onsdag den 21. juli 2010

Jintian xiawu wo yao xie wo de boke


Jeg har nu været 3 uger i Shanghai, og glemmer mere og mere hvordan livet i DK var, jo mere den daglige rytme tager over her. Og hvad er så en daglig rytme i Shanghai? Jeg går jo til kinesisk hver formiddag i disse uger, så det tager hele formiddagen indtil kl. 14.00 med transport, 3 timers undervisning og frokost med holdet. Vi er 6 på holdet fra ene forskellige lande, og vi har det helt vildt skægt sammen. Jeg vægtede det sociale element meget i mit valg af kinesisk kursusudbyder, og det har virkelig holdt stik. Vi går på sightseeing sammen om eftermiddagen, går i byen i weekenden og byder ind med forskellige aktiviteter. Det er super fedt. Og en rigtig fed måde at lære et sprog på så intenst. Det vildt allerede at kunne læse, forstå og oversætte sætninger og små samtaler. For hver dag bliver nye ord en fast del af vokabularet, og samtidig får jeg lige genopfrisket alle termerne i sprogforståelsen! Pyh, det er lang tid siden jeg har tænkt i grammatik og regler for sætningsstruktur - på engelsk! Så jeg får også trænet mit engelske en del. Det ender ofte i en stor gang chinglish (chinese+english). Men det går fremad, kan jeg love. (Nå ja, overskriften betyder forresten"I eftermiddag vil jeg skrive på min blog") I øjeblikket øver vi 2 kinesiske sange som lektier, da vi alle skal ud og synge karaoke på fredag! Det skal nok blive godt.

Her er vi hele kinesiskholdet. Fra venstre er det vores lærer Monica Yu, Mary Beth fra Australien, Vinya fra Fillippinerne, Charles fra NY, Bertrand fra Belgien og Nathalia fra Canada
Godt igang med at studere og lave kinesiske sætninger. Det er ikke helt let, kan I nok se!
I går var jeg på EXPO for første gang sammen med en fra holdet. Det er godt nok et imponerende område - som at vandre rundt i et arkitektonisk designlandskab. Man støder på lande, man aldrig har hørt om, og får virkelig fornemmelsen af, hvor stor og varieret vores jordklode er. Rejsetrangen bliver kun endnu større.
Der var lange køer ved de fleste pavilloner, så vi besøgte kun nogle få, hvoraf Norges var virkelig fantastisk! Den var bygget af norsk fyrretræ og oplevelsen var som at træde ind i en oase af dufte, lyde og stemningen som i de norske fjelde. Så dejligt et semi-gensyn med Norge. Her er lidt stemningsbilleder:
Den fælles asiatiske pavillon.
Koreas pavillon.
Saudi Arabiens pavillon, som er en af dem med den længste kø hernede pga. deres IMAX 3D biograf!
Og her den så; Danmarks pavillon. Det var ret vildt at se den live. Jeg glæder mig til at komme ind i den. Jeg har hørt, at vi kan snyde foran i køen, hvis vi viser vores danske pas, så det skal da prøves :-)
I baggrunden i centrum af billedet har vi den kære lille havfrue, tålmodigt siddende på sin sten.
Norges pavillon.
En meget overgearet asiatisk EXPO-parade toppede lige aftenen af!
Jeg skal helt sikkert afsted flere gange og stå i kø til nogle af de gode pavilloner. En aftenbillet fra kl. 17-24 er kun 80,- så det er jo som at tage i biografen.

Alt i alt nyder jeg virkelig at bo her. Jeg oplever en masse hver dag, men kan tage det stille og roligt, for jeg har jo masser af dage at gå på opdagelse i. Flere på mit kinesiskhold er her kun for 2-4 uger, så de har travlt med at opleve byen. Det er et spændende break, fra den normale hverdag, at bygge dagen op af undervisning og spændende tilfældigheder, der dukker op fra dag til dag. Kalenderen er ikke fyldt med noget, så alt er fleksibelt. Det er fantastisk!

