og her en video fra en tur rundt i byen blandt andet set fra en taxatur, for dem, der ikke har oplevet livet i Shanghai set fra gadeniveau.

Shanghai 2011 from steven delcourt on Vimeo.

lørdag den 12. februar 2011

Palawan: På tur i dyreriget

Vi er nået til sidste rejseberetning fra vores ferie på Filippinerne. De sidste timer af ferien fordrives her i Manila Lufthavn, som ikke ligefrem er det mest inspirerende sted. Så efter indbakken er besvaret og Facebook er tjekket, så er det vist på tide at få berettet om vores sidste 4 dage på øen Palawan.

Puerto Princesa: Midt i en fiskestime
D. 7. februar stod vi op før solen i palmeparadiset på Anda for at tage med hurtigfærge fra Tagbilaran til Cebu. Her gik nemlig et fly til "hovedstaden" på Palawan, Puerto Princesa. Imod al vant rejsestil for os begge, havde vi ikke endnu nogen flybillet til Palawan eller overnatning i Puerto Princesa. Så for første gang rejste vi med planlægning on-the-go, hvilket særligt Ingeniøren ikke var helt tryg ved. Men der var plads på flyvet, og efter et par forgæves forsøg ved de bedst anbefalede overnatningsmuligheder fra Lonely Planet, endte vi med at tjekke in på Paradise Hotel for to nætter. Ud over navnet, var det dog ikke meget der mindede om Paradise Hotel fra TV3, men en seng var det vigtigste, og til 100,- pr. nat for et dobbeltværelse var det lige til at klare.
Selv lagnerne var inprintet - ingen tvivl om at vi var landet på Paradise Hotel
Byen kirke. Det filippinske folk er meget religiøse og overalt ser man kirker som denne i meget pompøs forstand, men også mindre bambusskure som agerer kirke.
Doktor Jesus! Jo tak. 
Vi kom blandt andet forbi byens marked, hvor der her blev solgt æg. De lilla æg skulle vist være syltet i salt.
Og masser af friske grøntsager.
Vi brugte vores første dag på at gå på opdagelse i byen, hvilket bød på mødet med en fantastisk vegetarisk restaurant, der virkelig levede den vegetariske filosofi helt ud. Filippinerne er naturligt nok et land, der hylder havets glæder og ellers kød, så for mig var det en fest at komme til et menukort fyldt at spændende valgmuligheder. Som ekstra dimension har jeg på ferien læst Jonathan Saffran Foer’s bog ”Eating Animals”, så min filosofi omkring at være vegetar har virkelig fået en omgang ekstra argumenter. Det har været helt rart at se de søde små grise, køer og gedekid, som de fattige familier holder i baghaverne rundt om på Filippinerne og se, at der rundt i verden stadig er dyr, der behandles godt.
Nå, men vi endte i hvert fald med at spise både morgenmad, frokost og aftensmad på skønne Ima’s Vegetarian Restaurant.

Ø hop
Det, der egentlig bragte os til Puerto Princesa, var en tur med Island Hopping i Honda Bay, som i Lonely Planet sammenlignes med Det Caribiske Øhav. I en lille båd blev vi guidet rundt til to øer samt et stop med fantastisk koralrev ude i bugten. Her blev der rig mulighed for at prøve endnu mere snorkling, og denne gang var der helt vildt mange fisk. Vi så os selv ligge i en regulær fiskestime på flere tusind fisk, svømme med fisk på størrelse med en god nytårstorsk og blive angrebet af en lille hidsig fisk, dog uden tænder. Sidstnævnte forsøgte i et modigt forsøg at hægte sig fast i min bikini, men blev nok forskrækket over det overraskende grin jeg stak i ved at føle en fisk ligge og vrikke på mit lår! Hvis ikke vi var vilde med snorkling allerede, så var vi da ellevilde nu.
Peter i hopla over det skønne vejr på "Snake Island". Vand til begge tider  på den lille slangeformede ø.
Dagen startede med lidt truende vejr, men det kom der nu også et ret flot billede ud af.
Med endnu en Nemo nærkontakt var det tid til mere palmestrand, hvor Peter i bedste ”sugerdaddy” stil besluttede sig for at booke endnu et luksus ressort lige ned til stranden i Sabang. Men først skulle vi derop med jeepney.

