torsdag den 3. februar 2011

Batad: Vandring ind i bjergene og tilbage i tiden

På nuværende tidspunkt skulle vi mene, at vi havde oplevet det ypperste af, hvad heftig bjergkørsel kan præstere. Men på vores tur med Jeepney til den isolerede bjerglandsby Batad, toppede vi alligevel kurven med kørsel i mudderpøle langs 100 meter dybe skrænter. Det var så vildt, at selv chaufføren jublede, da vi nåede til endestationen, hvor de sidste kilometers vandring udgik fra, inden vi ville ankomme til Batad.
Udsigt ned mod destinationen, Batad, som ligger midt i billedet.
Foran os ventede en times vandring ind til byen og yderligere to timer vandring rundt omkring byen mellem rismarker og vandfald. Endnu engang måtte vi se os slået af den smukke natur og den positive befolkning. Her  levet folk livet, nærmest som de altid har gjort, hvor årets gang med arbejdet i rismarkerne styrer hverdagen. Det var som at træde ind i fortiden. Billederne tale for sig selv:
Der var helt jungle fornemmelse over vandreturen ind til Batad, med palmer og vilde bananer langs stien.
Her var synet, der mødte os, da vi ankom til Batad.
Vandfald er og bliver fantastiske! Og endelig med blå himmel og 25 grader efter 2 dages tåge og regn.
Batads risterrasser er bygget på den gammeldags facon med diger anlagt med sten.
Fordi der er varmere her i dalen, end omkring Banaue, var plantningen af årets ris allerede igang.
Klar til sol og strand
Efter 12 timer i natbus fra Banaue til Manila sidder vi nu klar i lufthavnen og venter på, at flyveren skal bringe os mod varmere himmelstrøg på øen Bohol, hvor vi skal bo på resort lige ned til stranden i byen Anda. Et sted der i Lonely Planet beskrives således: "Anda seems to belong to a forgotten time...almost 3km of untouched empty white-sand beach. You might find Anda a little too chilled". Jeg vender tilbage på bloggen, når vi er vendt tilbage til virkeligheden!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar