Jobs man kun finder i Kina

Jeg har længe gået og samlet eksempler til dette indlæg, for sandt at sige så er der et hav af gode eksempler på jobs i dette land, der aldrig var blevet ansat en dansker i. Som jeg har nævnt tidligere her på bloggen, så slører det desværre mit blik, jo længere jeg har boet her, og de underlige bud på jobproffesioner bliver hverdag. Så længe jeg stadig undrer mig, er det derfor på tide at komme med liste so far. Dem af jer, der kommer forbi byen i det nye år vil sikkert se flere eksempler, jeg allerede er blevet blind for.

Paraplyindpakkeren

Jeg har hørt, at det i Shanghai regner 4 gange så meget om i København. Det bliver jo til en del regn i løbet af året. Men som fodfænger i en regnvejsramt storby, skal man ej frygte. For når regnen siler ned, så står der personale klar ved indgangene til de store shoppingmalls. De folder en plasticpose ud og putter din paraply derned i. Servicebegrebet herovre når helt andre dimensioner. Ved alle andre butikker må vi nøjes med en smart maskine, det monterer plastposen på paraplyen eller en slags garderobe anordning, hvor paraplyen kan låses fast mens mand handler eksempelvis i supermarkedet.

Her er det fra vores tur herover i februar, hvor Peter lige får paraplyen låst fast mens vores ejendomsagent ikke er helt tilfreds med at blive taget billede af.

Den offentlige rulletrappeuddanner

Jeg mener, jeg tidligere her på bloggen har vist billedet nedenfor, af det jeg har valgt at kalde den offentlige rulletrappeuddanner. Men ingen liste uden hende. Hver weekend står hun og de andre i hendes fag klar ved samtlige rulletrappenedgange på de større metrostationer i Shanghai for at uddanne os indbyggere i, hvordan vi angriber rulletrappen på korrekt vis. Med 13 metrolinier, omk. 5-7 stop per linie inden for området downtown Shanghai og dertil 3-4 rulletrappenedgange per station, ja så er det en del arbejdskraft, der går til dette fag.

Hårvaskeren

At komme til frisøren her i byen er en omstændig affære. Det tager ca. 1½ time for en almindelig klipning til ca. 50-80 kr., og involverer en yderst grundig hårvask, der tager en times tid. Når man komme ind til frisøren, står der 2 piger klar i døren til at tage imod en. Hele dagen står de der og spejder efter kunder. De følger én hen til stolen, tager imod ordre og begynder nænsomt at vaske ens hår, mens man sidder i stolen. Efter ca. en halv time kommer turen til skyllestationen, hvor de igen tilbringer en halv time, inden vi er klar til, at frisøren kan komme igang med arbejdet. Indtil videre har jeg kun oplevet mandlige frisører her i byen - her er det pigerne, der agerer hårvaskere og intet andet.

Manden med Føtexlågen

Vores compound er stærkt bevogtet af personale. Ved alle indgange til bygningerne står en vagt 24 timer i døgnet bag sin pult og hilser pænt. Kommer man hjem med en taxa fuld af indkøbsposer, skal have bestilt en taxa eller leveret drikkevand, så liver de helt op over at der endelig er en opgave. Ved alle ind- og udgange er der også godt med personale, der bevogter bomme, tjekker gæster og prajer taxaer. Ved udgangen tæt på vores bygning, hvor man kun kan komme igennem som forgænger, står døgnet rundt en mand og bevogter den Føtexlåge, der åbner og lukker, for at vi kan komme ind og ud. Skal man ind, aktiveres lågen med vores adgangskort til bygningen. Denne mands eneste funktion er således at bevogte lågen, hilse pænt på beboerne og trykke på knappen, der åbner lågen, hvis nu man skulle risikere at have glemt sit kort. Og her kommer udfordringen. Lågerne sætter sig nemlig nogen gange fast, og så ser man ellers en panisk kineser trykke fuldstændig febrilsk på knappen - uden resultat. Oplevelsen af nederlag på den eneste tekniske arbejdsmæssige funktion, han besidder, lyser ud af ansigtet på ham. Den var en af de uheldige arbejdsdage ved Føtexlågen.

Madbæreren

Alt i Kina er meget hierarkisk opdelt, som ved frisøren. Når man træder ind på en restaurant eller i en forretning, er det meget tydeligt, at der er helt specifikke roller til hver medarbejder. Det er så den plads, den funktion i hierarkiet, man skal udfylde. På nogen restauranter er tjenerrollen opdelt i helt op til 4 funktioner: 1. ham der viser dig hen til bordet, 2. ham der tager imod ordre, 3. ham der bringer dig maden fra køkkenet og 4. ham der håndterer pengene. Et sådant hierarki gør sig også gældende i almindelige tøjbutikker. Det kan give nogle ret finurlige episoder, som når nr. 3 således kommer ind med maden på en bakke, og det er meget tydeligt, han ikke må sætte den på bordet til os, og derfor spejder febrilsk efter nr. 2, der skal komme og sætte maden på bordet. Bare fordi der er mange folk ansat, betyder det langt fra større effektivitet!

Sælger af Guds nåde
Til sidst kommer så gadesælgerne. De pryder gadebilledet overalt med deres boder på fortovet, på laddet af en cykel eller vogn eller gående med diverse salgsvarer i lommerne. Der er ikke den ting, der ikke kan sælges i Kina, eller som man ikke kan lave en forretning ud af. Nedenfor er lidt eksempler på nogen af de skønne episoder, jeg er kommet forbi i løbet af mine ture rundt i byen. Lad det være den foreløbige slutningen på mine bud på, jobs man kun finder i Kina.

Den kære kartoffelsælger, der står lige uden for vores compound. Nu har han fundet den tykke vinterfrakke frem og står og luner sig lidt ved de bagte kartofler, han sælger.

Her er sælgeren af isblokke til afkøling af fisk, kød og drikkevarerne på de store markeder ved at forhandle om prisen på en blok is. Jeg håber da, han har aftaler med kunderne på forhånd, ellers er salgsvaren da forsvundet inden den er solgt!

Så kom der lige et ladfuld klementin trillende en aften i French Consession.

Den her salgsvogn holdt ligepludselig uden for vores compound en dag. Efter sigende skulle det være en reklamevogn for noget sportstøj. Så er man da ikke i tvivl om, hvilket land man er endt i.