tirsdag den 12. april 2011

Med Mor og Far i Beijing

Vi har efterhånden haft mange gæster på besøg, og jeg nyder at agere guide for dem her i Shanghai. Men for 2½ uge siden var det et par helt specielle gæster, jeg skulle hente i lufthavnen, og denne gang i Beijing, hvor jeg selv kunne være turist på lige fod med gæsterne. Fløjet ind direkte fra Købemhavn ankom Mor og Far i Beijing søndag aften til deres første oplevelse med Kina. Forude ventede 4 dage fyldt med oplevelser.
Pensionisterne slapper af i solen og holder øje med livets gang. Her er forskellen til de danske pensionister alligevel ikke så stor.
Vi boede lige op til en skole, hvor vi hver morgen blev vækket af morgensamling med unge i geled og kommandoråb fra skolelæreren.
Vi boede midt i Beijings hutong/胡同 område, som er de gamle dele af byen, hvor folk stadig bor, som de altid har gjort. I små smalle gader uden biler, med masser af liv på gaden og fyldt med socialt samvær. Her fik vi mange timer til at gå med at følge med i hverdagen. Vi fik et særligt indblik i livet i hutongerne, da vi fire dage i træk gik forbi de samme mennesker på forskellige tider af dagen.
Midt i gadebilledet sad lige pludseligt én og testede et trommesæt. Varen skal jo lige testes inden den købes. Jeg var desværre lidt for langsom med kameraet. Man kan da ikke andet end være fan af den tankegang.
Efter en blød landing i Beijing bød aftenen på en rigtig fornem Peking And restaurant. Nok det tætteste vi vegetarer kommer på en oplevelse af den berømte Peking And. Tjeneren grinede da også højlydt af mig, da jeg måtte dige nej til hendes spørgsmål om, om vi spiste and. Ca. 90% af menukortet indeholdt and, men vi var sultne, og kan efterfølgende varmt anbefale deres grøntsagsretter.
Peking And sirligt udskåret ved bordene blandt gæsterne.
Historiens vingesus
Første dag i Beijing hilste os velkommmen med sol og 22 grader. Perfekt til vores planlagte gåtur fra hotellet gennem hutongområdet op til Den Himmelske Fredsplads og Den Forbudte By. Det var meget anderledes at opleve Beijing, hvor kulturen og historien er så tydelig i forhold til Shanghai. jeg havde nok ikke forventet, byerne ville være så forskellige, men at Beijing ville være lidt mere moderne, på fod med Shanghai. Men min oplevelse var at gå igennem den kommunistiske tilværelse, landet har levet. Vi kunne lige så godt have været i 1949 som i 2011.
Den Himmelske Fredsplads
Foran Den Himmelske Freds Port, hvor Mao i 1949 udråbte Den Kinesiske Folkerepublik.
Far nyder sit "David Backham-moment" med de kinesiske kvinder, der var vældigt fan af en høj Europæer som Far.
Mao's Mausolæum, hvor en balsameret udgave af hans lig ligger til udstilling.
Med en hverdag i Shanghai, hvor historien kun rækker omkring 100 år tilbage, var det meget specielt at gå rundt i et område med mere end 600 års historie. Hvor kejsere, kejserinder, konkubiner og eunukker (mændene, der vartede konkubinerne op og af fare for fristelser fik skåret deres legmesdele af!).
Udsigt over Den Forbudte By fra Kulbjerget.
Vi sluttede den lange gåtur af på "Kulbjerget", der står som en enlig bakke i det ellers flade Beijing. Som navnet siger, er bjerget blevet til af al det slagger, der gennem tiderne har været til overs fra forbruget i Den Forbudte By. En mængde så stor, at man i dag kan nyde en fantastisk udsigt over det imponerende bygningsværk.


Vi ramte muren
Dag 2 sparede igen ikke på sol og varmegrader, så der kom ekstra svedperler på panderne, da vi begav os op til mødet med muren. 
Far blev selvfølgelig fanget af sælgerne, men fandt hurtigt ud af, at reglerne på Sindal Marked også gælder her i Kina. Så der blev pruttet godt om prisen på en bog om Muren.
Jeg havde virkelig glædet mig til dette øjeblik, og især at skulle dele det med Mor og Far. Selv om vi tilbragte lidt over tre timer på muren med vandring, åbne munde og kameraet for øjet, tror jeg stadig ikke nogen af os rigtig fatter, hvor stort et bygningsværk, Muren er, og hvor sindsyg en bedrift det er, at den er blevet bygget. Far havde regnet ud, at hvis vi rettede hele muren ud og sat i forlængelse af hinanden fra Kina mod Europa, svarer dens ca. 8850km til længden på flyveturen fre København til Beijing! Tankevækkende. Det er umuligt at begribe, hvordan den bare fortsætter og fortsætter ud over det, øjet kan se.
Det blev lige tid til et hvil undervejs i vandringen på de stejle trapper ved Mu qian yu.
Mens vi oksede afsted, glemte vi helt at kigge tilbage. Og dette var det syn, vi dermed næsten var gået glip af.
En amerikaner, der knoklede med de stejle trappetrin, udbrød spontant på vejen op, da hun mødte en kineser: "You guys are insane! How did you build this?" Hvortil kineseren smilede lidt forlegent og grinede. Men jeg tror det var det, vi alle tænkte efter nogle timer på muren.
Tid til lidt højteknologi på toppen, for der skal jo et nyt baggrundsbillede på mobilen.
Et forsøg på at indfange den stejle nedsrigning, som Far her er igang med.
På toppen, eller rettere sagt så langt vi gik, for Muren fortsatte jo i det uendelige. I baggrunden ses det stykke, vi tilbagelagde.
På vejen hjem med privatchaufføren, vi havde lejet hele dagen for 500,- til Mor og Fars store forundring, fik vi tid til at stoppe ved den Olympiske By og se "Fuglereden" stadion og svømmestadion "Water Cube" fra OL i 2008.
Solnedgang over Den Olympiske By med dragesælgerne godt i gang.
Fuglereden, der nærmest ser ud til at være gået ild i med belysningen efter solnedgang.
Water Cube med sin genkendelige vandboble udseende.
Kunstens Christiania i version Kina
Dag 3 stod i kunstens tegn med besøg på kunstens Christiania i Kina alias 798 Art District i Beijing. Et super fedt og hyggeligt sted, jeg vil anbefale alle at tage forbi, hvis I kommer til Beijing. Det er et gammelt nedlagt fabriksområde, hvor en masse kunstnere har taget bolig og lavet personlige atelieer, større kommercielle kunstmuseer, butikker og cafeer. Igen med 20 grader og sol, var det perfekt at nyde dagen med at slendre rundt og blive imponeret, forundret, inspireret og forarget af kunsten.
Jeg ved ikke hvad kunstværket her hed, men jeg døbte det "Falling Angel"
Et fedt fotomuseum i mange lag og etager.
Hmmm ja... En grøn mand og mig.
Bambus kunst i et stort virvar.

Et garnindbakket træ fyldt med garnlamper. Simpel, fed ide med et super resultet.
Den klassiske Mao-jakke-figur i stor format.
Så er det slået fast...
Det kunstneriske tema fortsatte om aftenen med Nephew koncert.


"Igen og igen og..."
Mens Peter og vores venner her i Shanghai festede løs til årets event, Nephew koncert på JZ Club, måtte jeg tage til takke med deres koncert i Beijing. En anelse bittert efter i fire uger op til at have været en del af planlægningen af koncerten i Shanghai. Jeg fik heldigvis lokket far med til rockkoncert. Det var en fed oplevelse, selv om de havde en del problemer med lyden. Det var en underlig fornemmelse at stå til en koncert i Beijing med et dansk band, omringet af danskere, jeg ikke anede hvem var. Men jeg kan love for, der blev skrålet igennem på alle de velkendte hits (efter fem livekoncertoplevelser i DK, er mit repetoire ved at være ret veludviklet).
Den klassiske "Running Man"
Efter at have opgivet keyboardet fik vi tre akustiske numre rystet ud af Nephew ærmet. 
På tur med Yoko Ono
Sidste dag i Beijing blev det tid til en tur ud til Sommerpaladset, inden flyet lettede mod Shanghai og en uges oplevelser der. 
I og med vi kun havde 2½ time derude, allierede vi os med en yderst ivrig guide, som viste os det vigtigste på den tid vi havde. Samtidigt fortalte hun masser at historiske facts og skøre historier om den griske Kejser Moder Cixi, der regerede på Sommerpaladset i sin tid.
Fem skønne damer fra Xinjiang provinsen klar til at komme ind på Sommerpaladset. Dem kunne jeg ikke stå for.
Der var ret diset denne dag, men måske man kan se at der i baggrunden er en ø og en bro, som ifølge historien skal symbolisere henholdsvis en drages krop og hals.
Sommerpaladset er et kæmpe område, vi på ingen måde noget helt omkring på de 2½ time. Så det vil jeg glæde mig til at komme tilbage til næste gang og nyde en picnic i de smukke omgivelser ved søen.
Vi sluttede af ned desserten "Kejserens Kager". Dampede boller med alt fra bønner til creme inden i og nogle sammenpressede daddelsnacks - gætter vi på.
Vores guide "Yoko Ono", som Mor fik døbt hende.
Den lille familie foran Kejserens gemakker.
Foråret var i fuldt flor med Magnolia i blomst.
Nu er Mor og Far sendt med flyet hjem til Astrup igen efter en skøn ferie i Kina. Det var fedt at have besøg og vise dem vores tilværelse her. Det er altid nemmere at forstå vores begejstring over landet, menneskene og kulturen, når de selv har oplevet det. Og jeg tror nok, de kom hjem med kufferten fyldt op med et andet indtryk af Kina, end det, den var pakket med.

onsdag den 30. marts 2011

La mian / 拉面 / Pulled noodles

Ofte associeres kinesisk madlavning udelukkende med ris. Men kineserne spiser også en stor andel nudler, som de har en helt særlig teknik til at lave. Nudlerne kaldes på kinesisk "pulled noodles" som refererer til det håndelag der bruges for at lave nudlerne.
Et blik ned at sidegaden til Nanjing Lu. Som kontrast ses nedenfor billedet af Nanjing Lu. Endnu et eksempel på det Shanghai er et klassisk studie i: Kontraster!!
Da jeg havde besøg af Janne for tre uger siden, gik vi ned af en smal lille sidegade til hoved shoppegaden Nanjing Lu, for at se lidt af, hvordan de almindelige kinesere bor. Det var lige omkring frokosttid, så gaden vrimlede med folk, der skulle ned til de lokale madsteder for at få en gang nuddelsuppe. Midt i den lille gade mødte vi så denne nuddelkok, der stod ved udekøkkenet på gaden og tilberedte de håndlavede nudler på traditionel vis.
Her laver kokken først små nuddelstykker, som skæres af dejen direkte ned i det kogende vand. En anden type mudler end de klassiske la mian.
Bagefter går han igang med at forberede dejen til at lave nudler. Han trækker og twister den igen og igen for at skabe lange tråde/baner i dejen. På skiltet er menukortet, hvor der står:

羊肉面 / yang rou mian / lammekødsnudler 12RMB
羊肉汤 / yang rou tang / lammekødssuppe 10RMB
滋补羊肉拉面 / zi bu yang rou la mian / nærende lammekødsnudler 12RMB
红烧羊肉拉面 / hong shao yang rou la mian / simre stegt lammekødsnudler 15RMB
Nuddeldejen trækket og rystes for at skabe de lange baner. Læg i øvrigt mærke til de karakteretiske skåneærmer i en skøn lilla farve, han har på. Det er meger udbredt herovre, da meget af madlavningen foregår udenfor med jakker på samt for at skåne armene for den varme olie fra wokken, der sprutter over det hele..
Nu er dejen færdig forberedt, og her er han igang med at trække nudlerne, som efter forberedelsen af dejen kan trækkes ud i fine lange strimler. Vi så ham lave to udgaver, en ca. 1cm bred nuddel og de helt smalle nudler.
La mian / 拉面 klar til få minutter i gryden og så direkte over i en gang suppe og ind på bordet til frokost. 12RMB (ca. 10 DKR) for sådan en omgang frokost.

Mens vi stod ivrigt og iagtog og tog billeder af kokken, blev madstedets anden ansatte ("tjeneren") vældig nysgerrig og kom over for at høre, hvor vi var fra, og hvorfor vi var så interesserede i nudlerne. (Jeg er sikker på Jannes blonde hår vagte lige så meget interesse fra deres side, som nudlerne gjorde fra vores). Han var helt forundret over, at vi ikke lavede nudler i Danmark, da vi fortalte, at vi aldrig havde set sådanne håndlavede nudler før. "Jamen hvad gør I så for at få nudler?", spurgte han meget logisk, og blev meget stolt over mit svar, at vi naturligvis måtte importere dem fra Kina.

torsdag den 24. marts 2011

Weekendtur til Xi'an / 西安

Sidste weekend var der dømt tøsetur tilbage til i Kinas historie. Min veninde Anne Katrine og jeg hoppede fredag morgen på flyveren, hvor der ventede tre dage i Xi'an, en af Kinas mest historiske byer med mere end 3100 års historie. Xi'an er en af Kinas fire gamle hovedstæder. Men byen er nok mest kendt for Terrakottakrigerne, der blev opdaget i 1974 og i dag kaldes for Verdens ottende vidunder.
En hyggelig gammel gade.
Meihua / 梅花 som er en af Kinas mest berømte blomster. Her med Xi'an Belltower i baggrunden. I gamle dage ringede man dagen i gang med klokken i tårnet, og dagen blev trommet af på de store trommer i Drumtower ca 200m længere vestpå. 
Ømme baller på bymuren
Når man kører ind mod Xi'an fra lufthavnen, ligner det mange andre kinesiske byer; støvet, gråt-i-gråt, masser af byggeriprojekter og kedelige blokbyggerier. I det øjeblik, man kommer ind mod centrum ses det tydeligt, hvordan Xi'an er en by, med en langt tydeligere historisk arv, end det vi kender fra Shanghai. Bymuren på 14km rundt om byen fylder meget i bybilledet og er en af de eneste velbevarede bymure i Kina. Massevis af bygninger rundt i byen emmer af den kinesiske kultur og historie. Et syn, der fik os til at blive helt ærgerlige over, hvordan man mange andre steder i Kina rager gamle bygningsværker ned for at skabe pladt til højhuse og moderne byggerier.
Et udstillingsvindue med en levende model. Jeg fik noget af en forskrækkelse, da hun pludselig bevægede sig.

Klar til cykeltur foran bymuren.