//Signe

tirsdag den 13. juli 2010

En savnet Margrethe Skål

Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at det var en køkkenting, jeg så mest frem til at pakke ud af de 32 flyttekasser der i dag ankom til lejligheden. Og der er ingen tvivl - Margrethe Skålen fik den varmeste modtagelse i mit køkken. Nu har jeg i 2 uger lavet mad uden at have en skål (som ikke lige er fast inventar i denne møblerede lejlighed), og så finder man ud af, hvor essentiel en del af køkkenet skålen egentlig er. Nu skal der røres, blandes, mikses og piskes i et væk. Køkken-ballet åbnede i aften med en lækker gulerodssalat.

Peter er efter 2½ måneds adskillelse genforenet med den stationære computer, som han nøjsomt samler her til aften. Så er den hjemlige ro endelig faldet over det lille hjem. For nu er det et hjem med gyngestolen i hjørnet, sofapuderne i sofaen, skabene fyldt med tøj, potter og pander og pynteting på alle ledige flader. Jeg ligger flere billeder ud, når rodet har fortaget sig :-)

På Wulff Morgenthaler kalenderen stod der d. 27. april, så vores ting har nu efterhånden været undervejs i 2½ måned. De har heldigvis ikke snuppet noget i tolden, så både mine 15kg vaskepulver uden parfume, vores elektronik og Lonely Planet China (som de netop har forbudt herovre) slap helskindet igennem. Det hele blev leveret til døren og pakket ud af 4 flyttemænd, så det har godt nok været den nemmeste flytning, vi har prøvet so fare.
Nu skal så til at planlægge, hvor vi vil have placeret de 25 huller i væggen, der er med i kontrakten! Hvis vi skal have yderligere huller koster det et ekstra beløb pr. hul! Har jeg nævnt, hvor detaljerede kineserne er?

Det passer nu meget fint at skulle gå lidt indendøre og nusse med lejligheden, for det regner en del denne uge. Og når regnen er på vej her i Shanghai, så er man ikke i tvivl, se bare hvordan udsigten fra altanen så ud i eftermiddags:
I antal mm regner der 4 gange så meget i Shanghai som i København, så min fine paraply fra blodbanken bliver ofte luftet.

"Vi må da håbe, det bliver bedre i mor'n..."

//Signe

mandag den 12. juli 2010

Shanghai på 5 minutter

Jeg faldt i dag over denne video, som viser det bedste fra Shanghai på 5 minutter. Nu er det jo en stor stor by, så der er mange ting, der ikke er kommet med, synes jeg. Men den giver i hvert fald et godt portræt af vores nye hjemstavn. Så enjoy :-)


Shanghai: A Short Film Study from Andrew Broderick on Vimeo.

//Signe

fredag den 9. juli 2010

Hvor er vi landet?

Jeg tænkte, det var på tide at berette lidt om, hvor vi bor og samtidig vise lidt billeder fra området. Shanghai er opdelt i to hovedområder Pudong (øst for floden) og Puxi (vest for floden). Puxi kan bedst beskrives som down town Shanghai. Det er den originale del af Shanghai, hvor også de ældste bygninger ligger. Her er liv og glade dage og millioner af kinesere på gaderne. Pudong er den nyeste del af Shanghai, hvor der for 50 år siden stadig var rismarker. I dag ligger Shanghais finansielle centrum her med alle de store højhuse (I kender sikkert Orientens Perle og "Oplukkeren" eller World Financial Tower). I Pudong er mere roligt og her bor mange udstationerede.
Her ses "spidsen" af Pudong, det financielle centrum og Puxi på den anden side af floden. Orientens Perle er tårnet i baggrunden med den røde kugle, "Oplukkeren" giver vist sig selv og Det twistede tårn "Shanghai Tower" er under opbygning, og bliver det højeste tårn i verden med sine 632 meter.

Vi bor i et compound, hvor der kun bor udstationerede (eller expats, som det hedder på engelsk), primært japanere, men også en del tyskere. Compoundet er serviceret, hvilket vil sige, at det fungerer lidt ligesom et stort hotel med en masse individuelle lejligheder. Der er en reception, som tager sig af alt det praktiske omkring lejligheden (reparationer, rengøring 2x ugentligt, sender og modtager post, levering af vanddunke til vores vandkøler mm). Der er ligeledes gratis adgang til fitnesscenter med svømmehal, som ligger lige bag vores bygning. Ren luxus tilværelse! Hver indgang til opgangene er bemandet med en vagt, der ja holder vagt, åbner døre, bestiller taxi og ellers hilser pænt. De er gode til at øve sit kinesisk med :-)
Her bor vi på 10. etage, 3 etager under de limegrønne altaner til højre.
Udsigt fra den nordvendte altan ned mod fællesområdet i compoundet.
Udsigt fra den nordvendte altan ud mod spidsen af Pudong. Læg mærke til morgen Tai Chi holdet i bunden af billedet. De træner ivrigt hver morgen trods 30-35 grader! 
Udsigt fra den sydvendte altan ind mod Century Park.