En tur med den offentlige transport
Nu har vi efterhånden kørt med de filippinske jeepneys en del gang på denne ferie, men jeg her ikke fået beskrevet, hvilken oplevelse det indebærer at tage på tur med den offentlige transport her. 
Klar til jeepneytur på forsædet
Vores tur frem og tilbage til Sabang på tre timer hver vej, er et meget godt eksempel. Vi kom til St. Jose busterminal i Puerto Princesa i ret god tid - 1½ time før afgang. Vi blev hurtigt vist hen til jeepney'en mod Sabang, hvor vi fik den ære, at blive tildelt forsæderne. Top fedt, tænkte vi, så kan vi jo se alt den smukke natur på vejen derop. Da bussen endelig satte afsted, kom vi dog på andre tanker, da vi sad placeret lige oven på moteren og op ad båthornet, som tilsammen var ved at tage min hørelse fra mig. Chaufføren havde desuden besluttet, at vi i det gode vejr skulle køre med forruden oppe, hvilket med ca. 80km i timen på bjergveje resulterede i en ufrivillig permanent af tilbagestrøget hår samt en ansigtsløftning.
Vind i håret! 
Nå, men inden vi kom afsted fra busterminalen, var vi vidne til noget at et puslespil. Som ventetiden gik, kom flere og flere folk til med mere og mere bagage eller varer, der skulle transporteres til Sabang. Vi sad inden for og så til på alt det, der blev slæbt op på taget af jeepney'en i forundring over, hvor mange ting de kunne blive ved med at finde plads til. Ved afgang havde vi således foruden passagerernes bagage fået plads til byggematerialer, tre kæmpe bakker æg, en vaskemaskine, flere kasser med sodavand, poser med ris og vel omkring 15 ekstra passagerer på taget foruden os ca. 30 inde i jeepney’en. Afsted det gik i fuld fart, i skarpe sving og på grusvej.
Læg mærke til lasten på taget. Her holder vi pause, så mange af passagererne er hoppet af taget for at få sig en snack.
Som passager med offentlig transport har man sagt ja til en tur, der ikke ligefrem er den direkte vej eller den hurtigste fra A til B. Til gengæld fik vi fra forsædet mulighed for at se, hvordan teamet på jeepney’en elegant kravlede rundt på taget og siderne for at sende varerne ned til aflevering på de forskellige destinationer på vejen. Vi så glæden i øjnene på kvinden, der så sine over 300 æg ankomme hele, og de små børn på vejen, der stod klar til at løbe i armene på mor eller far, der stod af vognen.
"Tjek bremsen" - ja tak! Med alt det ombord var det bare med at have tiltro til bilen ned at de stejle bakker!
Udsigt fra forruden
På turen fik vi rig mulighed for at det se smukke bjerglandskab, vi kørte igennem, samt se, hvordan livet ude på landet leves i hytter bygget af flettede palmeblade. Hvordan de tørres ris ved vejsiden og sælges varer i et utal af små vejboder, der mest af alt ligner nogle gamle forladte redskabsskure.
Her tørres ris ved vejkanten. Det har vi set alle de steder, vi har været, selv op af de store befærdede hovedveje.
Eksempel på en af de bambushytter, langt de fleste filippinere bor i.
Selv om man ankommer til destinationen med øm bag, sovende ben og nedsat hørelse, er en tur gennem landet i jeepney helt sikkert at anbefale.

