Palawan: På tur i dyreriget

Vi er nået til sidste rejseberetning fra vores ferie på Filippinerne. De sidste timer af ferien fordrives her i Manila Lufthavn, som ikke ligefrem er det mest inspirerende sted. Så efter indbakken er besvaret og Facebook er tjekket, så er det vist på tide at få berettet om vores sidste 4 dage på øen Palawan.

Puerto Princesa: Midt i en fiskestime

D. 7. februar stod vi op før solen i palmeparadiset på Anda for at tage med hurtigfærge fra Tagbilaran til Cebu. Her gik nemlig et fly til "hovedstaden" på Palawan, Puerto Princesa. Imod al vant rejsestil for os begge, havde vi ikke endnu nogen flybillet til Palawan eller overnatning i Puerto Princesa. Så for første gang rejste vi med planlægning on-the-go, hvilket særligt Ingeniøren ikke var helt tryg ved. Men der var plads på flyvet, og efter et par forgæves forsøg ved de bedst anbefalede overnatningsmuligheder fra Lonely Planet, endte vi med at tjekke in på Paradise Hotel for to nætter. Ud over navnet, var det dog ikke meget der mindede om Paradise Hotel fra TV3, men en seng var det vigtigste, og til 100,- pr. nat for et dobbeltværelse var det lige til at klare.

Selv lagnerne var inprintet - ingen tvivl om at vi var landet på Paradise Hotel

Byen kirke. Det filippinske folk er meget religiøse og overalt ser man kirker som denne i meget pompøs forstand, men også mindre bambusskure som agerer kirke.

Doktor Jesus! Jo tak. 

Vi kom blandt andet forbi byens marked, hvor der her blev solgt æg. De lilla æg skulle vist være syltet i salt.

Og masser af friske grøntsager.

Vi brugte vores første dag på at gå på opdagelse i byen, hvilket bød på mødet med en fantastisk vegetarisk restaurant, der virkelig levede den vegetariske filosofi helt ud. Filippinerne er naturligt nok et land, der hylder havets glæder og ellers kød, så for mig var det en fest at komme til et menukort fyldt at spændende valgmuligheder. Som ekstra dimension har jeg på ferien læst Jonathan Saffran Foer’s bog ”Eating Animals”, så min filosofi omkring at være vegetar har virkelig fået en omgang ekstra argumenter. Det har været helt rart at se de søde små grise, køer og gedekid, som de fattige familier holder i baghaverne rundt om på Filippinerne og se, at der rundt i verden stadig er dyr, der behandles godt.

Nå, men vi endte i hvert fald med at spise både morgenmad, frokost og aftensmad på skønne Ima’s Vegetarian Restaurant.

Ø hop

Det, der egentlig bragte os til Puerto Princesa, var en tur med Island Hopping i Honda Bay, som i Lonely Planet sammenlignes med Det Caribiske Øhav. I en lille båd blev vi guidet rundt til to øer samt et stop med fantastisk koralrev ude i bugten. Her blev der rig mulighed for at prøve endnu mere snorkling, og denne gang var der helt vildt mange fisk. Vi så os selv ligge i en regulær fiskestime på flere tusind fisk, svømme med fisk på størrelse med en god nytårstorsk og blive angrebet af en lille hidsig fisk, dog uden tænder. Sidstnævnte forsøgte i et modigt forsøg at hægte sig fast i min bikini, men blev nok forskrækket over det overraskende grin jeg stak i ved at føle en fisk ligge og vrikke på mit lår! Hvis ikke vi var vilde med snorkling allerede, så var vi da ellevilde nu.

Peter i hopla over det skønne vejr på "Snake Island". Vand til begge tider  på den lille slangeformede ø.

Dagen startede med lidt truende vejr, men det kom der nu også et ret flot billede ud af.

Med endnu en Nemo nærkontakt var det tid til mere palmestrand, hvor Peter i bedste ”sugerdaddy” stil besluttede sig for at booke endnu et luksus ressort lige ned til stranden i Sabang. Men først skulle vi derop med jeepney.

En tur med den offentlige transport

Nu har vi efterhånden kørt med de filippinske jeepneys en del gang på denne ferie, men jeg her ikke fået beskrevet, hvilken oplevelse det indebærer at tage på tur med den offentlige transport her. 

Klar til jeepneytur på forsædet

Vores tur frem og tilbage til Sabang på tre timer hver vej, er et meget godt eksempel. Vi kom til St. Jose busterminal i Puerto Princesa i ret god tid - 1½ time før afgang. Vi blev hurtigt vist hen til jeepney'en mod Sabang, hvor vi fik den ære, at blive tildelt forsæderne. Top fedt, tænkte vi, så kan vi jo se alt den smukke natur på vejen derop. Da bussen endelig satte afsted, kom vi dog på andre tanker, da vi sad placeret lige oven på moteren og op ad båthornet, som tilsammen var ved at tage min hørelse fra mig. Chaufføren havde desuden besluttet, at vi i det gode vejr skulle køre med forruden oppe, hvilket med ca. 80km i timen på bjergveje resulterede i en ufrivillig permanent af tilbagestrøget hår samt en ansigtsløftning.

Vind i håret! 

Nå, men inden vi kom afsted fra busterminalen, var vi vidne til noget at et puslespil. Som ventetiden gik, kom flere og flere folk til med mere og mere bagage eller varer, der skulle transporteres til Sabang. Vi sad inden for og så til på alt det, der blev slæbt op på taget af jeepney'en i forundring over, hvor mange ting de kunne blive ved med at finde plads til. Ved afgang havde vi således foruden passagerernes bagage fået plads til byggematerialer, tre kæmpe bakker æg, en vaskemaskine, flere kasser med sodavand, poser med ris og vel omkring 15 ekstra passagerer på taget foruden os ca. 30 inde i jeepney’en. Afsted det gik i fuld fart, i skarpe sving og på grusvej.