Vi bor lige ved siden af en central metrolinje, hvor vi på 15-20 minutter kan komme ind til centrum for 2,50 kr. Ved metrostationen ligger også et af Shanghais største markeder kaldet "Fake Market", hvor jeg kan love jer for man kan få ALT til ingen penge. Bare man er frisk på at træne sine forhandlingsevner. Og jeg skulle hilse at sige, Hjallerup Marked er vand ved siden af! Kinesere er sindsyge til at forhandle. Jeg fik næsten én til at græde her den anden dag. Og så slutter de handlen af med kommentaren "You are really tough, lady", som en metakommentar til den gode forhandlingsproces. Sjov tradition for kommunikation.


På den anden side af vejen ligger Shanghais største park Century Park, hvor man kan nyde mange timers gårute i skov- og sø-lignende områder. Det er et fedt område at finde en skjult bænk og sidde med en god bog, når menneskemængderne og larmen bliver lidt for meget. Her er lidt stemningsbilleder:
Her kan I se vores compound i baggrunden.
Det var lidt om området, vi er landet i. Vi er faldet rigtig godt til her og glæder os til at få vores ting fra Danmark i lejligheden. De kommer forhåbentlig her i weekenden. Så ligger jeg billeder ud af lejligheden indvendigt.
//Signe

søndag den 4. juli 2010

"Deutschland Deutschland alles ist (nicht) forbei..."

... den slagsang lærte jeg under EM 1992, mens jeg sad med far i stuen og lavede den mest udførelige scrapbog over landsholdet til EM. Det var dengang jeg kunne hele EM holdet by heart. Og var det ikke for Janne og Silas' ihærdige kamp for at opdatere min fodboldviden, ja så ville jeg nok stadig postulere, at Kim Kristofte og Torben Piechnik spiller på landsholdet. Men slagsangen fra 1992 kunne ikke rigtig bruges i går.

Nu er det så jeg må komme med en tilståelse. I aftes forrådte jeg for en stund fædrelandet for at holde med tyskerne. Man er jo praktisk talt gift ind i en tysk virksomhed og med den følger en masse tyske kolleger, der mente, at udførelsen af den tyske nationalsang måtte være et minimum af ansættelseskrav for Siemens ansatte. Og derved opstod landsforræderiet for en aften. På en stuvende fuld bar uden aircondition stod arm i arm med tyskerne og svedte til vi var gennemblødte, drak iskolde Carlsberg for at kompensere og sang "Super Deutchland, Super Deutschland". Det var fedt at mærke den internationale stemning, vi kommer til at være en del af de kommende år her.

På vej hjem mødte Peter en hollænder, han så fodbold med i sidste uge. Godt nok bor vi i en by med op imod 21 mill indbyggere, men verden er nu alligevel lille.
Peter og kollegaen Matthias klar til kamp

Kineserne går all in når de holder med Tyskland

Kinas svar på Morten Ankerdal og Flemming Toft, læg især mærke til briller og slips. Efter kampen er der karaoke afterparty i VM studiet!

// Signe


lørdag den 3. juli 2010

Madlotteri i Carrefour

Ja, selv om guidebøgerne beskriver den franske supermarkedskæde Carrefour som et sted med mange vestlige varer, så er der dømt en seriøs omgang madlotteri, når vi er ude at handle. Oplevelsen beskrives bedst som en tur i en stor labyrint, hvor man tager varer ned fra hylderne, som var det lodder i et lotteri. Vi ved aldrig helt, hvad vi er kommet hjem med, før vi får åbnet for de massivt vacuumindpakkede kinesiske produkter. Det er således ikke lykkes mig at finde hverken flåede tomater eller mel, og æggene kan fås i udgaver med omega 3 og ekstra kalcium. Hvordan de har fået det ind i æggene, tør jeg ikke tænke på. Til gengæld er det den tofu-elskende vegetars mekka, da de har åbne tofuafdelinger (som vi kender slagterafdelingen i danske supermarkeder), hvor man kan få alverdens former for tofu. Jeg vil poste et billede af det en dag.