Stemningen i byen var et interessant miks af, hvordan det historiske flettes sammen med det gamle. Gamle tårne og templer indimellem moderne butiksvinduer og kaffebarer.
Et vu langs muren.
Politiet var helt klar til at rykke ud på muren, hvis uheldet skulle være ude. Det er da alligevel ikke det værste at skulle køre patrulje i en golfbil.
Bymuren skal da holdes ren og pæn. Med 14 km. er det nu noget af en opgave, de kære damer er kommet på med deres koste!
Rundt i svinget fra vestsiden mod nordsiden af muren.
Da vi havde fundet frem til vores hostel og tanket op på frokost, begav vi os afsted til bymuren for at tage den 14 km. lange cykeltur rundt. En fed måde at se byens centrum lidt fra oven, imens vi cyklede i de smukke omgivelser af bygningsværket og til traditionel kinesik musik i højtalerne langs muren.
Nu er kinesere jo ikke ret høje, så vi blev udstyret med et par ret lave cykler, men gav os friske afsted på de 14 km. Undervejs måtte vi dog sande, at vores ben rimelig hurtigt syrede til samt vore baller blev noget ømme af den manglende stødabsorbering i sadlen sammen med den ikke altid lige jævne mur rute.
Meget tæt ved målet med utrolig ømme baller.
På turen langs muren så vi pensionister i fuld gang med udstrækning, bordtennis eller som her fællessang med mikrofon og højttaler i utrolig dårlig kvalitet.
Det muslimske kvarter
Smukke arabisk inspirerede bygninger i det muslimske kvarter.
Silkeruten startede i Xi'an, og byen har derfor gennem historien været kraftigt influeret af det muslimske mindretal, der opstod med de rejsende fra Mellemøsten langs silkeruten. I bymidten ligger et helt område, hvor det muslimske mindretal altid har boet. Her er et fantastisk liv om aftenen med masser af streetfood og souvenir boder. Midt i det hele, lidt gemt væk, ligger Den Store Moske fra 742 e.Kr. Det er en hyggelig lille oase, der mest af alt ligner et kinesisk tempelbyggeri, indtil man kigger nærmere på de arabiske skrifter på væggene eller i enden af området når til den store bedehal. Foruden et par kinesere, der syngende reciterede koranen, var vi de eneste i hele området. En oplevelse vi så sjældent får i Kina, at vi blev helt salige. Nå ja, og så var der også lige en fotosession af parret her i klassiske arabiske klædedragter og kondisko (!).
AK alene i verden i Kina. Det er dælme sjældent, vi får lov at opleve det og tilmed kan høre fuglesang.
Den store bedehal med tæpper klar til aftenbønnen.
På lokal vis snackede vi os igennem aftensmaden og købte alle mulige spændende lokale retter i streetfood boderne. Da vi kl 20.00 vendte snuden tilbage mod hostellet, hørte vi højtalerne kalde til bøn i moskeen. En fed oplevelse, der virkelig satte prikken over i'et på vores aften i det muslimske kvarter.
Her er der gang i den store nuddelgryde. Xi'an er kende for en særlig nuddelsuppe med én lang nuddel på 3.8 meter.
Et kig ind i et af gadekøknerne med en utrolig gammel ovn.
Endnu en klassisk Xi'an streetfood ret, hvor man vælger fem spyd med kød ellers grønt, som så steges i olie sammen med et pitabrød, krydres godt og så er der mad for 4RMB (ca. 2,5 Kr.)
Mere streetfood, her nogle lidt tørre boller med fyld.
Grisetæer på knogle lige som en lille hapser på vejen!
2000 krigere af ler
Lørdag tog vi med hostellets arrangerede tur til Terrakottakrigerne. Vores meget ivrige guide/lærer Zhazha (over)informerede os igennem dagen, og hørte os bagefter i detaljerne, for at se, om vi nu også hørte efter.
Engelske Justin blev udpeget til lærerens yndling og skulle under hele turen bære blomsten, som vi alle skulle følge efter!
Vi skulle vise ID sammen med billetten for at komme ind, men Zhazha rådede os til ikke at vise pas, da de nogen gange blev stjålet. Da AK kun havde pas med, var vi jo lidt i problemer. Men det løste Zhazha da lige ved et falsk ID kort. Så her er AK som "Zoe".
Vi havde ikke lige undersøgt så meget om krigerne inden, så vi var meget imponerede da vi blev mødt af disse syn:
Sådan blev krigerne fundet, og sådan ser det stadig ud over det meste. De har stået op i rum lavet af lermure.
Sammen med krigerne blev der også bygget en masse heste, som var utrolig detaljerede.
"The kneeling archer". Dette eksemplar blev som det eneste fundet helt intakt. Da de blev bygget, var de alle malet i farver, men farverne er forsvundet med årene. På denne her kunne vi dog se en smule farve, der var tilbage.
Ca. 2000 krigere står udstillet. I sin tid, da man fandt gravene, fandt man ca. 8000 krigere, men alle var gået i stykker, og det tager arkæologer ca. 3 måneder at samle én kriger, så derfor er kun 2000 udstillet indtil nu. Men de arbejder stadig hver dag på projektet.
Krigerne blev lavet af Kinas første kejser Qin Shi Huang 秦始皇陵 i 210 f.Kr. for at beskytte ham efter hans død. Krigerne står således linet op i lange rækker ca. 1.5 km. fra kejserens grav for at beskytte ham. De arbejdede på krigerne i 36 år indtil hans død, så man forventer, at der findes mange flere krigere, man endnu ikke har opdaget.
Det helt unikke ved krigerne er, at de er bygget i menneskestørrelse, eller faktisk lidt over, 1.80 meter. Hver kriger har et individuelt ansigt og er utrolig detaljerede ned til hår, negle og tøj. De er modelleret efter de hundrede tusindvis af slavearbejdere, der byggede dem. Arbejderne blev efter byggeriet slået ihjel og begravet langs krigerne, for at ingen måtte kende til bygningsværket.
Den store hal hvor de fleste krigere står opstillet. Det var virkelig et imponerende syn. Tænk hvilket arbejde og ofre der ligger bag.
Det er stadig et mysterium, hvordan de for 2200 år siden fik brændt de store lerskulpturer. Man har ikke fundet nogen tegn på ovne. Det bedste bud indtil nu er derfor, at de efter at have udhulet figurerne, har fyldt dem med brænde og ladt det brænde, indtil leret skiftede farve. Man kan nemlig se, at hovederne har været sat på kroppene seperat.
Det var en bonde, der i 1974 opdagede krigerne. Han er siden blevet en af Kinas mest berømte almindelige mennesker, og vi fik ham sågar at se, da han sad og gav autografer.
Bonden Yang Xinman, der opdagede krigerne.
Dumpling fest
Efter en lang og kold dag glædede vi os til at spise aftensmad på en helt særlig restaurant, vi var blevet anbefalet. Efter sigende skulle de have Kinas bedste dumplings (en af Kinas signaturretter), og det må vi efterfølgende sige er korrekt. Vi fik serveret ikke mindre en 21 forskellige dumplings hver, stegt, kogt og dampet. Jeg fik endda 21 forskellige vegetariske dumplings. Hver og en kunstnerisk udført i forskellige former og faconer. Nu er kinesisk mad ikke kendt for gourmet, men det her var det tætteste, vi endnu har været på en gourmet oplevelse i Kina. Med alt fra kanin til tomatsovs som fyld, fik vi virkelig prøvet dumplings i alle afskygninger.
To serveringer til hver af disse fantastisk udformede dumplings.
Og til sidst bitte små håndlavede babydumplings.
Godt mætte og hjemme på hostellet var der gang i festen med guitarist, fællessang og masser af øl. Så vi endte med at tjekke nattelivet i Xi'an ud med de andre beboere til langt ud på natten.
Big Goose Pagoda i baggrunden.
Søndag blev derfor en ret doven dag, da det også regnede hele dagen. Vi tog ud for at se Big Goose Pagoda og et vældigt springvand, og så begav vi os ellers hjem mod Shanghai efter en weekend med store historiske indtryk af et Kina, vi godt kan glemme findes, i hverdag i Shanghai.