Anda: Postkort paradiset tilført 90'er rock

Inden du læser dette blogindlæg, må jeg komme med en advarsel. Indlægget vil indeholde billeder af stærkt misundelsesværdig karakter. Men hvis du er træt af sne, sjap og vinterkulden hjemme i DK, så kan jeg her tilbyde en dejlig lille virkelighedsflugt til Anda på Bohol i Filippinerne – et sted hvor alle vores billeder pludselig kom til at ligne postkort.

Stranden tilhørende resortet.

Solnedgang over stranden.

Ren tøsehygge. Jeg tror ikke rigtig nogen af os fattede, hvor langt væk fra Shanghais larm og smog vi pludselig var.

Vi havde planlagt at mødes i Anda med mine to danske veninder fra Shanghai, Line og AK. Inden afrejsen var vi alle enige om at gå hele vejen med luksus. Så der var bestilt værelse på resortet Anda White Beach Resort, og jeg skal love for, navnet ikke lovede for meget. Dette var synet, der mødte os, da vi trådte ind af døren med en frisk kokosnød i hånden:

Udsigten fra hovedindgangen, igennem restauranten og ned mod pool, strand og hav så langt øjet rækker.

Afslapning ved poolen

Jumping joy i solnedgang.

Fra dette øjeblik tror jeg, vi alle gik i dvale. Al fornemmelse af tid, sted og forpligtelser forsvandt, og vi har i fire dage levet i en tidslomme af palmetræer, sandstrande, snorkling og iskolde Pina Coladas ved poolkanten. Nå ja, og for lige at toppe luksusfornemmelsen, så blev det også lige til at par gange massage i solsengen. Jeg tror, Peters ord, efter et par dage, rammer følelsen meget godt: ”Det bliver virkelig svært at tage på ferie et andet sted efter det her.” 

Strandløven på morgentur

Resortet havde vel i alt omkring 20 gæster og lå helt isoleret ned til stranden. Der var en ubeskrivelig afslappet stemning, selv al personalet opretholdt et overdådigt serviceniveau i det mest afslappende tempo og toneleje, det fik alt til at føles som balsam for sjælen. Vi blev som en helt lille familie, hvor mor ”Jane” tog sig af os, som var vi hendes børn.

Når man kiggede til begge sider ned langs stranden, var der kun de lokale beboere at se travlt optagede at dagens fangst.

”Ta’ bananen Finn, ta’ bananen” (Citat Jydekompaniet)

Vi fik dog taget os sammen til at tage en turisttur rundt på Bohol, selvfølgelig fuldt arrangeret at resortet, så vi ikke skulle overveje andet end at sætte vækkeuret og sætte os i en vores tourvan. Bohol er, udover strandene, kendt for de såkaldte ”Chocolate Hills”, 1268 ens bakker så langt øjet rækker. Et ret specielt naturfænomen, der efter sigende skulle være skabt af koralrev i undergrunden, der arbejder sig op gennem landskabet.

Peter i chokoladebakkerne.

Frokosten blev indtaget i bedste Hr-og-Fru-Danmark-på-Mallorca-stil på en restaurantbåd med buffet og en herre på keybord, der spillede en filippinsk version af suppe, steg og is repetoiret. Turen var nu smuk med bananpalmer og nærmest jungleagtig stemning.

Udsigt fra restaurantbåden på Loboc floden.

Vi vil nok erklære Loboc River Cruise en anelse over markedsført, når de ligefrem kalder sig "Bursting with exitement".

Turistturen bød også på nærkontakt med de små underlige Grimlingslignende aber, Tarsier, og denne herlige fætter.

Ubehagelig stor edderkop. Her kom zoomlinsen virkelig til sin ret!

En underlig abe, på størrelse med en knyttet hånd.

Under hele turen var vi akkompanieret af vores chaufførs udsøgte musikvalg, der bød på alle de bedste klassikere inden for 90’er rock, krydret med The Best of Michael Learns To Rock, bare lige for at minde os om, at vi altså stadig er i Asien.

Hvis ikke det var for musikken, så afslørede bamserne i forruden da, at vi stadig var i Asien.

Nemo er fundet

Lørdag aften fejrede vi Lines fødselsdag, hvilket indebar et besøg på nabo resortet, hvor et filippinsk band spillede stranden op med alle de bedste covernumre. Filippinske bands er kendt over hele Kina. Selv i minus 30 grader i Harbin spillede et filippinsk band i baren på hotellet. Så det bliver ikke meget mere originalt med Saturday night out på Filippinerne.

Helt i hopla efter to timers snorkling med Nemo og de andre gutter.

Søndagen blev tilbragt med snorkling langs kysten af Anda. En aktivitet, jeg kan anbefale til et lidt tømmermænds tungt hoved. Det var virkelig en fed oplevelse at plaske rundt i overfladen af koralrevene og være tilskuer til livet under overfladen. Med både klovnefisk, azurblå søstjerner og alverdens småfisk, vi plejer at se hos dyrehandleren, var vi hurtigt fan af snorkling. Selv om jeg måtte se mig slået hjem af middagssolen og vist må balsameres i after sun de næste par dage.

Vores chokoladebrune snorkle guide spejder efter sejlrenden på vej tilbage mod resortet.

Udsigten til Anda kysten fra vores bådtur.

Et afkølende boblebad efter al den motion med snorkling.

Det var ikke en nem afsked med Anda, men vi er på farten igen til vands og i luften med destination Palawan. Den vestligste og mest afsidesliggende af de filippinske øer, hvis sydspids ligger lige over Borneo. Her vil vi tilbringe de sidste 4 dage af ferien med flere oplevelser og lidt mere dosis strand, inden livet i Shanghai venter. Det er nu, der skal tankes max op på varme og frisk luft.