lørdag den 21. august 2010

Wo shuo yidian Zhongwen

= jeg taler lidt kinesisk.
Mit kinesiske vokabular er efterhånden ved at være udviklet til at håndtere smalltalk med taxichauføren, forhandling på markederne, bestilling af togbilletter og generel simpel hverdagssamtale. Nå ja, og så snakke om pandaer, som jo er kinesernes favoritdyr over alle – og i øvrigt oversat til chinglish er en bjørnkat = xiongmao.

Vi er efter 6 ugers undervisning nået igennem første lærebog, og jeg kan virkelig begynde at mærke, hvordan det er en fordel for mig, at kunne forstå og gøre mig forståelig de fleste steder. Min største udfordring lige nu er at lytte og forstå det kinesiske, for ordene og lydene er svære at skille ad, når de taler så hurtigt. Så weekendens lektier er at se kinesiske tegnefilm!
Peter er også igang med kinesisktræning nu 2 aftner om ugen herhjemme med en privatlærer. Så det er god repitition for mig at agere tutor, når han skal lave lektier. Det er vildt sjovt, at vi begynder nu kan tale lidt kinesisk sammen for at træne.

Det gik op for Peter i går, at han nu har boet i Shanghai snart 3 måneder! Det er vist er meget godt bevis på, hvor godt vi trives herude. Det er virkelig fascinerende, at man sådan kan tage hele vejen over på den anden side af kloden, gennem 6 tidszoner, og så føle sig hjemme efter ret kort tid. Der er i hvert fald ingen tvivl hos nogen af os om, at det har været den helt rigtige beslutning at rykke teltpælene op og drage på eventyr. I går var vi til Danish Friday, det første arrangement sammen med det danske samfund i Shanghai (som ellers har ligget brak pga. sommerferie), og det tyder virkelig godt. Der var mange spændende mennesker og en del på vores alder. Så det vil vi glæde os til at involvere os mere i.

Lørdagshilsner fra Shanghai J

Kampen for træspisepindene

En del af min daglige morgenrytme er at købe avisen Shanghai Daily (2,-). Med den kan jeg følge lidt med i hvad der sker i Shanghai og Kina og samtidig er det også et studie i, hvilke nyheder regeringen vælger at fremhæve i medierne. Nu er Kina jo et kæmpe land og et særdeles anderledes land end Danmark, så næsten hver dag er der små finurlige historier, man kan blive forundret over. Og her kommer lige et par eksempler.

Kampen for træspisepinde
I disse miljøtider står Kina overfor en banebrydende udvikling inden for spisepindebranchen. Traditionen i Kina har altid været at spise med spisepinde af træ, men det er jo ikke ligefrem særlig miljøvenligt at smide pindene ud efter hvert måltid. Med 1.35 mill. mennesker kan I godt regne ud, hvor mange spisepinde det bliver i længden! Derfor diskuteres der heftigt i øjeblikket, om man skal gå væk fra produktion af spisepinde af træ og i stedet genbruge plastic- og metalspisepinde. I den forbindelse tonede intet mindre end formanden for "The wooden chopstick association" (ja tænk at sådan en findes!) frem i medierne, for at tale fabrikkernes sag. Nu tænker man, det kan da ikke være så stort et problem, det virker da yderst fornuft at også spisepindebrancen bliver mere orienteret mod miljø, men intet mindre en 100.000 kinesere fordelt på 300 fabrikker rundt i landet er i arbejde kun med at producere spisepinde af træ.

Generation Zzzz?
I avisen i sidste uge kunne jeg læse artiklen med overskriften "Man, 23, too lazy to live". I december 2009 blev en ung mand fundet død i sin lejlighed i Kinas Henan provins, sultet ihjel, da han var for doven til selv at lave mad. Han var det uhyggelige resultat af et sæt forældre med kun ét barn, der er blevet vartet op i så voldsom en grad hele sit liv, at da forældrene dør, man han ikke finde ud af at klare sig selv, og gider heller ikke. Han ved ikke, hvordan man bor alene, laver mad, arbejder for at tjene penge til føden - han ved ikke hvordan man fører en simpel livsstil i et almindeligt samfund.
Grunden til nyheden er kommet frem igen er, at myndighederne nu laver en film om denne unge mands tragiske skæbne for at advare befolkningen om, hvad der kan komme ud af at behandle deres dyrebare guldklump netop som en sådan.
Jeg synes det er tragisk og tankevækkende, og det sætter i sandhed et perspektiv på de oplevelser, vi har af Generation Y hjemme i DK. Måske det tilsvarende i Kina bliver en generation Zzzz.

Motivation the chinese way
Kina kaldes i populær tale "Verdens fabrik", og særligt området omkring Shenzhen i det sydlige Kina er fyldt med fabrikker, der producerer til vestlige virkeomheder. På disse fabrikker arbejder næsten udelukkende migrantarbejdere, som rejser på tværs af Kina for at få arbejde på fabrikkerne. Her arbejder de mere eller mindre konstant med yderst ensformigt arbejde. Jobrotation, motivationsfaktorer, worklife balance og arbejdsglæde er ikke ligefrem velkendte begreber i denne verden, og dog.
På baggrund af den tragiske situation, at der i år har været 12 selvmordstilfælde af migrantarbejdere, der har kastet sig ud fra fabriksbygninger, da livet som migrantarbejder ikke længere var til at holde ud, har nogle af fabrikkerne i Shenzhen nu fået øjnene op for nødvendigheden medarbejderpleje. Virksomheden Foxconn, der blandt andet producerer for Apple, Dell og Nikia, har nu iværksat følgende:
  1. sikkerhedsnet på udendørsarealer, så fremtidige selvmordskandidater, bliver grebet i forsøget.
  2. nedgang fra 80 timers månedligt overarbejde til de lovbestemte max 36 (som den første virksomhed i branch!) pauser i arbejdstiden er indført!  Som en medarbejder udtaler: ”If I can get off work early enough and have a little time for fun, then I feel a bit better and less stressed out.”
  3. højere lønninger
  4. jobrotation
  5. en “karnevals” firmadag for de 20.000 medarbejdere, der var udklædt som cheerleaders og i victorianske kjoler
Billede fra Shanghai Daily af de glade medarbejdere.
Det giver virkelig et perspektiv på, hvor langt vi i Danmark er i vores tanker omkring medarbejderpleje og fastholdelse af arbejdsglæde. Det er da positivt, at Kina nu også er ved at få øjnene op for det, vi længe har vidst. Men jeg kan være skeptisk over, om dette ene eksempel så også danner trend for andre virksomheder, eller mere kommer til at stå som den gode historie, regeringen kan fortælle omverdenen.

//Signe

mandag den 16. august 2010

Weekend of ZEN

Første weekend away fra storbyen blev en tur til Hangzhou og Moganshan et par hundrede kilometer sydvest for Shanghai. Det blev en weekend med masser af sol, sved, smuk natur og træning i kinesisk.

Lørdag morgen stod vi op med solen og smurte gode klassiske madpakker, som traditionen er for ferier. Vores mål med en weekend væk fra storbyen var at få lidt feriefornemmelse ved at komme ud til natur, åbne vidder og inden larm ud over naturens egne lyde. Og det fik vi i sandhed opfyldt. 
Vi tog toget 1½ time til Hangzhou og fik tjekket ind på hotellet, inden vi gav os i kast med at finde et sted at leje cykler. Hangzhou er "hovedstad" i provinsen Zhejiang og en af de mest besøgte byer i Kina, så formålet med at slippe væk fra menneskemængderne var lidt omsonst sådan en sommerweekend. I stedet for at tage rundt til alle de klassiske turistfælder rundt om byens store sø West Lake, lejede vi cykler og trådte hårdt i pedalerne i 6 timer rundt i et skov- og bjergområde syd for søen. Her mødte vi ikke ret mange turister, og til gengæld en masse nysgerrige beboere i de små landsbyer, vi cyklede igennem.
På vej ud af Hangzhou ser vi de første temarker. Lonely Planet må lige konsulteres for at tjekke ruten.
Terrasser af teplantager - de fyldte størstedelen af det landskab, vi cyklede igennem på vej ud af Hangzhou.
Så blev det tid til at nyde den medbragte frokost og dyppe de svedne fødder i et køligt vandhul.
Cykelturen bød på idylliske landsbyer, hvor vi var de eneste udlændinge. Vejen her fortsætter ned igennem et smukt skovområde.
Li'an Temple inde midt i skolen.
Vi drak noget der ligner 2½ liter vand hver på vores 6 timers cykeltur! Det siger lidt om, hvor meget vi svedte. Da vi stødte på Li'an templet og så de serverede vandmelon, var vi hurtige til at bestille en hel. Så oven i de 5 liter vand indtog vi en hel vandmelon, hvilket vi ikke selv troede kunne lade sig gøre.
Post vandmelonorgiet.
Taget i betragtning at cyklerne mildest talt var af ældre dato, ingen gear havde, ikke havde for meget luft i dækkene og at det var ca. 40 grader varmt, så havde vi en tur over al forventning
Tilbage i Hangzhou ved West Lake med Leifeng Pagoda i baggrunden. Den hasteindkøbte hat og vifte var dagens bedste accessory.
Aften over West Lake.
Moganshan
Søndag gik turen 50km længere nordpå til bjergområdet Moganshan. Vi fik, til vores egen store overraskelse, uden problemer købt billetter til bussen frem og tilbage til Wukang. Da vi nåede frem, stod 6 mand stærk klar til at tilbyde os kørsel op på bjerget, mod betaling forstås 
Vores hjælpsomme chauffør med sin umiskendelige limegrønne bil, der drønede op af bjerget i en rasende fart.
Derfra kørte vi, med manden i den grønne bil, i bedste bjergbestiger stil, som vi kender det fra de norske fjelde, op, op og atter op af hårnålesving, indtil  vi ankom i den skønneste lille landsby med originale huse og hoteller. Byens huse ligner noget, der er taget ud af Provence eller Toscana, da den blev etableret af europæere fra Shanghai, der omkring århundredeskiftet brugte stedet til at komme væk fra storbyen. Ren idyl på bjergsiden med pagoder, bambusskov og små hyggelige stier rundt i naturen.
Peter i nærkontakt med den første bambus. Imponerende plante.
Vandring i bambusskov.
Et lille lokalt hus med "udekøkken", køkkenhave og vasketøj.
I de højere luftlag kunne vi nyde temperaturer ca. 5-7 grader lavere end nede på landjorden. Det hjalp dog ikke meget på vores kropsfugtighed, da vi blev fanget i et regulært skybrud! Vi søgte ly i en hus, vi kom forbi, hvor en lille flok kvinder holdt til og vist nok lejede værelserne ud. Mens vi sad der en lille time og ventede på at regn og torden skulle drive over, sang kvinderne kinesiske sange og spillede kort. Jeg fik aller nådigst lov til at tage et billede.
Så kom regnen, og den fine udendørs pynt blegnede for en kort stund.
Huset hvor vi søgte ly for regnen en times tid. Vores bedste bud er at det er værelser de lejer ud.
En meget våd mig!
De søde kvinder, der gav os husly og sang for os.
Efter en lang vandring med den ufrivillige times pause, kunne vi endelig nyde en velfortjent frokost på The Lodge. Et rigtig backpackersted som manden bag "That's" magasinerne i hele Asien (Mark Kitto), har oprettet, efter den kinesiske regering overtog hans business. De ville kontrollere indholdet i det, han publicerede, hvilket efterlod ham bankerot. Der følger en fantastisk historie med hans ide om at starte The Lodge, som kan læses i hans bog "China Cuckoo" (Som vi for øvrigt købte en signeret kopi med hjem af som souvenir.)

Mens Peter nød en stille stund i selskab med de bløde sofaer og en god bog, tog jeg turen til toppen af bjerget med udsigt hele vejen rundt i området. Her oplevede jeg den mest intense ro og stilhed, for første gang siden jeg ankom til Shanghai. Det var en fryd for ørene og sindet kun at høre naturens egne lyde. Ikke en bil, ingen snak og ingen støjforurening, som hverdagen i Shanghai. Kun lyden af mine skridt, nogle fugle og kameraet.

Udsigt fra toppen af Moganshan.


Turen bød også på en hængebro.
Indgangen til en café på bjergsiden med den bedste beliggenhed, jeg længe har oplevet - se næste billede.
Hvilket sted at nyde en kop kinesisk grøn te.
På vejen tilbage mødte jeg nogle af byboerne, som jeg fik et par billeder af. Jeg er vild med deres ansigter.

Børnene her er igang med at vaske tøj og stillede ivrigt op, da jeg spurgte, om jeg måtte tage et billede af dem.
Vores første weekend væk fra storbyen bød virkelig på mange oplevelser. Feriestemningen nåede at slå igennem, selv om vi kun var væk i to dage. Det er samtidig første gang vi har været væk fra lejligheden. Så det føles bare endnu mere hjemligt at vende tilbage til den by og de rammer, der nu er vores hjem.

//Signe

tirsdag den 10. august 2010

Alternativ behandling med boomerangeffekt

I går var jeg til et netværksarrangement, hvor jeg mødte en amerikansk akupunktør, der er flyttet her til Shanghai for at åbne en akupunkturklinik for expats (udstationerede) og andre vesterlændinge i Shanghai. Det må da være topmålet af udbredelsen af den kinesiske og østlige lægevidenskab, når behandlingsformerne vender tilbage til deres oprindelsesland i form af en vestlig akupunktør.


