fredag den 22. april 2011

Frem med flasken

Jeg har tidligere her på bloggen berettet om det særlige kinesiske børnetøj med hul i bagen, så børnene bare kan komme af med deres efterladenskaber på nem vis i vejsiden, på fortovet, i skraldespande og plasticposer. Nu er der heldigvis en ivrig fotograf, der har postet dette billede som bevis på, hvordan disse aktiviteter foregår rundt om i bybilledet. Her er vi til denne uges Shanghai Auto Show.
Fra shanghaiist.com
Og tro mig, dette er ikke et særsyn. Jeg har selv mange lignende eksempler. Jeg har bare ikke kunnet få mig til at tage billeder af:

  1. teenageren, der satte sig over skrævs ved en kloakrist i Xi'an og lagde an til den store omgang
  2. moren, der fandt plasticposen frem i bussen fra Huangshan til Shanghai og fik lillemanden til at urinere i den 
  3. eller som billedet viser, den klassiske plasticflaske-metode
Og os som i starten synes det var uhumsk i sommerens 40 graders varme at skulle smide al brugt toiletpapir i en spand ved siden af toilettet (da kloaksystemet ikke er bygget til at håndtere papir!). Hmm ja, man kan åbenbart vænne sig til det meste og så selv i en af verdens største byer!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar