Et fast greb i hovedafbryderen

Det igangværende statsbesøg i USA, hvor Kinas præsident Hu Jintao har taget den lange rejse til Washington, går vist ikke nogens næse forbi. Det bliver dækket tæt af medier over hele verden. Her i Kina er statsbesøget selvfølgelig også topnyhed. Særligt sammenlignes dette mere pompøse statsbesøg med den mere skrabede udgave, daværende Præsident Bush bød Hu Jintao i 2006. Her var Kina meget skuffet over, at der ikke blev arrangeret en officiel statsmiddag. Det er der rodet bod på denne gang med våbensalut, en modtagelse der er en statsmand værdig og hele turen med gallamiddag. Så kineserne er glade. Amerikanernes gestus ses som et stort bevis på respekt for Hu Jintao og Kina.

Et velkomponeret billede fra ChinaDaily.com.cn der afspejler Kinas storhed og fylde, mens Obama ser til.

"Knas" på skærmen

Men kineserne kan jo ikke styre alt, hvad medierne viser, eller det vil sige, de gør i hvert fald et ihærdigt forsøg. Hver dag herovre oplever vi, hvorden den populært kaldet "The Great Firewall og China" blokerer for mangt og meget på nettet så som facebook, youtube og nogle googlesider. Jeg har dog ikke før i går aftes oplevet, hvordan censuren finder vej til direkte TV. 

Jeg sad og så CNN fra modtagelsen af Præsident Hu, og for at udfylde ventetiden tonede flere forskellige rapportere frem på skærmen med en masse historier, indtil der var noget at vise. På et tidspunkt rapporterede journalisten om de demonstranter, der stod foran Det Hvide Hus og demonstrerede for fritstillelse af Tibet. Så snart Tibet blev nævnt, var der sort skærm her hos mig. Jeg troede først, der var noget galt med forbindelsen, for 2 minutter senere kom billedet fint frem igen. 

Lidt senere omtalte rapporteren katastrofen, der åbenbart var sket ved sidste statsbesøg, hvor en speaker havde præsenteret nationalsangen som "The national anthem of The Republic of China". Det er imidlertid navnet for Taiwan, som Kina mildest talt har et anspændt forhold til. Kina omtales "The Peoples Republic of China". Da Taiwan blev nævnt, kom der sørme udfald på min skærm igen. Her begyndte jeg ligesom at kunne spore et mønster. Gad vist hvor mange mennesker, den kinesiske regering har ansat til døgnet rundt at sidde og overvåge udenlandske TV kanaler med et fast greb i hovedafbryderen, når "upassende" emner bliver omtalt? Jeg kunne ikke lade være med at grine lidt af det, for det føltes så langt ude.

SMS censur

Nu vi er ved censuren, så blev der for nogen uger siden udsendte en liste over "upassende ord", som man fremover kan forvente bliver screenet, når man sender SMS'er over de kinesiske mobilnetværk. Hvis en SMS indeholder én eller flere af disse blacklistede ord, så som playboy, fuck, sex, så vil SMS'en aldrig nå frem til modtageren. En af skribenterne på en af mine yndlingsblogs The Shanghaiist, har dog testet censuren uden at blive fanget. Så måske der er mere skræmmeeffekt end reelt censur over det. Men i det hele taget er konceptet jo ret bizart.