Og så dumpede denne Wulffmorgenthaler lige ind i mailboksen i dag som et yderligere perspektiv på kombinationen af den vestlige verden og Østens tankegang:


Et af de få autoværksteder, der benytter sig af alternativ behandling.
//Signe

mandag den 9. august 2010

Kinesisk employer branding

På vej hjem fra skole i dag gik jeg forbi bagindgangen til Shanghai Centre, hvor dette skilt hang:


Det er da også en måde at lave employer branding på og skabe arbejdsglæde på en og samme tid!

//Signe

Kærlighed uden hjerte!

Studiet af de kinesiske tegn er et studie i kulturen. Jeg er kun lige begyndt at lære en smule af tegnene. Bag hvert tegn gemmer sig en historie, som vores lærerinde ihærdigt indvier os i. Og en af de historier vil jeg nu give videre til jer.

Et tegn er sammensat af et vist ansat elementer (radicals), grundtegn/-ord som sættes sammen for at danne nye ord. Eksempelvis er tegnet for vand en radicle, der indgår i tegnene for hav, øl, bad, sved ovs. Altså alt der har noget med vand at gøre i en eller anden forstand.
Som et led i udviklingen af skriftsproget indførte man i 1950'erne de forenklede kinesiske tegn. I dag bruges både traditionelle og forenklede tegn alt efter, hvad kineserne har lært i skolen. Tegnet er det samme, det er bare forenklet, det vil sige enkelte elementer af tegnet er pillet ud for at gøre tegnet nemmere at skrive og læse.

Men, der er jo en masse mening i de enkelte delelementer af tegner. Her ligger forståelse af ordets oprindelse og betydning, og ved at fjerne delelementer af tegnene, fjerner man så at sige også noget af meningen. En ny forståelse af ordene kommer derved til at opstå og påvirke kulturen i Kina. Et eksempel på dette er tegner for "kærlighed", som jeg her har sat ind i de to udgaver:

愛  Det kinesiske tegn for kærlighed skrevet i det traditionelle skriftsprog

爱     Det kinesiske tegn for kærlighed skrevet i det nye forenklede skriftsprog

Som I måske kan se, er der i omformningen til det forenklede tegn fjernet et element af tegnet (ca. i midten), nemlig tegnet for "hjerte" 心 Rent betydningsmæssigt er hjerte jo en væsentlig del af forståelsen for, hvad ordet "kærlighed" dækker over. Således er betydningen af det traditionelle tegn, at kærlighed går gennem eller kommer fra hjertet. Når "kærlighed" i det forenklede tegn nu skrives uden ordet hjerte, får "kærlighed" den betydning, at det ikke nødvendigvis hænger sammen med hjertet - altså at man godt kan føle kærlighed og dermed elske en anden uden at hjertet er med, eksempelvis på baggrund af penge eller status.

Jeg synes det er et vildt interessant eksempel på, hvordan sproget og kultur er dialektiske størrelser, der hele tiden udvikler sig og dermed påvirker hinanden. I dette eksempel kan man diskutere, hvad det gør ved opfattelsen af kærlighed blandt de kinesere, som kun bruger de forenkelede tegn.
//Signe

fredag den 6. august 2010

Shanghai life #2 - high in the sky

Lidt sightseeing bliver det også til ind i mellem i weekenderne. Så i sidste weekend gik turen til Shanghai World Finansiel Center - "Oplukkeren" - Kinas højeste bygning og en af verdens højeste. Vi tog hele turen op i øverste del af oplukkeren, hvor man kan gå på 100. etage i 474 meters højde og kigge ned gennem vinduer i gulvet! (se billede nedenfor) Det var en vild oplevelse og fedt at se byen fra det perspektiv. Her er lidt billeder:
For foden af den 497m høje bygning!
Kineserne står gerne i kø både hele og halve timer for at tage elevatorer og rulletrapper. Der slog den danske effektivitet igennem hos os, og vi besluttede at tage trapperne de sidste 200 trin (=12 etager) til toppen. God motivation på vejen op med nedtælling af trin!
Endelig ved toppen!
Heroppefra ser søstertårnet Jinmao Tower på 421m helt lille ud.
Så er der frit kig 474m ned til jorden!
Bogstavelig talt på toppen af Shanghai!

Oriental Pearl og den nordlige del af Puxi på den anden side af floden.
Nede på jorden igen for foden af Oriental Pearl. Alle de 3 omtalte tårne ligger op af hinanden i finanskvarteret Lujiazui og udgør den kendte Shanghai skyline.
Og sådan tager Oplukkeren sig ud om aftenen. Peter tog billedet kl. 19.00! Ja, vi savner de lyse sommeraftner her.
Næste gang vi skal op i højderne bliver det en tur på baren Cloud Nine og drikke cocktails til solnedgangen over Puxi. Baren ligger på 87. etage i Jinmao Tower, 


//Signe