Her er lige et par billeder af vores første middag ude fra i aftes:
Fra venstre: Rispandekager vi selv ruller med fyld, vegetarisk søsnegl og svinenakke.
Og her ser I Peter i gang med desserten, den kunstfærdigt lavede friterede mango risbolle formet som en pære.

Nu vi er ved maden, så havde jeg en sjov oplevelse i flyveren på vej herover. Jeg sad ved siden af en ung kineser hele vejen fra Frankfurt, som var vældig snakkesalig. Da vi nåede til indtagelsen af den klassiske flymiddag, fik han serveret en kinesiske udgave af middagen, men valgte at tage gaflen i brug frem for spisepindene. Det undrede jeg mig jo over, og kunne ikke lade være med at konfrontere ham med min forståelse af, at jeg troede det var snyd af spise med gaffel hvad angår kinesisk mad. Da især når man nu er kineser. Der kiggede han blot meget uforstående på mig og fortalte, at han da altid valgte gaflen, da det var mere bæredygtigt at spise med, da den kunne genanvendes. Spisepindene af træ blev jo bare smidt væk og var derfor dårlige for miljøet. Ja, tankerne om bæredygtighed er skam nået langt her hos de unge kinesere!

Jeg har på fornemmelsen temaet omkring mad bliver tilbagevendende i mine indlæg på bloggen, så glæd jer til flere skøre billeder og beretninger om madkulturen.

//Signe

Det kinesiske tropehus

Nu er jeg vist ved at være landet i Shanghai. Den værste jetlag er sovet ud af kroppen, jeg har fået gang i køkkenet og har lige lavet brunch til os, og så er jeg småt ved at vænne mig til det kinesiske tropehus rent vejrmæssigt. Nu har jeg aldrig været særlig god til varme. Så når termometeret i disse dage viser 34-37 grader, ja så er det noget af en omvæltning for mig. Jeg plejer jo at søge mod de meget nordlige himmelstrøg (Norge og Island) når sommeren kommer. Men jeg trøster mig ved, at alle kineserne også sveder. Vi kan så svede sammen de kommende to måneder. Det er altid noget, vi kan indrette lejligheden til et mindre kølerum med den yderst velfungerende aircondition.

Turen herover gik fint. Jeg blev forsinket en time fra Aalborg, så jeg måtte ombookes og endte med at flyve over Frankfurt i stedet for Helsinki. Jeg kom derfor 2½ time senere til Shanghai, men det var Peter vist tilfreds med, da han så kunne sove lidt længere. Vi kørte med Maglev (det hurtigkørende magnetiske tog) ind til Shanghai. Her bliver man virkelig forundret over, hvordan 300 km i timen kan føles som en søndagstur på motorvejen! Og helt uden rysten og støjgener.

Peter havde været så hemmelighedsfuld de sidste gange, vi havde talt over Skype, mens jeg var i DK. Det forstod jeg hurtigt hvorfor, da jeg trådte ind i lejligheden til dette syn.
Den tager prisen for den største fødselsdagsgave jeg nogensinde har fået! Nu kan jeg sidde i min lille hule og skrive blogposts :-)

På trods af varmen har jeg brugt de første par dage på at gå rundt i området, fået handlet ind og købt noget mere sommertøj, da jeg hurtigt kunne konstatere, at jeg har alt for varmt tøj med. Torsdag var jeg til health check, hvor man som en anden gris på vej til slagtning bliver sendt fra rum til rum med sin journal i hånden. Ved en ny medarbejder i hvert rum får tjekket vægt, blodprøver, røntgen, ultralyd, EKG og ja alt mulig andet. Empati i det kinesiske sundhedssystem er ikke noget de har hørt om. Så det var virkelig en øvelse i effektivitet frem for alt. Til gengæld tog hele seancen kun 25 minutter, og jeg er nu et skridt tættere på min opholdstilladelse. Til sammenligning brugte jeg i DK omkring 12 timer af 5 omgange på at få lavet samme helbredsundersøgelse (som så viste sig at være helt uden værdi her i Kina!).

//Signe