Sabang: Blandt aber og øgler
Feriens sidste tre dage er gået med afslapning, junglevandring og masser af ture i havet i kystbyen Sabang. 
Ved Sabang Pier med stranden i baggrunden.
Vores hotelværelse lå på første sal med altanen ud til palmestranden, som I kan fornemme.
Mellem bjerge, mangroveskov og underjordiske grotter ligger den lille kystby Sabang, tre timer nordvest for Puerto Princesa. Byen består af en lang strand, hvor alle hotellerne og bambushytterne ligger, og her tjekkede vi ind i et ottekantet værelse med terrasse lige ned til stranden. I modsætning til Anda, var havet her mere, noget vi kender fra Vesterhavet med masser af bølger, dog med superklart vand på ca. 22 grader.
Så er der kokosjuice i egen nød til at køle af i solbadningen!
Solnedgang fra terrassen.
Ud af de 3 dage tilbragte vi 2½ med dasen ved stranden, i hængekøjer og gåture i solnedgangen. Den sidste halve dag tog vi på oplevelse. Vi startede med en mangrove kanotur, hvor vores guide, ”Lady Mangrove”, sang selvkomponerede sange på både filippinsk og engelsk, mens hun fortalte om mangrovens liv og sejlede os tæt på Kingfisher fugle og slanger. Heraf en lille klapperslange!
"Lady Mangrove" med den skønne stemme og flettede banbushat.
De vildt rødder i mangroveskoven. Der var et fantastisk lydunivers på turen med helt stilhed bortset fra fuglene.
Et stk. giftig slange. Klapperslangen fik vi desværre ikke et billede af.
Udmundingen af mangrovefloden lignede noget fra "The Beach"

Derfra gik vi på tre timers junglevandring, der startede godt ud med, at jeg blev overrasket af en meter lang varan ved et toilet ude midt i skoven! Så var jungleturen ligesom i gang, og på de 3 timer så vi massevis af aber, sommerfugle og anderledes planter. Når man som os er vant til at vandre i bjerge eller fjelde, var det en meget anderledes oplevelse at vandre kampsvedende i den høje luftfugtighed, hele tiden på udkig efter underlige dyr eller insekter.

På rangerstationen midt i nationalparken var en familie beskæftiget med at vaske alle redningsvestene fra turisterne. Men ham her tog sig vist bare en slapper i varmen.
Så var der lige en abe! Vildt syret at se dem i deres naturlige omgivelser.
Og en fin sommerfugl. Her gik kameraet desværre død for strøm, så vi har ingen billeder af grotten.
Vores destination var den underjordiske grotte, hvor vi kom på sejltur 1,5km ind i den ca. 8km lange grotte – Filippinernes længste. I Sagada vandrede vi jo i den dybeste grotte, så vi må siges at være dækket ind på grottefronten nu. Vi sejlede ud mod grottens åbning igen for at blive mødt af en kæmpe regnbyge, så grotteturen blev lige forlænget med at ligge i læ for regnen. Ren hygge.

Kuldechokket venter
Aftentur i bølgerne.
To ugers ferie er det længste vi endnu har været på – tilpas lang tid til at komme helt og aldeles væk fra hverdagen i Shanghai og med fare for, at blive hængende for lige at tage en palmestrand og en oplevelse mere. Filippinerne er helt sikkert et land, vi godt kunne tage på opdagelse i igen. Alle de mange øer har meget forskelligt at byde på, og det er et fantastisk nemt land at rejse i, da alle taler godt engelsk.
Endnu en betagende solnedgang.
Men nu er det hjem til hverdagen og kuldechokket på 3 grader i Shanghai. Heldigvis er vi tanket op på frisk luft, solbrun hud og massevis af billeder fysisk og mentalt. Så må vi se, hvor de næste rejseplaner bringer os hen. Først og fremmest venter besøg af to hold veninder, så tourguiden må hjem og finde de kinesiske gloser frem igen.
Et sidste farvel til den smukke udsigt inden turen går tilbage mod Shanghai.