Læg mærke til lasten på taget. Her holder vi pause, så mange af passagererne er hoppet af taget for at få sig en snack.

Som passager med offentlig transport har man sagt ja til en tur, der ikke ligefrem er den direkte vej eller den hurtigste fra A til B. Til gengæld fik vi fra forsædet mulighed for at se, hvordan teamet på jeepney’en elegant kravlede rundt på taget og siderne for at sende varerne ned til aflevering på de forskellige destinationer på vejen. Vi så glæden i øjnene på kvinden, der så sine over 300 æg ankomme hele, og de små børn på vejen, der stod klar til at løbe i armene på mor eller far, der stod af vognen.

"Tjek bremsen" - ja tak! Med alt det ombord var det bare med at have tiltro til bilen ned at de stejle bakker!

Udsigt fra forruden

På turen fik vi rig mulighed for at det se smukke bjerglandskab, vi kørte igennem, samt se, hvordan livet ude på landet leves i hytter bygget af flettede palmeblade. Hvordan de tørres ris ved vejsiden og sælges varer i et utal af små vejboder, der mest af alt ligner nogle gamle forladte redskabsskure.

Her tørres ris ved vejkanten. Det har vi set alle de steder, vi har været, selv op af de store befærdede hovedveje.

Eksempel på en af de bambushytter, langt de fleste filippinere bor i.

Selv om man ankommer til destinationen med øm bag, sovende ben og nedsat hørelse, er en tur gennem landet i jeepney helt sikkert at anbefale.

Sabang: Blandt aber og øgler

Feriens sidste tre dage er gået med afslapning, junglevandring og masser af ture i havet i kystbyen Sabang. 

Ved Sabang Pier med stranden i baggrunden.

Vores hotelværelse lå på første sal med altanen ud til palmestranden, som I kan fornemme.

Mellem bjerge, mangroveskov og underjordiske grotter ligger den lille kystby Sabang, tre timer nordvest for Puerto Princesa. Byen består af en lang strand, hvor alle hotellerne og bambushytterne ligger, og her tjekkede vi ind i et ottekantet værelse med terrasse lige ned til stranden. I modsætning til Anda, var havet her mere, noget vi kender fra Vesterhavet med masser af bølger, dog med superklart vand på ca. 22 grader.

Så er der kokosjuice i egen nød til at køle af i solbadningen!

Solnedgang fra terrassen.

Ud af de 3 dage tilbragte vi 2½ med dasen ved stranden, i hængekøjer og gåture i solnedgangen. Den sidste halve dag tog vi på oplevelse. Vi startede med en mangrove kanotur, hvor vores guide, ”Lady Mangrove”, sang selvkomponerede sange på både filippinsk og engelsk, mens hun fortalte om mangrovens liv og sejlede os tæt på Kingfisher fugle og slanger. Heraf en lille klapperslange!

"Lady Mangrove" med den skønne stemme og flettede banbushat.

De vildt rødder i mangroveskoven. Der var et fantastisk lydunivers på turen med helt stilhed bortset fra fuglene.

Et stk. giftig slange. Klapperslangen fik vi desværre ikke et billede af.

Udmundingen af mangrovefloden lignede noget fra "The Beach"

Derfra gik vi på tre timers junglevandring, der startede godt ud med, at jeg blev overrasket af en meter lang varan ved et toilet ude midt i skoven! Så var jungleturen ligesom i gang, og på de 3 timer så vi massevis af aber, sommerfugle og anderledes planter. Når man som os er vant til at vandre i bjerge eller fjelde, var det en meget anderledes oplevelse at vandre kampsvedende i den høje luftfugtighed, hele tiden på udkig efter underlige dyr eller insekter.

På rangerstationen midt i nationalparken var en familie beskæftiget med at vaske alle redningsvestene fra turisterne. Men ham her tog sig vist bare en slapper i varmen.

Så var der lige en abe! Vildt syret at se dem i deres naturlige omgivelser.

Og en fin sommerfugl. Her gik kameraet desværre død for strøm, så vi har ingen billeder af grotten.

Vores destination var den underjordiske grotte, hvor vi kom på sejltur 1,5km ind i den ca. 8km lange grotte – Filippinernes længste. I Sagada vandrede vi jo i den dybeste grotte, så vi må siges at være dækket ind på grottefronten nu. Vi sejlede ud mod grottens åbning igen for at blive mødt af en kæmpe regnbyge, så grotteturen blev lige forlænget med at ligge i læ for regnen. Ren hygge.

Kuldechokket venter

Aftentur i bølgerne.

To ugers ferie er det længste vi endnu har været på – tilpas lang tid til at komme helt og aldeles væk fra hverdagen i Shanghai og med fare for, at blive hængende for lige at tage en palmestrand og en oplevelse mere. Filippinerne er helt sikkert et land, vi godt kunne tage på opdagelse i igen. Alle de mange øer har meget forskelligt at byde på, og det er et fantastisk nemt land at rejse i, da alle taler godt engelsk.

Endnu en betagende solnedgang.

Men nu er det hjem til hverdagen og kuldechokket på 3 grader i Shanghai. Heldigvis er vi tanket op på frisk luft, solbrun hud og massevis af billeder fysisk og mentalt. Så må vi se, hvor de næste rejseplaner bringer os hen. Først og fremmest venter besøg af to hold veninder, så tourguiden må hjem og finde de kinesiske gloser frem igen.

Et sidste farvel til den smukke udsigt inden turen går tilbage mod Shanghai.